FTLF Logo

 

St. Lucia-Rodney Bay

 

20/2: Efter en rolig nat på ankerpladsen var vi nogenlunde tidligt oppe. Vi tog dingyen ind for at cleare ind hos Customs og Emigrations. Det er noget anderledes at komme i land her. Marinaen er kæmpestor og der ser ud til at være velordnede forhold. Uden om marinaen er der bygget en ”konceptby”, hvor det ikke just er fattigrøve, som bor der. Kontrasterne mellem rig og fattig virker ret stor her, hvilket vi også fik bekræftet senere. Man mærker også straks, at vi er kommet til et område, hvor der er mere ”civiliseret”. Butikkerne bærer præg at være vestligt orienteret. Der er f.eks. indretning, inventar og kølemontre i butikker og restauranter.

 

Vi fandt Customs og Emigrations på første sal i en af bygningerne lige ved havnen. Der var fyldt med mennesker, der skulle ha orden på det papirmæssige. Vi skulle udfylde en formular og det gik forholdsvis uproblematisk. Vi betalte 15 EC$ hos emigrations og 30 EC$ hos customs. Så lige en nordmand som betalte godt 50 EC$, da han udklarerede. Det har vi ikke oplevet før og ved ikke hvorfor. Men det finder vi nok ud af til sin tid.. I betragtning af at det er søndagstakst, så var det ikke så dyrt.

 

På vejen tilbage faldt jeg lidt i snak med nogen af de ”indfødte” som stod og fik en tår over tørsten.. Den ene var selvstændig inden for yachtservice og de andre var ansat hos ham som daglejere. De var åbne, rare at snakke med og ville gerne fortælle om det vi spurgte til. Bagefter sejlede vi lidt rundt inde i lagunen og kiggede os lidt omkring.

 

Vi er lidt matte i sokkerne efter den lange sejlads i går. Så vi sejlede tilbage til Awarenes og fik lidt sen frokost og en svømmetur. Der har ikke været så meget vind i dag og solen bager ubønhørligt. Så det er godt med en svalende dukkert. Vandet er ikke så klart og lækkert, men det var skønt. Senere tog vi en tur rundt i bugten og kiggede på nye steder, hvor der var mere sandbund og klart vand. Vi fandt sandbund, men ikke mere klart vand. Så vi besluttede at blive liggende resten af dagen..

 

På vejen tilbage fra vores lagunerundtur mødte vi en dansk båd, der kom ind. Det var Lars fra ”Lua”. Han er på det nærmeste bosat her ovre i sin båd. Senere på dagen kom Lars forbi og vi bød på en sundowner og en smøg. Lars er også piberyger, når han har pibetobak.. Nå, men vi fik en længere snak med Lars og hørte lidt om hans liv her ovre. Vi fik fortalt om os og vores tur. Så der gik lige nogle timer inden han drog af sted igen. Hyggeligt at møde Lars.

 

19/2: Så er vi ankommet til Rodney Bay, på St.Lucia. Vi afgik 7.15 fra Admiralty Bay, Bequia og ankom her omkring kl. 20.00. Turen var på 72 sømil og tog knap 13 timer. Vi havde valgt den rigtige dag til sejladsen. Det var en blandet tur med stort set ingen vind og op til omkring 12 m/s. Som ventet var det i toppen og bunden af øerne, der var udfordringerne. Men i dag var der generelt ikke så meget vind og mindre dønninger. Vi har sejlet turen med en gennemsnitshastighed på 5,5 knob. Vi var over 7,2 knob, da det gik bedst og godt 4 da vi ikke havde vind og strømmen var i mod.

 

Det har været en rigtig flot tur, selv om vejret har været noget overskyet ind i mellem. Vi var næppe kommet til St. Lucia før vi blev budt velkommen af en flok delfiner J. Det er længe siden vi har set delfiner sidst. Men et dejligt gensyn med de smukke dyr.

 

Da vi ankom, var solen gået ned og vi skulle for første gang prøve at ankre i mørke. Selv om der er en del lys i bugten, så er det ofte svært at skelne de forskellige lys fra hinanden. I denne tid står månen nogenlunde tidligt op- og er næsten fuld..., men den var ikke stået op inden vi ankom. Det skete en lille time efter vi havde smidt ankeret. Men flot det er den.

 

Et lille hjertesuk. Det er næsten snarere reglen end undtagelsen at bådene ligger uden ankerlys. Vi møder temmelig mange uden lys. De er ofte svære at få øje på. Træls at mange sejlere løber den chance og træls for os, hvis vi ikke kan få øje på dem...

 

Vi glæder os til at stå op i morgen og se , hvordan der ser ud her i Rodney Bay. Desuden skal vi ind og indklarere hos Customs og Emigrations. Det er endda til søndagstakst... J.

 

I nat vågnede vi ved at regnen styrtede ned i store mængder. Det var et regnskyl, der ville noget, så det blev til en del mm vand.. Men heldig vis lå vi tørre i vores køjer.

 

21/2: I dag har vi været en tur i land for at se på varerne...

