FTLF Logo

Retur til Europa-Azorerne

9/6: Awareness begynder igen så småt at ligne sig selv. Vi knokler med at få den til at ligne et sted hvor man kan bo og hygge sig. Lige nu er der desværre ikke tid til at lege turister. Men det kommer nok lidt senere J.

Vi fik en helt fantastisk modtagelse her i Horta specielt fra Susanne og Per fra SU-PER. De har været helt fantastisk hjælpsomme, og det er vi dybt taknemmelige over!! Siden vi kom, har de hjulpet os på mange måder og fikset noget varmt mad 2 aftener i træk J. Deres affugter står og kører i døgndrift her ombord.

I går aftes var vi ude og spise hos Peters (berømt sejlermødested i Horta) med Susanne, Per, Signe, Niels, Anders og Kenneth. Det var en rigtig hyggelig aften, men Gerda og jeg var dødtrætte… J

Signe og Niels er afmønstret i tirsdags. I morgen kommer de og holder afskeds hygge på Awareness. Lørdag tager de til St. Miguel, hvor de skal flyve fra den 15. Nærmere følger.

Når vi kommer lidt ovenpå igen, så kommer der mere om selve turen.

11/6: Vi har netop taget afsked med Signe og Nils, der nu flyver til St. Miguel, hvor de skal flyve fra på torsdag. Det er lidt vemodigt at tage afsked med dem L. I går aftes var de hernede på Awareness, hvor vi hyggede med go mad og snakkede. En hyggelig aften, hvor vi snakkede om turen, og det at lære nye mennesker at kende. Vi er ret hurtigt kommet til at lære hinanden at kende på kort tid. Det er svært at trække sig på så lidt plads, så vi kommer ind på hinanden på rekordtid. Det har været en rigtig godt tid med dem ombord J. Som jeg sagde til dem i går, så tager jeg gerne turen igen sammen med dem som gaster J. Håber de kommer godt hjem, og vi glæder os til at mødes med dem, når vi kommer hjem til DK.

Siden vi kom, har vi knoklet med at få Awareness til at fungere igen. Vi fik mange skader på turen over. Indvendigt var alt vådt og klamt. Vindroret, selvstyreren, lænsepumpen, 2nd.rebet, bommen, forsejlet, forstaget, træværket i forkahytten, gulvtæppet, 220V inverteren, våde madrasser, lampen over køkkenvasken bare for at nævne nogle af skaderne… Vi har fået repareret og udskiftet en stor del af tingene, men vi mangler noget endnu…

Mange af skaderne skyldtes det hårde vejr, som vi fik af 2 omgange. Første omgang fik vi stort set uden varsel den 21. maj. Vi røg ind i et stationært lavtryk, der udviklede sig og blev større og større. Vinden var over 20 meter pr. sekund, og bølgerne voksede sig 6-8 meter høje. Men det værste var den uregelmæssige måde, de kom på. Der var ikke rigtig noget system i det i starten, men det føltes som at være i et stort boblebad. Vi fik en del vand i cockpittet og ind gennem ankerbrønden. Lugen til ankerbrønden havde fået tærsk af de bølger, som væltede ind over fordækket hele tiden. Dækket stod stort set under blankt vand det meste af tiden.

På et tidspunkt blev jeg vækket efter en nattevagt, hvor det udviklede sig endnu mere voldsomt. Jeg besluttede, at vi skulle ride den af. Det betyder, at vi lægger bagenden af skibet til bølgerne og sejler med bølgerne. At fortsætte den oprindelige kurs ville være for hårdt for skibet og besætningen. Men at vende næsten 180 grader i de høje bølger kræver god timing, for ellers ville vi få et knock down, dvs. vælte om på siden. Det er ikke farligt i sig selv, men temmelig ubehageligt. Så længe skibet har køl, så vil det rejse sig igen med det samme.

