FTLF Logo

 

23/6: Vi afsejlede fra Terceira (Azoerne) kl 9.30, efterfulgt af ”Euphoria” og ”Su-per”. Vinden var svag, og vi havde svært ved at holde liv i sejlene med vinden ind bagfra. Vi var nødt til at gå lidt mere østlig kurs, mens Per og Susanne satte deres genakker og nemmere kunne holde en nordlig kurs. Krister og Annettt lå bagefter os et stykke, men endte med at holde nord efter Per.

Vi havde aftalt at holde kontakt kl. 20 første dag over VHF ellers over HF radioen, hvis vi kom for langt fra hinanden. I dag kunne vi nå hinanden på VHF`en og fik en snak, mens vi stadig havde visuel kontakt alle tre skibe 24/6: Vi var begge godt trætte, for søvn var der ikke blevet så meget af den første nat. Om morgenen opdagede John, at der ikke blev ladet strøm op på begge systemer (sol/vind og motor)! Vindgeneratoren havde fået nogle tæsk på vejen til Azorerne, og nu påvirkede den opladningen via solpanelerne. John koblede vindgeneratoren helt fra, og derved begyndte solpanelerne at lade igen heldigvis. Men selv om John delvist skilte generatoren på motoren ad, lykkedes det ham ikke at finde fejlen dér. Så ”vi ber´ bare guderne om godt vejr”, indtil vi kan få sat en ny generator på motoren i Falmouth.

Kl. 10 snakkede vi med Per på Hf radioen 3718 mHz. Det var ikke længere muligt at få kontakt med Euphoria via VHF. Per lå godt 13 sømil foran os. Solen bagte heldigvis på vores solpaneler, og dagen bød på lænssejlads (vinden bagfra). Hen under aften voksede dønningerne og kom agten for tværs (skråt bagfra), så der blev lidt mere uro i båden. Vinden blev lidt stærkede og nåede op på 5-8 m/s.

 

25/6: Det var let regnvejr fra morgenstunden L. Det betød minimum af opladning via solpanelerne. Det viste sig heldigvis, da vi startede motoren, at generatoren gav en smule strøm. Men spændingen sniger sig ikke over max 13,2, så vi er gået på spareblus.

Kl. 9.30 drejede vinden 180 grader fra agten for tværs på styrbords side til bidevind fra bagbord side. Vinden aftog til 3-4 m/s. ved 14 tiden. Hele dagen var det overskyet, og noget snuskregn. Så der var ikke andet at gøre end at bruge tiden til at læse og få indhentet noget søvn.

Efter aftensmaden som i dag blev til suppe, snakkede vi med Helge på det skandinaviske sejlernat, og derpå med Per. Afstanden mellem vores skibe var vokset, da de holdt en nordlig kurs, og vi holdt en kurs mere direkte mod Falmouth.

Ved 20.30 tiden gik jeg i seng. Men specielt den første nat er det svært at sove ombord. Det tager nogle dage at komme ind i en anden døgnrytme. Men da jeg i modsætning til John, bliver tidligt træt, så er det oplagt, at det er mig, der må gå rigtig tidligt i seng, og John der starter med de første tre timers vagt.

Natten blev kold, så vi måtte krybe i alt det varme plus søtøj. Vinden øgedes, og ud på morgenen forsvandt også Euphorias lanterne. Su-per var stukket en del mere nord og sejlede hurtigere end os, så deres lanterne kunne vi slet ikke se.

26/6: Natten bragte næsten ingen vind, så vi kørte igennem med motoren. Tidligt om morgenen drejede vinden og kom nu fra nord. Det blæste op til 12 m/s, og solen kom frem fra morgenstunden. For første gang på sejladsen kunne vi sætte storsejlet op, og motoren fik lov at hvile sig efter at have kørt i 27 timer uafbrudt. Vi nød stilheden!

Radiokontakten med Per kl 10 var god. Per og Susanne skal til Irland, og har defor valgt at holde på med en nordlig kurs i første omgang. De har fået problemer med deres selvstyrer, som er stået af. Vi følte med dem, for vi kender problemet al for godt fra vores sidste oversejling. Her gik vores selvstyrer død efter 17 dage fra St. Martin, så vi sejlede delvist med vindror og delvist håndstyrede de sidste 5 dage. Su-pers VHF antenne faldt ned på båden i går, så den hang nu i ledningen.

Vi var forsigtige med at belaste vores forstag og bombeslaget på masten, så vi sejler med 3. reb i storsejlet (begrænset sejlstørrelse). Vi er nået 1/3 af sejladsen til Falmouth i dag.

Jeg bagte brød i formiddag, og vores tradition tro udløste det varme brød en skive med Nutella. Ja det er de små glæder, der tæller herude på havet J.

Vi var heldige at se vandsøjlerne fra en hval langt væk hele tre gange. Jeg ønskede mig, at hvalen ville komme tættere på, men dog ikke så tæt at den ville blive farlig for båden. Men hvalen hørte desværre ikke efter…. Det er utroligt så højt op i luften, den har kraft til at blæse vandet. Det ser rigtig flot ud.

