FTLF Logo

27/3: I går aftes blev vi enige om at sejle fra morgenstunden. Jeg skulle derfor sætte vores telefon til at vække os. Derfor gik det lige pludselig op for os, at det nu er sommertid i Danmark, og derfor er der nu 6 timers forskel i tid herfra og hjem!

kl.8.15 lettede vi anker fra vores ankerbugt ved den flotte marinepark ved Pigeon Islands og satte kurs mod Antigua. Dønninger stod ind i bugten, og vi havde haft en rullende aften og nat. Vinden havde kørt kompasset rundt, og bådene lige så. Nå men af sted kom vi, og under vejs spiste vi morgenmad og fik gjort søklar. Det første stykke op til toppen af Guadeloupe var der ikke ret meget vind og næsten ingen søgang. Vi satte 2nd reb i storsejlet. I piloten stod der at det kan være ret blæsende på toppen af Guadeloupe. Det var det også, men ikke så slemt alligevel. Vinden kom op på godt 12 m/s, og søen voksede, men ikke til noget voldsomt ubehageligt. Turen var godt 57 sømil i det flotteste solskinsvejr. På turen mellem øerne er der en del afdrift, som vi hele tiden skulle kompensere for. Rent navigationsmæssigt byder turen ikke på de store udfordringer, og vi kunne holde kursen op hele vejen uden problemer. På et tidspunkt ramte vi en skæv sø med det resultat, at cockpittet måtte tage imod en pæn stor skylle. Der var så meget vand, at vi måtte øse. Det er første gang på turen, at vi er blevet overrasket på den måde.

Lige før vi nåede frem til Antigua blev vi mødt af en kæmpe flok delfiner. Vi har aldrig set så stor en flok. Det var et flot syn! Vi havde holdt skarpt udkig efter hvaler på hele turen, for vi havde læst, at chancen for at se nogen her var stor. Men det skulle ikke være i dag.

Dingyen havde vi tøjret på fordækket i oppustet tilstand. Vi havde bare ikke tænkt over, at bølgerne efterlader en del vand i den, når de slår ind over stævnen. Flere gange har vi talt om, at det ville være smartere at vende bunden i vejret på dingyen, men hver gang har vi glemt det igen.

Kl. 17.30 var vi fremme ved Jolly Harbour, hvor vi smed ankeret på et lavvandet strandområde syd for indsejlingen til marinaen. Vi ligger på 3 meter azurblåt vand. Efter ankomsten tog Gerda badetøjet på og hoppede ud i det dejlige vand. Vandet er ikke særligt klart, og vi kan end ikke se vores anker eller kæde. Ikke fordi det er forurenet, men fordi der er så meget sand, der bliver hvirvlet op på grund af strømmen. Vi har endnu ikke besluttet, om vi sejler videre til Barbuda i morgen, eller vi bliver her og clearer ind. Antigua og Barbuda hører sammen rent toldmæssigt. Så kan vi sejle der op og smide krogen og slappe af. Der er et godt stykke vej ind til byen oppe på Barbuda.

28/3: Det er fantastisk at vågne op til en udsigt over turkis vand, næsten så langt øjet rækker. Lige den farve vand, der bliver fotograferet til turistreklamer J. Nå, vi måtte af sted i dingyen fra morgenstunden for at besøge customs, immigration og port autorithy. Alle tre var placeret i en lille bygning i bunden af bugten inde i havneområdet. Jolly Harbour ligner en koncepthavn for de velhavende. Langs indsejlingen ligger nydelige huse med terrasser på pæle, og foran husene er der ofte en båd. Nogle steder er det et sejlskib, men også store motorbåde og joller er talrige.

Da vi kom ind il customs, fik vi at vide, at manden lige var gået ½ times tid, og da han åbenbart var den af de tre myndigheder, vi skulle besøge først, så sejlede vi os en lille tur. Vi kom forbi en stor Budget Marine, som John selvfølgelig måtte snuse lidt rundt i. Vi mangler jo stadig et takometer (omdrejningstæller og motortimetæller i eet). De havde et til en rimelig sum. Lidt længere henne lå en masse både på land, hvor der blev arbejdet. John var oppe på bådværftet og spørge til priser og vilkår for at få båden op her.

Tilbage til customs-manden, som viste sig at være en fin fyr med megen humor, så vi lavede lidt sjov med ham. Næste i rækken var immigration. Her var tre kvinder, og på fjernsynet i baggrunden kørte et program med madlavning. Alle de kontorer, vi har besøgt med mandlige myndighedspersoner, har haft et fjernsyn kørende med sportsprogrammer. Forskellige interesser J. Videre til port autority som viste sig at være en kvinde, der umiddelbart var noget stram i betrækket. Her kørte musikken ikke i baggrunden, men i forgrunden. Det var rigtig svært at høre/forstå, hvad hun sagde, så hun virkede noget irriteret over os gamle fjolser. Nå, da vi først havde betalt de 30 EC$, ca. 60 kr, som vi skulle, så livede hun op og begyndte at synge til musikken(gospel). Et lille smil blev det også til.

Så var formalia overstået, og vi kan frit bevæge os rundt på Antigua og Barbuda i de næste tre uger. Vi startede i bunden af marinaen, hvor et stort hus langs kajen rummede restauranter og diverse forretninger. I en souvenir butik fandt John et flag på en pind (18 EC$), som kunne omdannes til et gæsteflag på Awareness. Et almindeligt gæsteflag er en kostbar affære(70 EC$), så vi har fundet ud af at købe flaget på en pind og skifte denne ud med en flagsnor. Den er godt nok af noget tyndt nylonstof i stedet for bomuld, men det ligner et ægte gæsteflag, når det hænger på Awareness, så who cares? Vi sparer nogle penge, der kan bruges bedre eller sjovere andre steder.

