FTLF Logo

 

Union Island

 

1/2: I dag er vi sejlet fra Tyrrel Bay til Clifton på Union Island. Det var igen en lidt træls omgang. Som sædvane havde vi vinden i næsen, med styrke på 10-11 m/s og dønninger ret i mod. Turen er på godt 10 sømil. Det tog knap 4 timer før vi igen var fastgjort til en mooring bøje. Der er ret meget vind på ankerpladsen og der igen fyldt med både. Straks vi kom ind i bugten blev vi nærmest overfaldet af nogle, der ville leje deres mooringsbøjer ud. Men det var vi ikke indstillet på. Vi ville gerne ankre. Vi prøvede til et par gange med ankeret før det bed... men det var ikke helt som det skulle ha været. For vi fik fat i en anden båds anker kæde og bunden. Der opstod en del virak, for der var godt 10 m/s på ankerpladsen og alle indkommende både forsøgte samtidigt at finde en plads. Det korte og det lange var at vi var fanget. Selv om Gerda kæmpede en brav kamp kom hun til kort. Heldigvis var hjælpen nær :-). Så efter lidt masen frem og tilbage og lidt hjælp fik vi ankeret frit igen.

 

Meeen vi havde fået et nyt problem, for i kampens hede var kæden gået sine egne veje, med det resultat at vores ankerspil er gået i stykker. Kæden var gået i bekneb og havde ødelagt vores ankerspil.

 

Så måtte vi krybe til patten og leje en mooringbøje - 50EC$ for en nat... Den lå ret tæt på revet og vi havde ikke ret meget vand under kølen, men han forsikrede at det var ok... Så var der lige det med hjælpen omkring det med ankeret. Det forventede han blev afregnet i kolde kontanter. I øvrigt havde jeg jo en lille time i forvejen givet ham en skideballe til 8 personer over hans påtrængenhed... Men jeg sagde til ham, at jeg ville tænke over det og så kunne han vende tilbage på et senere tidspunkt.

 

Senere på eftermiddagen var vandstanden faldet yderligere og så vendte "mooringsmanden", Mr. Plat, tilbage og tilbød os en ny bøje med 2 meter vand mere vand under kølen. Han hjalp os med at fortøje til den nye bøje og bad ikke om ekstra penge.

 

Så fik vi ellers travlt for vi skulle indklarere 2 steder inden klokken 16, for ellers vanker der overtidsbetaling. Først var vi hos Customs og der var en kø. Efter nogen tid fik vi de papirer som vi skulle udfylde. Det gik smertefrit og 71 EC$ fattigere kunne vi gå hen og finde immigrations myndighederne på turistbureauet. Der var heldigvis ikke ret langt derhen. Der ventede så en ny kø. Men det gik også nogenlunde hurtigt og vi skulle ikke betale noget. Så nu har vi lovlig adkomst til St. Vincent den næste måneds tid. Det er ikke en fejl at jeg skriver St. Vincent for den næste øgruppe, her under Union Island hører til St. Vincent.

 

Så var det tid til at finde ud af hvordan vi kunne råde bod på vores ankringsunoder. Det blev et par flasker stærk rom, som vi gav i bodsgave og vi stak dem en undskyldning for ulejligheden.

 

Tilbage på Awareness gik jeg i gang med at skille ankerspillet ad. Det ser ikke godt ud. Der er knækket en bolt, som gør det ud for en aksel til et par tandhjul. Det er en bolt, der er speciallavet og kan ikke bare skiftes ud med en tilfældig en. Vi kan nok heller ikke gøre os forhåbninger om at finde en her på stedet... Så nu er vi mere på den end med på den... Det er noget bøvlet at ankre uden et ankerspil. Gerda kan heller ikke håndtere kæden, der skal bøvles ud og ind gennem ankerspillets lille hul. Netop det næste stykke tid er der ingen marinaer, så vi har rigtig meget brug for ankerspillet.

