FTLF Logo

Afrejse Odense

3/7-10: Dagen vi har set frem til med bryllup og gensynsfest . Vækkeuret ringede næsten lige efter, vi var faldet i søvn (eller sådan føltes det i hvert fald efter en meget travl fredag). Men vejret var perfekt til et åbent hus arrangement i haven, så det lovede godt for dagen. I øvrigt havde vi inviteret så mange, at vi ikke kunne være i stuen alle sammen på samme tid. Morgenen var travl og måske lidt nervøsitet før brylluppet? Lige inden vi skulle ud af døren, kunne John ikke finde sin tegnebog, ups, og jeg havde lige sat vaskemaskinen i gang med den allersidste vask…. Mon den lå i shortsene fra gårsdagen??? Tømme maskine, nej ikke der, måske i båden? Det måtte vente til efter vielsen...

Det var allerede så varmt, at vi tog cyklen til Rådhuset, hvor de nærmeste overværede de 7 vigtige minutter, det tog os at blive viet hos Odenses giftefoged. Dejligt at være omgivet af vores nære familie og venner :-). Efterfølgende blev vi, som traditionen byder, overdænget med ris og fotograferet foran Odense Rådhus efter alle kunstens regler. Jeg tror sørme, der var et enkelt par, som nød at gøre gengæld fra deres eget bryllup…J.

Derefter gik vi på café og spiste brunch med børn, svigerbørn og barnebarn. En meget varm café, men selskabet var hyggeligt og maden rigtig fin. Eftermiddagen gik med afslapning i haven og forberedelser til Åbent hus/have, hvor vi havde inviteret så mange som muligt. Svært at begrænse sig, men vi var nødt til det pga. pladsmangel. Vi havde oprindelig forestillet os at kunne være i sejlklubbens lokaler i havnen med skibet liggende ved kajen, så vi kunne vise båden til gæsterne. Men da vi ikke er medlemmer, havde vi desværre ikke den mulighed øv øv øv.

Stor tak til vores unger, som ydede en kæmpe indsats både med forberedelser og afvikling af festen, så vi kunne nyde at være sammen med vores gæster. Gæster kom fra nær og fjern, både nogle vi ser tit og andre, hvor det er al for længe siden, vi har været sammen med. Tak fordi I var med til at gøre det til en fantastisk dejlig fest for os.

Vi sad en tid i haven sammen med vores børn og fik sluttet aftenen af med hyggelig snak blandet med oprydning. Det kan ikke siges nok, hvor taknemmelige vi er for al hjælpen fra vores børn. De gjorde det meget meget nemmere for os ved at rydde op og pakke vores indbo ned efterfølgende. Snart vil huset genlyde af vores barnebarns glade hvin, og de unge vil få noget mere længe ventet plads at bo i. Det nyder vi meget at tænke på..

4/7: Tidlig op og pakke de sidste ting i båden…. Den stikker noget dybere nu… vi nåede lige at lave en kop kaffe og the (cool, ik?), inden de første dukkede op for at sige på gensyn ved vores afsejling. Rigtig mange havde prioriteret deres søndag morgen på Odense Havn for at give knus og vinke til os. Festlig afgang og flere gaver og blomster! Specielt en tak til John på havnen for gaver og flagning. Vi vil blive glade, hvis du John vil sende din mail til os. Det glæder os, at vi har kunnet inspirere dig til at lave din husbåd om til en sejlbåd .

Tusind tak til jer alle. Det vil glæde os at høre nyt fra jer undervejs.Vel ude af pladsen fik vi smidt snoren med de flagindbundne flasker og Emils donerede ænder ud i vandet og tog en æresrunde og fik truttet i hornet nogle gange, inden vi startede rejsen med udsejling gennem Odense Kanal. Ikke fri for at fælde nogle tårer både af glæde over at kende og vemod ved tanken om at komme til at savne alle de dejlige mennesker, vi kender…

Turen til Kerteminde var præget af meget lidt vind og dejligt meget sol op ad dagen. Vi har noget brugte indeni, så vi slappede af med motorsejlads og nød at mærke solen, tog forsmag på Sydens varme. Småsnakkede om alle de indtryk, vi havde fået fra gårsdagen og lod tankerne vandre til de mange varme, kærlige ønsker for os på turen fra vores gæster .
Vi anduvede Kerteminde kl. 17.15 og lagde til næsten på vores gamle plads efter 6½ times sejlads. Vores naboer fra Kerteminde havn tog imod os, hyggeligt at få en snak med dem igen. Vi var trætte, så det blev en stille aften. John udforskede Googles måde at lægge vores koordinater ind, og jeg slappede af med et ugeblad (tak til Helle og fætter Lasse). Positionen er opdateret i Google.


5/7: Efter en tiltrængt nattesøvn sejlede vi fra Kerteminde kl. 7.15 i næsten vindstille og solskin. Vi satsede på at nå Svendborg sidst på eftermiddagen. Det blev en sejlads med motor og støttesejl for det meste. Dog fik vi en periode med lidt vind, hvor jeg fik mulighed for at øve mig med det nye storsejl. Men hvor er der meget omkring sejlads og ikke mindst sejlen for sejl, jeg har glemt. Men vi har næsten ikke haft tid/mulighed for at sejle her i foråret, så det er nok ikke så sært, at der skal graves lidt i hjernekisten for at finde de rette filer frem igen. Jeg trøster mig med, at jeg har tid til at lære det i det næste år.

