FTLF Logo

 

16/4: Vi er sejlede fra Barbuda i går, fredag den 15. april til St.Barts. Der var ikke noget vind, og dønningerne var lave, da vi gik fra Barbuda ved halv syvtiden om morgenen. Det var stadig noget overskyet, men solen tittede så småt frem. Så vi satte motoren til og sejlede forsigtigt ud mellem revene mod dybere vand.

Vi Havde bestemt os til at afprøve watermakeren undervejs, for den skal være i orden til hjemsejladsen. Desværre viste det sig, at den kun producerede den halve eller mindre mængde ferskvand end beregnet. Så vi fik skiftet forfiltret og renset membranen. Det skal vi nok gøre et par gange mere, så det helt klar. Vi har ikke brugt watermakeren herovre, hvor det har været muligt at få drikkevand.

Jeg fik lagt dej til brød. For nemheds skyld brugte jeg en færdig melpakke, jeg købte i Spanien. Der skulle være gær i, men det hævede desværre ikke! Jeg måtte i gang igen, og denne gang turde jeg ikke forlade mig på de nemme løsninger. Så det blev en gammeldags gærdej, og resultatet blev tilfredsstillende denne gang J. Dejligt med nybagt brød undervejs.

Dønningerne voksede noget ved middagstid, men vinden var stadig meget svag og læns/plat læns, dvs. bagfra. Vi havde forsejlet spilet ud med spilerstagen, så vi til tider fik en smule hjælp af vinden. Solen bagte, så vi var glade for vores bimini, der gav lidt skygge.

John snakkede i HF radio ved halv firetiden med Helge på det skandinaviske sejlernet (14.325 Mhz USB kl. 19.30 UTC). Bagefter begyndte der at komme mørke skyer i retning mod st. Barts. I løbet af en halv time var skybæltet vokset betragteligt i størrelse og var kommet meget nærmere. Vi kunne så småt høre torden i det fjerne. Hurtigt fik vi afmonteret de elektroniske instrumenter og lagt dem og computere, kamera osv. i vores store pengeskab, så vi kunne undgå at få dem beskadiget, hvis uheldet var ude, og et lyn slog ned i båden. John satte startkabler fast i hver side af båden til at smide i vandet, hvis tordenen kom i nærheden af os.

Jeg skal love for, at vi fik fronten ind over os! I løbet af ingen tid var vinden øget til langt over ti sekundmeter, og søen havde rejst sig meget. Heldigvis var vi forberedt. Sejlet var taget ned et stykke tid forinden, og alt hvad der ikke skulle være vådt, var taget ned i kahytten. Regntøjet, redningsveste og livliner var klar. Lanterne var tændt.

Startkablerne blev smidt i vandet i rette tid, og så var fronten over os med op til 18 sekund meter og regnen piskede ned i stride strømme. Sigtbarheden var meget ringe, så der skulle holdes nøje udkig. St. Bart var forsvundet ret fremme. Fronten holdt sig over os i mere end to timer, mens vi ved hjælp af elektronikken navigerede nærmere målet uden visuel kontakt. Endnu engang viste Awareness sig at klare sig fint i bølgerne!

Endelig var vi nogenlunde i læ af St. Barts, og vi kunne nærme os Gustavia, hovedbyen, for at kigge efter ankermuligheder. Vi havde læst, at der var mange både i bugten uden for byen, så vi satsede på en lille bugt før, Shell Beach. Heldigvis var der kun to både for anker i den lille bugt. Vinden var løjet en del inde under land, men på grund af de høje klipper rundt om den lille bugt, kom vinden ned i hurtige stød ind imellem og fra flere forskellige retninger. Vi fik ankeret til at bide i andet forsøg. Solen var gået ned, mens vi ankrede, og denne dag mistede vi vores sundowner L. Vi fik pustet dingyen op, og John fik rigget et hækanker til, som han sejlede ud med. Vi var bange for at svaje over i en fransk båd i løbet af natten på grund af de skiftende vinde i bugten.

Endelig faldt der ro over den lille båd med to trætte sejlere, der havde prøvet et meget mærkeligt vejr i Caribien. Men mad skal der til, om end det kun blev til nybagt brød igen. John skulle lige afsøge mulighederne for netforbindelse, så vi kunne få opdateret dagbogen for tiden i Barbuda og hentet post. Men nettet laver uorden i dagbogen, når signalet er for ustabilt. Så det vi oploadede kom nederst på siden og der var flyttet rundt på andre datoer… Det må vi få rettet op på når vi finder et godt og stabilt net.

I dag lørdag vågnede vi til det fineste solskin. Bugten vi ligger i er omgivet af høje klipper, og i bunden er der en fin sandstrand. Vandet er meget klart, så vi kan se vores anker på 7-8 meter vand. Vi sejlede langs kysten ind mod havnen i Gustavia, hvor vi skulle indklarere hos havnemyndighederne.

På vejen derind fik vi øje på en finsk båd fra Helsinki, Carace som vi mødte i Leixos på vejen ned. Vi stoppede hos dem og fik en hyggelig snak og en invitation til en sundowner i morgen aften J.