Signe sad og håndstyrede gennem de høje bølger. Vi besluttede, at jeg lige skulle vågne, inden vi foretog manøvren. Men det endte med, at Signe foretog manøvren, for hun var mest klar i hovedet. Vi holdt udkig efter en pause i bølgerne, og så sagde jeg nu, og så vendte hun båden. Flot klaret!! Det skal lige siges, at vi sejlede med en løs bom (for anden gang) og et revnet forsejl, hvor der var et sejlareal på størrelse med et frimærke. Men den sejlføring loggede vi godt 8,5 knob.. Det er ret hurtigt..

Hen under morgenen havde et fald arbejdet sig løs og var røget ind i vores vindgenerator, der stoppede ret brat.. Vi skiftedes til at håndstyre nogle timer. Det er ikke ret let at styre læns i de uregelmæssige bølger, hvilket resulterede i et par ufrivillige bomninger.. På et tidspunkt mens vi arbejdede med at flytte faldet, der var gået ind i generatoren, lavede vi endnu en ufrivillig bomning, hvor Gerda fik dele fra bommen i hovedet. Samtidig havde vi travlt med at lænse vand ud af kahytten. Vores lænsepumpe kunne ikke få fat i vandet. Så jeg havde rigget en ekstra pumpe til, som vi kunne flytte rundt med efter behov…

Men lige med et så var fokus på Gerda, der sad noget fortumlet og blødende fra flere steder i hovedet, mens vi styrede gennem de høje bølger. Det var en noget bøvlet situation. Vi var noget bekymret for, hvor voldsomme skader hun havde fået. Vi kunne ikke lige afgøre, om der var brud på kraniet, og om hun havde fået hjernerystelse. Hun fik et par kolde Coladåser til bulerne, og senere fik hun indrettet sig nedenunder, mens vi holdt øje med hende. Hun havde hovedpine og var lidt uklar, men nok mest grund af chokket. Heldigvis var det mest overfladiske skrammer J. Men det var et par kaotiske dage, hvor skadesmeldingerne væltede ind. Selvstyren havde taget over, så jeg kunne løse de akutte problemer, efterhånden som de opstod. Men det var ret stressende for hele besætningen.

Alt var vådt. De første par døgn sov jeg med alt tøjet og gummistøvlerne på, så jeg hurtigt kunne komme op, hvis der blev noget.. I et par døgn, hvor alt var hektisk, fik vi ikke tid til at snakke med de andre over HF radioen. Det resulterede i, at vi blev efterlyst via Carsten i Panama og Helge hjemme i DK. Det vil sige, at alle både med HF radio blev orienteret om at kigge efter os. De var noget bekymrede for os, for de kunne jo se på vejrudsigterne, at det ikke så for godt ud, der hvor vi var. Efter et par døgn havde vi vænnet os til vejret, og der var ro på skadessituationen, så kunne vi igen tage kontakt via HF radioen. Stor var glæden på begge sider over at få kontakt og melde tilbage om situationen. Der var en stor hjælpsomhed til os fra alle sider. Jens i Puerto Rico snakkede sammen med Per på Azorerne, som igen havde kontakt med Helge hjemme i DK. Flere andre både meldte ind med gode råd. Gerda var lidt i bedring, men vi var stadig lidt bekymrede for hende. Hun lignede et trafikoffer i hovedet..

Den 26. maj, min fødselsdag, var der faldet lidt mere ro over tingene, og solen skinnede fra en skyfri himmel. Der kom gang i at tørre tøj og sengetøj. Jeg havde efter min nattevagt besluttet at få repareret bommen, og inden dagen var omme var Awareness igen med fuld sejlføring, og jeg blev fejret af Gerda, Signe og Niels. Helge sang fødselsdagssang for mig over HF radioen. Lærke havde vist en finger med i spillet omkring den sag… J. Signe var med på dækket for at få det gamle forsejl ned og det nye op. Det blev en noget våd omgang. Vi surrede det gamle forsejl til spilerbommen på fordækket. Det nye forsejl passede ikke helt i forstagsprofilen, og det var ikke målt rigtigt op af sejlmageren. Det betød, at vi ikke kunne hejse sejlet helt. Men vi orkede ikke at pille det ned igen. Vi var dødtrætte oven på dagens opgaver. Men vi kunne igen selv bestemme retningen for vores sejlads.

