FTLF Logo

29/9-2/10: Vi afsejlede Lagos kl . 10.15 i flot solskin. Vi skulle mødes med Per og Susanne i Super ca. 15 timers sejlads ude på vej til Porto Santo. Der var ingen vind af betydning, men den smule der var, kom fra den rigtige retning, så jerngenuaen måtte holde for igen. Og den startede som en mis efter al Johns slid i går!

 Vi nød sejladsen i fulde drag, sad i solen på fordækket og snakkede, mens selvstyreren passede retningen. Vi blev underholdt af nogle delfiner, der kom forbi og legede med hinanden og skibets køl. Pragtfuldt!

 Ved middagstid var vinden øget så meget at vi kunne sætte sejl med udsigt til at få vores vindror i gang. Det har vi ikke brugt ret meget indtil nu. Vi var også spændte på, om det fungerede rigtigt efter sammenstødet i Nazarè. Men det viste sig at være rigtig fint, da vinden kom over 5 s/m, og det efterhånden blev stillet rigtigt ind. Herligt at undvære selvstyrerens brummen hele tiden.

 Når man starter en længere sejlads, er det vigtigt at have gjort sine forberedelser. Selvfølgelig skal skibet være søklar, og det kræver en konstant vedligeholdelse og af og til en reparation. Men også i forhold til forplejningen er det godt at have lavet mad klar til de første dage, så man ikke behøver at gå nedenunder så længe af gangen. Det tager lige lidt tid, før man får sø-ben, og det er kvalmefremkaldende at være nede i kahytten, når det gynger meget. Selv om man har gjort sit forarbejde med at hente vejrfiler, så man er forberedt på, hvordan vejret måske bliver, så ved man aldrig helt, om de holder stik. Jeg fik ikke brug for al den nemme mad, jeg havde forberedt denne gang, for John var noget småtspisende undervejs…

 Man skal finde ind i en dagsrytme med vagter ved roret, afløst af frivagter til at sove og slappe af i. Den første dag er man udhvilet og tager lidt lettere på, hvornår man har vagt. Men vi har undervejs fundet ud af, at det er vigtigt, at aftalerne om at bytte vagt holdes, så der kommer en døgnrytme. Vi har en tendens til at lade den anden sove lidt længere end aftalt, hvis vi selv har lidt overskud, og så skubbes systemet hele tiden.

 Ud på aftenen den første dag øgedes vinden, og bølgerne kom agten for tværs. Dønningerne blev større og større. Ikke rigtige store, men nok til at det føles ubehageligt i maven. Awareness danser rundt under påvirkning af vind og bølger i de retninger.

 Undervejs fra Lagos og ud til det aftalte mødested på 39.02999 N og 09.18.999 W havde vi kontakt over HF radioen hver hele time med Per og Susanne. Rigtig hyggeligt at snakke med dem igen. Efterhånden som dagen gik på hæld, nærmede vi os hinanden. Stor var vores glæde, da ”Su-per” dukkede op bag os. Vi havde forsøgt at tilpasse hastigheden og kursen, så vi ”ramte” hinanden, og det lykkedes ude ”in the middle of nowhere”. Fra det tidspunkt kunne vi se hinanden visuelt enten som en lanterne i natten eller hele skibet i dagslyset. Dejligt trygt at vide at de var lige dér i nærheden. Vi kunne også snakke sammen på den almindelige VHF og bl.a. høre, at de var heldige at fange en tun undervejs.

 På andendagen mistede jeg (John) så småt appetitten, efter det rullede en del. Vinden kom op på 12 m/s, og vi fik rebet ned på storsejlet og forsejlet (gjort dem mindre). Bølgerne gjorde det svært for vindroret at styre med vinden agten for tværs (skråt bagfra). Båden ville hele tiden styre op i vinden. Vi kunne ikke justere mere, så vi fik lidt afdrift i forhold til kursen. Men det holdt den til gengæld støt.

