FTLF Logo

Dominica

14/3: Fortsat. Vi er ankommet til Roseau, hovedstaden på Dominica efter en sejlads på 39 sømil fra St. Pierre. Vi var tidligt oppe og gøre klar til sejladsen, men vi skulle op på turistkontoret og udklarere. Det blev en tjans som Gerda tog sig af. Hun hoppede i dingyen og sejlede ind og fik ordnet det papirmæssige. Hun var tilbage ved halv ti tiden og så skulle vi lige ha pakket dingyen. Så klokken var knapt 10 da vi havde hejst ankeret og sejlede af sted. Der så ikke ud til at være ret meget vind og solen skinnede. Vi fik hejst storsejlet med 1 reb og rullet forsejlet ud. Da vi kom fri af nordkysten var der nogle pæne dønninger og vinden steg til godt 12 m/s. Det er en pæn vind og Awareness fløj af sted med knap 8 knob og bankede gennem bølgerne. Vi måtte rebe forsejlet for at få en rar sejlads. Bølger kom foran for tværs og slog ind over båden og nogle gange ind i cockpittet, så vi blev lidt våde...

Vores selvstyrer har opført sig lidt mærkeligt på turen. Jeg skal vist lige ha kigget lidt på den. Den har ellers opført sig upåklageligt, så det er lidt mystisk.

Turen over strædet gik pænt hurtigt (knap 4 timer), mens vi så masser af flyvefisk, der strøg hen over vandet. Der var også en del søfugle, der sikkert var på udkig efter dagens middagsmad. Vi ser mange forskellige fugle som vi ikke kender. Flot er det. Vinden er stadig ikke ret varm og jeg endte med at få en hovedpine af trækken i nakken. Vi sidder og kigger fremad, men med overkroppen drejet 90 grader, for vi skal jo også holde balancen når Awareness krænger omkring 20 grader. Nu skal Gerda vist lige skrive lidt også, så jeg overlader tastaturet til hende.

Af de unge svenskere fra ”Allie” havde vi fået en fin pink plastik blæksprutte med indbygget lod og krog. Den skulle prøves i dag. Gutterne sagde, at den type krog havde de fanget både dorado og tun på, så forventningerne var store hos mig. Hele turen over strædet havde jeg sprutten ude, men desværre var der ingen gevinst i dagL. Det er efterhånden længe siden, jeg har fået bid og spist selvfanget fisk.

Da vi rundede sydkysten af Dominica ved Scotts Head og Soufriere Bay åbnede sig, døde vinden helt. Området er en naturpark og meget smukt set fra vandet med grønne bjergtoppe og små byer ved strandkanten. Der er gode steder til dykning og snorkling, men desværre må man ikke ankre her. Vi fik startet motoren og pillet sejlene ned, og så nød vi den smukke tur langs kysten. I den sydlige del af Domnica er der mulighed for mange smukke udflugter til regnskov og vandfald.

Lidt højere oppe ad kysten kommer Roseau. Der er aftegnet flere steder i ”Leewards Islands”, hvor det skulle være muligt at ankre, men vandet er meget dybt helt ind under kysten, og der er sten på bunden mange steder. Meget før vi kom til Roseau blev vi prajet af en vendor fra ”Sea Cats”, som kom susende i sin jolle med en meget stor påhængsmotor. Han spurgte høfligt, om vi havde brug for en bøje, men da vi insisterede på at ankre, forsvandt han igen. Vi fortsatte og tæt på selve Roseau cirklede vi længe rundt for at finde et egnet sted. Ind imellem kom der en jolle med en bøje-sælger og forstyrrede os. Til sidst kom den første vendor tilbage og tilbød os en mooringsbøje for 20 EC$, godt 40 kr for en nat. Normalt koster det 10 US $. Det takkede vi ja til, og snart var vi sikkert forankret tæt på land et stykke fra selve Roseau.