27/6: En meget kold nat hvor vi frøs meget. Der var et par skibe i natten, bl.a. en fiskerbåd på arbejde. Vinden kom som bidevind og var mellem 10-13 s/m. Det giver vibrationer i storsejlets forlig (den side af sejlet, der sidder inde ved masten), startende ved 8,5 s/m.

Dagen bragte sol med enkelte skyer og meget svingende vindstyrke. Vi styrede 64 grader direkte mod Falmouth. Om eftermiddagen faldt vinden til 4,5-8 m/s og blev til bidevind. Farten satte ingen hastighedsrekorder i dag: mellem 2,5 og 5,25 knob.

Vi brugte dagen til at læse og skiftes til at få en lur. Aldrig har vi læst så mange bøger på så kort tid. Heldigvis har vi byttet os til en del nyt læsestof hos Per og Susanne og i havnen i Terceira, så der er nok at gå i gang med.

Når solen forsvinder, bliver det rigtig koldt herude. I kahytten er der nu ned til 15 graders ”varme”. Vi kan godt mærke, at vi er blevet noget mere kuldskære efter vores lange ophold i varmen. Det er heller ikke fristende at tage et saltvandsbad i det kolde vand. Det kunne gå på vejen mod Caribien, men denne vej over, tror jeg, vi springer over J.

28/6: Endnu en rigtig kold nat. Når vi har vagt, opholder vi os nede i kahytten og går op i cockpittet hvert kvarter og holder udkig. Ellers bliver tæerne bundfrosne. Der var ingen skibe at se hele natten. Kl. 9 var der 16 grader nede i kahytten. Uf vi er bedre vant!

Vinden aftog meget, så vi sejlede langsommere og langsommere L.

29/6: Dagen var igen solrig med enkelte skyer, så vi havde ikke problemer med at lade. Vinden er meget skiftende i styrke og retning. Tendensen var svagere vind fra Nord nordøst, så vi var nødt til at gå mere øst sydøstligt end vi havde lyst til.

Kl. 19 var vinden og hastigheden faldet så meget, at vi satte motoren til. Ifølge Helge på det skandinaviske sejlernet er der ikke udsigt til at, at vinden kan bruges til at bringe os frem til vores mål desværre. Dvs. jern.genuaen må holde for resten af vejen. Su-per har gået for motor siden i går på deres mere nordlige kurs.

30/6: Vi kørte for motor hele natten. Vinden var næsten ret imod os på den direkte kurs mod Falmouth, så der var ingen eller næsten ingen hjælp at hente. Ved 4 tiden i nat kom et lavtryk forbi og gav lidt regn. Flere containerskibe passerede os med næsten samme kurs; gad vide om der er en rute?

Kl. 6 ændrede vi skøderne på forsejlet, så de kom inden for vanterne. Med den placering kan vi gå tættere til vinden. Vinden var omkring 4-5 s/m, så med ændringen fik vi lidt glæde af vindkraften.

Ellers gik dagen som de andre med at læse, holde vagt, lave mad, vaske op, back to basic. Vi har læst rigtig meget på turen, John har lige afsluttet 4. bog siden Azorerne! Vi er så småt ved at planlægge vores tidspunkt for ankomst i Falmouth. Tidevandet dér skal man være opmærksom på, da der kan være en del modstrøm, hvis man kommer på et forkert tidspunkt. Vi kan allerede så småt begynde at mærke tidevandet på vores hastighed.

Vi fyldte 1½ dunk diesel på tanken. Det er noget af et projekt med skibets gyngen, men ved fælles hjælp lykkedes det. Vi er hunderæd for at en forkert bølge skal skylle over dækket, mens der er åbent til dieseltanken, så der kommer diesel i tanken.

Vinden er stadig fra nord og iskold. Solen varmede om dagen kun generet af få skyer. Om eftermiddagen så vi i det fjerne vandsøjlerne fra en hval tre gange. På et tidspunt så vi også en sort finne et lille stykke fra båden. Først troede vi, at det var en delfin, men der var ingen spring i vandet, som delfinerne plejer at gøre, så vi hælder til, at det må have været en HAJ.

1-2/7: Stadig motorsejlads. Masser af læsning, udkig, korte søvnperioder, madlavning og spisning. Af og til fik vi besøg af nogle delfiner, og en enkelt lille blæksprutte havde fundet vejr til vores dæk og var strandet her i nattens mulm og mørke. Den klamrede sig til vores kant på dækket, så den hang fast selv i døden, når vandet skyllede hen ad dækket.

Det er et kapløb med tiden at nærme sig Falmouth. Vi har kun ét tidspunkt at ankomme på, hvis vi vil ankomme i dagslys. Her sidst på dagen den 2. ser det ud til, at vi knap kan holde tidsplanen. Tidevandet gør en forskel på 1½-2 knob i vores hastighed afhængig af, om vi har med- eller modstrøm.

3/7: Vi er vel ankommet til Falmouth. Det bliver en kort fornøjelse her, for marinaen koster knap 300 kr i døgnet… Vi bliver kun 3 dage og så drager vi til Frankrig. Vi opdaterer senere J.