 Da jeg skulle i køjen efter aftenvagten var søsygen stigende. Jeg fik lige lagt mig på køjen, da kvalmen steg i ubehagelig grad, og jeg fløj ud af køjen og kastede op… Tilbage på køjen faldt jeg hurtigt i søvn. Godt et døgn herskede søsygen i mig og aftog herefter i takt med, at jeg fandt søbenene frem igen. Gerda var kun i meget ringe grad præget af søsyge. Vi har nogle ingefærpiller med, som vi begge har taget de første dage, og de har tilsyneladende virket på hende.

 Kort før solnedgang var der delfinshow forude. Der kom en kæmpe flok delfiner på tværs. Et helt fantastisk syn.

 På tredjedagen pillede vi storsejlet ned, da vinden løjede, og sejlet stod og slog, når vi vuggede i dønningerne.. Kort tid efter lød der et knald, og bommen lå igen på sprayhooden… Det lignede noget, vi havde prøvet før. Jeg fik surret bommen fast, og så var der dømt motorsejlads resten af vejen. Igen var vi heldige, at det skete i forholdsvis roligt vejr. Nu skal det bare laves ordentligt igen !!! I Lagos forsøgte vi at finde en løsning ,men det var ikke muligt på den korte tid, som vi havde til rådighed. Vi havde jo en aftale med Susanne og Per, der var sejlet fra Gibraltar - og desuden havde vi travlt med at få løst de startproblemer, som vi havde. Det ser nu ud til at være i orden igen. Tak til Ove fra Kertemine Marineservice, for de gode råd vi fik!!

 Søsygen er på retur, og jeg føler mig mere frisk, og appetitten er vendt tilbage. Over middag var det store badedag i cockpittet. Skønt med et bad efter et par dage i det samme tøj- dag og nat… Gerda prøvede noget shampoo og sæbe beregnet til saltvand, som var købt sidste år i Sverige, og det virkede fint efterfulgt af en afskylning fra Solar Shower (en pose med en sort side og en slange med bruser som man lægger på dækket i solen, og på den måde får varmt vand til bad). Det er nødvendigt at ferske sig efter et saltvandsbad, for huden kan ikke tåle al den megen salt.

 Watermakeren har kørt lidt under vejs og ser ud til at fungere, som den skal. For at undgå at konservere den skal den køre inden for 3 døgn. Ellers kan vi ødelægge højtryksfiltret, og det er en dyr omgang at skifte det! Så nu er vi selvforsynende med rent drikkevand- en rar fornemmelse.

 
2/10: Vi ankom til Porto Santo kl. 21.30. Det var et fantastisk syn at se øen i solnedgangen. Der kom lidt vind hen ad aftenen stik imod os, men ellers har der ikke været noget vind hele dagen. Motoren har kørt hele dagen. Vi kunne se, at vi ville komme ind omkring solnedgang, så den fik lige lidt ekstra omdrejninger, så det ikke blev helt mørkt, da vi anduvede havnen.

 Da vi kom ind i havnen til den lille marina, var der kun een plads tilbage. Susanne og Per lagde til først, og så lagde vi os uden på dem. Efter fortøjningen var det tid til at sige ordentligt go dag til dem. Vi havde haft radiokontakt under vejs, men det var rart at snakke med dem igen. Stor var gensynsglæden efter næsten 5 måneders kontakt gennem radio, Skype og mails. Nu var vi sammen igen. Det vi havde planlagt gennem flere år var pludselig virkelighed .

 Vi fik en sen sundowner og snakken gik… Vi brød op godt midnat, og vi var lidt trætte.. En skøn fornemmelse at ha nået frem til et mål, der krævede en længere sejlads.

 3/10: Vi sov lidt længe, og så var det tid til indklarering og havnekontoret. Det samme cirkus som i Portugal… Det er en træls omgang, men det skal jo klares. Den stakkels GNR betjent fik lige en omgang, da han kom med en bemærkning om at vi også skal udklarere når vi sejler videre. Jo det er cirkus Portugal…

 Turen var på 549 sømil og tog godt 83 timer. Vi har kørt 40 timer for motor.