 

Vi har kigget på bådudstyr, madvarer og undersøgt priser for at få Awareness på land i 3 dage. Prisen er 10 US$ pr. fod for at få den på land. Så koster det 1,5 US$ pr. fod/dag for at ha den stående på land plus el og vand. Omregnet betyder det, at vi skal af med omkring 3000,- danske kroner for at få den på land i 3 dage.

 

Der ud over så skal vi ha bundmalet pletvis, ha hævet vandlinjen og ha skiftet nogle søventiler, der er groet til. Vi skal også ha skiftet tærezinken på sejldrevet og bovpropellen.

 

Awareness er ret begroet i vandlinjen og er ret besværlig at holde nogenlunde ren. Fribordet (det stykke af skibet, der går fra vandlinjen og op til dækket) trænger også til en omgang polering. Sol og salt er hård ved lakken.

 

Vi var i det lokale shopping mall. En slags butikscenter, der absolut ikke er noget for et almindeligt langturssejlerbudget.. Der er bare luksusbutikker beregnet for højindkomstgrupper... Men vi vovede os alligevel ind i et supermarked... Sikke et vareudbud. Det er ikke set bedre siden Europa. Frisk kød, friske grøntsager og mange andre skønne sager. Det endte med, at vi fik fyldt kurven godt op.. I delikatesseafdelingen havde de blandt andet danske og franske oste og andre gode sager. Der var frisk frugt og grøntsager af en kvalitet, der fik os til at falde i svime.. En pose med knap 1,5 kg friske æbler til knap 40 kroner røg lige ned i kurven. Vi fandt også broccoli i en fin kvalitet. Så i aften skal vi ha broccolisalat.. mums!!

 

Gerda har en god opskrift, på broccolisalat, der har gået sin sejrsgang over det ganske Europa.. Måske kommer den på nettet en dag?? Vi mødte mandskabet fra den norske båd Ella for nylig, og de har bare taget opskriften til sig J. Hvis, ret skal være ret, så er det ikke Gerdas opskrift, men en vi har fået af Marianne, kogekonen på IFGA, hvor vi har taget vores terapeutiske uddannelser. Hvor hun har den fra er ukendt for os..

 

Lige over for shopping centret har de bygget et nyt center. I det center er der også et stort supermarked, som vi skal kigge nærmere på. Det ligner mere noget, der passer til et langturssejlerbudget.

 

Vi har lige spist et himmelsk aftensmåltid, så vi er godt mætte.. Men desserten, et de friske æbler, er der vel plads til..

 

Hen under eftermiddagen er det blæst mere op (over 10 m/s) og vi har smidt noget mere ankerkæde ud. Som sagt, så er vandet noget uklart her og vi kan ikke se, hvordan ankeret har fat i bunden. Så - better safe than sorry... Vi ligger med 4 meter vand under kølen og en dybgang på knap 2 meter. Vi har omkring 40-45 meter kæde ude.

 

I går aftes lød der en del plask i vandet ved siden af båden. John lyste ned i vandet, og i løbet af kort tid strømmede mange mindre fisk til. Der var også nogle lange tynde blå ligesom slanger i vandet. I aften vil jeg prøve, om det er muligt at fange nogle. Om ikke andet så for at se, hvordan de ser ud. Men skulle der blive til et måltid, gør det ikke noget J.

 

Vi tog dingyen ind til en bro i nærheden af shopping centret. Ved broen sad der en flok ”indfødte”. En af dem kom straks hen og tog imod os, da vi lagde til. Han var meget hjælpsom og sagde at han nok skulle holde øje med dingyen, mens vi handlede. Han så noget forhutlet ud og resten så lidt skumle ud. Så blev jeg lige lidt nysgerrig og satte mig ved siden af dem. Vi faldt straks i snak og der var især en af dem, der førte ordet. Jeg blev helt sikkert ikke set på med blide øjne og kunne straks mærke fordommene i mod mig som ”hvid”. Vi bliver opfattet som rige overklasse folk. Det er vi måske også, set med deres øjne. En gennemsnitlig månedsindkomst ligger her på omkring 2000 EC$. Det rækker hverken til hid eller did. Der var gang i et nybygget hus lige ved siden af, hvor vi sad og jeg spurgte hvad de mente at det koster. De svarede omkring 20 mio. Hvem køber så sådan nogle huse, spurgte jeg. Det gør sådan nogle som dig svarede de. De troede, at jeg var amerikaner. Jeg svarede, at jeg er dansker og bare er et gennemsnits indkomstmenneske, set med danske øjne. Jeg svarede, at jeg jo slet ikke havde råd til at købe et sådan hus. Det mente de bestemt, at jeg havde.. Så spurgte de lidt til vores båd. Jeg svarede at det var en gammel billig båd. De havde en forhåndsopfattelse af, at jeg ejede en båd i millionklassen..

 

Så foreslog den ordførende, at jeg kunne sejle et job for ham. Jeg skulle bare sejle ned til Venezuela og hente en pakke til ham, så ville jeg få råd til et sådan hus. Jeg svarede, at jeg ikke gjorde den slags, og at jeg ikke ønskede at sidde i fængsel resten af mit liv. Jeg begyndte at fortælle lidt om DK, og hvordan mennesker lever der. De kendte tydeligvis ikke til DK, endsige hvor det ligger.