Vi havde nu igen bølgerne ind forfra, og de begyndte at vokse sig større igen. Vi havde en del uro i riggen, når Awareness skar op i vinden, og det bekymrede mig en del. Så jeg besluttede at tage det nye forsejl ned igen for at korrigere for længden på forliget. Så Signe og jeg var igen en tur på fordækket, mens vi blev dyngvåde af de store bølger. Men vi fik ikke helt løst problemet, og lidt senere opdagede jeg, at profilen til rulleforstaget var brækket, og indhalet var jammet. Jeg gik på fordækket igen og fik lavet en nødreparation af rulleforstaget. Vejret var igen blevet dårligt, så jeg besluttede at pille forsejlet ned og sætte stormsejlet i stedet for. På et tidspunkt var bølgerne igen vokset sig så store, at jeg besluttede for anden gang at lægge bagenden til.

På andendagen derefter opdagede jeg, at vindroret havde løsnet sig og var gået i stykker. Jeg fik bjerget rorpadlen. Akslen til pendulet havde arbejdet sig løs, og nålelejerne var røget over bord. Nu var vi for alvor på den, hvis selvstyreren gik i stykker. Det skete 2 dage senere, hvor den svigtede og ikke kunne bevæge sig mere. Jeg prøvede med lidt nødreparationer, men det lykkedes ikke at få gang i den igen.. Det havde nu styret næsten uafbrudt i 17 døgn.

I stedet gik jeg i gang med at reparere vindroret. Jeg lavede nye nålelejer af 2½ kvadrat ledning og fik lavet en bund til lejet af en gammel træklemme. Så et par timer efter kunne vores vindror styre nødtørftigt igen. Men resten af turen forsvandt vinden næsten, og dønningerne var stadig ret høje og kom ind fra siden. Det betød, at vi med stormsejlet ikke kunne holde fart i båden. Storsejlet kunne ikke stå konstant i dønningerne, så jeg besluttede at starte motoren og rette kursen ind på Horta. Men den vind der så var, havde vi næsten lige imod os. Senere kom dønningerne også imod os. Så de sidste 5 døgn kørte vi for motor frem til Horta, hvor vi ankom mandag den 6. juni ved 14 tiden J.

Den 4. juni skinnede solen igen, for det var Gerdas fødselsdag. Det blev ikke den fødselsdag, hun havde drømt om, men det må vi gøre om til næste år J

En af de mere specielle oplevelser har været vores meget ømme underben efter ankomsten. Vores ben har været byldeømme de sidste 4 døgn.. Det er vist noget med musklerne… J. Første dag gik jeg ud i et industrikvarter for at købe en ny popnittetang, men fandt dog ikke en… Turen var på 8-10 km. Det var vist også noget af en udfordring for de gamle ben oven på turen..

Under overfarten har jeg igen tabt mig mindst 5 kg. I forvejen var jeg ikke helt kommet mig oven på den første Atlanterhavspassage, hvor jeg mindst havde tabt mig det samme antal kg.. De første 2-3 dage på turene er jeg lidt småsøsyg og taber appetitten. Efterfølgende er den ikke så stor, som den plejer. Selv om Gerda gør sit bedste for at opmuntre mit spisegen… Så jeg skal vist på fedekur, når vi kommer tilbage til DK. Jeg tror, at jeg er knap 10 kg lettere, end da jeg forlod DK sidste sommer. Gerda holder appetitten og næsten den normale kampvægt J.

Turen er på godt 2200 sømil, men vi har sejlet 2981 sømil. Det er næsten lige så langt, som da vi sejlede til Tobago. Turen tog 22 døgn, så vi har haft et gennemsnitligt døgnmål på 136 sømil. Det er ganske flot klaret af den gamle dame og den fantastiske besætning J.