Da vi havde ryddet op efter sejladsen, og John havde fundet et meget langsomt net at koble sig på, var det tid til en sundowner i cocpittet. Solnedgangen var vildt flot med en meget orange/rød himmel. Roen sænkede sig over os igen, og efter nogle madder indtaget til det sidste skær af solnedgangen, var der kun tilbage at få skrevet dagbog.

15/3: I dag var vi nogenlunde tidligt oppe, for vi skulle ind og indklarere hos Customs. Vi tog dingyen hen til en landgangsbro tæt ved der hvor krydstogtskibene lægger til. Customs holder til ved Ferry terminalen. Inden vi nåede derhen skulle vi lige kæmpe os gennem en skov af vendores som ville sælge os ture rundt på øen. Da vi kom frem var døren lukket men vi fandt en, der lukkede os ind. I vores guidebog(Doyles) står der, at man kan ind-og udklarere på samme tid for en 14 dages periode. Men det er både rigtigt og forkert. Den holder kun, hvis man bliver på samme sted. Vi har jo tænkt os at ankre et par dage oppe nord på. Efter lidt parlamenteren frem og tilbage lykkedes det at bøje reglerne og vi fik vores dokumenter. Vi betalte 10 EC$, hvilket er ret billigt.

Bagefter gik vi på turistinformationen og hørte lidt om udflugtsmulighederne. Der er masser af muligheder. Bagefter gik vi lidt omkring og så på byen mens vi arbejdede os hen i retning af Botanisk Have. Haven ligger i udkanten af byen. Vi vil ikke kalde det en botanisk have men lidt af en park. Gerda: det var et område med græs, hvor der stod mange rigtig gamle træer af forskellig slags. Under træerne var det øverste af rødderne fritliggende; vi tænker os, at regnen har blotlagt dem. De var imponerende i størrelse. Mange af buskene var klippet i faconer og blomstrede. Et sted på græsset var en masse skolepiger helt i hvidt (plisseret hvid nederdel og kortærmet skjorte) ivrigt optaget af at lege og hoppe i hulahopringe. Det har nok været en gymnastiktime fra den nærliggende skole. Pigerne hvinede og tøsefnisede og hyggede sig gevaldigt i solen, mens vi andre gik fra skygge til skygge under træerne i den varme sol. Et sted var haven knap så velfriseret, og vi kunne se frodigheden i naturen i fri udfoldelse. Overalt hvor mennesket ikke griber ind, breder naturens slyngplanter sig. På de caribiske øer har vi overalt set en snerleart med små pinkfarvede blomster brede sig lystigt og ofte dække områder, hvor der var mindre pænt (affald hensmidt). Jeg fik nogle fine fotos af de flotte blomster, som vi ikke ser i danmark.

Vi fik handlet lidt ind i et stort supermarked, som ligner de andre steder vi har været. Priserne er lidt højere end vi så på Martinique. Men vores undersøgelse er ikke så grundig. Men vi fandt en go rom, som vi testede som sundowner. Den kommer godt nok fra Jamaica, men det gør ikke noget...

Vi fandt også et sted, hvor vi fik lidt at spise. Det var billigt og velsmagende. Men det var et af de billige steder som vi fandt.

Da vi skulle sejle kunne jeg ikke hejse vores lille anker til dingyen. Det sad urokkeligt fast mellem nogle store sten. Det endte med at vi bandt snoren, fra ankeret, fast til kajen og sejlede uden anker. På hjemvejen var vi lige en tur inde ved Dominica Marine Service, for at tjekke lidt ud, hvad de havde på lager. Det var ikke det store, så det var hurtigt overstået. Jeg kigger stadig efter en omdrejningstæller.. Vi fik også lige undersøgt priserne på diesel. Det skulle være rimeligt billigt her. Prisen lå på omkring 13 EC$ for en gallon. Det er omkring 6 kr./L. Lidt senere sejlede vi tilbage og var heldige at få fisket vores dingy anker op igen med hjælp af bådshagenJ.