Undervejs fik vi et dejligt telefonopkald fra Sille, som fortalte, at hun, Lærke og Lasse ville køre til Svendborg og hygge med os om aftenen. Vi anduvede Svendborg lidt før kl.16 og fandt en ok plads langskibs ved havnevejen. Vi fik lige tid til at bade og rydde lidt op, selv om alt endnu ikke har fundet sin rette plads, så kom først Carl Ove og hilste af med os, dernæst kom vores søde unger. Super dejligt at være sammen med jer ude at spise og hygge på båden. Selv om vi alle var trætte, var det smadder svært at stoppe samværet for denne gang. Tusind tak til jer fordi I kom og gav os alle mulighed for at få hygget og sagt ordentligt på gensyn til jer i fred og ro. Vi håber inderligt, at I har lyst /tid og ikke mindst penge til at besøge os på en eller anden destination undervejs.


6/7: Vi sov længe afbrudt adskillige gange af tunge fødder over fordækket fra besætningen, der lå uden på os… Dagen er blevet brugt på praktiske gøremål: John lavede en liste til at holde en række klodsekasser med kolonialvarer på kabysbordet på plads under sejlads. Han har også været rundt i diverse bådtilbehørsforretninger for at købe meget nødvendige ting som skruer, ankersvirvel, batteriomskifter og noget til elpanelet. Jeg har provianteret i diverse butikker, men mangler lige noget endnu. Vi har god glæde af vores små minicykler på sådan en dag. Vi har besluttet at blive en ekstra dag i Svendborg, for vi er stadig noget brugte efter den lange periode med travlhed ud over vores grænser.

7/7: Vi ligger stadig i Svendborg. I morgen sejler vi til Marstal. Der skal vi besøge vores venner Ella og Hans.

Dagen i dag har været meget arbejdsom... men vi har fået ordnet en del. Da vi forlod Odense, læssede vi bare en masse ned i båden. Blandt andet de dejlige gaver som vi havde fået til afrejsefesten/brylluppet J. Nu er der kommet styr på det meste. Jeg har fået lagt kobberpladen til grounden på plads i skipperkøjen. Den bruges til HF radioen. Så nu er jeg klar til at teste den en af de nærmeste dage.

Vi har ryddet op i kistebænkene, sorteret, systematiseret og smidt ud. Hvad hører naturligt sammen, hvad skal bruges tit og hvad næsten aldrig??? Men nu ved vi begge, hvad der gemmer sig i dybet. Det er utroligt, hvad der kan være med en ordentlig stabelteknik.. Mens John har ryddet mere op i kahytten og tjekket gasflaske ud hos Marinebutikken, har jeg cyklet Svendborg tynd efter de sidste ting: resten af apotekervarerne, små klips til at sætte kasketter fast i jakkens krave (vi har mistet flere kasketter og vil ikke af med dem, vi har fra FTLF).

Desuden diverse købmandsvarer incl. tørgær og meget gammelost til John. Det kan man ikke få sydpå. Jeg har forvist de stykker ost, der ikke kan være i køleboksen til kistebænken i hækken. Så håber jeg at kunne begrænse lugten J. Senere var vi i Marine shoppen og købe en dejlig offshore regnjakke til mig, for den gamle kunne ikke holde vandet ude længere. Jeg har også købt nylonnet til at hænge op i soverum til vores håndklæder og sengetøj, for der er ikke plads til det på anden måde. Samtidig har jeg købt mere net, som skal bruges til at hænge frugt og grønsager op i på turen over Atlanterhavet.

I dag har vi testet vores Skypeteleforbindelse. Det gjorde vi sammen med Lærke & Lasse. Skønt at tale med dem og ovenikøbet med billede på. Dejligt at se dem igen og tale med dem. Vi ku se at vejret var bedre i Svendborg.

Pakker fra Henning og Annette brænder lidt i fingrene på Gerda. Men de må først åbnes til jul og nytår. Så inden længe bliver de gemt under lås og slå under forkøjen.

I aften fik vi besøg af Linda og Carl Ove, som ønskede os en god rejse.

Vi satser på at sætte billeder ind i højre side, men har endnu ikke haft tid til at vælge ud. Der er taget mange fotos til brylluppet/gensynsfesten.

Tusind tak for de mange hilsner i gæstebogen. de glæder og rigtig meget J. Men lige nu orker vi ikke at besvare dem personligt, så derfor denne hilsen & TAK


9/7: I går sejlede vi tidligt fra Svendborg mod Marstal. Vejret var ret stille, ikke så varmt. Turen blev sejlet for motor med støtte af genua noget af vejen. Svendborgsund er ret trafikeret, men da vi var kommet af sted så tidligt, var det mest de store færger, der skulle passes på. Det sidste stykke til Marstal var spændende, somme steder var dybdemåleren nede at kysse 0,1 meter...

Eftermiddagen tilbragte vi med at kigge lidt på omgivelserne og byen og få handlet ind. John opkøbte Super Brugsens lager af Rød Orlik; så må vi se, hvor langt det strækker.. Sidst på eftermiddagen hentede Hans os og gav os en tur rundt, så vi kunne se både de spændende projekter, han er optaget af og den smukke Ærøskøbing by med de gamle huse. Vi tilbragte en hyggelig aften med Hans og Ella med dejlig mad og spændende samtale i deres hyggelige hjem med den pragtfulde udsigt, tusind tak for det.