Her i Horta er det helligdag, og der er flere oveni. Så det bliver først normale forretningsdage fra onsdag igen. Vi har sendt vores ene gasflaske til opfyldning. Vi har brugt mere gas denne gang end sidste gang. Der er også en dobbelt så stor besætning denne gang. Der er også blevet bagt mere på denne tur og lavet ekstra vegetarkost til Signe.

I dag er det nærmest efterårsagtigt i vejret. Blæst. Overskyet, regn og halvkøligt. Men så får vi tid til lidt indendørs sysler, så som at skrive på computer og læse lidt bøger J.

13/6: I går var jeg en tur i masten for at undersøge, om der var skader på riggen eller masten. Jeg fik også tjekket forstaget oppe i toppen. Det nederste vant (stålwire) i styrbord side trænger til en udskiftning. Der er gået flere kordeller i wiren. Den består af 19 kordeller (tynde wirer), der så snoes til en tyk wire. Også her er der Pinse, så der er lukket de fleste steder. Men her på broen bor der en, som har en lille virksomhed, der reparerer ting på både. Han fortalte at man ikke kan presse fittings på wirerne her på øen. Det skal man bestille i Lissabon. Så han sætter en specielfittings (skruefittings) på som en midlertidig løsning, til vi kommer hjem til DK. Så skal hele wiren skiftes.

I går fik vi sat forsejlet på igen. Så nu kan vi igen sejle og rulle med forstaget J. Vi får langsomt men sikkert arbejdet os ned i to do listen, der var lang som bare f…. Selv om affugteren nu har kørt i 1 uge, så er der stadig en del fugt tilbage, så den får bare lov at arbejde videreJ. Det er rigtig sødt af Per og Susanne at have lånt os den J.

Jeg (Gerda) har haft travlt med at gøre rent i skabe og skuffer. Der skal flyttes rundt igen på kolonialvarerne, tælles op og smides ud efter alt det fugt, der er trængt ind alle steder med mug til følge. Heldigvis har jeg haft de fleste ting i plastikposer J. Undervejs har vi været forskånet for større invasioner af kryb og kravl. Har kun set tre små kakerlakker, men har heller ikke ledt efter dem… Vi har kun haft besøg af nogle meget små myrer, som heldigvis forsvandt ved hjælp af noget lokalt indkøbt gift. Her mens jeg har haft alt ude og gjort rent, er der stadig ikke dukket ”ubudne gæster” op, så jeg satser på, at faren er drevet over for det.

Jeg er gået i gang med at male på en væg her på havnen. Overalt på molevægge, fliser osv. har besøgende både malet et billede med besætningens og skibets navn og årstal. Rigtig mange har gjort meget ud af at sætte deres aftryk, så det er et festligt skue at gå rundt på havnen her i Horta. Vi har genkendt nogle af de både, vi har hørt om og tidligere har fulgt på nettet. På Porto Santo er der en molevæg, hvor vi også malede vores billede, men antallet af billeder her er måske ti gange større! Ifølge rygter forlyder det at skibet går ned, hvis man ikke sætter en eller anden signatur her på stedet, så den chance tør vi ikke tage, så derfor skal vi naturligvis også sætte vores signatur her i Horta JJeg kombinerer FTLF`s logo med vores navne, skibsnavn og årstal. Tager et foto så I kan se resultatet derhjemme.

14/6: Vi trænger vist til ferie når vi kommer hjem… Vi tog ud for at holde lidt fri fra arbejdslivet, men vi har nu knoklet i godt en uge… J. Det går fremad men jeg opdagede lige et defekt forstag mere.. Træls men det skal bare være i orden. Gerda har bl.a. været i gang med vores signaturmaleri på havnen. Det bliver pænt J- Ellers bliver der skrubbet og skuret osv osv. Jeg skiftede motor olie på vores motor i soveværelset i dag. Har en lorte håndpumpe, som det lykkedes mig at sprøjte på sofa, sengetøj, mine egne bukser, skabe, skuffer og gulvtæppet… Der var sikringen lige ved at ryge ovenud af mit humørbarometer… Lortebåd!! J.

