FTLF Logo

4/2:Vi har fanget et net med vores nye antenne... Vi ligger i Saline Bay på Mayreau. Øen ligger godt 5 sømil nord for Union Island. Det minder meget om en Bountyø med den mest lækre badestrand med azurblåt vand. Vejret har været strålende solskin det meste af dagen. Sejlturen tog godt en times tid, så vi gad ikke sætte sejl.. Da vi kom frem lå Ella, den norske båd her :-). Hyggeligt med endnu et gensyn med de unge :-).

 

Afsejlingen fra Union island tog lidt tid. Vi lå jo fortøjet ved en mooringbøje tæt på revet, og vinden blæste 7-11 meter i sekundet. Bådene ligger tæt forankret, så skipper skulle finde det helt rigtige tidspunkt i.f.t. vindretning og -hastighed, før jeg kunne lade fortøjningerne gå. Men han er en skrapsak, så vi kom ud på en rigtig fin måde :-). Yderst på revet fik vi øje på Mr. Plat, som sammen med en anden båd lå og holdt øje med, om der kom nye kunder i nærheden. Man må jo være om sig! Vi fik hilst af med ham på det varmeste. Ham kan vi roligt anbefale at lave forretning med.

 

Saline Bay ligger nogenlunde godt beskyttet. Vi fandt hurtigt et godt sted at smide ankeret og det bed første gang. Vi var lidt forsigtige med ankerspillet. Den store gasflaske fik skiftet sin regulator og blev sat til, så vi kunne få os en tår kaffe. Hurtigt efter fik vi sat motoren på dingyen og sejlede ind til den lækre strand, hvor vi badede flere gange. Desværre er der ikke ret meget liv på bunden, hvilket vi opdagede, da vi ivrigt snorklede. Så dukkede besætningen fra Ella op og vi fik lige en snak med dem :-). Vi inviterede dem til en sundowner senere på dagen.

 

Så sejlede vi tilbage til Awareness og fik noget frokost. Efter frokosten svømmede vi hen til ankeret og dykkede ned for at se hvordan det sad. Det havde gravet sig fint ned og vi kunne se hvor kæden og snoren til ophalet gik ned i sandet. Så fik vi lige en kop eftermiddagskaffe inden vi tog en ny svømmetur inden de unge dukkede op til sundowneren.

 

De ankom godt 17 lokal tid og vi hyggede et par timer. Som altid er der mange gode historier, der skal fortælles, og der skal udveksles erfaringer fra den forløbne tid. Så var det tid til aftensmad. Gerda har lige kaldt, så jeg må lige lade dagbog være dagbog et stykke tid...

 

Her til aften svinger vinden en del. fra 4 - 11 m/s. Vi ligger ikke så roligt som vi har gjort de andre 3 dage. Nu vi ligger for anker igen, er vi lidt mere på dupperne i forhold til om vi skal begynde at drive... Der er en del strøm her omkring øerne, hvilket også har en indflydelse på, hvor uroligt vi ligger. Før lå vi godt beskyttet bag et rev og land. Prøv at zoome ind på kortet, under menuen: "Her er vi", så kan du se hvor vi ligger. Vi ligger med snuden ind i mod stranden.

 

Ved ottetiden i aften ankom færgen for tredje gang i dag, denne gang i mørke. Vi har altid dækslyset tændt, når vi ligger for anker, for i dem er der LED pærer, som bruger mindre strøm end ankerlanternen. Samtidig lyser de båden meget mere op. Da færgen nærmede sig land, brugte de en stor søgespot til at orientere sig om, hvor der var en passage mellem fritidssejlerne forankret i bugten. I den forbindelse kan man undre sig over, at enkelte både ikke havde ankerlanterne e.l. til at lyse deres båd op. Godt færgeskipperen var så omhyggelig med at orientere sig. Færgen drejede rundt og lagde til med bagenden, og så gik de i gang med at losse varer i land. Efter en halv times tid blev der lyst med den store projektør igen, og færgen gled forbi, hvor vi ligger for anker.