Vi sov længe i dag, og overhørte venligst havnefogedens myndige bank på søgelenderet ”midt om natten” et par gange. I aftes havde vi kigget på vejrfiler, men besluttede at blive i Marstal en dag mere pga. udsigt til lavtryk, når vi efter planen vil være nået ud gennem Kielerkanalen. John fik snakket med Mads. Jeg fik snakket med Sille og med min mor, mens vi stadig kan nå det på dansk grund. Det var dejligt at høre min datters stemme og blive bekræftet i vores betydning for hinanden. Vi er enige om, at vi skal passe godt på os selv og ikke være dumdristige i f.t. vejret eller andre situationer. For vi vil rigtig gerne være sammen igen.

Sy-Awareness

John fik den gode idé, at vi alligevel skulle sejle i dag fredag og lægge os i indsejlingen til Kiel. Vi har aldrig før overnattet for anker, endsige prøvet det nye ankerspil, så den idé købte jeg med det samme. John kørte efter at få fyldt gasflasken, vi fik badet, og midt på eftermiddagen pakkede vi sammen og sejlede sydpå til det første fremmede land.. Der var næsten ingen vind, men en del dønninger, så vi fik en forsmag på turen over Atlanterhavet. Jeg udfordrede mig selv ved at gå i kabyssen og lave æggekage undervejs. Også første gang for varm madlavning undervejs. Det rykkede lidt i kvalme-genet hos mig, så appetitten var ikke så stor, da maden var færdig. Måske får vores nabo i Odense Havn, John, ret i, at jeg har tabt 10 kilo, når jeg kommer hjem.. Jeg har desuden kigget lidt i ”Knob og stik” bogen og fundet et godt nyt stik: ”alpint sommerfuglestik”, rigtig godt til at sammenføje 2 ens tovender.

Tyskland:

Solen skinnede fra en skyfri himmel, så vi havde en afslappet sejlads med overskud til lidt af hvert. Vi fandt et godt sted at kaste anker, og sad i cockpittet og nød en fantastisk solnedgang over Kielerbugten i Tyskland, mens vi undte os selv en lille kage til kaffen/theen og glædede os over den gode dag.


10/7: Efter en nat hvor det for at falde i søvn var nødvendigt at vænne sig til mange nye lyde på båden, vågnede vi til en ny solbeskinnet dag med svag vind. Vi var vendt 180 grader rundt i nattens løb uden at mærke noget til det… Så det var en god oplevelse at sove under ankring for første gang. Der havde sat sig en masse søgræs på ankeret, som John pillede af, mens jeg forsigtigt brugte knappen til det nye elektriske ankerspil. Afsejling lidt i 9 mod slusen til Kielerkanalen. Vi var mægtig spændte på det, for det var vores første sluse. Vi ventede næsten en time på ventepladsen foran slusen, før den åbnede sig, og vi sammen med fem andre både kunne sejle ind og lægge til i slusen. Piece of cake, der var masser af plads og øjer på brædder at fortøje ved. Efter fortøjning gik jeg op i tårnet til slusemesteren og betalte de 12 euro, det kostede at blive sluset igennem porten. Det tog ganske kort tid, så åbnede den anden port sig, og vi kunne fortsætte videre ind i kanalen.

Kielerkanalen er ret trafikeret, så skipper måtte have øje på sejladsen hele tiden. Det var en smuk solrig dag, så varm at vi måtte sidde i skygge med fødderne i en balje koldt vand for at holde til varmen. Der var hele tiden noget nyt at kigge på, små færger med regelmæssig afstand fragter biler og passagerer over vandet. Vi passerede under en otte til ti broer, som hver gang giver et lille sug i maven: kan vi nu passere under, uden at masten knækker…..? Et sted hang en ”hængefærge” under broen, pudsigt at se den. Rigtig mange ret store containerskibe fragter tonvis af gods gennem kanalen hver dag. Langs kanalen er der mange steder cykelstier/gangstier, folk der fisker og rullende kiosker, hvor der er mulighed lidt salg til sol og afslapningssøgende tyskere langs vandet.

Vi fik meget sol på den lange strækning til Brunsbüttel, hvor vi ankom ved halv titiden om aftenen. Den lille havn for ventende sejlskibe var godt og vel fyldt op, så vi fandt en bro lidt væk, som var helt gratis (og måske en lille smule forbudt..), hvor der oven i købet var el :-). Her lå vi i mere rolig afstand fra larmen fra slusningen og fik en god nats søvn.

11/7: Vi sov lidt længe og brugte formiddagen til at hente diesel og brød og overveje vores næste strækning. Det ville passe med tidevandet, hvis vi kom ud af slusen klokken ca. 14.30. Vi kunne desværre ikke komme på nettet og hente nye vejrfiler, men som vi huskede de sidste, vi havde set, ville vi kunne nå næsten til Delfzijl, før det blev lavtryksvejr. Så vi besluttede at springe Cuxhaven over i denne omgang.

Ved trettentiden lagde vi os i venteområdet sammen med en del andre både. Slusningen gik fint (nu havde vi jo prøvet det før.). Det var gråvejr lige til Cuxhaven, men så klarede det op og blev fint solskin resten af dagen. Der var megen trafik og kraftig strøm med tidevandet, så det krævede en del opmærksomhed. Mens skipper passede sejl og motor, fik jeg bikset en varm aftensmad sammen. Der var ikke megen vind, men genuaen og en del af tiden også storsejlet støttede farten, så vi somme steder gik 8 knob. Vi var enige om at komme så langt så hurtigt som muligt. Og det var godt det samme, for først på natten mens John hvilede sig, blæste det op, så jeg måtte kalde ham op, for jeg kunne ikke hale genuaen ind selv. Blæsten blev fulgt af masser af tordenvejr. Lyn næsten hvert sekund over en periode på flere timer, heldigvis ikke lige over os, og masser af regn!