 

Så begyndte de at hive noget mad frem og begyndte at spise. Så sagde den ordførende, at jeg så lige kunne købe en omgang øl til dem, mine nye venner, når jeg nu alligevel skulle handle. Jeg svarede at de ikke var mine venner og at jeg ikke gav øl til hvem som helst, når som helst. Specielt ikke, hvis det skete på deres egen opfordring. Det viste sig, at de var daglejere fra en lokal byggeplads lige ved siden af og at de holdt middagspause i skyggen, ved siden af ham den forhutlede.

 

Ham vores bådpasser sad der stadig, da vi kom retur, og vi småsludrede lidt. Så stak han hånden frem og tiggede lidt penge. Jeg fik lidt ondt af ham og gav ham lidt småpenge, som jeg havde i lommen. Vi hilste af og sejlede tilbage til Awareness. Det gav lidt at tænke over, og satte livet her på øen lidt i perspektiv. Der er stor forskel på rig og fattig her!!

 

I går fortalte Lars fra LUA, at der her på øen med omkring 120.000 indbyggere, begås lige så mange mord, som i DK med 5,5 mio indbyggere. Han havde lige hørt, at de er nået op på 17 mord år til dato. Mange af mordene er dog narko relaterede. Man skal som hvid ikke bevæge sig rundt i bestemte områder alene om aftenen eller være alene i øde områder. Det bliver vist kun værre med det jo længere i mod nord på, som vi kommer. Trinidad er vist heller ikke for godt sikkerhedsmæssigt.

 

22/2: En dag med megen bevægelse i båden. Der kommer swells (dønninger) ind i bugten fra nord. Vi har ankret ret langt ude i forhold til stranden, så vi ligger temmelig udsat for dønningerne. Vinden har ligget mellem 8-11,5 meter i sekundet det meste af dagen, men er dog stilnet lidt af i aften. I løbet af dagen har vi diskuteret, hvorvidt vi skulle forsøge at ankre et andet sted i bugten, hvor dønningerne ikke er så høje. Men ifølge vejrudsigterne skulle det ikke blive værre, så... vi tager chancen, selv om det ruller meget.

 

I aftes holdt vi nøje øje med vores placering og de andre både i nærheden. Specielt holdt vi øje med en amerikansk båd, der lå foran os. På et tidspunkt var vi næsten sikre på, at han var begyndt at drive, og vi satte fendere uden på vores båd. Det værste, der kunne ske, var, at båden kunne trække vores anker med op, når deres anker blev trukket hen ad bunden. Vi var oppe en del gange i løbet af natten, og alligevel opdagede vi ikke, at båden i løbet af natten/morgenen var flyttet et andet sted hen lidt bag os. Da sejlerne i morges lettede anker og sejlede forbi os, fortalte de, at de var drevet i nat.

 

I eftermiddag forsøgte vi at sejle til land i dinghien for at gå en tur. Men allerede efter få minutter var vi ret våde, så vi vendte tilbage til båden igen. Så må vi håbe på mindre bølger i morgen. Jeg har ellers fundet ud af at stå op foran i dinghien, mens jeg holder i snoren foran, for så bliver jeg kun våd på de bare ben, ikke på tøjet J.

 

I dag er St. Lucia´s Independence Day. Øen blev selvstændig i 1979, så de fleste forretninger er lukkede i dag. I går aftes blev det fejret med fyrværkeri. Desværre regnede det noget om aftenen og også på det tidspunkt. Vi mærkede ikke meget til festlighederne på grund af vinden herude.

 

Det har været overskyet og ikke særlig varmt i dag. Vi tog dog alligevel en dukkert i eftermiddag, og det var selvfølgelig dejligt forfriskende.

 

Vi har også været en del på nettet og fået skrevet lidt mails. Der opstår ind i mellem nogle hængpartier, fordi vi ikke altid kan være online. Det skal vi i øvrigt heller ikke være..:-). Men computeren er vores måde at holde kontakt med omverdenen og vi kan slet ikke nå at skrive til alle de søde mennesker i det omfang som vi ellers gerne ville. Under vejs har vi mødt mange søde mennesker fra ind og udland. Der kommer også en mail fra dem, som vi også gerne vil svare på. Desværre rækker vores forbindelse ikke til at kunne Skype...

 

I aften har vi forsøgt at se tv på computeren, men den kunne ikke finde nogen signaler. Måske har de ikke digitalt tv herovre? Så det endte med en James Bond film på computeren med kaffe og slik J.

 

Vi håber på en mere rolig nat, for det er næsten som at ha småbørn igen, som der skal holdes øje med natten i gennem... J.

 

23/2: I dag har vi været en tur inde i Castries, som er hovedstaden her på St. Lucia. Da vi sejlede ind i dingyen, blæste det helt pænt, selv om vinden havde lagt sig lidt ud på natten. Hen ad morgenstunden steg den igen. Så vi var noget afklædte da vi sejlede ind i mod marinaen. For at komme ind til marinaen skal man sejle gennem en kanal. Da vi kom ind i kanalen tog vi lidt tøj på igen. Men da vi kom ind i lagunen var der igen et stykke med åbent vand, hvor der stod lidt bølger... Så vi nåede alligevel at blive lidt våde inden vi nåede helt ind, hvor vi kunne fortøje dingyen..