Fik skiftet det styrbord undervant, som er nødrepareret i dag. Det er ige så stærkt som nyt, men det skal skiftes når vi kommer hjem igen. Og så skal vi til den igen igen.. Det i dag kostede knap 1100 danske kroner at få ordnet…. Hvordan skal vi ellers få udgifterne til at slå til. Før vi fik båd siger Gerda..,. J.

Vi regner med at der går et par dage endnu inden vi kan tage en slapper og pakke værktøjet sammen for denne gang, så vi kan få set os lidt omkring. Men båden skal være klar til næste etappe, som hedder Falmouth i Sydengland. En tur på godt 1200 sømil som vi regner med tager ca 10 dage. Vi sejler over til Havnen hvor Susanne og Per er og følges med dem et stykke af vejen.

I dag har vi haft fint og solrigt vejr, så der er blevet tørret ud i Awareness. Vejret minder meget om dansk sommervejr. Det bliver også lidt småkøligt hen under aften. I aften var vi overskudsagtige og gik aftentur… Ja ja, dette er ny stil J. De andre dage har vi for det meste væltet udmattet om på sofaen… I går havde vi inviteret en norsk nordmand og en skotsk skotte på besøg til en sundowner. Det var kun nordmanden som kom. Skotten var faldet på druk sammen med nogle fra hans hjemland, der lige var ankommet fra Antiqua. Så turen skulle vist lige skylles ned… Men vi havde nogle hyggelige timer med Trond fra Norge. En hyggelig fætter, der er på vej tilbage til Norge.

15/6: Endnu en arbejdsdag i Horta. John har været på en laang cykeltur for at finde en popnittetang, der er stor nok til at ordne nitterne i bombeslaget. I en kineserbutik fandt han en, som han modificerede, så den muligvis kan bruges til almindelige popnitter. De rigtige popnitter og en tang i rigtig størrelse er desværre ikke til at opdrive her i Horta. På vejen tilbage kom han ind i det store supermarked, hvor jeg var ved at rydde hylderne, så vi kunne få Awareness` skabe fyldt op til hjemturen. Så var vi to til at køre lasten hjem, heldigvis.

Vejret har været rigtig dejligt i dag, nok den bedste sommerdag mens vi har været på Azorerne! Pludselig lagde vi mærke til fuglesangen…. Den minder om lyden derhjemme. Nu har vi gennem hele Caribien været vant til en bestemt fugls toner, der var meget gennemtrængende, og så pludselig er lydbilledet ændret og meget mere varieret. Dejligt dejligt.

Vi fik en lang snak med Johns datter og hendes kæreste over Skype. Forbindelsen i havnen er meget svingende, lige fra umulig til ok til at høre hinanden. Men det er gratis, og det kan vi godt lide J. Så må vi jo finde os i betingelserne desværre L. Kan godt mærke det efterhånden trækker kraftigt i mig for at komme hjem og være sammen med vores kære igen.

Jeg har fået malet det sidste på vores signatur på flisen i dag. Så om vejret vil, så kan besøgende nyde vores aftryk i mange år fremover. Den er blevet ret flot, når jeg selv skal sige det J.

Kan godt mærke at det rykker for at komme hjemad, mere end at lege turist… I morgen kommer ham som skal hjælpe os med at lave forstaget og ankerbrønden. Så mangler vi bare diesel og vand, så er vi søklar J

Men også her bliver vi indhentet af dansk papirarbejde. Det er jo tid for selvangivelse og moms og den slags, så det skal vi også lige ha styr på inden vi smider trosserne her i Horta…

17/6: Så er vi vist nået enden af vores lange to do liste. Ankerbrønden er repareret med glasfiber, så nu mangler den bare lidt maling og lidt tætningsmasse. Men glasfiberen skal først hærde op. Så fik vi også et nyt forstag på. Priserne her er nok de dobbelte som der hjemme… Men det skulle bare skiftes. Der var røget 4 kordeller i wiren. Det var ganske svært at se, så man skal være meget omhyggelig når man undersøger wiren. Brug evt. en lille skruetrækker til at stikke ind mellem kordellerne.