Senere på eftermiddagen dukkede den Norske båd Johanna op. De lagde sig ved en mooringsbøje lidt fra os. De havde lidt problemer med at få fisket bøjen op, så jeg hoppede i dingyen og fik hjulpet dem med, at få fortøjningen fastgjort. Her til aften kom Kenneth og Ingolf over og fik en forsinket sundowner. Vi havde nogle hyggelige timer og vi aftalte at undersøge mulighederne for at ta på en fælles tur i morgen.

16/3: Tidligt om morgenen kom Desmond og Octavius Luguy, Sea Cat, ud til os for at fortælle os, hvad de kunne tilbyde os af ture. Vi forhandlede lidt med dem om priser, og vi endte med en pris på 30 US$. Vi havde aftalt med de to nordmænd fra Johanna, at vi gerne ville følges med dem. Kenneth skulle først til customs, men det tog sin tid, da de dér prioriterede at behandle papirerne fra et cruisship først, mærkeligt nok. Så klokken blev ti, før vi sammen med fire andre sejlere kunne sætte os ind i minibussen med chaufføren, som skulle være vores guide for dagen.

Vi startede med at køre gennem Roseau, mens chaufføren udpegede vigtige huse og steder for os undervejs. Vi så parlamentet og præsidentens officielle bolig (hvor han dog ikke boede). Landets største supermarked, hvor vi var inde i går, politihovedkvarteret, den offentlige skole. Alle børn skal gå i skole fra prep school til og med senior highschool. Alle børn skal have skoleuniform, men hvis forældrene ikke har råd til at betale, træder staten til. Der er også mange private skoler.

Derefter kørte vi opad og opad mod Ti Tou Gorge, alt imens chaufføren fortalte om området, vi kørte igennem. Der er utroligt frodigt overalt, hver en plet jord vokser der planter på. Mange af de planter, vi har i potter i vindueskarmen derhjemme, gror som hækplanter eller vildt langs grøftekanten. Det gælder f.eks. Flittig Lise i mange farver (her kalder de den Busy Lizzie). Dominica er så frugtbar, at de kan eksportere grønsager til andre Caribiske øer. Der kommer så meget vand fra bjergene, at de har til eget forbrug (74.000 mennesker) og er i stand til at eksportere vand. Man siger, der er 365 vandløb, een for hver dag i året.

Ti Tou Gorge er et fantastisk sted. Man tager badetøj på og vader et lille stykke i meget koldt, helt klart vand. Så svømmer man ind i en slugt, hvor der flere steder kun er 1½ meter i bredden, men rigtig højt op til skovbunden. Solen skinner ned højt, højt oppe fra gennem den frodige regnskov, et fantastisk smukt syn! Desværre kunne jeg ikke tage fotos, da vores kamera ikke tåler vand. Da jeg kom et godt stykke ad vandløbet, mødte vi et lille vandfald, der forsynede vandløbet med vand, og her var meget hurtig strøm. Det var virkeligt flot. Jeg svømmede tilbage igen og nød en lille pause undervejs et sted, jeg kunne bunde, og lagde nakken tilbage for igen at nyde synet opad mod de lodrette klippesider og sollyset gennem regnskovens blade højt oppe. John passede på vores ting imens. Han havde ikke lyst til at bade i så koldt vand.

Da jeg var i tøjet igen, gik vi ad en sti op langs siden af kløften ved vandløbet dybt nede. Regnskoven er helt fantastisk smuk og frodig. Over alt vokser der planter gerne uden på hinanden i kapløbet op mod lyset. En helt utrolig frodighed. Der er mange bambus på øen. De vokser 3 tommer om dagen! Og jeg skal love for, de havde en stor tykkelse og længde. Ikke som de små bambus, man finder i danske haver...