 

Af en eller grund er der netadgang her i bugten... :-), så jeg har søgt lidt efter reservele på nettet. Der findes en forhandler på Martinique, men det er et godt stykke her fra. Har sendt ham en mail og forespurgt om de har dele på lager. Men det er jo fransk område og de har det ikke så godt med engelsk. Men nu får vi se om der kommer svar..

 

Hele aftenen i går og natten har det blæst kraftigt og regnet rigtig meget. I formiddags fik vi også lige en ordentlig omgang. Her til aften er der også godt gang i blæsten. Desværre ser vejrudsigten ikke for godt ud den næste uges tid. Der er igen udsigt til meget regn og blæst..

 

Lige som vi skulle til at uplaode nyheder ti hjemmesiden, så var netadgangen spærret igen...

 

2/2: Dagen er gået med nødvendige gøremål. Vi startede hos UniTech, som er et lille firma, der kan lidt af hver. Det franske par, der har det, taler godt engelsk. John fik vist og forklaret smeden om vores problem med den knækkede aksel i ankerspillet. Han lovede at forsøge at svejse den sammen, til vi kom igen ved firetiden. Vi købte et gæsteflag til området her og nogle store popnitter, som det har været svært at skaffe siden Las Palmas.

 

Tilbage ved dinghyen fik vi øje på Mr. Plat, vores mooringbøjemand og fik en lang snak med ham. Han er en foretagsom mand, har en bar og en lille forretning, fisker, lejer bøjer ud. Da vi mødte ham, var han på vej hjem til konen og sin lille søn med en pose små selvfangede fisk til frokost. I bunden af hans lille jolle lå en stor hummer, som han forsøgte at sælge os. Oswold fortalte os, at jord er dyrt at købe her på Union Island. At det er en ø med mennesker, hvor kærlighed betyder meget. John forsøgte at lære ham om forskellen på kunders forventninger, hvis de bliver tilbudt hjælp henholdsvis tilbudt en tjenesteydelse, hjælp kontra business. Vi tilbød ham at anbefale ham til vores rejselyste læsere på hjemmesiden, vores hjælp til ham og hans forretning.
Efter vi fik snakket med ham i dag optræder han meget mere sympatisk og hårdtarbejdende. Han forsørger familien og er godt i gang med at lave et økonomisk fundament for hans lille søn. Han er også fremsynet og har investeret i lidt land, som skal bruges som pensions opsparring.

 

Vi købte lidt frisk brød og smuttede ud på båden til en hurtig frokost. Derefter ind igen med den gamle gule gasflaske, som vi havde hørt, at UniTech kunne fylde. Det viste sig desværre at være forkert. Der ligger en internetcafé i Clifton, hvor de havde en antenne til computeren, som John gerne ville prøve. Vi tog derhen og fik installeret driveren, og uden forbehold og depositum fik vi lov at låne antennen med ud på skibet for at prøve, om den er bedre end den gamle, vi har. Det er jeg noget imponeret af!

 

Mens John arbejdede med computeren, kiggede jeg mig omkring. Jeg var bl.a. henne omkring fiskernes plads. Her lå skallerne af kæmpestore muslinger bare i en affaldsdynge... jeg har taget et foto, som vi oploader. Der er en del butikker med fødevarer. Jeg var inde i en, som hedder ”Captains Gourmet”, og jeg skal love for, den levede op til sit navn. En lille pakke gorgonzola kostede f.eks. 57 kr! Der var røget laks, rugbrød, mange slags importeret ost. Jeg fik oplyst, at de fik de fleste varer fra Martinique, som igen får dem fra Frankrig. Så der er mange, der skal have del i kagen, før priserne er fastsat til forbrugerne. Der er også mange boder, der forhandler frugt og grønt bl.a. i nogle søde mangefarvede skure ved pladsen midt i byen.