John tog nattevagten i mørket og regnen, flot. Hen under morgenstunden overtog jeg vagten, så han kunne få en velfortjent lur. Der var pæne dønninger ind agten for tværs, så vi var blevet noget trætte, da vi efter en 30 sømil lang indsejling anduvede Delfzijl. Det var nemt at få en plads i Neptunus Marina, hvor vi ligger i vugge, nemt at fortøje. Der var ikke umiddelbart toilet og vand på grund af ledningsbrud, men ved halv syvtiden kunne vi komme i bad, uanset om vi trængte eller ej.

Holland - Delfzijl

12/7: Vi er lidt trætte, så det der med dage og datoer går der lidt fisk i. Vi har nu betalt havnepenge 15,80 Euro incl. strøm, internet og bad. Rart igen at kunne se ud i verden og dele vores oplevelser.

Vejrfilerne som vi downloadede i Marstal så ud til at holde rimeligt godt. Har lige downloaded nye vejrfiler. De ser noget blandede ud. Masser af vind og regn i store mængder. Men nu skal vi til at være kanalskippere, så betyder det ikke så meget.

I morgen tager vi en overliggerdag og får hvilet lidt ud efter nogle hårde døgn ved roret. Vi skal også kigge lidt på byen og være turister. Hvis vi skal komme med et lille opstød, så er det al den motorsejlads. I nat døjede vi begge lidt med søsyge. Ikke noget alvorligt men vi skal lige tillægge os søben... I dag da vi gik i land blev det lidt en sjov oplevelse. Hvis folk så os på gaden må de tro vi er lidt berusede. Gerda måtte sætte sig ned i badet for brusekabinen kørte noget rundt. Det meste af nattens sejlads foregik med vinden ind agten for tværs (skråt bagfra) og det giver en del rullen i båden. Bølgerne var 3-4 meter høje. Ikke noget voldsomt men nok til at påvirke vores balancesystem - både under og efter sejladsen.

Et vigtigt hint: Vi har købt Reeds Nautical Almanac. Den er bare guld værd. Her finder du en masse uvurderlige informationer om de enkelte lande, navigation, tidevand o.m.a. Køb den som den første bog!!

Billederne er vi bagud med. Vi skal ha dem gjort mindre inden vi uploader dem. Håber vi når det de næste par dage.


13/7: Vi er kommet lidt til kræfter igen efter en overliggerdag. Men det betyder ikke at vi har ligget på den lade side. Der er blevet vasket til den store guldmedalje, handlet ind og hentet diesel til vores ”motorbåd”...

Vi besøgte den lokale turistinformation, hvor de talte dårligt engelsk, vi har handlet obligatorisk litteratur på Hollandsk, for det kræver myndighederne.. Ud over det så købte vi en bog om stående masterute som turen ad kanalerne hedder. Det betyder at vi kan sejle ad en rute til Amsterdam uden at afmontere masten - som visse andre. Vi besøgte en boghandel ikke ret langt fra havnen, der hedder Davids Maritime i Landstrasse (det er gadenavnet). Han er en flink fyr og har næsten alt i kort og bøger.

Vi har cyklet en del rundt i Delfzijl. Det er på mange måder en pæn by, men måske også for pæn. Alt er pænt rent og velorganiseret. Der er bygget mange nye huse og der er godt gang i byggeaktiviteten. De hollændere vi har mødt er flinke mennesker, der hilser pænt og er flinke og imødekommende, med undtagelse af den krøllede rengøringsdame på haven. Hun er en sur gammel kvinde... I går var vi ude at spise på en pizzarestaurant og da vi skulle hjemad så væltede regnen ned. De flinke mennesker lånte os en paraply og den var vi oppe og aflevere i dag. Vi fik den bedste købepizza som vi nogensinde har fået. Den var stor og smagte fortrinligt. Til sin store fortrydelse måtte Gerda give op på halvvejen.

Vi var ude og kigge på den sluse som vi skal i gennem i morgen på vej til Gronningen som er vores første stop. Vi har fået at vide at der er en sand invasion af mennesker i Amsterdam. Det har vist noget med fodbold at gøre. Så vi er blevet rådet til at trække den et par dage.

I marinaen er der fine vaskefaciliteter. Det koster 10 Euro for 4 vaskemønter. Det er samme type som der bruges mange steder derhjemme i badeautomaterne. Der er 1 rille på den ene side og 2 riller på den anden side. Ofte kan de købes for en flad femmer derhjemme... Vi havde et par stykker i overskud som Gerda har brugt til tørretumbleren - hun har vaske vores hovedpuder, så det bliver en ren fornøjelse at komme i seng i aften.

Til slut et lille suk... SD kortet fra vores kamera er gået i udu, så alle vores billeder fra første del af turen er røget sig en tur. Computeren kan ikke læse kortet. Har du evt. en løsning på det problem hører vi gerne fra dig.

Tidevandet mærkes tydeligt her. Der er op til flere meters forskel på flod og ebbe.


14/7: Vi afsejlede Delfzijl kl.9.15, nyvaskede og med rent tøj, og ikke mindst mod på at sejle kanalsejlads. Vores debut som slusemestre fik vi i Zeesluizen. En stor sluse men det gik rigtig fint. Efter at have passeret 5 broer bagefter kom vi til byen Groningen, den med de mange broer. Sådan føltes det i hvert fald for os utrænede kanalsejlere. Broerne kom som en haglbyge i rap.