Derefter kørte vi videre mod Trafalgar Falls. Det er to store vandfald, kaldet ”Mummy and Daddy”, som løber sammen i bunden. Meget smukt syn. Vi vandrede derned, hvor det var muligt at finde en lille sø mellem de mange sten, hvor vandet løb imellem. Vi badede i det kolde friske vand mellem stenene og nød at blive svalet af. Bagefter fandt vi et andet lille sted i nærheden, hvor vandet var meget varmt. Det er meget jernholdigt, og farven er nærmest orangebrun på stenene. Det var dejligt at ligge og varme sig efter det kolde bad. Vandet bliver opvarmet fra et sted dybt nede i bjergene. Under øen her er der en del vulkansk aktivitet. Mange steder på øen er der varme steder, hvor man kan koge mad. Det gør flere af de indfødte. Så de har en slags udekøkken J.

Fra Trafalgar Falls kørte vi ned til et sted med Kilder af boblende varmt vand, der lugtede af rådne æg. Der bliver kogt en del suppe på de muligheder, som de varme kilder giver. Der er bl.a. mudderbade, idet det påstås, at det er godt for mennesker med hudproblemer. Flere købte naturligt mudder med hjem...

Fra de varme kilder kørte vi tilbage til Roseau og kiggede på den botaniske have med nogle helt fantastiske træer. Nogle af dem skulle angiveligt være flere hundrede år gamle. I 1979 havde øen besøg af orkanen David, der anrettede store skader på øen. Et sted stod en gammel skolebus parkeret, og der væltede en stor gren ned i den gamle bus og lagde sig til hvile på langs af bussen. Selv om træet havde fået et knæk, fortsatte det med at vokse. Se billederne.

Bagefter kørte vi op på et udsigtspunkt, der engang havde været et fort og senere nogle regeringsbygninger. Men de var også blevet ødelagt af orkanen i 79. På vej ned fra udsigtspunktet kom vi forbi 2 kirkegårde, en på hver sin side af vejen. Så fortalte chaufføren et par jokes. Kender I begrebet RIP(rest in peace)? Her er det lavet om til raise if possible... Han spurgte også, om vi vidste grunden til, at de havde mure omkring kirkegårdene. Det vidste vi selvfølgelig ikke. Så svarede han, at “people are dying to come there…J”. Den er lidt svær at oversætte..

Klokken 16 var vi tilbage efter en lang og spændende dag. Gerda og jeg var fuldstændig udkørte af de mange indtryk, som vi havde fået på turen. Vi er godt tilfredse, især da det var vores første guidede tur på vores rejse. Dagen har kostet godt 500 kroner, hvilket ikke er så dyrt, men vores budget er lidt påvirket af de problemer, som vi har haft tidligere på turen, så vi har holdt igen med den slags udgifter.

Turen i og omkring regnskoven er ukendt land og et fantastisk bombardement af vores sanser, som vi varmt kan anbefale til andre J. Så i morgen skal vi bare slappe af J. Vi har taget rigtig mange billeder i dag. Men desværre er det ikke muligt at formidle de fantastiske indtryk helt rigtigt via billeder. Naturen skal opleves i virkeligheden J.

I dag var det også dagen, hvor Mads indleder sin svendeprøve. I morgen skal han op til den endelige prøve, hvor han skal tilberede nogle retter af de ingredienser som han har ”trukket” i dag. Held og lykke med opgaven sønnike J. Vi glæder til at høre nærmere i morgen.

I dag er det Norge John`s fødselsdag. Stort til lykke med dagen. Håber du har haft en dejlig dag J.  

17/3: En go dag med gode oplevelser og gode nyheder..

Mads, min søn har i dag bestået sin svendeprøve, som kok, med et fantastisk flot resultat! Et stort til lykke med resultatet Mads. Det er virkelig godt gået. Du har nu leveret 2 flotte resultater inden for 1 uge... J. Først en lækker, sund og velskabt lille datter og nu afslutningen på din uddannelse. Så nu er det vist tid til at geare lidt ned og hvile lidt på laurbærrene.. Vi er kede af, at vi ikke kan deltage ved 2 så markante begivenheder, men det må vi desværre acceptere.