Og det store visakort var der god brug for i det lokale supermarked Her kan du få ALT det, du ikke har kunnet få længe eller kun få steder i Caribien. Vi gik længe rundt og sagde wauv til tingene. Bestemte os dog for at lave god mad de næste to dage, da vi ikke har megen fidus til forsyningerne på Barbuda. Og de få ting på Awareness´ lager, der mangler, blev indkøbt.

På vej ned i dingyen mødte vi et Amerikansk par fra ”Just Imagine”, en stor katamaran, der også ligger for anker her i Jolly harbour. Vi blev inviteret over til at drikke en sundowner halv seks. De havde inviteret nogle forskellige mennesker, og alle skulle så medbringe en appetitvækker og deres egne drikkevarer. Vi undrede os lidt over, at hun var så udførlig med at forklare os det; men forklaringen kom senere: de var blevet inviteret over til nogle europæere og havde, som de plejer, medbragt ovenstående. Men havde fået at vide at det var værten, der stod for traktementet, når det var dem, der inviterede. Kulturforskelle mellem kontinenterne.

Vi besluttede os for at lave varm mad til frokost, i erindring om andre gange med besøg, der trak ud til midt på aftenen. Og så tog John igen til værftet for at høre nærmere om en ophaling her. Imens fik jeg støvsuget og vaske op. John kom tilbage med omdrejningstælleren og en god oplevelse af chefen for værftet. Desværre passede omdrejningstælleren ikke helt i det gamle hul, men det er bare en udfordring for John J. Prisen for at få båden på land her er en smule højere end på St. Martin, men til gengæld er det muligt at lave tingene under vandlinien selv her.

Vi fik en meget hyggelig aften på ”Just imagine”. De har et kæmpe cockpit, hvor vi snildt kunne være mange. Snakken gik lystigt på kryds og tværs, erfaringer blev udvekslet, og gode historier fortalt. Lidt politik og nysgerrighed på hinandens lande blev der også plads til. Vi fik smagt lidt forskelligt, og grinet en del, så klokken blev hen ad 22, før vi fik sagt godnat og sejlede tilbage.

Nu er det ganske vist. Vi får 2 søde unge mennesker, Signe & Nils ombord på St. Martin. De skal sejle med os tilbage til Azorerne. Det glæder vi os rigtig meget til J. Nærmere følger senere.

29/3: Så er det faldet på plads, Awareness skal på land her i Jolly Harbour. I morgen kl.9.30 skal den på land og søsættes igen mandag den 4/4. Så nu skal vi i arbejdstøjet og ha klaret en del ting, så den er teknisk søklar til turen over Atlanten. Så har vi en måned inden vi skal ha vores nye gaster ombord og gøre det sidste klar inden afsejlingen i mod Azorerne. Vi har snakket med Steven, der er leder på værftet og han er en fin fyr. Han virker meget serviceminded og imødekommende, hvilket ofte er mere undtagelsen end reglen her ovre. Men det har vi skrevet om tidligere..

Vi kan bo i båden, mens den er på land og der er bad og toiletter, som vi kan benytte. De ser godt nok ikke særlig lækre ud, men det må vi leve med. Vi skal ha bundmalet, skiftet nogle søventiler, skiftet tærezink på sejldrev og bovpropel, renset fribordet (siderne over vandlinien), renset kølevandsindtagene til motoren, skiftet impeller til søvandspumpen, skifte motorolie, oliefilter, brændstoffiltre og en del andre småting... Så der er nok at tage fat på inden Awareness skal søsættes igen. Så trænger vi sikkert til lidt afslapning efterfølgende... J, inden turen går til Barbuda.

Vi havde ellers fået anbefalet et værft (Bobbys Marina) på St. Maarten (som det hedder på den Hollandske side af øen), men de vil bestemme, hvem der skal arbejde hvor. Det vil vi ikke være med til og vi synes også at de er lidt frække her ovre. Her kan vi lave, hvad vi vil og hente hjælp, hvis vi får brug for det. Vi ville gerne ha nogen til at hjælpe os med det grove (bundmaling), men det tillader budgettet ikke. Det er dyrt nok i forvejen.

Hvis du gør dig overvejelser om ophaling efter at have krydset Atlanten, så få den på land i Chaguaramas på Trinidad. Det er langt det billigste og de er professionelle, har vi hørt. En dansk og en norsk båd som har fået det gjort, godt tilfredse med arbejdet og ikke mindst prisen J.

I dag hentede vi vores genopfyldte danske BP gasflaske som vi afleverede i går middag. Prisen er 54 EC$. Den blev sendt over på den anden side af øen, hvor de fyldte den og i dag kunne vi hente den ved portvagten på værftet, så det var rart at få det på plads. De små blå flasker kan byttes over det meste her ovre.

Vi har brugt lidt tid på at finde de ting frem fra gemmerne, som vi ved, vi skal bruge til arbejdet de kommende dage, samt lave en prioriteringsliste til alle opgaverne. Vi har købt de reservedele, vi ved, vi får brug for i løbet af de sidste måneder, så udgifterne er blevet fordelt lidt. Ellers har vi slappet af og badet i det smukke blå vand, og fået os et godt varmt måltid mad. Det kommer til at vare nogle dage, før kabyssen åbner for det varme mad igen.