 

Uden for marinaen på den modsatte side af gaden er der et busstoppested og der skulle vi med bus 1A, der går ind til Castries. Bus og bus, det er så meget sagt, for også her er det minibusser. Næsten med det samme kom der en bus og vi steg ind bag ved. Turen tog omkring 20 minutter og kostede 5 EC$ for os begge. Nogen køn tur er det ikke, men det er alligevel en oplevelse. Byplanlægning er sted i Rusland, for det findes i hvert fald ikke her... Det er ikke noget kønt syn og en blanding af simple træskure, store villaer og industri i een pærevælling. Næsten over alt flyder det med affald. Og et sted stod en ko tøjret tæt på vejkanten. Køer er et sjældent syn her ovre. Normalt er der masser af geder.

 

Da vi kom ind til byen, kørte vi lige ved siden af en landingsplads på en af øens lufthavne og på den anden side af landingsbanen, ligger der en stor kirkegård. Landingsbanen lå bare som en parallel vej ved siden af kørebanen. Der var dog et trådhegn som adskilte vognbane og landingsbane..

 

Inde i havnen, som ligger inde midt i byen, lå der 3 krydstogtskibe. Vi blev sat af ved ”busstationen”. Vores første mål var at finde noget pibetobak.. Det var ikke nogen let opgave, for salget af tobaksvarer er ikke organiseret på samme måde som der hjemme. Her kan du f.eks. købe cigaretter på apoteket.. Pibetobak er et kapitel for sig. Det sælges ikke i forretninger, men sælges af gadehandlere. Man kan da også lige få lidt ”tossetobak”.. Det er nok det som de forbinder mest med piberygning her ovre. Jeg fik mange tilbud under vejs i min eftersøgning. Men det var en sjov omgang og vi fik lavet meget sjov under vejs, med gadehandlerne. Vi var inde nogle steder, hvor man som hvid godt kan føle sig lidt utryg. Der skal man nok ikke komme hen ad aftenstide.. Men de fleste steder var folk venlige og i mødekommende. Gadehandlerne har 2 typer tobak her ovre. En sort tobak, der lugter fælt og stærkt til piberygning og en lidt lysere tobak til at rulle smøger med. Den lugter og smager mindre fælt. Jeg fik købt en plastikpose med cigarettobak til 10 EC$. Jeg ville prøve om jeg kunne købe almindelig pibetobak henne ved færgeterminalerne, hvor krydstogtskibene lægger til. Jeg var ved begge terminaler uden at det lykkedes at finde pibetobak. Begge steder kunne jeg købe rulletobak til smøger. Men hvor mange krydstogtsgæster ruller selv deres smøger?? Pris 80 EC$ for 250 gram.

 

Efter tobaksturen gik vi ind i nogle store markedshaller, hvor de handler med turistting, krydderier, kunsthåndværk og andre ting. Lidt længere henne er der fiskemarked, hvor vi så tunfisk, dorado og andre slags som vi ikke har set før. Der hjemme ligger fiskene på køl, her ligger de på en vogn i solen...

 

Vi gik ind i en KFC og fik lidt kylling til frokost. Det var ikke den store oplevelse, men mætte det blev vi. Vi var også lige inde i et par supermarkeder for at tjekke ud, hvad vi kunne få. Gerda fandt lidt forskellige oste. Så nu har vi lidt at supplere med.

 

Senere gik vi lidt rundt og kiggede på byen. Der skulle være en flot kirke i byen. Vi fandt kirken, der ligger lige ved siden af en skole. Kirken var desværre lukket og låst.. Skolen var hegnet ind med pigtrådshegn.. Om det er for at holde eleverne inde eller ubudne gæster ude, det vides ikke. Men skørt så det ud..

 

Ud på eftermiddagen blev bybilledet præget af mange børn i deres forskellige skoleuniformer. Der findes forskellige uniformer for de forskellige årgange på samme skole. Men hver skole har også deres egne uniformer. Pigerne har ofte farvede sløjfer i håret, der matcher skoleuniformen. Uden for en skole så vi en helt bleghvid – albinopige. Det var et pudsigt syn. Hun havde kruset hår som de andre, men det var bare helt lyst.

 

Efter at ha gået lidt rundt i byen fandt vi nogle andre markeds haller, der var fyldt med tøj og kunsthåndværk. Så fik Gerda julelys i øjnene. Der ville hun gerne ind og kigge. Jeg gik en tur og fandt noget koldt at drikke mens hun gik på opdagelse i de hellige haller.. J. Bagefter fortalte hun, at hun ikke havde følt sig helt tryg ved at gå der alene. Der var mange tiggere, der trængte sig på og bad hende om penge.