 

Da John var færdig i internetbutikken, gik op for at hente vores svejsede dele til ankerspillet. På vejen fik jeg suppleret fiskekassen med nogle gummi-blæksprutter og store kroge. Så håber jeg, fiskene er mere interesserede i at bide på dem J. Så var det hjemad for at få skruet ankerspillet sammen igen. Så er det bare at vente og krydse fingre på, at svejsningen holder!

 

John: Vi kunne ikke teste ankerspillet inden det blev mørkt, for locktiten skal lige hærde først. Så det bliver i morgen vi tester det midlertidigt. For vi skal først ud et sted, hvor vi kan ankre rigtigt, så kan vi vurdere om svejsningen holder. Det var svært at svejse bolten idet der er gevind og 2 aflange riller i nærheden af det brækkede sted. Så det er kun svejset på 2 af siderne, men er der er skærpet godt inden svejsningen.

 

Mens vi skriver dette er det blevet 3/2 hjemme i Danmark. Så i dag er det brormand Klaus`s fødselsdag. Til lykke med dagen. Selv om du ikke går så meget op i fødselsdage, så håber vi alligevel at du får en go og hyggelig dag J.

 

Det ser ud som om at den WIFI antenne vi har lånt er af en god kvalitet og har en rigtig god rækkevidde.

 

3/2: I dag har været lidt mere afslappet end de 2 sidste, men dagen er bare suset afsted. I morges og en del af formiddagen har det blæst en del og det gør det igen her til aften. Over 12 m/s, så vindgeratoren yder sit her til aften :-) Jeg testede ankerspillet her til formiddagen uden belastning. Det lyder fornuftigt og kører som det skal. Da vinden var aftaget lidt tog vi ind i dingyen sidst på formiddagen. Her mødte vi Mr. Plat, vores mooringsbøjemand. Vi betalte 50 EC$ for endnu en nat.Vi var også oppe på Internet Cafeen og betale for den nye WIFI antenne(199 EC$). Den skulle kunne række op til 500 meter, og er klart mere følsom end den gamle. Så nu håber vi igen at kunne få forbindelser til nettet - på båden.

 

Senere gik vi hen og fik byttet vores blå Campinggaz 3 kg gasflaske hos Unitec, det samme sted som vi fik svejset akslen. 50 EC$ for en bytter. Så satte vi os på bænken ved torvet og kiggede på livet i byen. Mens vi sad på bænken kom en mor med sin lille 9 mdr. datter. Straks gik vi i gang med at kigge på den lille pige. Hun kiggede nysgerrigt igen og tøede lidt op. Lidt efter gik moderen igen og kom kort tid efter tilbage på bænken og begyndte at udfylde nogle papirer. Lidt efter rejste hun sig igen og spurgte om vi lige ville kigge efter datteren. Det ville vi selvfølgelig gerne :-). Så vi hyggede lidt mens mor var væk et kort øjeblik. Hvilken tillid hun viste os. Gerda fik lov til at tage et billede af den lille pige :-). Der er rigtig gået bedsteforældre i os, for vi ser søde små børn alle vegne... Så Emil og lillepigen kan bare vente sig til vi kommer hjem. Vi er vist lidt rigeligt i underskud på det område :-). Men der er også mange børn at kigge på her, for de er ret produktive her ovre. Vi mødte en mor oppe på internetcafèen. Hun havde en 14 dage gammel baby på armen, en 2 årig pige ved siden af sig - og 4 andre der hjemme. Hvor af den ældste er 22 år...

 

Først på eftermiddagen fik vi lige en pizza. Det er længe siden vi har fået pizza, så vi delte lige en inden butikken lukkede. Den var bare go, men ikke så go som Gerda & Mads`s hjemmelavede. Bundene er for tynde efter min mening.

