FTLF Logo

Grenada – Spicy Island

 

8/1: I går fredag ankom kl.10.00 ankom vi til Saint Georg, Grenada. Turen tog knap 21 timer for motor. Vind var der ikk ret meget af og fra skiftende retninger. Men nu havde vi jo også tanket billig diesel i Charlotteville. 
Da vi ankom gik vi til Greda Yacht Club. Det var noget bøvlet at lægge til, men ind kom vi.. Så skulle det papirmæssige klares og 25 US$ betales før vi var retmæssigt indklareret uden overtidsbetaling. Så kørte vi lige ind til byen for at hæve lidt lokale kontanter også kaldet EC$. East Caribean dollars, der går 2,67 EC$ på 1 US$. Det svarer til at 1 EC$ koster i omegnen af 2,08 danske kroner, med en kurs på 5,55kr/dollar. Det der skulle være et kort visist endte med at blive lidt af et mareridt.. Jeg stak kort i maskinen og bestilte 500 EC$ og de kom som bestilt. Mens jeg puttede kortet i pungen, vupti, så spiste maskinen pengene igen - og jeg stod med en kvittering og en lang næse... For at gøre en laaaaaaaang historie kort, så fik vi vores penge igen efter 2½ tmes fight med diverse skrankepaver og administratorer. På vej tilbage til båden var jeg lige ved at blive kørt ned, men blev kun ramt på armen af et sidespejl...

 

Så var det tid til at tjekke ind i marinaen, for nu havde vi jo lokal valuta, men så ville de ha os til at underskrive en kontrakt, der var en ansvarsfraskrivelse, hvor jeg påtog mig det økonomiske ansvar for nær sagt , hvad som helst. Det nægtede jeg og så skulle vi forlade marinaen igen. Lige overfor ligger en helt ny marina Port Louis, der er noget dyrere. Men vi cyklede over og reserverede en plads til i dag. Så cyklede vi til GYC, hvor vi betalte for 1 nat uden at underskrive noget som helst. Vi havde affundet os med at GYC er noget gammelt l..., men her i Port Louis, er vi kommet godt i land. Det er professionelt drevet og faciliteterne er bare i top, bortset fra Wireless internet, der koster 10 US$/døgn. Alternativet som er gratis er at låne et modem og kabel gratis(bortset fra depositummet på 200 US$). Så nu er vi koblet på nettet via et gammeldags kabel og modem :-). Pladsen koster 1US$ pr fod. det giver omkring 178 kr/døgn. Der skal betales særskilt for vand og el. Der er helt fantastiske baderum og swimmingpool. Vi håber vi få lagt billeder op inden for de næste par dage.

 

11/1: De sidste par dage er gået med praktiske opgaver, som det jo tit gør når vi er i marina. Vi har vasket tøj, købt solpanel, mad-og drikkevarer og andre småting.

 

I går fik jeg købt et ekstra solpanel(85W), som jeg fik trukket kabler og stik til. Det er et ad hoc panel, som vi kan flytte rundt med, så vi kan få ladet noget mere. Køleskabet er den største energisluger og kræver sit. Vindgeneratoren har vi ikke haft den store glæde af endnu. Måske har vi det til gode...

 

Vores kølekompressor er monteret i kistebænken, nederst. Vandet er blevet varmere og jeg tror, at den har fået sværere ved at slippe af med varmen på kondensatoren. Så jeg har boret ekstra udluftningshuller over kondensatoren og har monteret en ekstra blæser ved kondensatoren, så den lettere kan slippe af med varmen. Så må vi se om det har en effekt på vores strømforbrug eller om den kan køle længere ned i temperatur. Vi har haft svært ved at nå ned på de 5 grader som vi gerne skulle nå ned på. Hvis ikke må vi se om vi kan gøre noget med isoleringen. Det var egentlig det bedste sted at starte, men også den mest besværlige...

 

Da vi skulle hive ankeret op i Man of Warbay gjorde ankerspillet lidt knuder. Den gled lidt i koblingen til sidst. Nu har jeg skilt det ad og renset og fedtet det ind som skal ha fedt. Det er der, hvor man spænder koblingsmomentet. Koblingen styres af nogle runde stifter, der var påvirket af saltet fra havet. Nu har jeg afrenset stifterne og smurt det ind i saltvandsbestandig fedt, så nu glider koblingen, der hvor den skal glide og der er igen moment på ankerrulllen, som skal hive ankeret op. Spillet har en trækkraft på omkring 500 kg. Så nu er vi klar til at ankre igen.

 

Gerda har ryddet op, støvsuget, lagt rent vasketøj på plads og gjort rent. Her i eftermiddag var hun igen ude og bruge penge... så vi kan få noget at spise og drikke. Her i varmen går der rigtig meget væske og juice. Vi skal ha provianteret rigtig meget inden vi sejler videre. Vi har læst, at det er hundedyrt, hvor vi kommer frem, det næste stykke tid. Så det er godt at ha rigeligt på lager. Og det er helt klart en af Gerdas spidskompetencer!!! så, så er det jo godt at det er hende , der er ansvarlig for det... :-)

 

Endnu har vi ikke set så meget her på øen. I går besluttede vi at blive et par ekstra dage i marinaen. Tingene går ikke så stærkt her i varmen.. Men vi skal rundt og kigge. Der skulle være meget flot her omkring. Vi har kun cyklet rundt i byen, der er en udfordring i sig selv, En del af byen ligger på en bakke, der skal forceres i godt 30 graders varme og bagende sol.. At køre på cykel her i hovedstaden og oven i købet i den forkerte side af vejen, er lidt livsfarligt. De kører som død og helvede. Og så er de meget glade for deres horn, som de kommunikerer med konstant..Der er forskellige taxivognmænd, der arrangerer ture rundt på øen. Så vi skal ha fat i en af dem.

 

I formiddag ankom den Norske båd Ella til marinaen. Det var hyggeligt med et gensyn, med de unge mennesker. De har desuden 4 gaster ombord for tiden. Vi skal snakke lidt mere med dem og høre lidt mere om deres tur, siden vi så dem sidst i Portugal :-)

 

12/1: I dag har den igen stået på praktisk opgaver og indkøb. Vejret har været noget svingende de sidste par dage. Ind i mellem står regnen ned i stænger og kort efter så skinner solen fra en næsten skyfri himmel. Regntiden er ikke helt ovre endnu. Vi hentede en vejrudsigt og i morgen ser også ret regnfuld og ret blæsende ud. Der kører nogle frontsystemer rundt her omkring. Men varmt er det alligevel..

 

Vi er stadig lidt trætte, men har cyklet rundt i byen i dag for at handle ind. Et sted tømte vi lagret af æblejuice... Ellers var vi lige en tur på markedet, der består af mange faldefærdige træskure, hvor de bl.a. handler med krydderier og grøntsager. Grenada kalder man krydderiernes ø- På markedet fandt vi også en urmager, der kunne skifte batteriet i Gerdas armbåndsur. 12 EC$,(knap 25 Dkr) så var det klaret og uret går igen. Der er en masse små butikker fyldt med billig ragelse og turistbras. Lige uden for byen er der anlagt en mole, hvor krydstogtskibene lægger til i stor stil. Så er byen fyldt med købedygtige dollar turister, der skal ha et hurtigt indtryk af byen. Hen ad aftenstide så tilbage til skibet og aftensmaden og næste morgen lander de et nyt sted.

 

I forbindelse med havneanlægget er der bygget et indkøbscenter med sprut, elektronik, parfume og juvelerbutikker, der målretter sig mod turisterne og hvor priserne er angivet i US$. I centret faldt vi i snak med en af de lokale, en ung kvinde. Vi fik en længere snak med hende om livet her på øen og levevilkårene for øens indbyggere. Hun har tidligere boet i USA, hvor hun havde et job, som hun af en eller anden grund måtte forlade. Hun ønsker sig helt klart tilbage til USA. Øen/landet er også meget afhængige af samhandlen med USA og de dollarturister som kommer her. Men det var hyggeligt at høre om forholdene set med lokale øjne. På vej ind til byen fik vi også lige en snak med den tolder som indklarerede os. Han er også en flink fyr i sin bedste alder. Han er let at snakke med og fortæller gerne en masse. Skønt at opleve den åbenhed som vi møder de fleste steder, når bare vi selv er åbne. De vil også gerne høre om Danmark, selv om de ofte ikke ved , hvor det er henne i verden.

 

Vi var også lige en tur på apoteket for at købe vitaminpiller og creme der lindrer myggestik. Ind i mellem ligner Gerda en der holder loppecirkus... Men de fleste af dem fik hun på Tobago. Hun bliver ved med at klø i dem... Vi kiggede også efter noget der kan hjælpe os med at få energien tilbage. Vi købte nogle elektrolytholdige sodavand, der skal kompensere for alt det vi sveder ud...