30/3: I dag kom Awareness på land. 9.30 havde vi en aftale, så vi ankom i go tid. Vi lagde til ved fueldokken lige ved siden af og lagde dingyen til kaj der. Vi meldte vores ankomst til Steven, der er leder her. Vi fik en hyggelig snak med ham. Han er tidligere professionel fodboldspiller, har 3 børn, er fodboldtræner for 3 ungdomshold, så han har nok at se til. Jeg fortalte ham om at jeg også har været fodboldtræner i mange år. Så fik vi også en snak om det.. Han pralede lidt med at han havde en af hans unge mennesker på landsholdet, så måtte jeg jo lige matche det og fortælle ham om Martin Vingaard, som er en af mine gamle drenge, der også har spillet på landsholdet, og som nu slår sine folder i FCK. Han kendte godt FCK… Vi snakkede også lidt om leveforholdene her ovre og om de høje priser. Hans unge sønner var en pæn belastning for kostbudgettet og hvad teenagere nu ellers har brug for. Hans største ønske er at give de unge et godt afsæt i livet og det minder vel om de samme ønsker som vi også har for vores børn J.

Lidt senere kom der en hjælper til og vi trak Awareness omkring hjørnet og så var den klar til at blive hejst på land. Men… vi er i Caribien, så 10.30 kom de med kranen og så blev den løftet op på land. Så gik de i gang med at højtrykspule bunden. Den så ikke så slem ud, men vandlinien var ikke for køn. Da den var renset så kørte de den ind på pladsen, hvor en anden vogn skulle sætte den ind på plads. Den blev sat på vognen og så gik folkene til middag, men de lovede at komme tilbage en time senere. Det gjorde de vist også, jeg så ikke lige på uret. Så blev Awareness kørt på plads. Her ovre har de ikke stativer som der hjemme, men nogle bukke, som de sætter ind på strategiske vigtige steder, det må det være, for de var 4 mand om arbejdet… Tempoet er ikke så højt her ovre, men søde og hjælpsomme, det er de nu. Så omkring klokken 13.30 var Awareness sat på plads og vi kunne begynde vores arbejde.

Indtil 18.30 knoklede vi med at rense vandlinje og andre opgaver. Det var en varm omgang og vi sover sikkert godt i nat…

Toilet og badeforholdene er ikke noget at prale af her ved værftet. Det er ikke ofte, de bliver rengjort, lader det til. Men da jeg følte mig noget svedig efter det hårde arbejde i varmen og desuden fyldt med blå bundmaling, så vovede jeg forsøget i damernes rum. Køligt vand og masser af myg! Men ren blev jeg J.

2/4: Så er vi nået ind i april, som tiden bare f… af sted.. De sidste dage har været ret arbejdsomme og vi har knoklet med at få gjort Awareness pæn og teknisk søklar. Der er bundmalet , poleret, justeret og klargjort til den store guldmedalje. Men nu har vi efterhånden nået det hele på den lange liste som vi havde lavet og prioriteret. Selv om det er ret så varmt har vi alligevel haft en god arbejdsmoral og knoklet i gennem. Det giver os en frihed til senere, hvor vi slipper for at stå med det hele lige inden afgang. Men der skal nok være en del at se til alligevel.. Vi skal jo ha Signe og Nils ombord om en måneds tid. Vi vil gerne prioritere at gi dem en go velkomst og få dem til at føle sig velkommen om bord. Vi glæder os rigtig meget,, men er sikker på at det også bliver en go oplevelse. Vi skal i hvert fald gøre vores til det og er sikre på at de vil gøre det samme J.

Mandag kl. 14 har vi booket tid til søsætning, så der lidt tid til at få lavet lidt ikke planlagte opgaver. Det salte miljø her ovre er rigtig hårdt ved grejet. I morgen skal vi ha afsyret targabøjlen. For selv om det er syrefast rustfri stål, så kommer der alligevel rustpletter.. Vi glæder os rigtig meget til at komme ud og ligge for anker igen. Vi holder rigtig meget af at ligge for anker. Så er vi i sejlermode, det vil sige at vi tager tingene afslappet, og som de kommer. Det må vi se om det virker på samme måde for vores gaster. Det håber vi, og at de nyder det på samme måde J.

På trods af det meget arbejde har vi de sidste 2 dage prioriteret at tage en tur til stranden og bade i det lækre vand. Det er blevet til mange svømmeture J. På stranden er der også en masse flotte skaller, så Gerda har fået en rationering på, hvor mange skaller hun må ta med ombord… J.

Vi har snakket lidt om, at det jo er samme tidspunkt, vi bundmaler på, som vi ville ha gjort der hjemme. Forskellen er bare at vi ikke behøver at være iført thermokedeldragt.. Og det er i grunden ikke så ringe, men go arbejdslyst til alle Jer der hjemme, som går og gør Jeres både klar til den kommende sæson. Måske også gør den klar til den store langtur J. I kan roligt glæde Jer, der er masser af gode oplevelser ude i den store verden!!

I går flottede vi os og gik ud og spiste. Vi valgte en lækker italiensk restaurant, hvor Gerda fik fisk og jeg fik suppe og kylling. Alle 3 dele var helt fantastiske J. Vi orkede simpelthen ikke at lave mad her på båden. Vi er trætte og al ting er noget mere bøvlet end når vi ligger på vandet. Ud over det så er der mange myg her, hen under aften. Besætningen på SY Barolo havde advaret os via deres hjemmeside. Der kan du i øvrigt finde mange gode oplysninger. Prøv at søge på navnet i Google. Hans har også en lille internetbutik, hvor han sælger udstyr til (langturs)sejlere. Den linker han til fra deres hjemmeside.