 

Mens vi gik rundt og kiggede efter et sted at spise var vi inde på en restaurant. Der blev stoppet af en mand, der spurgte, hvor vi kom fra. Vi fortalte, at vi kom fra Danmark. Så begyndte han at tale lidt dansk blandet med lidt andre nordiske og ikke helt stuerene gloser. Han fortalte, at han havde arbejdet på en Tvind skole på St. Vincent. Han fortalte også hvordan Tvind skolen var kommet i klemme fordi de ville opkøbe land og i den forbindelse, ville blive den største private jordbesidder på St. Vincent. I midlertid opstod der lokale protester over opkøbet, så regeringen tvangsopkøbte en del af jorden som skolen allerede ejede, til en pris, der var mindre end det de reelt havde givet. Det var sket fordi skolen havde bogført købssummen som mindre end den reelle købspris for at spare i skat. Så nu ligger skolen i en retssag med den advokat, som havde rådet dem omkring det økonomiske.. Jo, men hører meget ude i den store verden..

 

Efter frokosten fik vi handlet lidt ind til de næste dage. Gerda købte 5 store tomater og 2 Christophener(pæreformede grøntsager) for 32 EC$, så er det vist også betalt. Bagefter var vi i supermarkedet og købe lidt kylling og lidt andre varer. Mad koster bare kassen her ovre!! Udbuddet af frugt og grøntsager, kvaliteten og priserne gør at vi glæder os til at handle varerne hjemme i DK. En tur i Føtexès grøntafdeling er den rene svir i sammenligning med her...

 

Da vi kom tilbage til dingyen skulle vi ha fyldt vanddunkene op med drikkevand. Vi fyldte 2 stk 25 L dunke og kom af med 3 EC$. Det koster 0,60 EC$/Gallon (3,78L) ved Yacktklubben. Senere sejlede vi ind igen, men der var ingen ved Yachtklubben, så vi sejlede hen til en anden bro lige ved siden af og fyldte dunkene igen. Denne gang skulle vi af med 12EC$, men vi havde kun taget 10 EC$ med, så det fik vi så vandet for. Deres pris er 0,25 EC$/L. Så hvis du kommer her forbi (Clifton, Union Island) og skal tanke, så er det billigst at handle vand i Yachtklubben. Da jeg senere regnede efter viste det sig, at ham ved Yachtklubben, skulle ha haft 7,9EC$ for vandet.

 

Men en noget dyr pris for vand af en noget dårligere kvalitet end det vi er vant til der hjemme. Her opsamler de regnvand og får ind i mellem forsyninger fra St. Vincent. Så man kan godt forstå at de sparer på vandet her. Men nu kan vi klare os lidt igen. Vi har ikke været helt så sparsommelige med det som tidligere.

 

Når det blæser som det gør er det noget af en våd tur tilbage til Awareness. For vind og bølger er lige i mod og sprøjter ind over dingyen. Men det er heldigvis varmt vand, men med det våde tøj, kan godt føles lidt koldt når det blæser så meget. Så er det faktisk varmere at opholde sig under vandet. Men koldt er jo et relativt begreb, for luften er mellem 25-30 grader varm...

 

Efter en kaffetår tog vi dingyen ud på revet. Så snorklede vi rundt på revet en halv times tid. Det var næsten lige som at svømme i et akvarie. Der var mange forskellige små fisk. Korallerne var desværre døde. Men flot var det. Vores vejrmeldinger ser ikke for godt ud. Vi er ellers klar til at tage på Tobago Keys i morgen, men det blæser ret meget og der er ikke mange muligheder for at ankre beskyttet. Jeg testede ankerspillet uden belastning i dag. Så nu venter den virkelige test med belastning... Håber det holder :-)

 

Så lige nu skriver vi dagbog og snart skal vi ha et stykke mad. Solen er gået ned ved 18 tiden og så er den dag næsten gået. Vi skal dog lige læse lidt og Gerda snakker lidt om at skrive lidt senere. Så er det snart sengetid igen. Her er klokken 19.18 og godt midnat hjemme i DK.