I vores bog “Staande Mastroute” er der anvisninger på de forskellige broers åbningstider, men ak vores hollandske rakte ikke til helt at gennemskue dem. Vi lagde til et sted og spurgte en ung hollandsk kvinde, om hun ville hjælpe. Som alle andre hollændere, vi har mødt, var hun hjælpsom og imødekommende, så snart kunne vi gennemskue anvisningerne. Efter en 6-7 broer, som udfordrede John som skipper, lagde vi til og fik os en mad.

Broerne har lukket 1½ time fra kl. 16, så vi troede lige, vi kunne snige os igennem den sidste 15.50, men brovagten lukkede ikke op... så vi strandede i udkanten af Groningen i de 1½ time, der var pause. Bagefter fik jeg min ilddåb som kanalskipper, selv om jeg ifølge reglementet ikke må sejle uden Flodskipperbevis. Klokken 18.40 fik vi ved en bro et hint fra de modsejlende skipper om, at der var varslet stormvejr til at starte om en time. Vi snuppede en bro mere og lagde os til rette på ventepladsen efter broen og gjorde klar til det helt store uvejr. Stedet hed Wierumerschouw, der var 4 huse. Der var unge mennesker på bredden, som badede og hyggede sig med musik, og på den anden kanalbred gik får ned til vandet og græssede. Hyggeligt sted at overnatte! Vi snakkede lidt med de unge og en dame, som boede i nærheden, hvis mand var norsk, og som ofte havde været på ferie i Danmark. Hun tilbød sin hjælp, hvis der var noget, vi havde brug for, og i det hele taget var vi velkomne!

Uvejret blev ikke så slemt som frygtet, stærk regn en lille tid, lidt torden og lyn, og så var det værste ovre. Hele dagen havde vi haft en del vind, så det kom ikke bag på os. Vi kom først til at spise til aften ved 21-tiden, og klokken blev mange, inden vi kom i seng.

!5/7: Vi var klar til afgang ved 9-tiden om morgenen; men ak og ve: startproblemer..... Alt op fra kistebænken (og jeg vil love for, der er stuvet meget), John ned til batterierne og måle...så tøf, tøf, tøf gik motoren i gang. Vi må nok se i øjnene, at startbatteriet er ved at skulle på pension. euro ud af kassen.

Vi fik en meget spændende sejlads, til tider lidt for spændende, for ofte stod dybdemåleren på 0,0. Det er meget, meget lidt vand at sejle på. Og afstedkom en snak om, hvor dybt vi ligger, og hvor meget unødvendigt, vi har slæbt med. Til gengæld var der masser af vind til vores motorsejlads-14 meter i sekundet målte vi en enkelt gang med et gennemsnit på 10. Så er det med at holde opmærksomheden på sejladsen. Heldigvis er bunden af mudder og uden sten, ellers havde kølen fået skrammer. Gad vide om bundmalingen er blevet slidt af :-). Landskabet er smukt og fladt, med dyrkede marker helt ned til kanalen. Fuglene sang, og der var smukke blomster og græsser. Ind imellem så vi en mølle, og vi lagde mærke til de store landbrug med husenes karakteristiske meget store tagflader.


I Dokkum gjorde vi holdt, for broen blev ikke åbnet, der var også kun 10 minutter til pausen, så det kunne nok ikke betale sig.... Mens jeg benyttede lejligheden til at proviantere lidt, havde havnefogeden fået øje på os. Han var ved at ville opkræve havnepenge, for en bro længere fremme var ved at blive repareret, så vi kunne ikke komme videre alligevel. Heldigvis fik vi ham til at undersøge, hvor langt de var kommet med arbejdet. Det viste sig, at broen var færdig, og vips åbnede broen sig og vi kom igennem. Det forklarede den store ophobning af både i byen; de ventede alle på at komme videre, så der var god trafik efterfølgende. Ikke alle skippere er lige hensynsfulde og dygtige til at manøvrere, og det fortalte John dem lidt om ind imellem.

Vejret var overskyet, med dryp af og til, masser af vind; men heldigvis gik de fleste fronter uden om os. vi sejlede om kap med broernes åbningstider, lige til vi nåede Leeuwarden.

Vi forsøgte at finde en “rasteplads”, men vores dybde forhindrede os i at kunne lægge til. Den sidste plads lidt inde i Leeuwarden forsøgte vi os med og var lige ved at sidde fast på bunden. Først var vi sejlet forbi den, så vi måtte vende, da vi besluttede os til at forsøge denne sidste plads. I forsøget på at vende i kanalen fik vi lige skovet det øverste af en hængepil med forstaget. Jamen de hollændere kan da også bare studse deres træer J. Så nu er skipper omdøbt til Buskrydderen. Heldigvis skete der tilsyneladende ikke noget med forstaget. Vi måtte sejle helt hen til den første bro ind i Leeuwarden og lægge til ved bredden trods betænkeligheder ang. dybden. I den anden side af kanalen var der fortøjningspæle, men også store træer, og vi havde ligesom fået træer nok for den dag. Undervejs havde jeg forberedt en del af middagen, så det var nemt at gøre den færdig. Vi havde sejlet i 10½ time, så skipper var træt og jeg med.

16/7: Broen åbnede klokken ni, og så var vi klar til dagens sejlads fra Leeuwarden. Ganske som frygtet sad båden fast, så John, den stærke helt, måtte i land og bruge alle sine kræfter for at få os løs, og det lykkedes ham heldigvis. Solen skinnede fra morgenstunden, men blev snart afløst af gråvejr, blæst og enkelte dryp, men også solstrejf. Sejladsen gik fint, vi sejlede nærmest i konvoj gennem byen og mere eller mindre mod Lemmer. Vi fulgtes med en hollandsk familie med humor. Skipper ville gerne vise vej og sejle forrest. De sejlede far, mor og to teenagepiger med højt humør og sang. Dem fik vi lidt sjov med undervejs Skibet hedder Obelix: Det er nok opkaldt efter tegneseriefiguren. Der var en stor lighed I formerne...