I dag har vi slappet den lidt. Vi har været en tur inde i byen og kigget lidt rundt. Først var vi en tur på markedet. Det var en rigtig god oplevelse. Her finder man det bedste udbud af friske grøntsager, som vi har set i Caribien til fornuftige priser. Vi har opnået en god kontakt, og folk er generelt søde venlige og vil gerne snakke. Men det kan Gerda fortælle lidt mere om:

Ved en bod med fine grønsager fik vi lokale gulerødder og en yams. Spændende at prøve nogle lokale rødder. Vi spurgte til deres hønseæg, men da vi skulle videre i byen og ikke kunne få dem i bakker, aftalte vi at komme tilbage senere.

Vi daskede lidt rundt og kiggede ind i en del butikker for at ose. Det er spændende at se, hvad der tilbydes. Der er en del forretninger/lagre med det de kalder ”wholesale”(engros), dvs. man køber større mængder ad gangen. Efterhånden meldte sulten sig, og vi begyndte at kigge os om efter et spisested. Der er mange små restauranter eller udsalg med take-away mad. Rigtig mange lokale køber tilsyneladende deres frokost på den måde. Man ser i hvert fald mange med en skumplastbakke, som er den indpakning, maden leveres i. Vi kiggede ind flere steder, hvor maden var lokal og til at betale. I modsætning til de lokale frokostudbydere er der flere store kæder: KFC, Pizza Hut. Her er maden forholdsvis dyrere. Vi endte hos det samme sted, vi spiste sidst vi var i byen. Her fik vi dejlig mad til os begge: John fik en stor burger med to bøffer, lidt coleslaw, pommes friter og en sprite. Jeg fik en lokal lunch med grillet fisk og flere slags kogt rodfrugt, linser, salat, ærter og gulerødder, spagetti og coleslaw. Dertil en vand, og hele herligheden kostede i alt 30 EC$, dvs. godt 62 kr. Meget lækkert og mættende!

Bagefter gik vi i supermarkedet og købte lidt ind. Så gik turen mod markedet igen. På vejen faldt vi i snak med to unge fyre ved en gadebod, og med dem fik vi en god snak om livsvilkår på Dominica og i Danmark. Spændende møde. Vi mødte også en anden fyr, som fortalte, at han havde arbejdet for flere bådfirmaer. Da han hørte, John søgte mentolcigaretter, trak han af sted med John ind i mange forretninger for at lede. Det lykkedes til sidst i en dutyfree butik, og John fik købt cigaretter til et stykke tid. Ude på gaden bagefter bad fyren om et lille bidrag til et måltid mad, da han var helt flad. Han fik nogle småpenge, som han helt ærligt havde fortjent.

På markedet fik vi købt vores æg og en stor sød kartoffel. Damen, vi købte hos som aftalt, genkendte os straks fra tidligere på dagen, og vi fik en hyggelig snak også her. Efter en dejlig dag i byen sejlede vi hjem og hoppede i vandet for at svale af og vaske byens støv af os.

I aften var vi inviteret over på ”Johanna”, den norske båd med Kenneth og Ingolf ombord. Her hyggede vi os meget med god snak og rom og cola. Vi fik også smagt en lille spicey rom, som er rom hældt over en masse urter. Det er meget stærkt! Men smager godt og krydret efterfølgende.

I morgen sejler vi nord på til Prince Rupert Bay og er der et par dage, før vi drager mod The Saintes.

18/3: Vi var tidligt oppe og gjorde klar til afsejling til Portmouth på det nordvestlige Dominica. Den smule vind, der var, kom bag fra. Så vi måtte ha hjælp fra motoren. Vandet var bare rent stuegulv, hvilket er lidt usædvanligt. Men det er jo også rart at prøve en gang i mellem J.