 

Vi fik også købt et lille anker til dingyen. På Tobago fik en franskmand ødelagt sin dingy, da den kom i klemme under broen. Den blev simpelthen mast i stykker og sprang i luften, så den slags vil vi gerne undgå...

 

Verden står ikke stille mens vi er på tur og hjemme skal bilen en tur til syn. Snakkede med Mads på Skype, der fortalte hvad der skal laves for at klare synet. Der er en elektronisk styring som der skal skiftes og så de sædvanlige sliddele. Men helt billigt er det ikke... Men det skal jo bare laves, så vi kan køre lovligt og forsvarligt. Tak fordi du hjælper os med det , mens vi er væk.

 

I går aftes fik vi en hyggelig snak , på Skype, med Ella og Hans, der bor på Ærø. Rart at høre hvordan de har det og hvordan situationen er derhjemme nu. Vi fik også nogle tilbagemeldinger om vores hjemmeside og hvordan det opleves at være læser. Det er rart med noget feedback!! Tak for det!! For tiden læser jeg "De druknede" af Carsten Jensen. Den handler om livet i Marstal på Ærø gennem flere generationer: Den kan absolut anbefales.

 

13/1: En afslappet dag med diverse indkøb. Nu er der provianteret, så vi har lidt at stå i mod med J. Vi har lagt de seneste billeder fra Grenada op på hjemmesiden. I dag er vi lidt træge i betrækket. I går aftes blev vi inviteret over på den Norske båd Ella. De holdt afskedsfest for Christians søster Randi, som skal rejse hjem i dag. Det blev en rigtig hyggelig aften i festligt selskab. Så det blev lidt sent inden vi krøb til køjs.. J

 

I morgeorgen sejler vi ned på sydkysten, hvor der er en række hyggelige ankerbugter. Det betyder, at der en periode ikke bliver opdateret så meget på hjemmesiden... Vi har nu ligget i marina en uges tid og vejrudsigten ser bedre ud for den næste uges tid. Vi skal ha planlagt resten af tiden her i Caribien. Vi havde overvejet at komme omkring Cuba, men det kommer vist til at blive ved overvejelserne. Planen bliver en af de løse med elastik, så der er plads til diverse indskydelser J. Hvis der er et sted som du mener at vi ikke bør gå glip af, så hører vi gerne fra dig.

 

En anden side af dagligdagen derhjemme har sneget sig ind på os. Man har indført nem ID. Det betyder at de lukker for vores normale adgang til netbanken inden længe.. Vi skal så finde et sted, hvor banken kan sende de relevante papirer og koder til. Så nu skal vi hen og planlægge det. Det er lidt træls.. Men vi slipper ikke helt for hverdagens administrative trivialiteter...

 

16/1: Det er nu 3døgn vi ligger for anker ved Hog Island, der ligger på sydsiden af Grenada. Hele sydsiden er fyldt med små ankerbugter og vi har fundet en af de gode. I bugten her ligger der omkring 30 skibe for anker. Flere af dem er forladte, mens andre er mere eller mindre "fastliggere", der vender tilbage år efter år. Vi har mødt og snakket med nogle stykker af dem. Første dag mødte vi Mads, der er NGOèr sammen med sin sydafrikansk fødte kone og deres 2 døtre. De arbejder pt. i Jerusalem, men har deres båd liggende på Trinidad. De kommer tilbage hertil år efter år cruiser rundt i Caribien. I eftermiddag hilste vi af med dem. De er nu på vej tilbage til Trinidad. Næste Søndag flyver de tilbage til Jerusalem. En tur på 39 timer i fly..

 

Et andet dansk par har vi mødt i dag for første gang. Det er Christian og Lisbeth (Pura Vida). De ligger i marina et lille stykke herfra, da de har motorproblemer og venter på reservedele hjemmefra. De har deres båd liggende på Grenada gennem hurricane sæsonen, hvor de er hjemme i Danmark. Så vender de tilbage i november og sejler her i vintersæsonen. Vi fik en masse tips af dem. Skønt. De er søde mennesker som vi skal besøge i næste uge. Lisbeth er sygeplejerske og har tilbudt at vaccinere os med den vaccine som vi har liggende i køleboksen. Vi har også mødt et amerikansk par som vi har snakket med et par gange. De kommer fra San Francisco og er på vej hjem efter en tur rundt om jorden, der har taget 4 år. De hedder Anne og ?. De er nogle meget søde mennesker. Hun kommer oprindeligt fra Irland.

 

I bugten ligger der også 3 Norske både, med bl.a. Annechristina og Christian fra Ella. Sjovt nok så holder nordmændene sig ofte blandt landsmænd på samme måde som franskmændene m/k. Besætningen på Ella er dog meget åbne for at snakke med andre. Det har vi jo nydt godt af.

 

Det er en fin bugt at ankre i - nok en af de bedste i Caribien. Vi er beskyttet af 2 rev, der holder de fleste Atlanterhavsdønninger ude fra ankerpladsen. Der er en lille sandstrand, hvor man kan bade og hvor sejlere gennem tiden har bygget en hytte som er omdannet til Rogers strandbar. Roger er en af de lokale. Han kommer hverdag ved 5tiden og sælger drinks, øl og vand. Om søndagen laver han barbecue som han sælger for 25 EC$ og så kommer der et band og spiller op. Vi tog ind ved14 tiden og har haft en hyggelig eftermiddag, hvor vi fik kylling med tilbehør. Det smagte dejligt, men det ligner det vi fik på Tobago.. I weekenden kommer de lokale også på stranden og griller fisk og spiser sammen. De holder sig for sig selv, ligesom sejlerne, så der bliver desværre ikke minglet så meget på tværs af kulturerne. Vi forsøgte os lidt, men snakken ebber hurtigt ud.

 

Over middag tog vi dingyen over i en anden bugt, Mt Hartman Bay, hvor der er en lille marina. Bådene, der ligger der, er alle megastore. Der er rigtig mange engelske, canadiske og amerikanske både her omkring. Også i denne bugt ligger en del skibe for anker, og der ligger også enkelte, som ser noget forladte ud, samt flere vrag.

 

Det blæste en del i nat, så vi var oppe flere gange og tjekke, om ankeret holdt. Det gjorde det heldigvis, men for en sikkerheds skyld har vi lagt nogle ekstra meter kæde ud i dag. For at komme ind i denne bugt skal man holde godt øje med bunden, for der er flere rev foran. En del både er gået på revene, da afmærkning er lavet af de lokale og ikke findes i de elektroniske søkort, vi har. I Windward Islands af Chris Doyle er der et ca. kort, hvor der er aftegnet rev og eventuelle bøjer. Men de er svære at navigere efter.

 

17/1: I dag tog John dingyen ind til Mount Hartmans Bay, hvor han tøjrede den. Derefter vandrede han op og ned ad vejene over land til Pricly Bay til en bådudstyrsforretning, som hedder Budget Marine. Vores omdrejningstæller med motortæller indbygget er gået sig en tur. Så nu ved vi, hvorfra den svedne lugt stammer, som vi lugtede på et tidspunkt. Bortset fra at det er dyrt, er det ikke sådan lige til at få fat i en ny med begge funktioner i, som samtidig passer i det gamle hul. Så det var sådan en, John var på udkig efter. Turen tog nogle timer, mens jeg havde valgt at være tilbage på båden alene.

 

Jeg fik givet lidt af cockpittet boat-rubber og polish, mens John var væk. Det er en af de ting, der trænger efter lang tid på søen, men som ikke er så sjove at gøre. Man må "desværre" ikke give polish i hård sol, så det begrænsede jo mine muligheder... J. Der blev så tid til at læse lidt. Jeg nyder meget, at der er tid til at læse skønlitteratur både dansk og engelsk, men lige nu er jeg næsten gået tør for læsestof. I mange marinaer og barer ved marinaer er der en bogreol, hvor sejlere bytter deres bøger lige over. Et fantastisk system til glæde for alle.

 

John var retur midt på eftermiddagen, godt sulten og tørstig efter en laaang travetur i varmen. Han havde nydt turen, men en ny omdrejningstæller var det ikke blevet til. Resten af dagen slappede vi bare af på båden.

 

18/1: Stort tillykke med fødselsdagen, Mads. Vi sms´ede lidt sammen om formiddagen(vores tid - 5 timer senere end i DK). Håber du havde en dejlig dag med familien, selv om vi ved du/I har travlt med at få huset færdigt? Det er lidt mærkeligt ikke at kunne fejre dagen sammen med dig, hvilket vi har for vane uanset hvor du ellers befinder dig... J. Denne gang er det os der er draget ud i den store verden...Men, vi vender tilbage og tager revanche næste år!!