Vi ankom til Lemmer kl.16.45. Vi lagde os I Yachthaven Iselmar. Det er en af talrige havne I Lemmer. Pladsen koster 14,10 Euro per overnatning. Vand koster 0,5 Euro og el koster 0,5 Euro/Kwh. Det betales med mønter. Badet koster gratis og det nød vi i fulde drag. Gerda fik næsten svømmehud mellem tæerne af det lange bad... Nu er vi rene og velduftende.. Underligt som ens grænser ændrer sig medhensyn til badning.

Hvis vi skal komme med nogle overordnede betragtninger om flodsejlads ind til nu, så er det en hyggelig form for sejlads. Men der er også en del at se til. På grund af den lave vandstand, der hvor vi har sejlet, så kræver det nogen opmærksomhed. Mange gange har vi mærket kølen køre hen over dynden I bunden og 4-5 gange har vi næsten siddet fast. Vores normale dybgang er 1,85, men vi stikker mindst 10 cm dybere. Hollænderen som vi snakkede lidt med undervejs siger at dybden er garanteret 1,95m.

I princippet har vi ikke haft brug for at gå I havn. Langs kanalerne er der masser af gratis overnatningssteder i den smukke natur. Strømmæssigt (el) har vi generet masser af energi under motorsejladsen. Når vi har ligget stille har enten vindgeneratoren eller solpanelet klaret ærterne. Problemet med startbatteriet er jeg lidt usikker på. Skal undersøge det nærmere senere. Som sejler ærgrer det mig at skulle køre for motor og fyre diesel af. Men det går ikke uden. Dieselen koster omkring 1,12- 1,23 Euro. Vi har stort set kørt for motor det meste af vejen. Enten havde vi modvind, ingen vind eller rigtig meget vind...


17/7: Lige nu står vi med computeren på en affaldscontainer i en af nabohavnene og hacker os på den nærliggende campingplads`s gratis internetforbindelse.

I morgen sejler vi til Amsterdam, hvor vi håber at kunne få plads i Marina Sixhaven, der ligger meget centralt i Amsterdam. Måske må vi vente til mandag morgen med at komme ind i byen????

Vejret har været blandet, i formiddag en del regn. Så vi benyttede lejligheden til at gøre praktiske ting indendørs. John er ved at undersøge, hvorfor startproblemerne den anden dag opstod, og jeg fik pakket julegodterne ned ude under sengehalmen i forskibet. Der blevet skruet godt til, så vi ikke bliver fristet til at kigge før december.

Gerda & John fra en container i Lemmer smiley.


Amsterdam

Kl. 18.30 ankom vi til Sixhaven i Amsterdam, hvor havnen er tæt pakket. Vi ligger midt i bassinet... Men er blevet lovet en bedre plads i morgen. Om formiddagen bruges tiden på at flytte rundt på bådene. Vi kom til at ligge bag en dansk båd Dana fra København, med John som skipper. Ham fik vi lige en hyggelig snak med inden han skulle til lufthavnen og hente en ny gast. Hans 2 dage gamle gast er blevet kørt ned af en cyklist og er blevet transporteret hjem til DK for videre behandling. Er der nogen der sagde sygeforsikring??? Hans forsikring (Europæiske) ville ikke dække omkostningerne. Så vær lige omhyggelig med det punkt inden afrejsen.


Vi har lige været oppe ved havnemesteren og betale 90 Euro for en uge. Man betaler for 6 dage og får den sidste gratis. Dagsprisen er 15 Euro incl. vand, bad, el og internet. Så nu har vi en uge i Amsterdam. Vi har ikke planlagt hvad vi vil se. I morgen går vi på turistbureauet og undersøger mulighederne.

Sixhaven er ikke en moderne havn med moderne faciliteter. Den virker noget slidt, men den har en hel central beliggenhed. Den ligger lige overfor hovedbanegården. Der går gratis vandbusser over på den anden side af kanalen.

På turen hertil sejlede vi igen for motor, for vinden, strøm og bølger var direkte imod...


19/7: Første hele dag i Amsterdam. Formiddagen gik med at flytte både rundt. Vi fik en go plads i en bås , hvor vi ikke bliver overrendt af andre sejlere som skal i land J.

Vi fik snakket lidt med John fra Købehavn og hans nye gast Leif. Over middag blev der tid til et bad. Det var en noget speciel oplevelse. Inden man går ind i badekabinen skal vælge baderum og trykke på en knap, der svare til kabinens nummer. Så går man ind i kabinen og tager tøjet af. Derefter trykker man på en knap inde i kabinen. Så tændes vandet og der er ikke nogen slukknap eller reguleringsmuligheder… Hvis du er rigtig uheldig eller langsom, så er der lukket for det varme vand… Hvis du så vil en tur til, så er det udenfor kabinen og trykke på knappen igen…

Efter badet fik vi hilst af med John og Leif, der drog af sted. Dem får vi måske hilst på senere da de skal nogenlunde samme vej som os..