 

5/2: En afslappet feriedag her i Saline Bay :-). Formiddagen gik med praktiske gøremål som brødbagning og opvask. Mens brødet bagte, kom en af de lokale forbi og tilbød os friskt brød. Det havde vi så ikke lige brug for, men om han mon havde fisk. Jo, han havde lige en kasse med is med et par røde fisk i. De har en meget flot orangerød farve og kaldes Snapper. Han startede med at sige 50 EC Dollars, dvs. ca. 100 kr.! Da vi var målløse (fisken var kun et par og tyve centimeter lang) og begyndte at grine, gik han hurtigt ned, og ned, og det endte med, at jeg gav ham 20. Og så håber jeg, at jeg har bidraget til den lokale økonomi, for jeg har aldrig købt så dyr en fisk før!

 

Efter brødet var bagt, og vi havde fået en dukkert omkring båden, sejlede vi ind til stranden og gik på sigtseeing i den eneste lille by på øen. Vejen går meget sejlt opad gennem byen, og det giver den flotteste udsigt. Der er en del restauranter og barer, et par stykker med internetadgang. Solen skinnede fra en skyfri himmel, gederne gik flere steder frit, og rundt omkring sad enkelte lokale og snakkede eller lå og hvilede i middagsheden.

 

Da vi havde kæmpet os helt til tops gennem byen, lå der en lille katolsk kirke. Noget forsømt omkring vedligeholdelsen, men som alle steder ved husene, var der placeret en kæmpe regnvandstønde til opsamling. Udsigten bag kirken var fantastisk ud over Tobago Cays og sydpå over Petit Sant Vincent og Petit Martinique. skolen lå også meget højt, så behøver skolebørnene ikke have gymnastik, men kan nøjes med motionen på skolevejen :-). På vejen tilbage var vi inde i et lille supermarked, hvor der sad en kone og bælgede bønner. Man kan få de gængse basisvarer her, incl. frossen drumstick, som er deres betegnelse for kyllingelår.

 

Tilbage på skibet spiste vi en sen frokost og slappede af. John fik kigget til vores anker, for en af de store færger havde hvirvlet op i bunden, da den vendte rundt ved siden af os. Ankeret lå heldigvis fint. Derefter var det vandlinjens tur til at få en tiltrængt omgang, for den var helt grøn og lodden. Det ser ikke godt ud, men det værste er, at det sænker farten gennem vandet.

 

Sidst på eftermiddagen sejlede vi ind til stranden og dykkede lidt. Da vi var ved broen, faldt vi i snak med en af de lokale, Patrick Forde, kaldet Papa San. Han arrangerer beach barbeque, sejler watertaxi, samt hjælper sejlere med at lægge til ved moringsbøjer. Det var spændende at høre lidt om de lokale forhold, om livet på en lille ø, der er afhængig af turisterne for at tjene penge bl.a. til at kunne sende de lidt ældre børn i skole på St. Vincent eller Union Island.

 

Til aftensmad fik jeg tilberedt min lille røde snapper. Den smagte rigtig godt pandestegt, men der var ikke nok mad til at blive mæt af. Men nu fik jeg da smagt den. Og til den pris er jeg blevet ivrig efter selv at fange aftensmaden J. Om aftenen slappede vi af med at se en video på computeren.

 

6/2: En flot morgen efter en noget urolig nat, siger Gerda, for jeg sov fra det hele. Jeg hørte godt nok at hun var oppe og at hun tændte for vindmåleren. Det skal lige siges at vi sover med ørepropper i, for ind i mellem larmer det en del.. Men det blæste en del og der var både, som drev for ankeret og skabte lidt panik rundt omkring. Der blev råbt en del... Vi lå godt fast og flyttede os ikke af stedet. I går eftermiddag kom der en stor færge ind og lagde til ved molen. Da den skulle sejle vendte den lige foran os. Der er ikke så meget plads. Da han bakkede over i mod os og skulle fremad i gen, var der ret meget gang i hans skruevand. Skruen piskede bunden op og han var næsten lige hen over vores anker, så vi var lidt nervøse for om han blotlagde vores anker. Da sandet havde lagt sig, svømmede jeg hen og kiggede på ankeret. Det lå dybt begravet, så vi ligger godt fast...