 

Sejlerne herovre kontakter hinanden på kanal 68 på VHF. Der er et sejlernet, hvor man kan informere hinanden om alt muligt. Der arrangeres ture rundt på øen og ture til det lokale indkøbscenter osv. Børnene kalder hinanden og laver aftaler for dagens aktiviteter. Vi havde en stående invitation fra Lisbeth og Christian på "Pura Vida" om at besøge dem i deres lille nye marina (Whisper Cove) i Clarkes Court Bay. Vi lavede en aftale over VHFén om at besøge dem over middag. Så vi hoppede i dingyen og sejlede af sted. Men halvvejs blev vi enige om at vende om. Bølgerne var for høje, så vi blev meget våde, og vinden har for kraftig efter vores temperament. Med skam at melde må jeg indrømme, at vi heller ikke havde redningsveste på. Vel tilbage på Awareness kaldte vi dem op og beklagede, at vi ikke kom i dag.

 

Resten af dagen gik bare med at slappe af, læse og polere en smule på glasfiberen foran sprayhooden.

 

19/1: Da vi lyttede til kanal 68 i dag, hørte vi pludselig Mark fra "Mare Liberum" kalde "Fri Inspirasjon". Hurtigt fik John kaldt Mark op og rigtig dejligt var det at høre, at han var kommet godt over Atlanten. Han ligger lige nu i St. George for anker. Vi blev inviteret til middag hos ham, hvis vi kunne nå at komme dertil, inden han drager videre om en tre dage. Mark har vi ikke set siden Leixos i Portugal.

 

hunger, og hurtigt fandt hun en stak bøger frem, som jeg måtte låne. Tusind tak for det hele Lisbeth!

 

Den lille restaurant ved marinaen serverer lækker kylling i morgen aften. Så inden vi sejlede fra Christian og Lisbeth efter en meget hyggelig eftermiddag, aftalte vi at de bestilte bord til os alle til i morgen. Da vi sejlede mod Hog Island, sejlede vi mod det sidste sollys, mens fuldmånen lyste mod os bagfra, utroligt smukt.

 

20/1: Det var en dag med vekslende skydække, og ind imellem faldt der nogle heftige regnskyl. Vi fik timet det, så vi ikke blev våde fra oven, da vi hen på eftermiddagen hoppede i dingyen og sejlede mod Whisper Cove for at drikke kaffe hos Lisbeth og Christian. Vi havde medbragt nogle af vores færdiglæste bøger, så de også kunne få lidt nyt læsestof. Efter en god kop kaffe på Pura Vida gik vi op i restauranten, hvor mange mennesker allerede var forsamlet ved baren. Vi havde computeren med op for at tjekke post. Der var dækket op over alt under restaurantens halvtag, og der sad to af sejlerne og spillede dæmpet musik på klarinet og guitar.

 

Vi havde en rigtig hyggelig aften med dejlig mad sammen med Lisbeth og Christian, som vi håber at møde igen herovre et andet smukt sted. Alternativt må vi sejle til Reersø i eftersommeren og besøge dem, når de er hjemme i DK igen J. Vi sejlede tilbage i mørket ved ellevetiden, selv om vi godt kunne have fortsat med at snakke noget endnu.

 

21/1: Vi er tilbage i bugten ved St. George. Vi havde dårligt smidt ankeret, før vi fik besøg af Mark & Maria. De ville bare invitere på aftensmad, samme aften kl.18.30. Det ville vi da gerne J). Først var der lige lidt praktiske ting, der skulle gøres. Vores omdrejningstæller/timetæller er gået i udu. Så jeg tog dingyen ind til Island Waterworld for at købe et nyt. Men de havde desværre ikke det som jeg gerne ville købe. På vej tilbage kom jeg forbi marinaen. Der blev jeg råbt an af 2 nordmænd, der var på besøg på en anden norsk båd. Det var sørme Henrik og Anders fra "Fri inspirasjon". Skønt at se dem igen. Efter en snak skulle jeg til at drage af, gik det op for mig at jeg havde lagt dingyen lige bag ved en dansk båd fra Ballen(altså den på Fyn). Så fik jeg lige en snak med kaptajnen ombord. Han hed Jacob og kort efter dukkede hans kone op fra kahytten. Hun hedder Jette. Skibet hedder Duleinea.  Vi fik en snak og tiden gik bare. Det begyndte at mørkne så jeg skulle se at vende tilbage til Awareness, inden fruen blev urolig... Men vi ku godt ha snakket endnu...

 

18.30 hoppede vi dingyen og satte kursen over til nabobåden. Hurtigt samlede der sig 10 mennesker i cocpitet på deres 31 fods Vega. Så den hang lidt med røven i vandskorpen... J. De havde kreeret lidt lækkert og pasta og kødsovs. Under maden gik snakken om vores ture over Atlanten og hvad der ellers er sket siden vi så dem sidst i Lagos i Portugal. Efter maden dukkede der lige 3 mere op . Men vi havde en vældig hyggelig aften med en masse søde mennesker. Godt 23 drog vi tilbage til Awareness, hvor vi trængte til at strække benene...

 

22/1: Vi er nu tilbage i St.George, hvor vi ligger for anker. Hjemmesiden har været nede, men kører nu igen.. Nærmere følger senere. Vi har det godt og har ligget for anker ved Hog Island, på sydsiden af Grenada. Det er bare en fin ankerbugt. Kan varmt anbefales J.

 

Vi brugte dagen til at sejle fra Hog Island og til St. George. Så kom dingyen i vandet, og vi gik i gang med at proviantere til os og dieselmotoren... Så tog vi dingyen i land igen, for vi skulle ind og Skype med min søde datter Lærke. Vi gik ind i marinaen og hen på restauranten og fik en kop kaffe, og så gik snakken.. Skønt at snakke med hende igen . J. Vi nåede også at få en kort snak med Per og Susanne. Skønt at snakke med dem også.

 

Desværre er det ikke kun gode nyheder der hjemme fra. Emil, vores kære barnebarn, har fået forbrændt sin lille hånd på en kogeplade og skal gå med hånden pakket ind de næste 10 dage - uden at den bliver våd eller beskidt.... Det er noget af en opgave i sig selv... Synd for den lille mand, men han tog turen på skadestuen pænt. Han skal til kontrol inden længe og vi håber, at han ikke får mèn af det.

 

På vejen tilbage blev vi inviteret ombord på "Duleinea" hos Jacob og Jette til en hurtig drink. Snakken gik lystigt, og inden vi fik set os om, var der gået to timer. Jette og Jacob skal ligesom os forlade Caribien i maj og sejle tilbage mod Danmark.

 

23/1: Så er vi tilbage i marina Port Louis i Saint George. Gerda skal lige en tur til tandlægen, med en kindtand, der skal slibes lidt til.... . På Google map ser det ud som om vi ligger midt i havnen. Det skyldes, at billederne er gamle fra før marinaen blev udvidet.

 

Efter at have lagt til opdagede jeg, at der på broen var gang i en "sejler-frisør-salon". Da jeg ikke har været til en frisør på hele rejsen, men klaret mig med at klippe lidt selv, greb jeg chancen her. Kvinden med saksen var uddannet frisør, og hun accepterede at klippe mit hår også J. Så nu har jeg fået et godt stykke af hårpragten og regner med at klare den selv resten af vejen.

 

Ellers er dagen gået med at klatvaske en del tøj (i de luksuøse baderum kan man ugenert skylle tøjet, det sparer en del vand, som vi skal betale for her). Vi har også Skypet med Mads, Vivi og Emil. Dejligt at følge lidt med i livet derhjemme, hvor der sker meget for dem lige nu. Min søster var også på Skype, så hende fik vi også en god lang snak med. Det er rigtig længe siden, vi har snakket sammen, så der var nok at fortælle J.Hurra for Skype.

 

24/1: Formiddagen blev brugt til forskellige praktiske gøremål. Så fik vi besked på at Gerda havde fået en tid hos en tandlæge kl.13.00 i Grand Anse, der ligger lidt syd for Saint George. Klokken kvart i 12 satte vi os på cyklerne og kørte i retning af Grand Anse. Vi havde ikke cyklet 200 meter før jeg var ved at blive kørt ned af en bil... Problemet er at de kører i den forkerte side af vejen og min hjerne automatisk styrer cyklen ind i højre side af vejen.... Der skulle ligge en del butikker og et shoppingcenter. Det var en varm, men også en skøn tur. Først i gennem et område som mindede meget om Tobago. Det var den fattigere del af byen, med en masse små butikker gemt i træskure. Ikke særligt velholdte, men der var aktivitet. Lidt senere kom vi ud i et område, hvor der var mere turistet og med ferieresorter. Endelig kom vi frem til centret. Men det var ikke der tandlægen boede. Efter at ha spurgt os frem, så fandt vi frem til stedet. Lige under tandlægen er der et apotek, hvor vi fik suppleret lidt op i medicinbeholdningen. Vi mangler dog bredspektret penicillin, men der skal vi omkring en læge, der skal udskrive en recept.