I morgen sejler vi til Praia da Vitoria på øen Terceira. Der har vi fået reserveret en plads til os fra søndag. Turen er på godt 90 sømil, så vi tager en natsejlads og regner med at være fremme søndag morgen. Der venter Susanne og Per på os. Der ligger også en svensk båd, som de kender. Vi har mødt besætningen, Annett og Krister på Porto Santo. Søde mennesker.

I dag var vi henne og tanke omkring 250 liter diesel. Det er noget af en udskrivning, dieselen er omkring 50 % dyrere end i St. Martin. Men prisen ligger dog stadig under de danske, så vidt vi kan forstå. Vores tanker går stadig tilbage til Tobago, hvor vi gav omkring 1.30 kr. for en liter… J.

Jeg var også lige en tur inde og handle 30 ekstra 6mm popnitter (aluminium) til bommen, da vi ikke kan få monelnitter, der er lange nok, og en ny gasregulator. Jeg fandt den hos BP depotet her i byen. Men den gode nyhed var, at den var gratis. Fin service, så nu har vi en i reserve. Gasflasken står i ankerbrønden og det er hård kost for regulatoren. Vi har skiftet den en gang før, så det er rart med en i reserve. Man kan sagtens bruge BP gasflasker og få dem fyldt flere steder, Portugal, Madeira og flere steder i Caribien. Det er langt billigere end de blå Campingaz.

Fik vist heller ikke fortalt at jeg fandt en lidt større popnittetang. Jeg fandt den i et kinesermarked ude i industrikvarteret sydvest for byen. Den kostede knap 10 Euro. Jeg har modificeret den lidt, så den kan tage lidt større nitter--- Så må den holde så lang tid, som den kan. Kan ikke finde en ordentlig en her på øerne..

Vi har også hilst på besætningen fra ”Den vilde Yacht”, der er et bådfælleskab fra Århus. De er ankommet fra Guadeloupe og har haft en fin tur, bortset fra at de måtte sejle for motor de første 6 dage. De er på vej til Irland og skal sejle gennem Caledonian kanalen på vejen hjem. Jeg hjalp dem lige med at reparere deres Aries vindror, som de havde lidt bøvl med.

Gerda har knoklet hele dagen med en masse forskellige ting, men det kan hun jo selv fortælle om.

Ja, der er blevet vasket og tørret tøj, så det varer et stykke tid, før vi skal beskæftige os med det igen. Vejret var fint med solskin, så vi slap for at benytte tørretumbleren. Der må spares, hvor der kan… Så har jeg fået gjort rent, klatvasket, lavet mad, ryddet op og vasket op, ja alle de kedelige ting, der bare skal gøres jævnligt. Nu er båden heldigvis så tør, at vi kan lægge plastik ud over madrasserne og begynde at sætte på plads til langfart igen. Jeg er også meget træt af at bo i et tørrerum/værksted, så det bliver godt at komme herfra.

I går holdt vi lidt fri… Lidt før frokost tog vi den lokale bus en tur rundt langs kysten hele øen rundt. Det tog ca. to timer og kostede 13,08 Euro for os begge. Der ser meget pænt ud overalt, masser af blomster langs vejkanten, specielt lægger man mærke til hortensiabuske med blå eller hvide blomster. De står rigtig mange steder som hækplanter. Men også haverne til de mange velholdte huse er nydelige med blomster i mange farver, græs og beplantede krukker. Man ser også ind imellem ruiner af huse oftest lavet af kampesten, forladte huse hvor beplantningen breder sig indover. Flere steder groede der sågar træer ind i ruinerne.

På busturen kom vi ud til et område, der adskiller sig markant fra den øvrige ø´s frodighed. Her er ingen beplantning overhovedet, og området er goldt med vulkanaske overalt. Mærkeligt at se sådan et øde område efter den megen frodighed.