 Havnen er noget halvgammelt l… men den har charme i kraft af al den langturssejlerhørm , der ligger over havnen. Lidt a`la Sixhaven i Amsterdam. Folk kommer kun her, fordi man har valgt det og ydet en indsats for det! Det er ikke et sted, man bare kommer forbi i rækken af havne på vej syd over. Hele læmolen er bemalet med logoer eller navne fra de andre langturssejlere, der har været her i mange tidligere år. Det er lidt skægt at se. Vi har taget billeder af molen, som kommer senere. I havnen er vi 4 danske både. Det er mange i forhold til, hvad vi har mødt tidligere.

 Efter badet (over middag) fik vi fundet cyklerne frem og efter en kop kaffe med Susanne og Per, cyklede vi sammen en tur ind til byen. Vinden var tiltaget op ad dagen og var oppe omkring 12 m/s. Men den var varm. Vi cyklede langs stranden, der bare er en Bountystrand, med azurblåt vand på den ene side og golde lavabjerge på den anden side. Solen skinnede, og det var ret varmt. Vegetationen er ret sparsom her. Det ser så meget anderledes ud, end det vi har mødt tidligere. Glæder os til at tage det nærmere i øjesyn.

 Byen er turistpræget og ikke ret stor. Men det er lidt uden for sæsonen, så der var ikke ret mange turister. Efter lidt søgen fandt vi et supermarked og fik handlet lidt ind til aftensmaden. Vi grillede og spiste sammen med Susanne og Per. De havde pyntet vores tallerkner var med flag, fordi det var vores 3 mdr.s bryllupsdag. Snakken gik livligt hele resten af eftermiddagen og aftenen. Vi brød op godt midnat trætte efter en rigtig dejlig dag.

 Inden jeg faldt i søvn fik jeg afsluttet ”Blekingebanden 2”, så det blev noget sent..

 4/10: I dag er det 3 måneder, siden vi forlod Odense. Vi har nu sejlet godt 3000 sømil i pølsevognsfart… Tiden er bare fløjet af sted, men det føles også som lang tid, siden vi forlod Danmark..

 I nat har det bæst og regnet en del. Så fik vi skyllet båden, der er fyldt med saltkrystaller efter sejlturen. Men båden skal nok lige skylles over i ferskvand alligevel..

 I dag skal pigerne på shoppingtur. Det er vist noget med nye bikinier eller badedragter… De azurblå bølger skal vist afprøves.. Vi har snakket om badeferie, siden vi forlod Danmark. Nu skal det vist afprøves.. Eller måske er det bare en go undskyldning for at slippe væk fra os mænd, som de har været tvangsindlagt til at være sammen med 24 timer i døgnet gennem de sidste mange måneder..- og omvendt. Det er dem vel undt!

  Jeg skal op på værftet for at se, om de kan lave det nye bombeslag. Ellers må vi bestille et hjemmefra og få det sendt til Funchal på Madeira.

 
5/10: I dag har vi været med bus på rundtur på øen. Turen tog 2½ tme med diverse stop undervejs.

 Lige nu arbejder vi med at komme til Madeira. Vejrudsigten for de næste dage ser noget hektisk ud på grund af resterne af en orkan, der er på vej hertil. Det er ikke en farlig situation, men vi vil gerne tage afsted, så vi har lidt mere at se på. Det er nok lidt mere interessant at blæse inde der... ;-). Vi beslutter os først hen op aftenen eller i morgen tidlig.

 Gerda er i gang med en omgang graffiti, som det er sædvanen når man besøger denne havn. Det kan I blandt andet se på de billeder som vi har uploadet herfra. Nu må vi se hvad vi kan bidrage med. Per og Susanne har været der med maling og pensler..