 

Efter som vi var fremme i god tid gik vi lidt omkring og så hvad der var i området. Der var en masse forskellige butikker, et stort byggemarked og et amerikansk kæde supermarked " Spiceland Mall".

 

Så var det tiden at komme tilbage til tandlægen. Vi blev budt velkommen og bænket med et spørgeskema, hvor Gerda skulle svare på alt muligt. Hun udfyldte kun lidt af det, da vi jo ikke skulle være fast kunde der.. Så blev hun kaldt ind og bænket i stolen. En klinikdame gjorde hende klar og tog et røntgenbillede af tanden. Det var et fint nyt digitalt udstyr og få sekunder senere kunne Gerda se sine tænder på skærmen. Så kom tandlægen... En stor mand, der lige så godt kunne være udsmider på en bar. Han så heller ikke særlig venlig ud, så Gerda var næsten på vej op af stolen igen :-). Han undersøgte hendes tand og forklarede venligt, hvad der kunne gøres- og hvad der var det rigtige at gøre. Vi valgte, hvad der kunne gøres og så må hun få gjort det rigtige, når vi kommer hjem igen. Heldigvis så var det en af de rodbehandlede tænder, så der var ikke smerte forbundet med behandlingen. Det viste sig dog heldigvis, at man ikke skal skue hunden på hårene, men at han var venlig, omsorgsfuld og omhyggelig. En plastikfyldning og lille halv time senere stod vi igen på gaden 180 EC$ fattigere. Men det var jo ikke så slemt, som hvis vi var ved tandlægen hjemme i DK.

 

Efter tandlægen cyklede vi over til indkøbsområdet og det amerikanske supermarked. Vi fik en tår at drikke og lidt at spise inden vi startede indkøbene. Først var vi også lige en tur i byggemarkedet. Der er jo altid noget, der lige skal suppleres... Det blev lidt sandpapir og nogle elektriske 12v sikringer.

 

Der var rigtig mange ting Spiceland Mall og de koster ikke billigt.... Ikke ret meget, der hører til i et langturssejlerbudget. Her ovre sælger de f.eks. køkkenruller og toiletruller i enkelt styks - til en pris der svarer til en pakke med 4 styks derhjemme. Der er en pæn stor kødafdeling med ferske varer og priserne er ok. Butikken er nok også kendetegnet ved at der er mange importvarer, hvilket nok også afspejler sig i prisen. En anden ting er reservedunke til diesel eller benzin. De koster bare omkring 200 danske kroner for en 20L dunk... Så køb dem inden du drager over Atlanten eller bare køb dem hjemme fra. DE BLIVER IKKE BILLIGERE!!!

 

Jeg fik også købt en minihøjttaler til computeren, for vi sidder nogen gange med ørene helt nede i computeren, når vi Skyper eller ser film. Så nu kan vi høre tingene mere tydeligt. Måske er vi også bare blevet lidt ældre... :-). så kan den også sluttes til mobilen, smart ik??

 

Efter shoppingen satte vi os heroisk op på cyklerne og fandt den forkerte side af vejen og med livet som indsats, kæmpede vi os tappert tilbage mod marinaen, mens de bindegale bilister fræsede uden om os med større eller mindre afstand. De kender ikke rigtigt til cyklister her ovre. Det må være en afdød race :-) En anden meget karakteristisk ting her ovre er der dythorn på bilerne. Dem er de rigtig glade for - for de bruger dem hele tiden og de findes i en masse varianter. Jeg tror oven i købet at det har betydning for om man køber bilen eller ej - og måske fortæller det også noget om ens sociale status??... :-) Vi kom dog sikkert tilbage til Awareness uden skrammer og buler... :-).

 

Her til aften tømte vi køleboksen og fik den rengjort. Bagefter isolerede jeg den indvendigt med lidt refleksisolering. Så må vi se om det hjælper på energiforbruget. Som det er nu, så kører kompressoren i 50% af døgnet. Den kører 7 min og er stoppet i ca. 7 min. Den bruger omkring 4,9 ampere, når kompressoren kører. Det vil sige at vi bruger mellem 55-60 Ah i døgnet på køling af mad-og drikkevarer. Det er ret meget. Så selv om vi har købt nyt ekstra solpanel på 85 W, så kniber det stadigt med, at kunne producere nok strøm til ladningen af batterierne. Der er en række faktorer, der har indflydelse på det:

 

Hvor kommer solen fra - vinkel i forhold til solen og solcellen. Vi kan jo ikke gå og optimere vinklen hele tiden. Når man ligger for anker svajer båden rundt med strømmen osv. Er der dønninger på ankerpladsen?

 

Hvor meget sol er der? Er der overskyet eller regn?

 

Hvor mange timer kan vi lade i ? Solen er fremme i ca 12 timer i døgnet. Men vi kan ikke bruge alle 12 timer i praksis. Måske kan vi bruge 8-9 timer til ladning - under forudsætning af at solen skinner og det ikke regner eller er overskyet. Hvis vi lader optimalt kan vi lade med 11-12 A i timen, men da køleboksen kører halvdelen af tiden, mens vi lader, så har vi kun 5-7 A til at lade med i halvdelen af tiden...

 

Når vi kommer ud for anker igen vil jeg prøve at lave lidt statistik. Hvor meget strøm har vi produceret og hvor meget strøm har vi forbrugt. Mens vi lå for anker ved Hog Island, kunne vi ikke producere nok strøm over en uge, set i forhold til forbruget. Men i kraft af at vi har store batterier, så løb vi ikke tør, men det ville vi gøre på sigt, hvis vi ikke brugte motoren til at lade med.

 

27/1: I går sejlede vi fra St. George, hvor vi lå for anker natten over, efter vi havde været i marina et par dage. Ankerpladsen udenfor er ret urolig. Det er strøm og tidevand primært. Men der kommer også en masse lokale både forbi på fuld drøn, der sætter nogle pæne dønninger..

 

Vi er ankommet til Carriacou, der ligger ca. 30 sømil nord for Grenada. Stedet hedder Tyrrel Bay og ligger på sydsiden af øen. Det er en rimelig godt beskyttet bugt, men der er masser af andre både, så det er svært at finde ret meget plads.. Vi måtte prøve 4 gange, før ankeret bed. Måske fordi rebet på ankerbøjen var for kort og gjorde sit til, at ankeret ikke ville bide? Samtidig var det ved at mørkne, hvilket gjorde det sværere at se de steder, hvor der var sandbund og egnet til at kaste anker i. Desuden ved vi ikke, om der kun er et ganske tyndt lag sand med et rev nedenunder. Nå vi har sikkert meget mere at lære udi ankringens svære kunst :-). I formiddags begyndte vi at drive for ankeret, men vi fik hurtigt halet ankeret op og fundet en bedre plads. Vi er ikke helt tilfredse med vores nye Rocna anker. Vi synes, det har svært ved at bide sig fast. Da vi drev, var det, fordi det blæste godt 10m/s, og vi ikke havde så meget kæde ude. Der var simpelthen ikke plads til det. Vi ligger rimeligt tæt, og det var ved at blive mørkt, inden vi nåede frem. Heldigvis lå vi fast i nat.. Vi ligger på omkring 5 meter vand. Der er rev og vrag i bugten, så man skal lige se sig for.

 

Turen her op var en blandet fornøjelse... Der var meget vind, og det var næsten lige i næsen... Langs øerne her er der også en masse strøm, og den var også imod. Vi havde også en del regn på turen. Men her ovre er det ofte kun kortvarigt, men heftigt. I starten kommer vinden, og så kommer regnen. Turen er på ca. 30 sømil, men den tog næsten hele dagen. Der var også pæne dønninger imod, så selv om vi havde motoren tændt og sejlene oppe, så gik det ikke ret stærkt. Der var ikke noget farligt i det, men blot lidt træls... .