Der er køkkenhaver i forbindelse med næsten alle huse uden for Horta, ja det er heller ikke usædvanligt at se en ko eller flere tøjret på et græsstykke op til husene. Jeg tror, de fleste familier er selvforsynende med de fleste madvarer. Hvis det ikke er køer, så er det geder, der tiltrækker sig opmærksomheden. Landområderne er delt op i marker med hække eller hegn imellem lidt ligesom i Danmark, men her er terrænet bare en del mere bakket. Men pænt og velholdt og meget frodigt er her. På vejen tilbage kørte vi langs kysten der vender mod en anden ø, Pico, hvor der er en stor vulkan. Sjovt at se den blive ”skåret over” af en skyformation, så toppen ligesom svæver over skyen J. En interessant bustur der giver et overblik over øen til en billig penge.

19/6: I morges kl. o4.45 ankom vi til Praia da Vitoria på øen Terceira efter 17 timers sejlads. På kajen blev vi modtaget af Susanne, Per og Krister J. Sikke en service!! Efter et par timers søvn er vi lidt trætte, men tager den lidt med ro.. Nærmere følger.

22/6: Så er det ganske vist, i morgen kl. 9 sejler vi af sted til Falmouth (England). Som det ser ud nu er der et passende vejrvindue som vi vil benytte os af. Vi er 3 både, der sejler nord over. Det er Su-per med Susanne og Per, den svenske båd Euphoria med Annett og Krister og så os. Vi forventer at turen tager 10-12 dage og den direkte tur er på godt 1200 sømil. Vi styrer op til et punkt, der 24N 47W hvorefter Euphoria og vi går mod Falmouth og Su-per går til Irland. I virkeligheden ser det ud som om vi får modvind efter et par døgn, hvilket betyder at vi går lidt mere østligt søn/man.

Glæder os til vi kan melde alt vel i Falmouth. God Skt. Hans til alle og håber det er de rigtige hekse, der ryger af sted i morgen aften… J.

PS: Hvis Lærke har problemer med at opdatere hjemmesiden, så prøv lige at tjekke gæstebogen. Den kunne hun bruge sidste gang.

20/6:I dag er det halvkoldt og regnvejr så der er tid til at få indhentet lidt af det forsømte. Jeg har sorteret lidt i billederne og har oploaded lidt billeder. Der er blandt andet billeder fra paradisøen Barbuda. I albummet er der lagt lidt billeder ind af de fisk som besøgte os efter mørkets frembrud. De er ca. en meter lange og var i selskab med en del mindre fisk, der holdt sig på behørig afstand.. Jo, til John og Klaus, vi prøvede at fange de store men den ene hoppede af igen og så havde den lært lektien… Den lille fisk er en som vi fangede, men som vi straks smed ud igen efter fotoet er taget.

Et album fra St. Martin blev det sørme også til.. En blandet pose med hygge, fest og arbejde.. J.

I går aftes var vi ude og spise med Susanne, Per, Krister og Annett. Det var lidt koldt idet vi sad udendørs og spiste. Maden var ikke noget at skrive hjem om, men det var billigt og vi var i rigtigt godt selskab J. Skønt at kende og hygge med så dejlige mennesker!

Så er der også lagt en pose blandede billeder (Retur til Europa) op under ”Billeder2”. Det er billeder fra St.Martin, Atlanterhavet og Horta på Azorerne. Det er ikke kun ”glansbillder”, men lidt af hvert – surt og sødt.. Håber de giver Jer et lille indtryk af hvor blandet livet kan være at være som langturssejler J. Alt i alt har vi lige oploaded godt 300 billeder, så der er lidt at kigge på. Go fornøjelse J

Som det ser ud nu, så har vi planlagt at sejle til Falmouth i England fra torsdag af. Turen er på omkring 1200 sømil, så der går nok en 10-12 dage før vi er fremme. Hvis vi er heldige kan det gøres noget hurtigere, men det er jo vejret, der styrer begivenhedernes gang J. Vi følges med Susanne, Per, Krister og Annett. Per og Susanne går i mod Irland og vi andre går i mod England, men ruten er fælles det første stykke tid.