Tanker går ind i mellem til Jan, familie og gaster fra ING båden, der nu har været kapret i en go måned. Som om at det ikke var nok, så har de også lige været en tur i mediemøllen, specielt i Ekstrabladet. Det må være hårdt for dem og deres pårørende. Vi håber snart, at denne absurde gidselhandling kan afsluttes, og de kan komme videre med deres liv. De er jo bare en ganske almindelig sejlerfamilie med langturssejlerdrømme. Det ku være rart, hvis nogen snart fik stoppet det piratcirkus ud for Somalia. De er jo bare en flok simple banditter, der ikke ser ud til at skyde nogen midler for at score kassen. De er kolde i r… over, hvad konsekvensen af deres handlinger koster deres ofre. De er åbenbart heller ikke blege for at slå ihjel for at berige sig selv. Hvis det passer, at det danske krigsskib havde chancen for at stoppe piraterne, så passer det jo meget godt med den danske fy fy linie… Det virker noget absurd, men vi ser jo heller ikke hele perspektivet rundt…

Vi håber snart at kunne oploade lidt nye billeder. Men det kniber lidt med gode net her på stedet.

31/3: En meget arbejdsom dag her i varmen. Hvis der er nogen, der tror, at sejlerliv er lig med driverliv, så vil jeg gerne rette misforståelsen. I dag har jeg håndslebet alt, hvad der er båd under vandlinjen. Sådan en dag er jeg glad for, at Awareness kun er 35 fod lang. Bagefter hænger armene så langt nede, at knoerne bliver slidt mod jorden J. Nå der var ikke noget piveri, for båden skulle også bundmales. Jeg nåede at male kølen med den maling, vi havde til rest fra sidste år, så slap den op. John havde snakket med en af arbejderne her på pladsen ang. bundmaling. Han ville gerne sælge en gallon blå maling, ja gerne to gallons, som vi kunne købe lidt billigere end i Budget marine, som ellers har monopol på skibsting her på stedet. Så vi købte en gallon til 800 EC$ dvs knap 4 liter Micron 66 Interlux til godt 1600 kr!!! ”Før vi fik båd….”

Jeg fik også bundmalet Awareness´ bagbords side, før armene faldt af, men så var der heller ikke mere krudt i mig.

John havde travlt med at skifte skroggennemføringen og ventilen til wc´et. Den gamle ventil var næsten helt groet til, så vi måtte gøre noget. Da han begyndte at file på skroggennemføringen, viste det sig, at den var solid nok. Men John kæmpede som en helt og fik den ud, så den nye af bronze kunne blive sat i. Nu ved vi i hvert fald, at det er nyt og virker. Men en hård kamp var det. På trods af det meget værktøj vi har med, så manglede der lige en tang i den rigtige størrelse, så John måtte låne sig frem på et af de små værksteder. De fik lige en håndfuld spanske øller, som vi havde tilbage, som tak for lån. Det blev mester glad for.

I går da vi fik Awareness på land og fik den renset, opdagede vi nogle små bobler i lakken omkring vandlinien. Sveden sprang lidt af panden. Ku det være osmose, der har sneget sig ind på vores båd. I dag fik vi så 2 forskellige til at kigge på den. Begge mener ikke at der er tale om osmose. Men vi fik alligevel 2 forskellige forklaringer på problemet. Den ene lyder på at der er indesluttet fugt fra den gang den blev malet. Når båden så kommer her over i varmen så ekspanderer den og bliver til små bobler. Den anden forklaring lyder på at Awareness jo ligger lidt tungt i vadet, der derfor slår lidt vand op på malingen. Den kan suge en lille smule fugt, der dog forsvinder af sig selv her varmen, når den kommer på land. I dag var boblerne allerede blevet mindre og færre i antal. Han mener de forsvinder når vi kommer hjem igen. Men begge mener ikke at det er et større problem. Den havde en lille plet på styrbord side inden vi drog hjemmefra og jeg fik ham, som reparerede vores glasfiberskade omkring motoren til at kigge på det. Han mente heller ikke at det var osmose eller et større problem. Så nu er vi lidt mere rolige…

Det har været en rigtig knokledag for os begge, så vi er noget brugte… Men vi møder stor hjælpsomhed her på værftet. Alle er søde og rare og vil gerne snakke og spørger til os og vores tur. Hvis vi har brug for hjælp kan vi bare spørge – og det gør vi så J.

Selv om vi går og arbejder her i varmen går vores tanker hjem til vores kære hjemme i DK. I næste uge skal Emil(vores barnebarn) starte i vuggestuen. Det bliver en stor omvæltning for ham, men rummer også store muligheder for den lille mand. Han er jo også lige blevet storebror, og vi er spændte på hvordan han takler de nye sider af hans tilværelse.

3/4: I dag har vi taget den med ro. Programmet var nået og jeg har skiftet impelleren i søvandspumpen og syret lidt rust af på targabøjlen. Men varmen har været hård i dag og vi har vist ikke for meget strøm på batterierne.. Men vi hyggede os med at Skype med Sille og Mads familien. Hyggeligt at snakke med Emil. Han kan rigtig mange nye ord og sætte dem sammen til små sætninger. Han gentager næsten alt hvad man siger og lærer derved en masse nye ord J. Et af modeordene er nej.. Nogen kalder det trodsalderen andre kalder det selvstændighedsalderen, men jeg kan bedst li det sidste. Han trodser ikke men lærer at være lidt mere selvstændig.. Hyggeligt at snakke med Vivi og Mads også. Der er nok at se til for den lille familie!! Den lille nye pige kræver også sit af sine nye forældre. Hun er ret glad for mad og kan godt lide at sætte længe ved mors ta selv bord.. Så det går der megen tid med J. Men det ses også på vægten. Så vidt jeg husker har hun taget knap et halvt kilo på, siden fødslen. Det er jo ganske flot.