 

I dag har vi kigget lidt på stedet. Det minder en del om Tobago, bare ikke så pænt. Der er flot nok, men der er en byggeplads og et lille havneanlæg i den ene side af bugten. Det er vist en ny marina, som de er i gang med at anlægge. Der en del små butikker, hvor vi kan få alle de basale ting, til en pris, der ligger over, hvad vi gav i St. George. De fleste restauranter har internet, blot ikke den som vi var inde i i dag. Vi trængte til lidt koldt at drikke. Det er et nyt sted, der ligger lige ved siden af yachtklubben. Måske får vi råd til at spise der i næste måned.. Der er også 2 vaskerier, hvor man kan få vasket tøj. Det ene af dem kan man gøre det selv. Det koster 20 EC$ uden tørring. Hvis det skal tørres og lægges sammen, så koster det 35 EC$ (godt 70 Dkr.)

 

Bugten ligger omkranset af mangrove, bakker og små bjerge, med masser af træer og bebyggelser ind i mellem. Mange af husene er store og flere af den ser nyere ud. Der kom en orkan (Lenny) forbi for nogle år siden og anrettede store skader. Normalt ligger dette område udenfor orkanområdet, men ingen regler uden undtagelser.. Vandet er ikke helt azurblåt, men det begynder at ligne noget.. Her i bugten har vi mødt noget, vi ikke har set før. En restaurant på en båd, der ligger for anker, og et flydende værksted, hvor de kan reparere ting for sejlere. Værkstedet er indrettet på noget, der en gang har været en katamaran. Det ligner et fuldt udbygget smedeværksted...

 

Vi har tænkt os at prøve at cykle lidt rundt på øen. Den skulle ikke være så stor. Men det er lidt bøvlet at få cyklerne fragtet ind til land. Men vi vil prøve om det kan lade sig gøre. Vi har jo også godt af lidt motion..Det er ikke det vi får mest af. Ellers foregår næsten al transport her med busser. Det vil sige små minibusser - og dem er der mange af. Vi prøvede dem på Tobago og det en speciel oplevelse :-). De kører ofte som død og helvede og tager gerne lidt afveje, hvis der lige skal handles lidt ind på vejen eller man lige skal snakke med nogen.

 

På turen mødte vi også en sød lokal dame. Hun hedder Venus og sælger frugt og grøntsager i sin lille faldefærdige træskur. Men hun ville gerne snakke- og sælge lidt til os. Men hun gjorde det på en sød måde. Hun har mødt en dansk sejler Kaj, som havde snakket en del med hende. Så Kaj, hvis du læser dette, så er du en savnet mand.. Vi overbringer gerne en hilsen til Venus, hvis du har lyst?? Alle er i større eller mindre grad handlende og vil gerne sælge et eller andet. Men de gør det ikke på en påtrængende måde. Det bliver værre oppe nord på, har vi hørt.. Men nu må vi se.

 

I dag har det været ret solrigt og varmt. Kan mærke solen bider hårdt, så vi skal nok i gang med solcremen igen. Vi er ellers ret hærdede.. Regnen her ovre er et speciel fænomen, i hvert fald for os. Det regner en del mere end vi havde forventet. Før regnen kommer, så blæser det op og ofte omkring 10 m/s. Kort tid efter kommer regnen væltende ned. Få minutter efter, så er det ovre. Vinden lægger sig og regnen stopper. Ofte er det forfriskende, når varmen er trykkende :-)

 

Når vi sejler herfra så går turen til Union Island, som er en del st. Vincent. Der er kun omkring 15 sømil der til. Håber det går lettere... Nord for Union Island ligger der en masse små øer, som hedder Tobago Keys. Det skulle være et helt fantastisk område for dykkere. Der skulle være krystalblåt vand, en masse farvestrålende fisk og koralrev. Vi glæder os til at se det .

 

28/1: En rigtig dejlig dasedag! Det blæste en hel del i formiddag, så vi var ikke så glade for at forlade båden her på ankerpladsen. Vi talte noget om, hvad vi evt. kunne lave, men der var ikke rigtig stemning for det helt store... John fik kigget på vores store antenne til internet, som ikke har virket i lang tid. Der er tilsyneladende ikke andet i vejen med den, end at den ikke virker... og det er i grunden noget skidt, for vi er ret afhængige af gode antenneforhold, hvis vi skal hoppe på et gratis net .

 

Jeg fik bagt et grovbrød og læst en masse i endnu en bog, som vi fik af Lisbeth og Christian. Hvor er det skønt at have tid til at fordybe sig i (læs: sluge) skønlitteratur igen. Det er en af fornøjelserne ved at være af sted .

 

Midt på eftermiddagen sejlede vi ind til den dejlige strand her i bugten for at bade. John havde fået den fine idé, at vi skulle øve os i at snorkle. Det har jeg aldrig prøvet før. Vi startede med svømmefødderne, sikken fart man kan få på... Så var det på med svømmebriller og snorkel, noget vi begge har været lidt skeptiske overfor. Men tjuhej hvor er det dog fantastisk. John påstod, jeg lignede een, der ikke havde gjort andet. Jeg blev meget begejstret over at opdage, hvor let det er at trække vejret igennem snorklen. Og det ubehag, der følger med at have en plastikdims i munden, opvejes hurtigt af oplevelsen, jeg fik ved at se min første fisk i strandkanten. Fiskene var helt sandfarvede og svære at få øje på mod sandbunden. Vi glæder os allerede til at snorkle ved Tobago Keys (naturreservat), hvor der skulle være fantastisk at snorkle ved revene. Det var dagens store oplevelse, som gjorde mig rigtig glad!

 

Tilbage på båden fik vi os et ferskvandsbad, uanset om vi trængte eller ej.

 

30/1: I går var vi ude og snorkle omkring båden, men vandet var grumset og usigtbart. Det har blæst en del, så det er nok det der sætter gang i vandet. Men Gerda kunne lige se at ankeret sad godt fast i bunden. Hun var ude lidt før mig. Vi har aftalt at vi ikke går i vandet samtidigt, når vi er på dybt vand. Det gør vi af sikkerhedsmæssige årsager. Vi kan komme ud for at der er meget strøm. Derfor er den ene på båden, klar til at gå i dingyen og hente den anden tilbage, hvis en af os bliver taget af strømmen. Det er jo ikke så godt, hvis vi begge bliver taget af strømmen...

 

I går var vi ude og gå en tur på den østlige side af øen. Vejret var knap så fint, men det var flot alligevel. Vi fandt nogle store flotte sneglehuse. Gerda ville gerne ha taget dem alle sammen, men vandlinien ligger i forvejen for lavt, så det blev bare til et par stykker...

 

Vi var også lige inde og kigge på en lille restaurant, hvor de har gratis WIFI (trådløst internetopkobling) for kunderne. Vi havde ikke computeren med, så vi fik bare lidt koldt at drikke efter vores gå tur. Vi fik også lige et kik på menukortet. De sælger bl. pizzaer. Ombord på Awareness har vi ingen ovn, så vi kan ikke lave pizza. Men da vi så priserne mistede vi lysten til pizza... Priserne er omkring dobbelt så dyre som i Danmark. Når vi tænker på hvad ingredienserne koster, så er det godt og vel betalt. Det kan næppe være lønningerne, der tynger budgettet... Og det bliver desværre kun værre jo længere nord på vi kommer.. Hvis du overvejer turen her over næste år, så få provianteret godt op med alle basisvarer inden du forlader Europa!!!!- eller tag en særdeles velpolstret tegnebog/kreditkort med..

 

I går da vi var ude og gå mødte vi en Iransk mand, der kom kørende på scooter. Ham fik vi en længere snak med. Han boede i Canada, men havde været her meget som ung. Han vidste en masse om de lokale forhold. Så det var sjovt at snakke med ham :-). Han fortalte også at arbejdsløsheden her på øen ligger omkring 40%, men at lokalregeringen er noget uvillige til at gøre noget for at ændre på det. De har jo deres på det tørre.. Han har arbejdet med udviklingsprojekter i Caribien. Han siger, at når man forsøger at få kontakt med regeringen og embedsmændene så er de ikke til stede på kontoret eller også sidder de i møde...

 

Men det er jo også et godt spørgsmål om, hvordan man laver en bæredygtig udvikling i området. Skal de lave stedet om til et turistmekka eller hvad er godt for dem? Jeg er ikke sikker på, at vi turister altid er godt for dem. Bare se på prisudviklingen. Det er helt hen i skoven. Almindelige lokale mennesker har ikke råd til at leve og bo her. Er det os turister, der presser priserne op eller er det ønsket om så stor indkomst som muligt med mindst muligt arbejde ud af det?? Jeg tror det er et udtryk for en kortsigtet tankegang, men jeg er jo heller ikke så dybt inde i de lokale forhold. Jeg kan jo kun anskue det ud fra en snæver turist vinkel, med begrænset lokal indsigt. Når vi kommer ind i mange af butikkerne her ovre har vi mange gange oplevelsen af , at vi kommer til besvær... De er ikke specielt servicemindede. Man kan let få indtrykket af at de tænker: Giv mig dine penge og lad være med at forstyrre mig.... Heldigvis er der en del undtagelser ;-).