 

Bybilledet bærer præg af stor klasseforskel. Ikke kun blandt de hvide og de indfødte. Men i lige så høj grad blandt de indfødte. Kvinder der har job, er iført deres nationaldragt, spadseredragten. Den er ofte i grønne nuancer. Det er det klassiske snit, der præger businessverdenen - også her ovre... J. Herrerne er iført klassiske jakkesæt.

 

Efter vores byrundtur var vi lidt trætte og fandt bussen hjem. I marinaen var vinden faldet, men det er blevet noget mere overskyet. Til bage på Awareness hoppede vi i badetøjet og fik en forfriskende dukkert, inden vi fik en sundowner. Det blev ikke en flot solnedgang, for skyerne dækkede for solnedgangen.

 

Turen har vist taget lidt hårdt på Gerda, for efter aftensmaden er hovedet faldet ned på brystet et par gange... Sådan en tur er meget kontrastrig til vores tilværelse her på ankerpladsen ude i bugten. Vi bliver hurtigt mættet med indtryk. Turen var et kæmpemæssigt sansebombardement. Så vi er nok lidt overstimulerede.. J.

 

Tak til dig Mads for den lille video med Emil. Den gjorde lykke her ombord J.

 

24/2: I dag er der ikke de store nyheder.. Vi drog ind til marinaområdet for at finde et sted, hvor vi kunne Skype med Gerdas datter Sille. Det blev desværre ikke den store succes. Vores lille bærbare kunne ikke få ordentligt hul i gennem til hende. Det endte med at de sad og skrev sammen. Stor skuffelse i begge ender. Hvad der eksakt var problemet vides ikke. Sille kunne høre os, men lydkvaliteten i vores ende var ikke tilstrækkelig... Nu har jeg opdateret Skype i vores ende..

 

Vores lyst til hele tiden at ville opdatere hjemmeside og nødvendigheden af at undersøge mange ting på nettet kræver, at computeren hele tiden er top trimmet, så vi bl.a. ikke får virus. Når vi ikke har masser af penge til at smide ind i net forbindelser hele tiden, men må nøjes med de ”huller”, der kan findes på gratis net, så går der rigtig meget tid med at forsøge at få forbindelse, opdatere, hente og sende post, Google osv. Det fylder bare rigtig meget. Når vi så forlader båden og sejler ind i havn eller by med computeren for at være mere sikker på en forbindelse, så er det bare rigtig skuffende, når det ikke dur L.

 

Hele tiden kommer der nye erfaringer til. Fortsættelsen af vores benzindunkeindkøb har taget en ny drejning... Her i Rodney Bay, hos et firma (Johnsons Hardware Ltd.), der ligger på den modsatte side af gaden, har vi fundet benzindunke til en billig pris... Der er tale om præcist de samme dunke som tidligere omtalt. Her koster de samme 5 gallon dunke(20L) 38,60 EC$/stk. Det er ca. 80 danske kr. Og dermed det billigste til dato. Så det ser ud som om, at ikke alt er dyrere, når vi kommer nord på J. Det glæder vi os så over!! Har derfor investeret i 5 nye dunke. Det vil sige, at vi nu kan tanke ca. 320 L diesel. Det svarer til ca. 160 timers sejlads for motor, hvilket er knap en uges sejlads. Det svarer teoretisk til 800 sømil. Det er lidt i underkanten af, hvad der anbefales. Der er ofte tale om 2 muligheder, når man sejler til Azorerne. Enten for meget eller for lidt vind. Turen fra Bermuda til Azorerne er ca. 1600 sømil, så vidt jeg husker. Turen til Bermuda er omkring 800 sømil. Så sejladsen til Azorerne er samlet omkring 2400 sømil. Fra Azorerne til England er omkring 1200 sømil. Så der skal sejles en del sømil inden vi når tilbage til DK igen...

 

Awareness på land. Prisen for at få Awareness på land her i Rodney Bay er over dobbelt så dyr som på Trinidad. Det irriterer mig lidt. Som vores budget ser ud, så er vi nødt til at spare, hvor vi kan. Derfor bliver det lidt træls, når de skal ha over dobbelt så meget for det. Så jeg har besluttet at vi venter med at gå på land til senere. Vores næste destination er byen Marin på Martinique, der ligger 25 sømil nord på. Byen er et stort centrum for maritime butikker. Problemet er bare at det er Fransk område og vi taler meget lidt fransk... Så vi tager chancen og venter. Vi kan altid sejle tilbage hertil, hvis det er dyrere, når vi kommer der op.

 

I dag fandt jeg en skroggennemføring og en kugleventil (1½”) i bronze. Dem har jeg tænkt mig at investere i inden Awareness skal på land. Ventilen til toilettet har det med at gro til, så den kun kan åbnes halvt. Så ventilen skal skiftes under alle omstændigheder. Jeg er usikker på, hvor gammel skroggennemføringen er, så derfor vil jeg ha en i reserve inden jeg begynder at skille noget ad.. Begge dele koster knap 900 kr. Jeg kan godt få det lidt billigere i messing- men det er et rigtigt dumt sted at spare. Messing er ikke saltvandsbestandigt. En række nye både har fået monteret messing fittings med katastrofale konsekvenser. De er tæret op på under 5 år og flere både er sunket af samme grund. Så hold fingrene væk fra den slags. På Dansk Sejlunions hjemmeside kan du finde yderligere oplysninger om emnet.