Gerda havde en lang mor/datter snak med Sille. Det trængte de vist begge til, så jeg trak mig i baggrunden og gik tilbage til skibet og fik lavet lidt. Da Gerda kom tilbage pakkede vi sammen og tog til stranden for at bade. Det var ret varmt og vi orkede ikke andet. Efter vi havde svømmet en del gange kom der et modent ægtepar svømmende forbi. Han sagde god dag på tysk og jeg svarede ham på tysk. Da vi gik ud for at bade igen faldt vi i snak. Det viste sig at de oprindeligt kom fra Danmark men var emigreret til Canada i slutningen af tresserne. Så det var Lilian og Thor vi talte med. Vi fik en længere snak om sejlads og det at udvandre fra Danmark. Deres jyske accent var stadig i go behold J. De har en familiedrevet virksomhed i Canada, som de vist har haft succes med. Nu havde de lige købt en grund her på øen og skal i gang med at bygge nyt hus. Lige nu boede de på deres sejlbåd som Thor har sejlet til Caribien samtidigt med os. Han har haft båden liggende i DK i gennem de sidste 3 år. Lige nu bor de på den mens de får gjort klar til byggeriet.

I morgen skal Awareness tilbage i sit rette element og det glæder vi os til J. Ud og ligge og vugge i det azurblå vand og ingen stikkende myg!! Vi regner med at sejle videre torsdag til Barbuda. Ellers begynder tankerne at kredse om den forestående hjemtur og hvad vi glæder os til, når vi kommer tilbage til Danmark. Men inden da har vi en go måneds tid her ovre som vi skal nyde inden vi drager hjem over. Vi havde overvejet de gamle Vestindiske øer, men tiden er for knap til det. Så vi tager øerne op til St. Martin og et par stykker mere. Vi er rigtig glade for at være her og ser frem til at nyde Barbuda og de flotte strande og naturreservater der J.

4/4: Så kom dagen, hvor Awareness skulle i vandet igen efter vores anstrengelser. Vi fik lukket op for vandhanen (her betaler man ca. 60 kr. om dagen for vand), og så fik vi ellers vasket og skuret dækket med sæbespåner. Der blev fyldt frisk vand på tanken og i samtlige dunke og flasker, for vi skulle have noget for pengene J.

Vi betalte vores regning for ophaling, 4 hele dage på land og søsætning, i alt 3069 kr. vi har været rigtig godt tilfredse med behandlingen i Jolly Harbor. Folk har været meget imødekommende og hjælpsomme, og ophaling og ilægning er foregået på en meget professionel måde af Mario og Danny. Da båden var blevet hængt op i selerne i kranen, blev der givet god tid til at bundmale på de pletter, som stativernes plader havde efterladt. Så malingen nåede at tørre, inden Awareness igen lå i vandet. Vi fik takket de flinke yardmænd for deres gode indsats, og lovede at anbefale dem til andre sejlere. Det gør vi gerne, for vi har fået en rigtig god behandling her.

Da vi næsten var klar til at smide trosserne og sejle ud på ankerpladsen, fik vi besøg af Emil og Svend fra den svenske båd ”Allie”. Stor gensynsglæde, for dem har vi ikke set siden Fort de France på Martinique. De har i mellemtiden skiftet Johann ud med et ungt amerikansk par, som rejser rundt i et års tid. Vi inviterede dem ud til en sundowner for der var meget at snakke om.

Ved firetiden havde vi igen smidt krogen i bugten uden for Jolly Harbor. Da vi var sikre på, at ankeret lå som det skulle, var det på med badetøjet og en tur i vandet fra båden. Det er nu dejligt og nemt at komme til at bade på den måde J.

Vi snuppede lige en mad før de unge fra ”Allie” kom over til sundowner. Vi fik nogle rigtig hyggelige timer med de unge, og der var mange oplevelser fra sidst, vi sås, der skulle fortælles. De havde sejlet noget frem og tilbage langs øerne herovre og havde også været på Barbuda. Det er vores næste mål, så vi fik lige nogle gode tips om ankring, indkøb osv.

Vi nyder at være på vandet igen og (troede vi) fri for alle de sultne myg, der er i havnen. Lige nu farer John rundt og prøver at skræmme myg op for at kunne slå dem ihjel. De synes åbenbart også det er hyggeligt at komme med os ud på ankerpladsen. Men vi skal gi´ dem skal vi! Vi er dødtrætte af alle de myggestik.

5/4: Det har regnet en del i nat. Jeg vågnede tidligt ved lyden af regn. Når det regner her, er det som regel voldsomt, mens det står på, og så er det hurtigt overstået. Vi har ikke oplevet dagsregn herovre. Det var noget overskyet, da vi stod op, men tørvejr. Efter morgenmad og toilette, ja John var sågar en tur i vandetJ, tog vi dingyen ind til havnen. Det tager ca. et kvarter, og på den tid kan vi nå at blive godt oversprøjtede, når der er bølger. Vi havde alt vores vasketøj med ind og lagde til ved boatyarden og blev mødt med smil og håndtryk af personalet. Vi fik en hyggelig snak med dem. Det lader til, at vi har gjort et positivt indtryk under vores ophold på beddingen, for de virkede oprigtig glade for at se os igen J.

Danny er manden på boatyarden, som man skal have fat i, hvis man skal have fyldt sine gasflasker. Han fylder mange slags gasflasker også europæiske. Lige nu pønser han på at købe endnu flere adapterer, så han kan fylde endnu flere slags gasflasker.

John lignede efterhånden en rigtig langturssejler med langt hår, så han havde besluttet at besøge den lokale frisør i dag. Hun gjorde et godt stykke klippearbejde, så nu kan jeg have ham med mange fine steder igen J.

Vi fik provianteret lidt og besluttede så at spise vores frokost på Starfish café, hvor vi vidste, den varme mad kunne fås billigt. På den måde fik vi vores varme måltid, mens vi ventede på, at vi kunne hente vasketøjet igen.