 

Jeg har tidligere skrevet lidt om det at lave strøm og vores energiforbrug. Her hvor vi ligger for anker nu, har vi næsten ideelle forhold for at lave strøm. Det nye solpanel, det gamle på targabøjlen og vindmøllen producerer nu mere strøm end tidligere. Vi ligger nogenlunde stabilt på ankerpladsen, hvilket gør det optimalt for solpanelerne. Så i øjeblikket har vi overskud på energikontoen. Det er en ny fornemmelse. Vi har været oppe og producere over 200 watt i timen. Det gamle panel er på 90W og det nye er på 85W. Så de skulle max kunne levere 175 W, men det ved de bare ikke... Rart med lidt positive nyheder på den front!

 

Vinden er drejet lidt mere i nord øst og ligger omkring 10 m/s. Det er næsten den kurs som vi skal sejle i morgen eller overmorgen. Vi skal først lige ha checket ud her. Så vi skal en tur omkring Customs and emigrations, før vi kan sejle videre. Kontoret ligger i byen Hillsborough, der ligger på den vestlige side af øen. Vi har tænkt os at sejle der om og smide ankeret, mens vi udklarerer. Men har en mistanke om at der ligger nogen slemme dønninger på den vestlige side af øen. Det mærkede vi da vi ankom og vindretningen har ikke ændret sig til det bedre.

 

Mens John og jeg sidder på vores båd og fiser den af i varmen, sender vi en kærlig hilsen til vores børn og svigerbørn i Odense. De knokler denne weekend med at flytte ind og ud på vores adresse. Vi håber, det går godt med flytningen, og det hele falder på plads for jer alle inden VM finalen!

 

Til kokke der skal på langfart og bruger trykkogt kød: i går lavede jeg lasagne i Omnia-ovnen (gasbageform). Jeg brugte oksekød i tern, som jeg findelte med en gaffel. Konsistensen er ikke den samme, men kan gå an i kødsovsen. Hvem ved, måske får vi også spagetti med kødsovs en dag??? Jeg er ikke så vild med det hakkede kød herover :-( Så er jeg jo nødt til at finde på noget andet, ik?

 

Vi har nået en ny rekord af besøgende på hjemmesiden. Vi er over 3900 besøgende i denne måned. Det er meget imponerende. Vi vil gerne sige tak til alle Jer, som kigger forbi og læser, hvad vi har på hjerte. Men vi vil stadig gerne modtage lidt flere indlæg i gæstebogen. Er det besværligt at skrive i den?? For knap 14 dage siden slukkede jeg for den adgangskode, der skal bruges for at lave indlæg i gæstebogen. Knap 5 min. senere væltede det ind med spam.... så jeg måtte desværre sætte koden til igen. Hvis du får en kode som er besværlig, kan du trykke på knappen med pilene og så får du straks en ny kode... Beklager, men ellers bliver den fuldstændigt spammet til med alle mulige reklamer. De har åbenbart fundet ud af at vi får mange besøg på hjemmesiden :-).

 

31/1: I går var en afslappet dag. Vejret var noget blandet med regn og overskyet. Om eftermiddagen var vi inde og snorkle. Tæt ved stranden er der et lille rev, hvor vi svømmede blandt flere forskellige fisk. De var ikke bange for os selv om vi til tider var ret tæt på. På vejen tilbage sejlede vi over til en engelsk båd, der ligger ved siden af os. Vi har kigget på deres båd flere gange. Nu ville vi vide , hvad det er for en. Det viste sig at være en Swan 44. Den er ejet af Anne og Michael. Vi blev inviteret over til en drink. Det sagde vi ja tak til og havde nogle hyggelige timer sammen med dem. Det er nogle hyggelige mennesker og snakken gik livligt. De har sejlet her ovre i gennem 10 år og har mange erfaringer med Caribien. Det kunne være hyggeligt med et gensyn senere nord på.

 

I formiddags gik turen først til vaskeriet, hvor vi afleverede en stor sæk med vasketøj. Det er en luxus bare at aflevere det og så er der nogen, der klarer det for os. I det samme kom bussen til Hillsborough, så den måtte lige vente lidt på vi fik afleveret vasketøjet. Så hoppede vi ind i bussen og blev kørt lidt omkring inden den vendte næsen i mod Hillsborough. Pludselig stoppede chauføren og gik rundt om bussen. Der var noget galt med det ene fordæk... Da han prøvede at starte lød det lige som Awareness inden vi fik løst vores motorproblem... Men i gang kom den og kileremmen hylede gevaldigt. Det var måske grunden til at den havde svært ved at starte. Generatoren lader ikke så meget med en løs kilerem. Sædvanligvis bruger de godt med strøm for airconditionen kører og radioen spiller for fuldt drøn. I dag var det en politisk snak, der drønede ud af radioen. Men af sted kom vi og lige før vi nåede byen, så sprang dækket og de sidste 50 meter foregik med et fladt dæk. Han stoppede lige ud for en lille garage, hvor de gik i gang med at skifte dækket. Det var ikke af storhed det blev skiftet for der var en stor revne i det og ståltrådene hang ud af det... Vi betalte 7 EC$ for turen og gik det sidste stykke ind til byen.

 

Først gik vi hen til Customs for at udklarere, men blev sendt over til emigrations først. Vi var der lige lidt i 12 og fik udleveret den samme blanket som ved indklareringen. Vi gik i gang med at udfylde den med de samme oplysninger, som ved indklareringen... Da vi var lidt langsomme om det, skyndte embedsmanden på os, for han skulle til middag. De plejer at være flere ansatte, men i dag var de kun to, så de var nødt til at lukke en time, mens de holdt middagpause :-). Vi fik ordnet det vi skulle og så gik turen tilbage til customs. Der gik 40 sekunder med det, hvor af det 30 var ventetid. Så nu er vi udklareret og skal forlade landet inden 24 timer.

 

Så gik vi lidt rundt i byen og kiggede. Der er meget pænt, men den ligner alle de andre byer som vi har mødt på turen. Der er en pæn sandstrand, hvor der lå både for anker. Det så meget stille og roligt ud. Der var få bølger, så der kan man sagtens ligge for anker. Fra stranden kunne vi se Union Island, som vi sejler over til i morgen. Nu håber vi bare på godt vejr til turen. Som sædvanlig kan vi ikke helt regne med vejrudsigten fra Ugrib. Men det må være lokale forhold som gør sig gældende..

 

Vi fandt lidt at spise. Gerda købte en Roti, som er en slags pandekage med fyld. Det er en lokal specialitet. Jeg købte kylling og fritter. Uden på kyllinger er der bagt et et eller andet uden på, som er sprødt og smager krydret. Vi satte os på en bænk sammen med de lokale og nød udsigten ud over bugten - alt mens de lokale herreløse hunde sad og tiggede med bedende øjne.... Bagefter gik vi rundt og handlede lidt ind. Vi har bl.a.købt en kasse sodavand(LLB-Lemon, Lime og bitters), som vi godt ka li og en flaske mørk rom(17EC$), så vi har lidt til en sundowner og hvis vi får gæster.

 

Gerda: Jeg har lyst til at fortælle mit indtryk af mennesker, vi har mødt i dag: venlighed og høflighed er nøgleordene! alle vi spurgte om oplysninger af den ene eller anden art var imødekommende og ville gerne hjælpe, det de kunne. Det var rigtig dejligt at opleve.

 

Ud på eftermiddagen tog vi bussen tilbage til Tyrrel Bay. Efter en kaffetår tog vi dingyen ind til land og snorklede lidt rundt. Vi er blevet bedre til det nu. På det lille rev så vi igen en masse små fik, der svømmede rundt mellem hinanden. Det er et flot syn. Efter et ferskvandsbad på båden trak en masse sorte skyer op og vi har lige fået en ordentlig omgang regn.

 

Krisen nærmer sig med hastige skridt.... Jeg er ved at løbe tør for pibetobak... Her ovre er der ikke ret mange, der ryger pibe- efter udvalget at dømme. Der er ikke noget udvalg. Men jeg fandt(efter henvisning) en rastafari skomager som jeg spurgte ad. Vupti, så hev han 2 poser frem. En pose med lys og mild tobak og en større pose med sort og stærk tobak. Jeg valgte den lyse og fik en lille pose for 5 EC$. Han fortalte at den blev dyrket på St. Vincent, så måske kan jeg finde noget mere, hvis det er værd at ryge...