Senere hoppede vi på cyklerne og cyklede hen til vandbusserne(gratis), der fragtede os over til hovedbanen. Vi besøgte først turistbureauet, hvor vi købte et bykort over Amsterdam. Derefter vovede vi os ud i trafikken. Det er godt nok cyklernes by… Der er mange af dem og de kører noget vildt. Så vi følte os ligesom bønderne, der kommer ind med 4 toget. Der er rigtig meget at se på i Amsterdam. Vejret var helt fantastisk, så vi cyklede lidt rundt på må og få. Senere fik vi den ide at vi måske kunne få fat i en ny skærm til Gerdas mobil. Vi gik ind i en forretning og spurgte os for. De reparerede ikke selv men henviste os til et andet sted. Op på cyklerne og af sted. Efter en lang tur fandt vi stedet. De skulle ha 125 Euro for en ny skærm… Det er knap 1000 kr. Det ville jeg ikke betale. En ny tlf koster 160 Euro, så det kan ikke svare sig. Da jeg spurgte hvad en ny Nokia 5800 kostede kikkede han på mig og sagde at dem havde de ikke og i øvrigt var det en gammel telefon. Vi havde købt den i marts måned i DK… Nå men vi fik set en del af Amsterdam på den bekostning.

Kulsæk: Hen ad aften var det meget varmt nede i båden. Så var det tid til at teste Gerdas kulsæk. En kulsæk er en vindpose som bliver hængt op over lugen og som fanger vinden og sender den ned i båden. Den funger, hvis der er vind. Kulsækken var et af Gerdas syprojekter. Den er syet i tynd pilotnylon. I morgen vil vi tage et billede og uploade det.

Internetforbindelsen i havnen er af meget svingende kvalitet. Men i aften lykkedes det med hiv og sving og mange afbrydelser at få en dejlig snak med Sille over Skype.

I morgen har de igen lovet godt vejr, så vi tror vi kaster os ud i en ny cykeltur.

En stor tak til alle de søde, rare, intereserede og tossede mennesker, der skriver i gæstebogen. Tusind tak for det.. Det er vi rigtig glade for, men vi kan desværre ikke besvare alle personligt... Vil du gerne ha svar på et spørgsmål, så send os en mail og vi vil besvare den så hurtigt som muligt.


20/7: Vi vågnede op til endnu en meget varm dag. Tog den med ro og slappede af ved at nyde livet i havnen, snakke lidt med andre sejlere og gøre klar til bytur. Vi kom af sted ved totiden og tog færgen over til Banegården. I dag cyklede vi en lidt anden vej for at søge efter en adresse, vi var blevet anbefalet ang. telefonservice. Men det viste sig at være en forkert adresse. Til gengæld fandt vi et lille marked med en masse frugt/grønt/blomster og alskens tøj. Der vi købte noget godt mørkt brød hos to søde bagerpiger, der snakkede fint engelsk. De viste os på vores bykort, hvor vi kunne finde et rigtig stort marked, kaldet Albert Cuyp Markt. Det er en meget lang gade med marked hele vejen igennem. Gaden hedder sjovt nok Albert Cuypstraat, og ligger i kvarteret kaldet "De Pijp". På markedet følte vi os nærmest hensat til Sydeuropa: udbudet af varer var meget lig de markeder, vi har været på langs Gardasøen.

Menneskevrimlen var broget i nationaliteter og mere farverigt klædt, end vi er vant til på en odenseansk gade. Her er mange mennesker af afrikansk oprindelse, og asiaterne er også handelsmænd her. Efter at have købt grønsager og frugt ind cyklede vi tilbage til Sixhafen ved 18 tiden.

En af de ting, der slog os, når vi kikkede på husene, var de stænger, der stak ud næsten oppe ved taget. Så kom vi i tanke om, at vi havde set nogle mennesker med en talje, som de brugte til at løfte ting med. Så vi går ud fr,a at de bruger dem til at løfte ting op i lejlighederne via taljer... Se et af billederne.

Inden vi tog på bytur i dag, havde et kæmpe stort krydstogtskib lagt til kajen, så vi kunne se det fra vores havn. Da vi kom tilbage, afsejlede det, og vi fulgte synet fra vores lille skib: der var ufattelig mange etager, og dens længde fik os til at undre os over, hvorvidt den kunne være i kanalen.

I aften slapper vi af på skibet med læsning og computerne. Det er lummert vejr, så vi får sikkert den varslede regn senere. Vi har ind imellem problemer med at sende mails her fra Sixhaven. Vi har oploadet nye billeder i formiddags.

20/7: Hjælp!!! Søges. Vi har problemer med at sende mails fra vores computere. Vi kan godt modtage mails, men vi kan ikke svare på dem. Svaret vi får er at programmet ikke kan få kontakt med serveren. Har du et kvalificeret bud må du gerne melde ind. Vi anvender 2 forskellige mailprogrammer på 2 forskellige computere. Outlook express og Windows Live Mail. Det er samme svar vi får på begge computere.... OBS. De har virket i DK begge 2

Efterskrift: Du skal tjekke med din mailtjeneste, hvilken server og hvilken port, der skal anvendes.

Lige nu får vi lige en sundowner. Det er en opskrift som vi fik af John som lå ved siden af os. Opskriften er : 2/3 øl og 1/3 cola. Det er en forfriskende sundowner J.


23/7: De sidste par dage har vi slappet af om formiddagen og ladet os underholde af omrokering af både i havnen. Der er hver dag en stor udskiftning af både i den lille havn, og desværre kommer der en del store/kæmpestore motorbåde ind og ligger på tværs i Sixhaven. Vi har været en del

generet af en kæmpe hvid motorbåd for enden af vores hæk, som dækkede helt for udsynet. Ubehageligt at føle sig lukket helt inde på den måde. Der er heller ikke lige plads til noget privatliv, da de sidder og kigger ned i cockpitetet til os.