Tilbage på båden igen forsøgte jeg at hænge vasketøjet op på fordækket i 12 sekundmeter. Det er en noget vanskelig opgave. Jeg måtte give fortabt på at hænge de store ting op i blæsten, og John hængte snore på kryds og tværs i hele cockpittet. Så vasketøjet kom op at hænge i læ bag sprayhooden.

I eftermiddags fik vi igen hilst på Emil, Svend og de 2 amerikanere fra ”Allie”. De skulle ud til lufthavnen og hente deres nye besætningsmedlem, som skal sejle med dem hjem til Sverige.

Efter en tår kaffe var det af sted mod havnen igen i gode store bølger. Vi havde aftalt at Skype med Per og Susanne, som lige nu ligger i deres båd ”Super” i Marina Rubicon på Lantzerote (Kanarieøerne). De er så småt på vej mod Madeira, hvorfra de sejler mod Azorerne med ankomst omkring 1.maj. Det lader til, at vi kan mødes med dem som aftalt på Azorerne lidt inde i juni. Det glæder vi os meget til. Vi fik en lang og hyggelig snak med dem. Der var meget at fortælle, for det er rigtig længe siden, vi har Skypet med hinanden.

Da vi sejlede tilbage havde vinden lagt sig en del. John fik snakket over HF radioen med Jens fra ”Viau”. De ligger på British Virgin Island lige nu. Det var også hyggeligt at høre nyt fra dem, og vi fik nogle tips om de næste destinationer, hvor de allerede har været.

6/4: I dag har vi været en tur inde og handle inden vi sejler af sted til Barbuda i morgen. Da det er svært at handle der oppe gælder det om at ha fyldte depoter. Som tidligere omtalt er der et rigtig godt supermarked her, hvor man kan få næsten alt hvad hjertet og pengepungen begærer, så der har vi købt, hvad vi manglede.

På vejen tilbage var vi inde og købe benzin til dingyen. Når vi ligger for anker bruger vi dingyen rigtig meget. Her fra hvor vi ligger for anker er der omkring 1 sømil ind til marinaen, hvor butikkerne ligger omkring. Så vi kommer til at bruge noget brændstof til de ture. Benzinen koster omkring 14 EC$/ gallon. Her er der tale om imperial gallon. Det er vist omkring 4,55 liter. Så det er omkring 6,34 kr./L. Det lyder vist forjættende i forhold til de Danske benzinpriser omkring de 12 kr/L…??? J.

Som sagt så sejler vi til Barbuda i morgen. Turen er på godt 30 sømil. Vinden er i øst, så vi skulle vist lige kunne holde Barbuda op.(sejle direkte uden at skulle krydse frem og tilbage) Det skulle så være den sidste tur i bidevind inden vi sejler hjem. Men nu får vi se… J.

I dag kl.19.30 UTC havde jeg kontakt på HF radioen med Helge(OZ8YW) hjemme i DK og Per(OZ4UA) & Susanne, der er sejlet i mod Madeira. Per sejler for motor for der er ikke ret meget vind. Der er et stort lavtryk på vej øst over, men der skulle de gerne være fremme inden. Men det skulle heller ikke påvirke negativt. Men lavtrykket ser noget hidsigt ud. Vi er begyndt at tjekke vejrudsigterne i det store perspektiv inden vi skal sejle hjem over. Det ku være skønt, hvis vi ku ha kontakt med DK på hjemvejen J. Gert fra SY Grog har også lovet at han ville prøve at få kontakt med os. Susanne og Per skulle være fremme på fredag.

Vi har gennem flere dage og på flere net forsøgt at uploade nye billeder. Men net forbindelserne er meget dårlige, så det vil ta en krig at uploade de 141 billeder som vi har udvalgt. Men så må vi vente til senere.. Sidste nyt – nye billeder: Så lykkedes det alligevel at få dem uploaded og de kan nu ses under menuen billder 2 J

I dag vinkede vi til folkene på Allie, da de sejlede af sted. Måske mødes vi igen oppe ved St. Martin. De er i hvert fald nogle søde unge mennesker!!

I dag fik vi en mail fra teknisk support hos Lewmar, at de sender et replacement ankerspil til os på St. Martin. Vi har efterhånden haft en ret omfangsrig korrespondance med teknisk support. De er absolut ikke de skarpeste knive i skuffen… Men nu ser der ud til at der sker noget. Det satte skub i tingene da jeg sendte en mail til salgsdirektøren og den administrerende direktør. I den forbindelse fik jeg også en henvendelse fra den kvalitetsansvarlige (Scott) fra Lewmar UK. Han er en fin fyr, der virkelig har været hjælpsom og støttende i processen. Så der skulle gerne ligge et spil til os hos Budget Marine på St. Maarten. (den hollandske side af øen), og det ser vi frem til J.

Gerda har fået repareret vores bimini i dag. I den del som vi binder fast på agterstaget (den vire, der går fra bagenden af båden og op til toppen af masten), har hun skiftet bændlet og syet en D ring i som vi kan fastgøre med et stykke snor. Vi har haft rigtig stor glæde af vores bimini, da solen er hård her ovre.

Jeg har kikket efter en læk i dag. Der var vand bag sejldrevet og foran motoren. Tænkte at det kunne være pakningen ved impellerpumpen, der var utæt. Havde ikke lige en ny pakning, da jeg skiftede impelleren (gummi skovlhjul, der pumper kølevand ind i motoren). Men den så ud til at være tæt. Så måske kan det være ferskvand, der er trængt ind da vi spulede dækket ???

Når vi kommer til Barbuda er der vist ikke så meget internet, så I må ikke forvente de store opdateringer der fra… J. Men det har vi sagt før og så lykkedes det alligevel J.