 

Vi fik lige en hilsen fra Frits fra FTLF, der skrev at de lige havde afholdt endnu vellykket vintertræf i Padishytten, oppe ved Silkeborg. Vi tænker med glæde tilbage på de 2 træf som vi har deltaget i. Det er et rigtig godt sted at få næring til langturssejlerdrømmene. Kurset kan anbefales på det varmeste. Så vær hurtig på tasterne, når det udbydes næste år. Der plejer at være rift om pladserne. Frits, du kan sige til planlægningsgruppen at vi gerne tager en tørn med ved afholdelsen af næste vintertræf. Vi har som bekendt en del på hjerte og vil gerne give lidt tilbage til foreningen. Tænker vi har fået lidt erfaringer, der kan komme andre til gode :-). Men det kan vi snakke om senere. Tak for din besked i øvrigt :-). Kan du ikke lige sende os en mail, så vi har din mailadresse. Vi har glemt at få den lagt ind i denne computer inden vi tog hjemmefra??

 

 

 

13/1: En afslappet dag med diverse indkøb. Nu er der provianteret, så vi har lidt at stå i mod med J. Vi har lagt de seneste billeder fra Grenada op på hjemmesiden. I dag er vi lidt træge i betrækket. I går aftes blev vi inviteret over på den Norske båd Ella. De holdt afskedsfest for Christians søster Randi, som skal rejse hjem i dag. Det blev en rigtig hyggelig aften i festligt selskab. Så det blev lidt sent inden vi krøb til køjs.. J

 

 

 

I morgen sejler vi ned på sydkysten, hvor der er en række hyggelige ankerbugter. Det betyder, at der en periode ikke bliver opdateret så meget på hjemmesiden... Vi har nu ligget i marina en uges tid og vejrudsigten ser bedre ud for den næste uges tid. Vi skal ha planlagt resten af tiden her i Caribien. Vi havde overvejet at komme omkring Cuba, men det kommer vist til at blive ved overvejelserne. Planen bliver en af de løse med elastik, så der er plads til diverse indskydelser J. Hvis der er et sted som du mener at vi ikke bør gå glip af, så hører vi gerne fra dig.

 

 

 

En anden side af dagligdagen derhjemme har sneget sig ind på os. Man har indført nem ID. Det betyder at de lukker for vores normale adgang til netbanken inden længe.. Vi skal så finde et sted, hvor banken kan sende de relevante papirer og koder til. Så nu skal vi hen og planlægge det. Det er lidt træls.. Men vi slipper ikke helt for hverdagens administrative trivialiteter...

 

 

 

16/1: Det er nu 3døgn vi ligger for anker ved Hog Island, der ligger på sydsiden af Grenada. Hele sydsiden er fyldt med små ankerbugter og vi har fundet en af de gode. I bugten her ligger der omkring 30 skibe for anker. Flere af dem er forladte, mens andre er mere eller mindre "fastliggere", der vender tilbage år efter år. Vi har mødt og snakket med nogle stykker af dem. Første dag mødte vi Mads, der er NGOèr sammen med sin sydafrikansk fødte kone og deres 2 døtre. De arbejder pt. i Jerusalem, men har deres båd liggende på Trinidad. De kommer tilbage hertil år efter år cruiser rundt i Caribien. I eftermiddag hilste vi af med dem. De er nu på vej tilbage til Trinidad. Næste Søndag flyver de tilbage til Jerusalem. En tur på 39 timer i fly..

 

 

 

Et andet dansk par har vi mødt i dag for første gang. Det er Christian og Lisbeth (Pura Vida). De ligger i marina et lille stykke herfra, da de har motorproblemer og venter på reservedele hjemmefra. De har deres båd liggende på Grenada gennem hurricane sæsonen, hvor de er hjemme i Danmark. Så vender de tilbage i november og sejler her i vintersæsonen. Vi fik en masse tips af dem. Skønt. De er søde mennesker som vi skal besøge i næste uge. Lisbeth er sygeplejerske og har tilbudt at vaccinere os med den vaccine som vi har liggende i køleboksen. Vi har også mødt et amerikansk par som vi har snakket med et par gange. De kommer fra San Francisco og er på vej hjem efter en tur rundt om jorden, der har taget 4 år. De hedder Anne og ?. De er nogle meget søde mennesker. Hun kommer oprindeligt fra Irland.

 

 

 

I bugten ligger der også 3 Norske både, med bl.a. Annechristina og Christian fra Ella. Sjovt nok så holder nordmændene sig ofte blandt landsmænd på samme måde som franskmændene m/k. Besætningen på Ella er dog meget åbne for at snakke med andre. Det har vi jo nydt godt af.

 

 

 

Det er en fin bugt at ankre i - nok en af de bedste i Caribien. Vi er beskyttet af 2 rev, der holder de fleste Atlanterhavsdønninger ude fra ankerpladsen. Der er en lille sandstrand, hvor man kan bade og hvor sejlere gennem tiden har bygget en hytte som er omdannet til Rogers strandbar. Roger er en af de lokale. Han kommer hverdag ved 5tiden og sælger drinks, øl og vand. Om søndagen laver han barbecue som han sælger for 25 EC$ og så kommer der et band og spiller op. Vi tog ind ved14 tiden og har haft en hyggelig eftermiddag, hvor vi fik kylling med tilbehør. Det smagte dejligt, men det ligner det vi fik på Tobago.. I weekenden kommer de lokale også på stranden og griller fisk og spiser sammen. De holder sig for sig selv, ligesom sejlerne, så der bliver desværre ikke minglet så meget på tværs af kulturerne. Vi forsøgte os lidt, men snakken ebber hurtigt ud.

 

 

 

Over middag tog vi dingyen over i en anden bugt, Mt Hartman Bay, hvor der er en lille marina. Bådene, der ligger der, er alle megastore. Der er rigtig mange engelske, canadiske og amerikanske både her omkring. Også i denne bugt ligger en del skibe for anker, og der ligger også enkelte, som ser noget forladte ud, samt flere vrag.

 

 

 

Det blæste en del i nat, så vi var oppe flere gange og tjekke, om ankeret holdt. Det gjorde det heldigvis, men for en sikkerheds skyld har vi lagt nogle ekstra meter kæde ud i dag. For at komme ind i denne bugt skal man holde godt øje med bunden, for der er flere rev foran. En del både er gået på revene, da afmærkning er lavet af de lokale og ikke findes i de elektroniske søkort, vi har. I Windward Islands af Chris Doyle er der et ca. kort, hvor der er aftegnet rev og eventuelle bøjer. Men de er svære at navigere efter.

 

 

 

17/1: I dag tog John dingyen ind til Mount Hartmans Bay, hvor han tøjrede den. Derefter vandrede han op og ned ad vejene over land til Pricly Bay til en bådudstyrsforretning, som hedder Budget Marine. Vores omdrejningstæller med motortæller indbygget er gået sig en tur. Så nu ved vi, hvorfra den svedne lugt stammer, som vi lugtede på et tidspunkt. Bortset fra at det er dyrt, er det ikke sådan lige til at få fat i en ny med begge funktioner i, som samtidig passer i det gamle hul. Så det var sådan en, John var på udkig efter. Turen tog nogle timer, mens jeg havde valgt at være tilbage på båden alene.

 

 

 

Jeg fik givet lidt af cockpittet boat-rubber og polish, mens John var væk. Det er en af de ting, der trænger efter lang tid på søen, men som ikke er så sjove at gøre. Man må "desværre" ikke give polish i hård sol, så det begrænsede jo mine muligheder... J. Der blev så tid til at læse lidt. Jeg nyder meget, at der er tid til at læse skønlitteratur både dansk og engelsk, men lige nu er jeg næsten gået tør for læsestof. I mange marinaer og barer ved marinaer er der en bogreol, hvor sejlere bytter deres bøger lige over. Et fantastisk system til glæde for alle.

 

 

 

John var retur midt på eftermiddagen, godt sulten og tørstig efter en laaang travetur i varmen. Han havde nydt turen, men en ny omdrejningstæller var det ikke blevet til. Resten af dagen slappede vi bare af på båden.

 

 

 

18/1: Stort tillykke med fødselsdagen, Mads. Vi sms´ede lidt sammen om formiddagen(vores tid - 5 timer senere end i DK). Håber du havde en dejlig dag med familien, selv om vi ved du/I har travlt med at få huset færdigt? Det er lidt mærkeligt ikke at kunne fejre dagen sammen med dig, hvilket vi har for vane uanset hvor du ellers befinder dig... J. Denne gang er det os der er draget ud i den store verden...Men, vi vender tilbage og tager revanche næste år!!