 

Men vi var hverken direkte eller indirekte involveret i det, der foregik i nat. Heldigvis for det.

 

Efter morgenmaden og kaffen tog vi dingyen ind. Vi havde tænkt at gå turen over til Salt Whistle Bay, der ligger lidt nordligere. Vi gik op gennem byen, som ikke er en by og som ikke har noget navn. Det er en blanding af skure og pæne huse. Der i blandt en del barer og restauranter. Vi havde taget det store kamera med for at tage nogle gode billeder. Først gik vi op på toppen, hvor kirken ligger og hvor der bag kirken er udsigt over Tobago Cays. Det er det som vi tidligere har stavet Tobago Keys. Vi har set flere stavemåder, men de staver det som først beskrevet. Det er en fantastisk udsigt ud over revene.

 

Da vi gik forbi kirken igen gik jeg ind og bankede på hos præsten. Vi fortalte ham at der var en syg mager hund, der ikke kunne støtte på det ene bagben. Han fortalte, at der ikke er nogen dyrlæge på øen og ham, der ejer hunden ikke har råd/lyst til at gøre noget. De har kørt forskellige projekter i medborgerhuset omkring dyrevelfærd og andre projekter. Men folk er ligeglade – og som han sagde, så behandlede de ikke deres børn meget bedre... De bruger penge på tv, musik, mobiltelefoner og bygninger. Mange af børnene får en dårlig kost. Han var lidt resignerende efter 16 år her på øen. Han fortalte, at han var fremme i skoene den gang han kom for 16 år siden, men det har ikke rigtig virket, så nu virker han opgivende..

 

Uden for kirken blev vi antastet af 2 unge handelsmænd. Den ene kom og tog Gerda i hånden og viste os til deres små boder. Der var lidt af hvert i boderne, som de ikke mente vi kunne undvære.. Der var blandt andet nogle flotte sneglehuse. Da vi synes de var lidt søde og vi gerne ville handle lidt med dem, men ikke gad at slæbe noget på turen, lovede vi at vende tilbage på tilbage turen...

 

På vejen ud til Salt Whistle Bay havde vi følgeskab en af hundene. Som præsten sagde, så holder de sig mest til turisterne, for de sparkede dem i det mindste ikke, men i heldigste fald, kunne der falde et klap af eller måske en godbid... Den fulgte hele vejen rundt i bugten og der kom et par stykker mere til.

 

Men flot er der i Salt Whistle Bay. Det er en lille bugt, men en flot sandstrand, palmer og barer diskret placeret i vegetationen, men flotte borde og bænke lavet i sten. Bugten er fyldt med både, der lå for anker. Vandet er azurblåt de fleste steder i bugten. Men der er også nogle rev, som man kan gå på og smadre båden. Vi har valgt Saline Bay, fordi der er meget bedre plads her.

 

Ude i den ene ende af bugten, hvor den sidste bar inden junglen ligger, rendte vi ind i 2 par. Vi hjalp dem med at fotografere dem sammen. Men så faldt vi i snak. Det ene par var fra Canada og det andet par var britisk. Det canadiske par (Cheryl & Dave) har en båd (Aries) liggende for anker ud på Tobago Cays, hvor det britiske par var gæster ombord. Vi har set båden før og inden vi skiltes udvekslede vi kort med hinanden. Ku være hyggeligt at rende på dem igen J.

 

På turen tilbage havde vi følgeskab af endnu en hund.. Kort før kirken blev den overfaldet af en større hund, der lige skulle pisse territoriet af. Jeg skældte angriberen ud, for jeg syntes jo at det var synd for ”vores hund”.. Nå, men ”vores hund” slap med skrækken og lidt knubs. Men sådan er hundeverdenen og det skal vi vel næppe blande os i- selv om det er svært...