 6/10: Så er vi ankommet til Madeira. Turen herover gik godt om end at vi igen havde vinden det forkerte sted. På et tidspunkt var den godt 12 m/s og pæne store bølger lige imod. S vi valgte at gå ind i en lille marina på nordøstkysten, der hedder Quinta do Lorde. En af de dyrere havne, med dårligt internet… (2011 Nu giver de rabat til FTLF medlemmer)

 I dag har Carl Ove fødselsdag. Et stort til lykke fra os på Awareness. Glæder os til at høre fra dig :-)

 Vejret er et særligt kapitel lige for tiden. Resterne af en orkan kører noget rundt med vejret. Der er lortevejr på vej med regn og meget blæst. De sidste par timer har det øset ned, og himlen er grå og overskyet. Vi kommer nok ikke herfra den første uges tid. Så vi booker nok en uge her i marinaen. Så får vi lidt rabat.

 I den sidste tid har vejret været noget ustabilt. Vi nåede lige at komme herover, før det gik løs. Vi havde lidt dårligt vejr på turen fra Portugal, men slet ikke af den kaliber, der nu er på banen – og i det næste stykke tid. På Porto Santo regner det meget sjældent. Derfor er der så goldt i forhold til her på Madeira. Men vi har set regnen på Porto Santo…

 Marinaen i Quinta do Lorde er en del af et feriekompleks, men det er en tom spøgelsesby. Personalet er meget hjælpsomme og imødekommende. Vi meldte vores ankomst over VHF radioen, og straks kom der en gummibåd ud og fulgte os helt ind på plads. To mand tog imod på broen og hjalp med fortøjningerne - mens de jokede lidt. De viste os rundt og fortalte om stedets faciliteter. Alt virker professionelt – undtaget internetforbindelsen, der nok er noget af det værste, vi har oplevet her i Portugal.

 Nærmere følger når vi kan komme i gennnem…

7/10: I dag har vi været en tur i Funchal med den lokale bus. Turen tog knap 1½ time gennem snoede bjergveje. Gerda fik vist lidt hjertekvababelse på hjemvejen, hvor hun sad yderst og kikkede ud over kanten.. Først fik vi et kik på marinaen, hvor vi havde hørt rygter om at bådene lå i lag. Det var ikke tilfældet, men der var fyldt godt op i den lille marina, der ligger i forbindelse med havnen. Vi snakkede med en tysker, der fortalte at priserne var rimelige. Så hvis vi ikke har fået nok af Madeira, så går vi nok ind forbi på vejen til Canarieøerne. Busturen kostede 2,80 Euro (21 danske kroner) pr. person, hver vej. Det må siges at være ret billigt i forhold til Fynbus og andre danske selskaber. På turen fik vi set den østlige del af øen. Vi kom gennem mange små byer og fik set lidt afkroge som vi ellers ikke ville ha set, hvis vi kørte selv.

 Funchal ligger smukt op ad en bjergskråning og er en pæn stor by. De områder som vi har set, er ikke længere berørt af de voldsomme regnskyl, som Madeira fik i starten af året. Det medførte en række store skader rundt omkring. Marinaen i Quinta do Lorde ligger på indflyvningsruten til lufthavnen, og der kommer en del fly forbi i løbet af dagen. Så der må være en del turister på øen. Vi mærker ikke turisterne på den del af øen, som vi bor på.

I dag fik vi kun et lille indtryk af Funchal. Det er en blandet landhandel som resten af Portugal. Her er dog ret frodigt og der bliver vandet godt rundt omkring i de smukke beplantninger. Et af de mål, vi havde, var at finde et par sandaler. Per og Susanne var også på jagt efter sandaler. De har købt undervejs, men de holder ikke. Som den eneste fandt jeg et par. Ikke et ønskepar, men et kompromis. Udvalget er ikke ret stort set med mine øjne. Så vi må vente til Canarieøerne og se, om vi kan finde et ordentligt par. Det par som jeg fandt i en hyggelig gammel butik, hvor der sad 3 ældre par og hyggede sig, er ok, men de mangler lidt komfort. Men det var søde mennesker, der kunne snakke engelsk. Vi følte os sat 50 år tilbage, men hyggeligt det var det nu.