 

 

 

Sejlerne herovre kontakter hinanden på kanal 68 på VHF. Der er et sejlernet, hvor man kan informere hinanden om alt muligt. Der arrangeres ture rundt på øen og ture til det lokale indkøbscenter osv. Børnene kalder hinanden og laver aftaler for dagens aktiviteter. Vi havde en stående invitation fra Lisbeth og Christian på "Pura Vida" om at besøge dem i deres lille nye marina (Whisper Cove) i Clarkes Court Bay. Vi lavede en aftale over VHFén om at besøge dem over middag. Så vi hoppede i dingyen og sejlede af sted. Men halvvejs blev vi enige om at vende om. Bølgerne var for høje, så vi blev meget våde, og vinden har for kraftig efter vores temperament. Med skam at melde må jeg indrømme, at vi heller ikke havde redningsveste på. Vel tilbage på Awareness kaldte vi dem op og beklagede, at vi ikke kom i dag.

 

 

 

Resten af dagen gik bare med at slappe af, læse og polere en smule på glasfiberen foran sprayhooden.

 

 

 

19/1: Da vi lyttede til kanal 68 i dag, hørte vi pludselig Mark fra "Mare Liberum" kalde "Fri Inspirasjon". Hurtigt fik John kaldt Mark op og rigtig dejligt var det at høre, at han var kommet godt over Atlanten. Han ligger lige nu i St. George for anker. Vi blev inviteret til middag hos ham, hvis vi kunne nå at komme dertil, inden han drager videre om en tre dage. Mark har vi ikke set siden Leixos i Portugal.

 

 

 

I dag iførte vi os badetøj og redningsveste, for nu ville vi besøge Lisbeth og Christian. Og så var bølgerne ikke nær så høje, som vi frygtede fra sidst. Men klar det var vi! Da vi ankom i Whisper Cove, kom Christian os i møde på den lille bro. Han og Lisbeth havde lige bestilt mad på restauranten ved marinaen, så efter at have klædt om fra badetøj satte vi os op til dem og fik en lækker frokost. Det er en fin lille bitte marina med god betjening og service. Senere gik vi ned på "Pura Vida" og hyggede os med dem. Som altid når sejlere mødes, gik snakken lystigt. Så inden vi så os om, løb tiden, og det var ved at mørkne. Forinden havde Lisbeth, som er uddannet sygeplejerske været så sød at vaccinere os med den tredje hepatitis A+B, så nu skulle vi være dækket ind i mange år fremover. Det var dejligt at få det gjort, og så er vi ikke længere afhængige af, at køleboksen kan holde de 5 graders kulde, som vaccinen kræver. Lisbeth hørte om min bog-hunger, og hurtigt fandt hun en stak bøger frem, som jeg måtte låne. Tusind tak for det hele Lisbeth!

 

 Den lille restaurant ved marinaen serverer lækker kylling i morgen aften. Så inden vi sejlede fra Christian og Lisbeth efter en meget hyggelig eftermiddag, aftalte vi at de bestilte bord til os alle til i morgen. Da vi sejlede mod Hog Island, sejlede vi mod det sidste sollys, mens fuldmånen lyste mod os bagfra, utroligt smukt.

 

 20/1: Det var en dag med vekslende skydække, og ind imellem faldt der nogle heftige regnskyl. Vi fik timet det, så vi ikke blev våde fra oven, da vi hen på eftermiddagen hoppede i dingyen og sejlede mod Whisper Cove for at drikke kaffe hos Lisbeth og Christian. Vi havde medbragt nogle af vores færdiglæste bøger, så de også kunne få lidt nyt læsestof. Efter en god kop kaffe på Pura Vida gik vi op i restauranten, hvor mange mennesker allerede var forsamlet ved baren. Vi havde computeren med op for at tjekke post. Der var dækket op over alt under restaurantens halvtag, og der sad to af sejlerne og spillede dæmpet musik på klarinet og guitar. Vi havde en rigtig hyggelig aften med dejlig mad sammen med Lisbeth og Christian, som vi håber at møde igen herovre et andet smukt sted. Alternativt må vi sejle til Reersø i eftersommeren og besøge dem, når de er hjemme i DK igen J. Vi sejlede tilbage i mørket ved ellevetiden, selv om vi godt kunne have fortsat med at snakke noget endnu. 

 

 21/1: Vi er tilbage i bugten ved St. George. Vi havde dårligt smidt ankeret, før vi fik besøg af Mark & Maria. De ville bare invitere på aftensmad, samme aften kl.18.30. Det ville vi da gerne J). Først var der lige lidt praktiske ting, der skulle gøres. Vores omdrejningstæller/timetæller er gået i udu. Så jeg tog dingyen ind til Island Waterworld for at købe et nyt. Men de havde desværre ikke det som jeg gerne ville købe. På vej tilbage kom jeg forbi marinaen. Der blev jeg råbt an af 2 nordmænd, der var på besøg på en anden norsk båd. Det var sørme Henrik og Anders fra "Fri inspirasjon". Skønt at se dem igen. Efter en snak skulle jeg til at drage af, gik det op for mig at jeg havde lagt dingyen lige bag ved en dansk båd fra Ballen(altså den på Fyn). Så fik jeg lige en snak med kaptajnen ombord. Han hed Jacob og kort efter dukkede hans kone op fra kahytten. Hun hedder Jette. Skibet hedder Duleinea.  Vi fik en snak og tiden gik bare. Det begyndte at mørkne så jeg skulle se at vende tilbage til Awareness, inden fruen blev urolig... Men vi ku godt ha snakket endnu...  J.

 

18.30 hoppede vi dingyen og satte kursen over til nabobåden. Hurtigt samlede der sig 10 mennesker i cocpitet på deres 31 fods Vega. Så den hang lidt med røven i vandskorpen... J. De havde kreeret lidt lækkert og pasta og kødsovs. Under maden gik snakken om vores ture over Atlanten og hvad der ellers er sket siden vi så dem sidst i Lagos i Portugal. Efter maden dukkede der lige 3 mere op . Men vi havde en vældig hyggelig aften med en masse søde mennesker. Godt 23 drog vi tilbage til Awareness, hvor vi trængte til at strække benene...

 

 22/1: Vi er nu tilbage i St.George, hvor vi ligger for anker. Hjemmesiden har været nede, men kører nu igen.. Nærmere følger senere. Vi har det godt og har ligget for anker ved Hog Island, på sydsiden af Grenada. Det er bare en fin ankerbugt. Kan varmt anbefales J. 

 

 Vi brugte dagen til at sejle fra Hog Island og til St. George. Så kom dingyen i vandet, og vi gik i gang med at proviantere til os og dieselmotoren... Så tog vi dingyen i land igen, for vi skulle ind og Skype med min søde datter Lærke. Vi gik ind i marinaen og hen på restauranten og fik en kop kaffe, og så gik snakken.. Skønt at snakke med hende igen . J. Vi nåede også at få en kort snak med Per og Susanne. Skønt at snakke med dem også.

 

 Desværre er det ikke kun gode nyheder der hjemme fra. Emil, vores kære barnebarn, har fået forbrændt sin lille hånd på en kogeplade og skal gå med hånden pakket ind de næste 10 dage - uden at den bliver våd eller beskidt.... Det er noget af en opgave i sig selv... Synd for den lille mand, men han tog turen på skadestuen pænt. Han skal til kontrol inden længe og vi håber, at han ikke får mèn af det.

 

 På vejen tilbage blev vi inviteret ombord på "Duleinea" hos Jacob og Jette til en hurtig drink. Snakken gik lystigt, og inden vi fik set os om, var der gået to timer. Jette og Jacob skal ligesom os forlade Caribien i maj og sejle tilbage mod Danmark.

 

 23/1: Så er vi tilbage i marina Port Louis i Saint George. Gerda skal lige en tur til tandlægen, med en kindtand, der skal slibes lidt til.... . På Google map ser det ud som om vi ligger midt i havnen. Det skyldes, at billederne er gamle fra før marinaen blev udvidet. 

 

Efter at have lagt til opdagede jeg, at der på broen var gang i en "sejler-frisør-salon". Da jeg ikke har været til en frisør på hele rejsen, men klaret mig med at klippe lidt selv, greb jeg chancen her. Kvinden med saksen var uddannet frisør, og hun accepterede at klippe mit hår også J. Så nu har jeg fået et godt stykke af hårpragten og regner med at klare den selv resten af vejen.

 

 Ellers er dagen gået med at klatvaske en del tøj (i de luksuøse baderum kan man ugenert skylle tøjet, det sparer en del vand, som vi skal betale for her). Vi har også Skypet med Mads, Vivi og Emil. Dejligt at følge lidt med i livet derhjemme, hvor der sker meget for dem lige nu. Min søster var også på Skype, så hende fik vi også en god lang snak med. Det er rigtig længe siden, vi har snakket sammen, så der var nok at fortælle J. Hurra for Skype.