Under turen her op skiftede vinden retning flere gange og kom næsten kompasset rundt. Da vi var godt halvvejs på turen, kunne vi begynde at ane en stor ø i baggrunden. Det var Guadeloupe, som er næste mål. Den ligger vist omkring 25 sømil mod nord.

Turen her op har været næsten begivenhedsløs. Vejret har været lidt overskyet, og det er det stadig, lige her omkring solnedgang. Turen her op tog 5 timer, hvilket er en behagelig distance. Vi var fremme omkring kl. 14, hvor vi kastede anker i den store bugt. Nu har vi ligget for mooring i 4 døgn, så det er rart igen at ligge for anker. Det gør jo heller ikke noget, at det er gratis.

Efter en hurtig kop kaffe satte vi motoren på dingyen og sejlede mod byen. Der er bygget en meget fin mole med landgang lige midt for byen. Men den er desværre ikke åbnet for publikum, så vi måtte sejle et godt stykke tilbage og lægge dingyen ved en restaurant i udkanten af byen. Vi gik gennem udkanten af byen og blev grebet af den armod, vi så. Mange små træhuse ligner forfaldne kolonihavehuse i Danmark. Forskellen er blot, at husene her er de beboede. Folk, vi passerede, så mere eller mindre udslukte ud. Andre steder vi har været, bliver vi hilst på, når vi går forbi. Her var det os, der måtte tage initiativet, men ikke alle hilste igen. Tættere på byen lå der også huse af sten, men slet ikke i den størrelse og mængde, som vi så længere syd på øen.

Vi ledte efter et vaskeri, for vi har ikke haft storvask siden Bequia. Et sted gik vi ind, fordi de skiltede med vaskeri. Det viste sig, at vaskeriet var en del af et privat finansieret projekt, der også omfattede børnepasning, ældreomsorg, forskellige praktiske uddannelser. Der stod en kunde i døren, som var ivrig efter at orientere os om hele projektet; men vi blev da klar over, at vi kunne få vasket tøjet i morgen til en fornuftig pris, samtidig med at vi så støttede projektet.

Vi travede lidt videre i byen, men vi var godt brugte efter tre dage med megen vandren rundt. Tiden løber, når man er på opdagelse, så inden vi var tilbage, var der gået et par timer. På Papas bar ved dingyen hilste vi på Johannas besætning igen, som også var sejlet fra Roseau i dag.

I aften står den på afslapning og læsning.

19/3: Vi var oppe ved halv nitiden, men fik ikke vores morgen ro. Katamaranen, der lå for anker bag ved os, var ved at lette anker, da vi kom op i cockpittet. Desværre lå deres anker under vores båd. Da vi jo havde lagt os oven på det, selvfølgelig uden at vide det, var det nødvendigt, at vi trak os fremad, så de kunne hæve deres anker. Som så mange andre franske sejlere, vi har mødt, snakkede de kun fransk, men vi forstod dog så meget, at de ville have os til at flytte os fremad. Så vi kom på arbejde fra morgenstunden! John måtte trække meget af vores kæde op med fare for, at vi begyndte at drive. Det skete heldigvis ikke, men vi holdt godt øje et stykke tid, efter at vi havde lagt kæden ud igen.

Så var det tid at sejle ind og aflevere storvasken på vaskeriet. Vi tillod os at benytte den nye mole til aflæsning af mig med vasketøj. Men det var sandelig meget forbudt. En ung vagtmand kom straks og fortalte os om reglementet. Hans forgænger var blevet fyret for ikke at holde folk væk fra molen, så han måtte beklageligvis afvise os. Han var dog så large, at jeg måtte stige af med vasketøjet og hjalp mig endog på vej med den ene tunge pose. John måtte så lande dingyen på stranden sammen med andre småbåde. Vi var lige inde og kigge i Dominica Marine Center: en lille butik med et begrænset udvalg. Jeg ville købe nogle svirvler til fiskekassen, men de havde kun nogle kæmpestore nogle, som ydermere blev solgt i hele poser af ca. 50 stk. Da jeg ikke skal fange kæmpefisk, måtte jeg gå uden. De havde heller ikke de ting, John efterspurgte. Men damen i butikken var sød og smilende og hjælpsom.