Vi har cyklet meget rundt i Amsterdams smukke gader langs små og store kanaler. Rigtig mange steder er der blomster i kummer, spande eller en lille stump jord. Træer er der masser af langs kanalerne, så byen fremtræder grøn, trods det at lyset har svært ved at nå ned i de mange smalle stræder. Husbådene er også pyntet med planter og blomster, så selv om mange er gamle og trænger til en kærlig hånd, så er det rigtig hyggeligt at se på.

Der er rigtig mange mennesker overalt på gaden og rigtig mange cafeer, hvor folk nyder en forfriskning, mens de snakker og kigger på livet omkring dem. Vi har nydt at sidde på en bænk på pladsen ved Paladset og kigge på vrimlen af mennesker, sanse med øjne og ører de mange indtryk af mange nationaliteter, duer, forskellige sprog, der bliver talt. Vi har mødt lirekasseteater, gademusikanter af mange slags, folk der er klædt ud som f.eks. Manden med leen, Dark Vader, heks, Scarry Mowie osv. vi har cyklet rundt for at finde bådudstyrsforretninger, men ikke fundet nogen. Til gengæld har vi så set noget mere og andet af Amsterdam end blot de almindelige turistgader.


Vores naboer på den ene side i havnen de sidste par dage er fra Ålborg, Inger-lise og Poul fra det gode skib "Evanna". Vi har snakket en del med dem, og som det er sædvanligt blandt sejlere med smag for langturssejlads, er der rundhåndet delt ud af tips og informationer om udstyr, vejr og sejlads
J. I aftes spiste vi sammen og fik en rigtig hyggelig aften i godt selskab. Her i formiddag sagde vi farvel til dem, for de var på vej hjemad efter ferien. Sådan vil der sikkert komme rigtig mange goddag´er og farveller på vores rejse. At sige farvel kan for nogle mennesker føles vemodigt, men det bliver det kun, hvis man har fået betydning for hinanden, så for os er det okay, det føles vemodigt. Selv om man ved, man snart skal sige farvel igen, er det vigtigt at holde sig åben for nye mennesker og kunne være i, at der er blandet vemod i samværet. Hvis man ikke vil være sammen med vemoden, men lukker af, mister man kontakten til sig selv.

På vores anden side ligger en båd med Littauisk flag. Meget slidt og forsømt båd. Vores første indtryk af menneskene ombord var, at de ikke var interesserede i kontakt, men alligevel faldt vi i snak. Det viste sig, at de var på vej hjem til Littauen efter en toårig verdensomsejling. De var rigtig søde at snakke med, og delte villigt ud af viden og oplevelser fra en begivenhedsrig rejse. Da de var på vej ind ved siden af os, skyndte den hollandske båd, der ellers ville have været deres anden nabo, at forhale til en plads længere væk. Hvis vi havde bedømt folkene på den littauiske båd på deres båds udseende alene, havde vi mistet chancen for at den berigelse det var at lære nogle rigtig spændende mennesker at kende!

Vi har besluttet at springe England over på vejen sydpå for at nå over Biscayen før end beregnet. Mange har anbefalet det for at minimere risikoen for dårligt vejr hen over den strækning. Så som det jeg ud nu med prognoserne for vejr og vind, glider vi fra Amsterdam ud til Nordsøen og tager et langt stræk helst helt til Dunkerque. Et stræk på 144 sømil. Sagittaen ligger for dybt i vandet til, at det er den store fornøjelse at sejle gennem kanalerne. Så det dropper vi for denne gang.


24/7: Flot solskinsvejr med kun enkelte skyer. Vi har brugt dagen på praktisk arbejde: John har skiftet vores landstrømkabel til et kraftigere et og fyldt samledåsen op med silicone, så det kan klare det barske miljø i ankerbrønden (forhåbentlig). Nu har vi 24 meter elkabel + 25 meter forlængerkabel, så vi kan hente strøm langvejs fra. Desuden har han fastgjort selen i kabyssen, som går bag min lænd og holder mig fast i køkkenet, når vi sejler på styrbord halse. Så kan det være svært både at holde sig fast og lave mad. Med selen på regner jeg med at få hænderne fri til at sørge for ordentlig kost ombord. Vi har også slået nogle ”knapper” i biminien, så velcroen bliver aflastet. Cockpittet er blevet skyllet over, og gulvet er støvsuget. Kærlige tanker til Johns familie for den gode gave i form af en støvsuger; den virker fint J. Der er også blevet vasket tøj, vasket op, købt ind og gjort rent.

Mens vi spiste til aften, fik vi et hyggeligt besøg af nogle andre danske langturssejlere, som også ligger i Sixhaven. Jens og Hanne skal også til Caribien, men selv om de har valgt en lidt anden rute end os det næste stykke tid, kommer vi nok til at møde dem igen J.

I aften har vi gjort klar til afsejling i morgen. Havnen er også i aften tæt pakket, så det bliver nok ikke klokken 9 som beregnet, vi kommer af sted. Men senest klokken elleve regner vi med at sætte kurs mod Dunkerque.

I forbindelsen med klargøringen, prøvede John at starte motoren. Det gik meget trægt. Så efter en gennemgang af systemet har John renset polskoene af (kablet fra batteriet til startmotoren). En så noget irret ud. Nu håber vi så, motoren spinder ved første forsøg i morgen.

Det næste stykke tid kan der blive nogle pauser i vores skriverier. Vi har hørt, det kan være lidt bøvlet med internet i Frankrig.