 Kort efter ankomsten til Funchal meldte sulten sig, så vi fik en hurtig frokost. Vi gik først lidt rundt i byen sammen og var lige en tur på turistinformationen og fik et bykort. Så ledte vi efter sandaler, mens Per og Susanne var søde at købe ind til aftensmad, og kl. 15.15 mødtes vi igen med dem og tog bussen tilbage. Det var den seneste bus, der gik tilbage til marinaen.

 Inden vi drog af sted var vi oppe og betale havnepenge for en uge. Det kostede 167 Euro. Man får lidt rabat, når man bliver en uge. Vi har valgt at blive en uge på grund af de dårlige vejrudsigter. Måske kan vi få lavet et nyt og mere solidt bombeslag. Det finder vi ud af i morgen, hvor jeg skal snakke med en lokal smed.

 I formiddags afleverede vi vores danske 5 kg BP gasflaske til opfyldning. Fredag eller mandag skulle de være retur igen. Prisen kender vi ikke endnu, men vi har brug for den til turen over Atlanten. Efter hvad de sagde i receptionen, kunne de fylde alle europæiske flasker.

 8/10: I dag har vi taget den med ro. Vi sov længe efter det tog et godt stykke tid inden vi faldt i søvn. Først var det rigtig gode nyheder hjemmefra og senere blæsten, der satte gang i tingene. Vi ligger stadig i udkanten af et vejrsystem, der nærmer sig med blæst og regn. Det sker med mellemrum. Her i eftermiddag fik vi en tur til - og i aften/nat kommer der en ny front forbi. Vi har været i gang med at sikre bådene i mod det forstående blæsevejr. Bådene vipper så meget som hvis vi var på søen i godt blæsevejr. Man kan næsten blive helt søsyg af alt det vipperi…

 Susanne og Gerda tog med bussen ind og handle i den nærliggende by. Bussen var dog en del forsinket, så turen trak noget ud. Vi fik besøg på båden af en smed, der skal lave vores nye bombeslag og han har lovet det færdig til tirsdag middag. Senere på eftermiddagen kom de tilbage med vores fyldte gasflaske, der blev leveret på båden. Flot service!!

 I forgårs brokkede vi os over det dårlige internet og i dag ankom der nogle teknikere, der skulle ordne problemet. De satte en ny router og antenne op. Men båndbredden er den samme dårlige som før. Nu kan vi få en sikker forbindelse, men netadgang er uændret dårlig fra skibet… Vi kan gå op i et lokale og logge på en anden server, med en lidt bedre båndbredde(hurtigere). Det kan bruges til at downloade informationer, men duer ikke til at uploade nye billeder med.. Så der bliver ikke uploadet nye billeder herfra. Godt men ikke godt nok, den dyre havneleje taget i betragtning, men de tog os alvorligt, da vi klagede vores nød. Desværre lukker lokalet kl. 20 lokal tid og netop der har mange brug for at kontakte familien via eks. Skype..

 I aften skal Danmark spille landskamp i mod Portugal. Det er de noget optaget af her. Jeg spurgte nogle af de lokale om de opfattede sig selv som portugisere eller mere lokalpatriotisk. Men de følte sig som portugisere. Så nu må vi se efter udfaldet af kampen i aften…

 9/10: Portugal vandt 3-1 fodboldlandskampen, så personalet er godt tilfreds… Natten var rolig efter en lidt stormfuld dag. Det eneste, der satte lidt vind i sejlene var de svenskere, der kom ind godt 21 tiden, da det stadig blæste en del. Kort tid efter blev det næsten vindstille. De fejrede ankomsten på behørig vis til godt ud på natten med deres hjemlands vemodige sange og en go portion alkohol… Det var nok lettelsen over at være sikkert i havn…

 Vi spiste igen sammen med Susanne og Per og bagefter var der videoaften. Det var ”Kellys helte” der stod på programmet. Desværre kunne Gerda ikke finde popcornene… Men det var igen en hyggelig aften.