7/4: I morges var vi begge lidt brugte og havde sovet lidt dårligt. Men vi stod op og gjorde klar til afgang. 8.30 havde vi hævet ankeret og sejlede af sted. Da vi var kommet fri af de andre både hev vi dingyen op på fordækket (denne gang med bunden opad) og fik hejst storsejlet med 1 reb(gjort det lidt mindre). Da vi kom fri af Antigua var vinden lige oppe og vende omkring 13 m/s. men stabiliserede sig omkring 10 m/s det første stykke vej. Senere faldt den til mellem 6-8 m/s. Lige inden vi kom her op var den igen oppe omkring 10 m/s.

For første gang siden vi kom over har vi haft gang i vindroret. Ellers har vi brugt selvstyreren, det vi kalder den dovne løsning, idet den ikke kræver så meget opmærksomhed som vindroret. Selvstyreren styrer efter den kurs som vi sætter, men vindroret styrer efter vindens retning. Så hvis vinden ændrer retning, så følger Awareness med i samme retning... Så det kræver lidt mere justering og mere opmærksomhed på sejlene. Vi sejlede bidevind, det vil sige tæt på den retning som vinden kommer fra, så der skal ikke så meget afdrift til før vi skal justere på det hele. Vi taber hurtigt fart og sejlene blafrer, hvis vi kommer for tæt på vinden. Så er det meget lettere når vi sejler læns, hvor vinden kommer bagfra, som vi gjorde over Atlanten. Det kræver mindre justeringer.

Man kan ikke se Barbuda, før man er ca. 5-6 sømil fra øen, for den er meget flad. Anduvningen af øen skal foregå med god opmærksomhed. Omkring hele sydkysten er der fyldt med farlige rev. Vi har valgt vestkysten, der er fyldt med lange flotte strande. Nogle vil mene at de er de smukkeste strande i Caribien. De ser også flotte ud. Men der ligger en sandbanke som man skal være opmærksom på hvis man går kystnært, hvilket vi gjorde. Sandbanker har det med at flytte sig, så derfor kræver det konstant opmærksomhed på dybden, når vi sejler på max. 5 meter vand.

På vejen her over lagde vi specielt mærke til dybden. Den er ret speciel idet vi ikke kommer ret meget over 26 meter vand mellem Antigua og Barbuda. Normalt skal vi ikke ret langt ud, så har vi over 1.000 - 3.000 meter vand under kølen. Det meste af vejen havde vi det flotteste azurblå vand. Et smukt syn.

Vi ankom omkring kl. 15 og fik smidt ankeret på 3,5 meter vand. Vandet er igen flot azurblåt men desværre igen noget uklart. Vi kan ikke se ankeret på 3,5 meter vand.. Kl. 15.30 lokal tid (19.30 UTC) tændte jeg for HF radioen og fik kontakt med Helge (Skandinavisk Sejlernet) på 14.325 USB, men kunne desværre ikke nå Per, da der kom et regnvejr forbi. Regnvejret og store mørke skyer er passeret det meste af eftermiddagen, og det er blevet lidt køligere. På et tidspunkt var der en rigtig flot dobbelt regnbue.

10/4: Her på Barbuda er det ren afslapning. Der er en 11 miles lang sandstrand med azurblåt vand og det fineste sand. Der er helt roligt uden det sædvanlige turistlir. For et par dage siden var der en turistbåd et par timer. Vi ligger på godt 3 meter vand og ligger næsten lige så roligt, som hvis vi lå i havn. Naturen er bare så smuk. Det er lidt lige som ved Vesterhavet, lidt vildt men ikke for vildt, med det fineste sand. Vi bader en del gange både fra båden og fra stranden. Solen bager det meste af dagen, men himlen skifter ofte og ind i mellem kommer der lidt svalende skyer forbi. Solen er hård og selv om vi er vant til solen er vi næsten nødt til at tage solcreme på.

Et stort tillykke til Annelise, Gerdas mor, som blev rigtig mange år i går. Vi håber, hun havde en rigtig dejlig dag på Fanø med at gense alle de dejlige steder i Sønderho sammen med Ulla.

I dag ligger vi 7 både for anker, men for et par dage siden var vi kun 2 både her. Folk bliver ikke så længe, men skal hurtigt videre. Vi nyder vejret, stilheden og naturen. Det er nok det smukkeste sted vi har været ind til nu. Vandet er azurblåt, men igen er der meget sand i vandet, som skaber uklarhed i vandet. Vi kan ikke se bunden på godt 3 meter vand. Men der er masser af liv i vandet. Under båden myldrer det med små fisk. I går aftes lyste vi ned i vandet og til vores store overraskelse var der flere kæmpestore fisk lige omkring båden. Der var flere på omkring 1 meters penge. Når vi lyste på dem lyste deres øjne gul/orange. Vi prøvede at smide brød ud til dem, men de tog det ikke. I formiddags rengjorde Gerda en gasbageform som hun havde bagt chokoladekage i. Der var en del smulder i som hun smed ned i vandet. Straks kom de små fisk og spiste dem. Så de ku også godt li hendes kage.. J

Omkring middag i dag startede vi dingyen og sejlede op til nordsiden af øen. Det er en tur på omkring 4 sømil, hvor der flere steder er ret lavvandet. Det var om end endnu smukkere. Der oppe ligger der et fuglereservat, hvor fregatfuglen yngler i mangroven. Der må vi ikke sejle ind uden at ha en lokal guide med. Det er en af de måder som de prøver at skabe lokale arbejdspladser på. De laver også taxisejlads ind til byen. På den anden side af stranden ligger der en bugt som de sejler folk ind til byen eller arrangerer ture ud til fuglereservatet. Lokalregeringen har fastsat nogle ret høje priser i US$ for taxiture og udflugter. Men de er vist til at handle lidt med.