 

25/2: Så ligger vi i Rodney Bay Marina. Vejrudsigten lover dårligt vejr de næste par dage, så vi besluttede at gå ind i marinaen. Vi kunne sagtens ligge for anker, men det kommer til at blæse med kulingstyrke og der kommer en del regn. I nat har det regnet vildt meget og det meste af dagen har været overskyet. Det har mest mindet om en efterårsdag hjemme i DK, bortset fra temperaturen, der stadig ligger over de 25 grader. Men er man lige i blæsten og der er overskyet, så kræver det en lille bluse.. En lille fisk var kommet på afveje og befandt sig i dræningsrenden i cockpittet i morges. Hvordan den er havnet der, er uvist, for det er ikke en flyvefisk. Stakkels lille fisk L.

 

Vi har valgt at gå ind fordi vi ellers var tvunget til at blive på båden det meste af weekenden. Der kommer pæne store dønninger rullende ind og vinden rejser nogle pæne bølger. Så hvis vi skulle sejle ind i dingyen, ville vi blive ret våde. De har også lovet en del regn. Nu får vi lidt mere bevægelsesfrihed - og ikke mindst muligheden for et ferskvandsbad fra en bruser J. Det har vi ikke prøvet et stykke tid.

 

Det gik fint med at lette anker selv om det blæste omkring 12 m/s. Det fungerer fint med skrallenøglen fra topnøglesættet. Men det tager sin tid at køre 50 meter kæde ind... Set med de positive øjne, så giver det lidt motion J. Vi har stadig intet hørt fra Lewmar. Det er vi selvfølgelig noget skuffet over.. Så hvis du har købt et Lewmar ankerspil, så skal du nok ikke regne med nogen form for servicemæssig opbakning eller respons på henvendelser... De autoriserede forhandlere har heller ikke delene på lager, så nu må jeg overveje næste træk...

 

Vi har det rigtig fint med at ligge for anker. Der er ro, badevandet er lige uden for døren og ofte er der et smukt udsyn. Men man skal være lidt mere på tæerne, når vejret er uroligt. Selv om ankeret sidder godt er der ingen garanti for at man ikke begynder at drive. Vi kunne f.eks. ikke se ankeret fordi vandet er uklart. Så har vi ikke mulighed for at tjekke om det har gravet sig godt ned i sandet. Vi har gjort os til en vane at bakke med næsten fuld kraft for at tjekke om vi sidder godt fast. Vi smider også gerne godt med kæde ud...

 

Jeg har været ude og investere i 1 stk. 1½ tomme ventil og 1 stk. 1½ tomme skroggennemføring i bronze. De kostede den nette sum af knap 1000 danske kr. Så nu har vi tingene på lager, til vi skal på land. De havde kun de samme dele i messing i marinebutikken. (Island Waterworld), som er en af store kæde butikker her i Caribien. Folk er åbenbart ikke villige til at investere i kvalitet siden de ikke har det på lager??

 

Jeg testede lige internetforbindelsen her i marinaen i eftermiddags med denne test (  ) og der ser ud til at være et pænt hul i gennem. Så hvis vi får tid til det, så kommer der nok lidt flere billeder J. Men vi håber at få mulighed for at Skype med vores børn. Fik I den ??? JJ. Her til aften(lokal tid) ser det straks værre ud. Der er meget lidt hul i gennem til upload.

 

26/2: I går aftes fik jeg uploaded nye billeder. Her i marinaen er der masser af internetforbindelser. Men her er jeg stødt på et nyt fænomen, der nok har noget med netforbindelsen at gøre. I en netforbindelse arbejder man med 2 hastigheder. Download, der har noget at gøre med, hvor hurtigt man kan hente noget ud på nettet og opload, der har noget at gøre med, hvor hurtigt man kan lægge noget ud på nettet. Her på stedet har en pæn downloadhastighed, hvor i mod at oploadhastigheden til tider er nær 0. Det vil sige at vi f.eks. ikke kan Skype. I eftermiddags var der et lille hul, hvor vi snakkede med Sille og Mads. Pludselig blev forbindelsen afbrudt og vi ku ikke ringe op mere. Jeg testede forbindelsen og der var ingen hastighed på opload. Nu er jeg ikke ekspert på området, så det undrer mig, hvad det er som sker. I går aftes/nat oploadede jeg godt 80 billeder og det tog en krig.. Har du et bud på hvad problemet er hører vi gerne fra dig. Download hastigheden er gerne omkring 1-1,5 MB.

 

I dag har Gerda/jeg ødslet med vandet. Hun har klatvasket tøj.. Jeg har tømt vores vandtank. Det lugtede ikke ret godt efterhånden. Vi har smidt rensetabletter i tanken og det har hjulpet lidt. Men det smagte ikke ret godt. Så nu har vi fyldt rent vand på tanken og så skal jeg ha skiftet kulfiltret. Det har siddet på i lang tid nu. Vi kan ikke lige huske, hvornår jeg monterede det, men det var mens vi var i Europa. Så nu vil jeg skifte det også. Det fjernede klorsmagen da vi monterede det. Det kan varmt anbefales. Har tidligere fortalt om netfirmaet ”Danpure”, hvor vi købte kulfiltrene. De koster omkring 100 kr./stk.