 

Så kom vi op til kirken og straks blev vi prajet af de unge handelsmænd. Vi var ikke glemt. Vi havde desværre ikke så mange småpenge og de store skulle de ikke ha.. Vi fik en længere snak med dem. De jonglerer forskellige valutaer og har ikke helt styr på det. Men det ligger dem i blodet at handle med turisterne. Det var hyggeligt og charmerende er de jo også. Vi ville gerne handle med dem og vi har lavet en aftale med dem i morgen efter skole. Vi vil gerne sponsere lidt skolebøger til dem og det køber vi så til dem i morgen. Vi kan købe dem i det lokale supermarked. Her skal man betale alt omkring skole incl. Skoleuniform. Vi havde dog lidt småpenge som de fik til at slikke lidt for og vi fik en shell (flot muslingeskal) af dem (for free..).. Da vi var ved at gå kom den ene drengs far og vi spurgte ham om det var ok, at lave den aftale med de unge – og det var det. Så nu har vi en aftale i morgen kl. 15. Så det bliver ikke i morgen at vi skal ud til Tobago Cays..

 

Har man evner efter grundskolen, så skal man fortsætte på St. Vincent ellers fortsætter man på Union Island. Hvis man skal til St. Vincent er man nødt til at finde et sted, hvor man kan bo og hvor man bliver passet på. Det kræver penge- og eller familie på St. Vincent, som er villig til at hjælpe. De fleste her på øen har dog familie på St. Vincent.

 

Da vi kom tilbage på Awareness fik vi lidt frokost og senere var vi lige ude og svømme lidt her ved båden. Solen har skinnet det meste af dagen. Gerda er blevet noget rød på brystet, så det er om at passe på her ovre...

 

Igen er dagen bare gået i lyntempo. Mens vi skriver dagbog og laver mad får vi lige en sundowner inden solen gik ned..

 

7/2: I dag er det Emils(barnebarnets) fødselsdag. Til lykke med din 2 års fødselsdag, du store dreng. Håber du får en rigtig dejlig dag sammen med mor og far. Vi håber, du kan bruge den gave som faster Lærke har købt til dig, fra os? Vi forsøgte at sende en mms, hvor vi sang fødselsdagssang for dig, men vi ku ikke sende den... ØV ØV. Vi har heller ikke en ordentlig internetforbindelse så vi kan Skype med dig. Så det må vente til senere. Vi glæder os til næste år, så vi kan fejre din 3 års fødselsdag sammen med dig, din nye lillesøster, mor og far og dine andre gæster J. I går sad vi og så video med dig, som vi optog i Puerto Rico i november måned, hvor du besøgte os på Awareness J. Skønt at gense de dejlige billeder, hvor du var travlt optaget af at flytte juice rundt, se på busser og kigge på skibe, der sejlede forbi os.

 

Også et stort til lykke til svigerinde Marianne. Håber også at du får en rigtig go føsdag J. Vi tænker at I begge har benyttet weekenden til at hygge med familien.

 

Det er specielt omkring sådanne nogle tidspunkter det gør det svært at være hjemme fra.. Men så meget større er glæden til at gense hele vores dejlige familie, når vi vender hjem til sommer. Vi savner Jer rigtig meget!!

 

I nat og her til morges har vi igen haft en del blæsevejr (godt 13 m/s) og kraftige regnbyger. Gerda har arrangeret et lille ophæng med plastik til at samle regnvand ned i en spand. Det gav lige en lille halv spand til morgenbadet. Nu er det klaret op og solen skinner igen J, men det lufter stadig en del. I morgen sejler vi til Tobago Cays, hvis vejret tillader det. Glæder os rigtig meget J.

 

Vores internetforbindelse er noget ustabil. Der er slukket for den det meste af tiden. Den dukker kun var op ret sporadisk... Vi kan jo heller ikke stille krav til en gratis ydelse..

 

Omkring middag sejlede vi ind i dingyen. Vi gik ind på Dennis Hideaway og fik lidt frokost. Gerdas var ok, men min burger var ikke noget at skrive hjem om.. Den første bøf jeg fik var helt rå indeni. Den blev sendt tilbage igen. Den næste var ok, men de var meget små.. Gerda fik fisk(wahoo) og chips. Det var hun vældig tilfreds med. De har også internet, som man skal betale for (6EC$). Det er ikke et særligt godt net, men vi fik downloaded en ny driver(software) til vores nye WIFI modem. Det gamle software er noget ustabilt. Så må vi se om det nye er bedre. Det er en såkaldt betaversion, det vil sige at det er forbedret, men ikke officielt udgivet endnu. Der kan stadig være småfejl på det. Vi fik også downloaded en ny vejrfil. Vejret er noget ustabilt for tiden