På stranden der oppe fandt vi igen store konkylier og andre flotte skaller. I brændingen ligger der en del lyserøde skaller, der giver et flot farvespil i solen. Det er ligesom stranden ser pink/lyserød ud nogle steder. Igen er det svært at begrænse sig, så vi ikke tømmer standen for smukke ting.. J.

Efter i går har Gerda fået blod på tanden og fået lyst til at fange en af de store fisk. Min bror Klaus og min eks. svoger John, ville give deres højre arm for at fiske her ovre. Så det er godt de ikke er her…J.

Men nu venter vi til mørket falder på og så prøver vi at fiske. Det er godt nok ikke tilladt for os turister at fiske uden at det foregår fra en lokal båd. Man skal jo skabe nogle lokale jobs..

Lidt senere: det blev desværre ikke til fangst i aften. En stor fisk var lige ved at haspe krogen, men røg af. Og det er ikke engang løgn J.

14/4: Sidste dag på Barbuda L. Vi haft overskyet himmel og regnbyger de sidste fire dage. Meget usædvanligt vejr, det har vi ikke prøvet her i Caribien før.

Hvad er dagene så gået med??? Tja, vi har læst en del og kigget på vejret og de andre sejlere fra cockpittet. Stadig fantastiske farver i vand og på himmelen. Hvis der har været et enkelt solstrejf, så har vi badet lidt, eller taget dingien ind på stranden og gået tur langs vandet.

I skumringen og lidt senere har vi kigget efter fiskene med lygten i vandet. Vi er meget fascinerede af den vrimmel af småfisk, der står under båden, men ikke mindst af de store blanke fisk, der adstadigt svømmer iblandt de små. Jeg har prøvet flere aftener at få en af de store på krogen, men de er for kloge eller for ligeglade. En gang fik vi dog bid, men den hoppede straks af igen. Så den har nol lært af sin erfaring J.

Jeg prøvede også med nogle meget små fluer og vupti, inden jeg havde set mig om, var en lille fisk på krogen. Og jeg skal love for, den kæmpede for sit liv. Til sidst fik jeg krogen ud af munden på den og smed den tilbage i vandet. Den var alt for lille J.

På en aluminiumskatamaran ved siden af os boede et par fra Schweiz. Vi faldt i snak med Heinz, fordi han og konen, Monica, gerne ville en tur ind i mangroven og se Fregatfugle-kolonien, men syntes, vandtaxaturen var for dyr og derfor ville høre, om vi var interesserede i at følges med dem. Der er en lokal vandtaxamand, der af og til dukker op på stranden og råber ud over bugten: ”Watertaxi”. Han bliver kaldt King Golden Lock på trods af, at han er pilskaldet. Han har haft gyldne dreadlocks førhen. Vi besluttede dog, at vi ikke gad tage på tur, men inviterede i stedet ham og konen på sundowner. Så de kom over til os og snakken gik om alting, som den gør, når sejlere mødes. De havde afhændet alle deres ting og sejlede rundt her i Caribien. En gang om året fløj de hjem og besøgte familie og venner og lejede en caravan, som de boede i imens. De havde følt en stor frihed ved at forære deres ting væk, og havde kun det der kunne være på katamaranen. Heinz havde haft sin egen sejlerskole, og i mange år havde han sejlet charter. Da det er forbudt at sejle charter under schweizisk flag, havde han fået sin båd indregistreret i Gibraltar og sejlede nu under engelsk flag. Vi fik en masse at vide om, hvordan det er at leve i deres land og omvendt. Spændende at høre.

I går fik vi sat trykknapper i den syede luge ned til kahytten. Den har vi ikke haft brug for før, men det kan træffe at blive rart på hjemturen, at vi kan sætte den for nedgangen til kahytten i stedet for træpladerne. Den tager det værste træk oppefra. Det blev også til et par nye knapper til at holde sprayhooden fast midt i rillen foran.

I formiddags var der en smule sol. Vi pakkede vore skibspapirer og pas for at tage til Codrington for at udklarere. For at komme dertil, skal man først med dingy ind til stranden, derpå være heldig at The King er der. Så diskutere prisen med ham (der er fastsat en officiel pris på turen over lagoonen på 40 US$). Så sejle over til byen, finde port authority, customs og immigration tre forskellige steder i byen, samt betale en pris for at udklarere. Noget uoverkommeligt når regnskyerne hænger lavt J. Alternativt kan man bære sin egen dingy over sandstranden og selv sejle over lagoonen. Mens vi ventede på stranden og ikke helt havde besluttet os til, hvorvidt vi ville tage til byen eller tage chancen og undlade at udklarere her, kom et tysk par forbi. Vi faldt i snak og endte med at aftale at mødes en time senere og følges til byen, hvis muligheden for vandtaxa bød sig.

Men så begyndte de store mørke skyer at lukke vand ud, mens vi spiste frokost, og vi mistede lysten til at tage til byen. Vi kunne se, at det tyske par, Christine og Klaus fra Hamburg (skibet hedder ”Nanuk”) også tøvede med at hoppe i dingyen. Vi besluttede at sejle over til dem og aflyse aftalen. Mens vi talte sammen, begyndte det at regne og vi blev inviteret ombord til kaffe. Det endte med at vi snakkede hele eftermiddagen, rigtig hyggeligt. De sejler rundt herovre i fire måneder og har så fået fire unge mænd til at sejle deres båd til Middelhavet efterfølgende. Der vil de så sejle fire måneder næste gang igen. De har sejlet en del i Danmark, så de kendte mange byer og havne. De sejler også til St. Barts fra Barbuda, så måske ser vi dem igen. Hvem ved?