 

Som sagt ligger vi i Rodney Bay Marina. Det er en marina, der er en del af en stor koncern (IGY), der har marinaer rundt omkring i verden. De vil gerne signalere, at de er professionelle. Men jeg er ikke imponeret. Det er mere forretningsfolk, der har fokus på økonomi, end hvad der giver kvalitetsoplevelser hos deres gæster.. Serviceniveauet er jeg ikke imponeret af, men priserne er fremme i skoene. De har også de ophalingsfaciliteter, hvor det koster kassen at få båden på land. Deres serviceniveau er jeg heller ikke imponeret af. De ligger mile langt bagefter f.eks marinaen i St. George på Grenada. Der kunne de lære en masse. De tog også kassen, men alt var bare ok. Så vil jeg også gerne betale, hvad det koster. Det kan godt være at opholdet bliver lidt kortere, men til gengæld nød vi hver dag, som vi var der J.

 

Selve faciliteterne omkring marinaen er bare ok. Det er nogle fine flydebroer med vand, el og kabel tv. Badefaciliteterne er ok, men der er for få af dem. Vi betaler 0,69 US$/fod og så er der et fast minimumsbetaling på vand og el. Vi betaler minimum for 100 gallon vand(450L) og 10 KWH el.

 

For vores båd betaler vi 131 EC$ for 2 dage. Det er ikke så dyrt. Men så betaler vi 46 EC$ for vand og el. Det vil sige, at vi som minimum betaler 178 EC$ (370 kr.) for 2 dage. Der er målere på både el og vand. Men der er et tvunget ”minimumsforbrug” alligevel på omkring 100 kr. Det er jo også en måde at signalere lave priser på marinaen..

 

Alt i alt er det lidt billigere end i St.George, men der var bare kvalitet på alle områder !! Generelt er service en by i Rusland her ovre i Caribien. Der bliver skrevet en masse om det i brochurer ol. Men det er svært at få øje på i praksis. Så har du en go forretningsidè og forstand på go service, så vil du kunne køre dine konkurrenter ud på et sidespor, så nemt som ingenting.

 

I en af brochurerne er der en reklame for et wholesale (engrossalg) med drikkevarer i bydelen, der hedder Gros Islet. Jeg tog cyklen hen til bydelen. I advarslerne for området hører den del af byen med, som et sted, hvor hvide ikke skal bevæge sig ind en mørk aften alene. Det er et område med fattige fiskerhuse og en del restauranter (faldefærdige træskure). Men jeg blev noget chokeret over det, som jeg så. Området er meget fattigt og folk virker lidt desillusionerede. Der gik heller ikke lang tid før jeg blev tilbudt diverse stoffer af folk, der sad og fik en tår over tørsten eller havde et skævt blik i øjnene. Jeg var den eneste hvide i området og jeg blev fulgt med øjnene over alt, hvor jeg kom rundt. I den lille bydel er der 3 kirker og 1 politistation. Jeg fandt ikke, hvad jeg søgte, men kom alligevel hjem noget rigere end da jeg drog ud J.

 

Senere på dagen var jeg oppe i et af centrene for at finde de drikkevarer, som jeg havde søgt tidligere på dagen i Gros Islet. Så kom besøget til at virke som endnu en stor kontrast. I supermarkedet væltede folk varer ned i indkøbsvognen til den store guldmedalje. Priserne taget i betragtning så kræver det en pæn go indtægt, at handle ind i det omfang som det blev gjort. De folk, der handlede ind der kom i store dyre biler og gik i pænt mærkevaretøj. Alt i alt en kontrasternes dag, der gjorde indtryk. Ind til nu er St. Lucia kontrasternes mest markante holdeplads... Selv om jeg i en stor del af mit arbejdsliv har jeg arbejdet professionelt med mennesker, der hører til på den laveste del af den sociale rangstige, så bliver jeg stadig dybt berørt over, at møde den sociale og økonomiske armod, som jeg oplever her ovre.. Vel vidende at det er endnu værre andre steder ude i den store verden...

 

Igen i dag har det været overskyet det meste af dagen. Umiddelbart så det ud som om, at der ville komme regn, men vi har ikke fået en dråbe vand. Vinden varierer også en del. Normalt følger der gerne en regnbyge i enden af et blæsevejr, men ikke i dag. Varmen kan vi absolut ikke kage over, for den ligger godt over de 25 grader.

 

Hvis vejrudsigten holder sejler vi til Marin på Martinique på mandag. Nu må vi vente og se.. J

 

Nu har vi gjort det igen igen igen... Hver gang vi kommer i marina, så ender det mest i arbejde. I morgen skal vi ud og se os lidt omkring, uden at det har noget med indkøb eller praktiske ting at gøre...:-)

 

27/2: I dag har vi været på udflugt til Pigeon Island, hvor fort Rodney ligger. Området er lavet til nationalt mindepark. På området er der forskellige ruiner af det gamle fort og skanseområder. England og Frankrig har brugt meget krudt på at slås her ovre i Caribien. Mange af øerne har skiftet ”ejere” utallige gange. Fort Rodney har haft en stor strategisk betydning, da det ligger tæt på Martinique.