 

Efter frokosten har vi en aftale med de unge forretningsfolk fra i går. De hedder Seon (7år) og Ravell (10 år). Vi gik op og satte os uden for skolen. Efter skolen gik de lige hjem og skiftede skoleuniformen ud med fritidstøjet. De var lidt mere usikre end i går, selv om vi spurgte lidt til skolen og fritid. De havde medbragt de shells, som vi skulle købe af dem. Så gik turen ned til ”supermarkedet”, hvor de handler med school books. Det viste sig, at skolebøgerne er det som vi kalder kladdehæfter. De fik 3 hver og en pose med morgenmadsprodukter. Hjemmefra havde vi købt nogle sæt med pencil og kuglepen. Vi gav dem et sæt hver. Det blev de glade for men også en anelse forlegne. Vi gav dem vores visitkort og fortalte om vores hjemmeside. Så fik vi lov at tage et billede af dem og hilste af med dem. Det var en rigtig god oplevelse at møde de søde og initiativrige unge menneskerJ.

 

Så hvis du skal her over, så er det måske en ide at medbringe lidt ”skolesager” som man kan handle lidt med, når man møder de helt unge. De skal betale alt selv og ind i mellem er midlerne måske ikke de store. Da vi gik ned til ”supermarkedet” viste de os hvor den ene af dem boede. Det er absolut ikke dansk standard. Men så noget som fodbolde og lignende er sikkert også velkomne. Vores pointe er at vi ikke vil give dem noget, så de kommer i taknemmeligshedsgæld, men at vi gerne vil handle med dem. Hjælp til selvhjælp.

 

8/2: I går aftes og nat har vi haft masser af vind, op omkring 15 m/s og der har været go vind det meste af dagen. Vi besluttede at blive en dag mere her i bugten. Over middag sejlede vi ind og gik en tur. Vi gik over på den anden side af øen, hvor vi kunne kigge ud på Tobago Cays. Der blæste det noget mere end på vores side af øen. Revet beskytter i mod bølger, men der er åbent i forhold til vinden. Der er en fantastisk flot sandstrand med udsigt over naboøerne. Vi vil gerne snart ud på Tobago Cays, men vil ikke der ud i alt for hård blæst. I strandkanten lå en del koralstykker skyllet op. Vi fandt også skaller, der ligger søpindsvin.

 

På vejen tilbage fik vi en hyggelig snak med nogen af de damer, der sidder ved stranden og sælger T-shirts og meget andet. De er søde og rare og vil gerne snakke. Den 16. kommer der et krydstogtskib og ligger for anker her i bugten. Så vælter det ind med turister, der skal ha en dag på stranden. Og om aftenen sejler de videre. Her på øen er de meget afhængige af turister. Det er faktisk deres største indtægtskilde.

 

Efter frokosten sejlede vi igen ind og snorklede lidt omkring kysten. Selv om vejrudsigterne ikke er for gode, så hygger vi os gevaldigt alligevel. Vejret er jo fint set med danske øjne. Temperaturen ligger over de 25 grader og vandet er varmt... Vi har haft kontakt med Susanne og Per på Gran Canaria. Der har de ned til 14 grader om natten og 22 om dagen...

 

Vi har lige hentet en vejrudsigt og den ser heller ikke for godt ud. Masser af vind det næste stykke tid, med ophold ind i mellem på omkring 10 m/s.

 

Vi har taget en del billeder som vi vil uploade, når vi kommer i nærheden af et godt net.

 

I går aftes i skumringen og lidt derefter hørte vi fisk springe ved båden. Jeg ville forsøge mig med at kaste blink ud, men desværre er to af vores fiskestænger gået i stykker i øjerne ved at ligge i kistebænken sammen med mange andre ting. Øv, så mistede jeg lige lysten til at fiske i dag. Men næste gang vi sejler, hænger jeg snøren ud og håber på gratis aftensmad J.