Tilbage på båden var det tid at få morgenmad og kaffe. Vi fik besøg af Kenneth fra ”Johanna” om formiddagen. Hans medsejler, Ingolf, var taget på en lang tur med guide op i bjergene, men det kostede den nette sum af 500 EC$, godt 1000 kr, en betragtelig sum for en langturssejler.

Efter et par stykke mad hentede vi vasketøjet ved halv tretiden. Det kostede 2 EC$ per pound, så jeg måtte af med 58 EC$, dvs.knap 120 kr. Men så varer det et stykke tid, før vi skal tænke på vasketøj igen.

John brugte noget tid på at skille vores ankerspil ad og undersøge, hvorfor det ikke helt kører, som det skal. Det blev smurt omhyggeligt, for saltet er meget hårdt ved alt grejet. John fører i øjeblikket en korrespondance med Lewmar ang. ankerspillet, der knækkede en aksel på Union Island.

Jeg havde købte nogle lokale rodfrugter, en kæmpe ”sweet potatoe” og en ”yams”. Kartoflen havde jeg smagt på den lille restaurant i Roseau og syntes godt om. I min pilot bog er de lokale grønsager og frugter omtalt. Kartoflen blev kogt efter anvisningen, nemlig 30 min, men det var for længe. Den blev meget mør, så den blev nemt most med orangejuice til en puré. Kartoflen bliver helt gul efter kogning, og smager dejligt som mos. Vi er jo nødt til at undersøge mulighederne for holdbare grønsager til turen over Atlanten.

John havde lovet Kenneth nogle freewareprogrammer til hans nye computer, så Kenneth kom over, så de kunne installere dem om aftenen. Jeg sad lidt uden for i den lune aftenluft i næsten fuldmåne uden en vind. Overalt omkring båden lød der med mellemrum et ordentligt plask fra en fisk, der sandsynligvis sprang for livet, mens den blev jaget af en anden sikkert noget større af slagsen. Jeg overvejer at gøre et forsøg på at fiske med blink i morgen aften ved samme tid.

20/3: Det har regnet en del sidst på natten og først på morgenen. Da jeg vågnede ved det klokken halv seks, var det noget usigtbart i bugten og regnen stod ned. Ud med et par spande til at samle vand fra biminien! Det kan bruges til vores solarshower. Vi havde hentet vejrudsigter i går, og de så ikke så lovende ud. Vinden ville dreje mere i nord og tiltage. Den ville først skifte tilbage en gang fredag. Så længe ville vi ikke vente med at komme videre, så over morgenkaffen besluttede vi at sejle videre til The Saintes. Det er 3 franske øer, der ligger ca. 5 sømil syd for Guadeloupe. Vi kunne sejle uden at udklarere, for det havde vi gjort i Roseau ved ankomsten J.

Klokken 10 havde vi lettet anker og var på vej. Turen bød på god nordøstlig vind 8-11 m/s og masser af skvalpsøer. Vi kunne lige holde kursen op uden at skulle krydse. Men skvalpsøerne er lidt trælse, for de slår ind over og bremser fremdriften i båden. Så vi sejlede ikke særligt stærkt. Turen er på omkring 20 sømil, og vi var fremme ved Bourg des Saintes 14.30 lokal tid. Det sidste stykke blæste det ret godt og lige i mod. Så kunne vi lige så godt hive sejlene ned og gøre klar til ankring. Byen ligger ikke særligt godt beskyttet, men vi fandt et sted i den nordlige ende, som er ok. Vi ankrer på godt 10 meter vand, hvilket er pænt meget i forhold til, hvad vi plejer. Ankeret greb første gang, og vi ser ud til at ligge stabilt, men noget uroligt.