 

Fæstningsområdet ligger på nogle høje bjergområder, hvor man kan se over til Martinique i godt vejr. Rodney bay er et beskyttet område, hvor den engelske marine kunne ligge for anker. Der er få timers sejlads over til fjenden... Solen skinnede fra en skyfri himmel, men uden for læ, der blæste det næsten en halv pelikan. Oppe fra toppene kunne vi se ud over havet, hvor dønningerne viste tænder.

 

I dag var der mere roligt og kanonerne er rustet sammen. Men parken og fæstningsanlægget danner i rammen om noget mere fredeligt. Dels om turisterne, der som os gik rundt og betragtede det gamle flotte område og dels var det rammen om en multikulturel maddag, hvor der blev præsenteret madkultur fra mange steder i verden. Der var mange besøgende og folk var dresset op til fest. Pigernes hår er pyntet i kunstfærdige frisurer, lige fra de alleryngste babyer. Det blev en fantastisk dag med rigtig mange skønne indtryk. Det var et sansebombardement af dufte, musik og påklædning. Den caribiske befolkning tæller bl.a. de lokale rødder, slaver importeret fra Afrika og senere blev der importeret arbejdskraft fra Indien. I dag udgør de et fantastisk kulturelt mix.

 

Dagen bød også på underholdning, hvor folk deltog aktivt. Det er sjovt at se de selskabslege, som vi kender hjemme i DK, de findes også her ovre. Sækkevæddeløb, løbe om kap med kartofler eller lime på skeer, og kap spisning af boller ophængt i snor. Dagen var en rigtig hyggelig familieudflugtsdag præget af fest og hygge.

 

I parken mødte vi besætningen fra ”Harlequinn”, 2 par på en katamaran fra USA, som også ligger i marinaen. De havde planer om at hyre en taxa til en ø-rundtur mandag og spurgte, om vi ville med. Det takkede vi nej til, da vi har besluttet at lægge os ud for anker igen i morgen. Som vejrudsigten ser ud lige nu, kommer vi ikke af sted i morgen. Oppe fra fortet kunne vi se, hvordan bådene fra Rodney bay, der havde kurs mod Martinique kæmpede med høje dønninger. De må gerne lægge sig en del, før vi giver os i kast med turen, for det vil blive en skrap tur ellers.

 

Da vi kom retur efter festlighederne, tog vi dingien ud gennem havneindløbet til stranden. Det var meningen at sejle ind over brændingen til strandbredden, men brændingen var for voldsom. Foran stranden var et afspærret område til at svømme i. I rebet med flyde afmærkninger tøjrede vi dingien, samt lagde et lille anker ud. Så hoppede vi i vandet og fik os en dejlig svømmetur. To unge fyre på vandscootere havde tænkt sig, at de skulle suse lige forbi os, så det gav nogle høje bølger, mens vi klamrede os til dingien.

 

Tilbage på båden fik vi fyldt alt, hvad der kan være frisk vand i, så vi kan ligge for anker en tid igen. I går skiftede jeg kulfiltret. Så nu smager vandet ikke så ringe... J

 

Der er lagt en ny funktion ind under menuen ”Her er vi”. Der er kommet en undermenu, der hedder:” FTLF bådpositioner”. Der kan I finde vores sejlede rute, siden vi tilmeldte os denne nye feature på FTLF`s hjemmeside. Prøv at trykke på linket og se hvad der sker.

 

28/2: Vi er i chok. Vi har lige erfaret at en dansk sejlbåd er kapret ud for Somalia. Vi har været på langturssejlerkursus med familien og har fulgt dem på deres rejse. Vi mødte familien på Samsø, som var deres første stop på deres jordomsejling, sommeren før vi tog af sted. Vi er noget rystede og så kommer det lige pludselig tæt på.. Vores dybeste sympati og medfølelse går til vores langturssejler kolleger, der nu befinder sig i en dybt kritisk situation. Samtidigt går vores tanker til familien omkring den nødstedte familie. Vi håber, at situationen finder en hurtigt og konstruktiv løsning. Har med vilje anonymiseret familien selv om jeg ved, at de har været omtalt med billeder i tv avisen, hjemme i DK.

 

Det er svært at skrive om andre banale ting oven på denne oplevelse. Vi har talt i Skype med næsten alle vores unger. Det var godt at høre deres stemmer og høre lidt nyt fra deres liv J. Vi savner dem J.

 

Vejret har ikke været med os, så vi har udsat afsejlingen til Martinique, til i morgen, hvor vi i følge vejrudsigten, skulle få bedre vejr. Vinden har været i NØ og det er der, hvor vi skal hen ad... Hvis vi kan holde kursen op, så går vil til Marin, hvis ikke så går vi til Fort de France. Nærmere følger når vi når frem J