Så fortsatte vi mod myndighederne i havnen. Der var rigtig mange både ankret op uden for havneområdet, og inde i havnen var der tæt besat med både, der lå med hækken langs kajen. En del kæmpe yachter var der også. Havneområdet er omgivet af velholdte huse i mange stilarter. På havnemyndighedernes kontor bruger man en computer til at indklarere, som man selv udfylder. Vi skulle betale godt 12 Euro for ankre i Shell Beach. Noget vi ikke var tilfreds med, så John kom ind i en diskussion med de ansatte om det rimelige i at betale for at ligge i en bugt langt fra faciliteterne i havnen, som vi ikke har tænkt os at bruge.. Begrundelsen var, at de ikke fik støtte fra Frankrig, og at vi alligevel sniger os til at bruge faciliteterne… - og et sted skulle pengene jo hentes (de kalder det brugerbetaling)… .Men vi har jo ikke bedt om at skulle i gennem papirmøllen. Det er jo et krav fra myndighedernes side, selv om vi er EU borgere Nå af med pengene kom vi, og mon ikke vi skal ind og benytte bad og have smidt ALT vores affald af her?? Da vi kom uden for havnekontoret, så jeg et skilt på facaden af deres flotte havnekontor ”Støttet af EU”…

Havnepromenaden er en af de mest flotte jeg har set. Ren luksus!! – Men støttet af EU… Det virker totalt absurd. Andre lande og øer opfinder de mest fantastiske påskud for at plukke sejlere.- oftest de mest velhavende steder. Vil gerne betale et fornuftigt beløb til de fattigste af øerne, men det her er rent agurk. Der findes ikke så flotte havne i hele DK! På flere af de Franske øer har vi set en del projekter støttet af EU – dvs. dig, mig og alle Jer andre. Det forlyder, at det er endnu værre på St. Martin..

Vi gik en tur i Gustavia, som bugner af luksusforretninger med mærkevarer af mange slags. En stor kontrast for os efter en uge på Barbuda, hvor vi ikke har brugt en mønt. Det er bestemt nødvendigt at have det store Visakort fremme, hvis man skal købe noget her, selv om det er en duty free havn. Vi fik handlet de mest nødvendige fødevarer ind, og vi var heldige at finde en rigtig god instant kaffe, som vi ikke har kunnet finde siden Canouan J.

Tilbage på båden var det frokosttid og tid at slappe af i. John fik snakket med sejlernettet og hørt til Per og Susanne, som er på vej til Azorerne. Vi fik svømmet og dykket på vores anker.

 

17/4. Vi sejler til St.Martin i morgen tidlig. Vi har taget det roligt i dag. Formiddagen blev brugt på at rense membranen i watermakeren igen, og John koblede kulfiltret fra drikkevandshanen for at undersøge, hvorfor trykket i pumpen var blevet så lavt. Så nu kommer vandet igen hurtigt ud af hanen, når jeg trykker på fodpedalen. Vi er nok nødt til at reparere pumpen, alternativt skifte den, for det er rart for smagens skyld at have kulfiltret koblet til. Endnu et job for håndværkeren. Mens John arbejdede med vand, fik jeg vasket op i cockpittet. Det er ikke så kedeligt, når man har så smuk en udsigt imens J.

Bagefter pakkede vi toiletgrej, affald og skibspapirer og sejlede til byen. Da vi sejler videre i morgen, skulle vi have udklareret. Det var nemt, da computeren her husker en del af de oplysninger, vi afgav ved indklareringen. Vi kom af med vores affald og fik badet i ferskvand, hvilken luksus J. Jo vi får da noget for vores penge her, selv om det nu nok er det dyreste bad, jeg har fået. Vi fik også taget en del billeder af omgivelserne i byen og ved havnefronten. Her bugner af store yachter fra mange lande. Vi var enige om, at det var bedre at ligge i den lille ankerbugt, Shell Bay, hvor der er mere fredeligt.

Da vi var tilbage på båden igen, tog John en ekstra tur til byen for at fylde vand i dunke, så vi har til et stykke tid igen. For 50 liter kom han af med 1,5 Euro. Imens lavede jeg burgere (uden kød). Det var efterhånden midt på eftermiddagen, og tid til Skandinavisk sejlernet for at høre, hvordan det gik med Per og Susanne på vej til Azorerne. Efter vejrudsigterne at dømme kan de risikere at rende ind i noget dårligt vejr det sidste stykke. Men heldigvis er de ok lige nu.

Vi var inviteret over på en finsk båd, Canace, sidst på eftermiddagen. De har også sejlet over Atlanten denne sæson. De sejler fra St. Martin sidst på måneden, så John tilbød at være behjælpelig med vejrudsigter til dem undervejs. Jens fra Viau har også været så sød at tilbyde det samme til os herovre fra, når vi går hjemad. Det er bare så dejligt. Vi havde en hyggelig stund med finnerne, som vi måske ser igen på St. Martin. Herligt at møde nye søde mennesker.

I aften har vi været heldige med netforbindelsen, så hjemmesiden er blevet opdateret og posten besvaret J.