 Som sejlere er vi meget optaget af og afhængig af vejret. Her på egnen hænger vejret sammen med vejret på Azorerne. På Azorerne får de i øjeblikket tæsk rent vejrmæssigt. Der befinder sig resterne af en Orkan og en del af den er på vej herned. Gennem de sidste 2 døgn har uvejret vokset sig større og større. En del af det er på vej herned og forventes at ankomme tirsdag/onsdag. Det betyder, at vi tidligst kan komme herfra torsdag, da der står en del efterdønninger, som kan være ret ubehagelige at sejle rundt i.

 Vores næste mål er Canarieøerne. Der er godt 2 døgns sejlads derned. Vi regner med at starte med de vestlige øer og så ende på Gran Canaria. På visse af øerne er der indført en turistskat på op til 8000 Euro for både. Det er specielt Gomera og Tenerife, der står i spidsen for det. Der hersker imidlertid en del usikkerhed omkring emnet. Det skulle være statshavnene, der opkræver denne skat. De private er ikke forpligtet til at opkræve skatten. Vi følger med på den engelske hjemmeside der hedder Noonsite.com, der er beregnet for langturssejlere worldwide. Det forlyder at skatten kun rammer både over 12 meter. Så hvis det er tilfældet, så er vi undtaget. Der laves mange krumspring rundt omkring for at få penge i de slunkne kasser inkl. Statskassen.

 I forvejen er vi jo optagede af havnepriserne. Hvis jeg omregner havneafgiften her til månedsbasis, så betyder det at vi skal betale godt 7000 danske kroner. Det er jo rigtig mange penge på et langturssejlerbudget – på groft regnet 12.000 danske kroner/måned. Så der er mange faktorer, der er i spil når vi skal vælge destinationer. Kort sagt: har vi råd til at besøge de pågældende steder?? Mange lande har besluttet sig til at sejlere er rige, så dem kan man bare plukke- og det gør de!!! På et senere tidspunkt vil vi fortælle lidt mere omkring økonomien bag langturssejlads.

 Men som sagt så er Canarieøerne det næste punkt på programmet. Vi påtænker at sejle til øen La Palma, der ikke skulle være så turistpræget som de andre. Men vi har ikke besluttet os endeligt endnu.

 Nu er badet og opvasken klaret, så nu må det være tid til en siesta. Ellers går vi hen og bliver helt stressede…- og desuden er det jo weekend!!

 Vi har besluttet at leje en bil, så vi kan komme lidt rundt på øen. Det bliver nok fra i morgen af. Den bliver leveret her på marinaen. Prisen skulle ligge omkring 31 Euro per dag+ forsikring, hvis man lejer over 3 dage. Men det skal vi lige undersøge nærmere. Som sagt ligger marinaen ude på Lars tynds… mark. Der er 15 minutter til den nærmeste større by i bil.

 11/10: I dag har vi igen været på tur i bilen. Gerda Skriver lidt om det i morgen. Vi regner med, at vi sejler videre onsdag, hvis vejret tillader det. Vejrudsigten er noget svingende. Enten går vi til Funchal og bliver der weekenden over eller også går vi til de Canariske øer. Vi har netop hørt fra John på Dana at de måtte returnere til Lagos, da de manglede 125 sømil til Porto Santo. Årsagen har vi ikke fået endnu, men det har nok været et for voldsomt vejr at slås med. De vejrudsigter som vi har set, har vist ret voldsom modvind og høje dønninger. Vi har nu hørt fra John. De var rendt ind i orkanen, med megabølger og hans gast var vist ret søsyg. De lå underdrejet et stykke tid, hvorefter de vendte om og tog tilbage til Lagos. Træls for Jer John. Håber snart vi ser Jer igen. Måske bliver det på Canarieøerne i stedet for her på Madeira. Vi ønsker Jer go vind, men I kommer nok til at kæmpe med det samme vejr som os..