På vejen fik vi en dejlig overraskelse. Pludselig fik Gerda øje på en hval, der plaskede noget rundt. Den var lidt langt væk, men vi fik alligevel en go oplevelse ud af det. Gerda havde også fiskegrejet ude en lille times tid uden den nogen succes..

21/3: Vi er gået på cafè for at Skype med Lærke. Internet er ikke lige tilgængelige her. Nærmer følger.

I dag kan vi ikke indklarere her om søndagen. Vores pilotbook siger, at det er lidt specielt her. Man skal henvende sig på politistationen på rådhuset, hvor det kommunale politi klarer papirarbejdet og faxer det til Guadeloupe, mens man venter. Men vi får se, om det passer. Normalt skal man ligge for gult (Q) flag, der indikerer, at man ikke er indklareret, og så må besætningen ikke forlade skibet. Men det tager vi ikke så tungt, da vi i princippet er på fransk område, der som bekendt er en del af EU. Her kommer ingen vendors ud i hurtige både og tilbyder både det ene og det andet. Man er fri for at argumentere for at ville ankre, men får på den anden side ikke tilbudt hjælp til at ligge for mooringsbøje, hvis det er det, man ønsker. Så på den måde er der ro på, når der skal ankres.

Efter eftermiddagskaffen tog vi dingyen ind. Der er godt nok en verden til forskel på øerne. På Dominica specielt oppe nord på var det fattigt og lidt usselt. Her på øen er det en anderledes standard. Men det vender vi tilbage med på et senere tidspunkt. Det vrimler med kogte krebs... lyshudede mennesker, der har fået for meget sol på for kort tid... J. Der er en del hurtigfærgetrafik mellem øerne og Guadeloupe. Færgerne skaber en del dønninger, når de farer forbi.

Som Gerda skrev tidligere, så har jeg gang i en korrespondance med Lewmar. Efter at ha sendt en kopi af min sidste mail til salgsdirektøren og den administrerende direktør kom der gang i sagerne...

Samme dag fik jeg svar fra teknisk support afd. og fra den garantiansvarlige. Den første affejede med det samme sagen som en mulig garantisag (du er en idiot, der ikke har betjent dit anker spil rigtigt – ergo er det ingen garantisag). Køb nogle nye dele, hvis du ellers kan finde dem... Den anden var mere åben og ønskede, at jeg fremsender lidt flere oplysninger. Det har jeg tænkt mig at gøre. Teknisk support afd. får et noget anderledes svar...

Her kommer der lige et lille hint. Kender du det med, at når du har købt et nyt produkt til båden eller noget andet, så følger der et kort med om at få købet registreret hos producenten. Tænker du lige som jeg gør de fleste gange, så får jeg det ikke gjort... Det er lidt dumt set i bagklogskabens ulidelige klare lys. For vi har selvfølgelig ikke medbragt alle vores garantibeviser.... Det er lidt dumt, for nu står vi og mangler den for ankerspillet... Havde jeg nu registreret købet over nettet, så havde jeg ikke haft det meste af det bøvl, som jeg har nu, nemlig at dokumentere købet.. Jeg fremsendte serienummeret på ankerspillet til Lewmar og i følge deres register er det produceret i 2005, og jeg har købt det i 2010. Og tilfældigvis er den pågældende forhandler ikke erhvervsaktiv mere.... Yder mere så er alle vores papirer pakket sammen hjemme i huset, da der jo er flyttet unge mennesker ind i huset J.

Morale: registrer din køb hos fabrikanten, det kan spare dig for noget bøvl... i hvert fald hvis du skal sejle på langtur. Du kan selvfølgelig også scanne alle dine fakturaer og garantibeviser ind og medbringe det på computeren som PDF filer, hvis du altså er i så god tid med dine forberedelser til langturen.... (men så er garantien måske nået at udløbe... J)

Nærmere følger om sagen med ankerspillet og Lewmar.