 I går fik vi bilen som vi har lejet. Det er Renault med en alt for lille motor. Med Per bag rattet drog vi ud på tur. Første mål var Ponto Moniz, der ligger oppe i den nordvestlige del af øen. Der har de indrettet et havsvømmebad, hvor lavaen har indrettet nogle naturlige pools. De er så tilrettet lidt af mennesker. I går stod dønninger (6-8 meter høje)ind over stedet, så badet var lukket. Men flot så det ud. På vej derfra holdt vi ind ved en etnisk rigtig restaurant, hvor vi mente, at vi kunne få autentisk mad. Inden da havde vi ledt efter en bestemt restaurant oppe på bjerget, der blev sammenlignet med de Schweiziske alper. Da vi endelig fandt stedet havde den lukket… Så vi måtte nøjes med den anden rigtige restaurant… Det var ikke noget at skrive hjem om. Vi fik grillspyd med oksekød, som skulle være en lokal specialitet. På vej derop havde vi krydset øen gennem et bjergpas via en hurtigrute, der gik gennem en tunnel. 

På tilbagevejen kørte vi over et bjergpas, hvor der var en flot udsigt. Billeder bliver uploadet senere, når vi får en go internetforbindelse igen…

 På vej tilbage mod Funchal er der et udsigtspunkt. Cabo Girão. Det er Europas næsthøjeste skrænt, med en højde på 580 lodrette meter over havets overflade. Desværre kom der et par lavt hængende skyer i vejen og tog den flotte udsigt.. Men vi kunne godt fornemme, hvor højt vi var oppe.

 Klokken godt 19.00 var vi tilbage godt mættet af dagens mange indtryk og en dejlig dag. Turen havde vist, hvor forskellig øen kan fremtræde, men med det udgangspunkt, at den er meget frodig. Over alt, hvor der kan gro noget, så gør der det. Der er bl.a. bananpalmer og vinstokke over alt på øen, hvor vi har været. Lige nu bliver der høstet bananer.

 12/10: I dag er det søsters fødselsdag. Til lykke til dig Lise. Håber du får en rigtig dejlig dag, selv om du nok har været på arbejde i nat. Vi ligger stadig i Quinta do Lorde. Gerda, Susanne og Per er kørt til byen for at proviantere. Har lige downloaded en ny vejrudsigt. Den ser noget drilsk ud. Det ser ud som om vi får besøg af lidt orkanrester. Vi går til Funchal i morgen og afventer et vejrvindue så vi kan sejle til Canarieøerne. Vejret betyder at vi vil få modvind, hvis vi sejler de næste dage. I den vejrudsigt som jeg hentet er der også dårligt vejr på vej til Canarieøerne. Så vi skal nok hen midt i næste uge før vi kan komme af sted… Men de har det med at ændre sig fra dag til dag, så der er intet som er sikkert. I dag kommer smeden med det nye bombeslag. Så jeg skal ha monteret det, så vi igen kan være en rigtig sejlbåd.

 I går (11.okt.) var en dejlig udflugtsdag sammen med Per og Susanne. Vi startede med at køre til en lille by, Camacha, som er kendt for sine pilefletarbejder. Der var et stort hus med færdige kurve, møbler, pynteting i pil udstillet. I kælderen sad tre mænd og arbejdede med at flette. Det var ret imponerende, hvad der kom ud af de lange afbarkede pilegrene! Kreativiteten var stor, og specielt Susanne fik inspiration til sit eget fletteri. Vi fik en tår kaffe udenfor, og så fortsatte vi køreturen til en havn på sydvestkysten, der ligger ved Calheta. I Guide bogen står den beskrevet som en mondæn havn, men det mondæne kom vi til at gå forgæves efter. Der var godt nok en lille promenade med lidt butikker og et par restauranter, men at kalde det mondænt, var en stor overdrivelse. At give 25 Euro for en overnatning her var meget i overkanten. Men der var en forretning, der handlede med fiskeudstyr, så jeg fik købt et nyt blink med ”rokkehale” og plade foran. Den type er god at fange fisk, der går et stykke nede i vandet på.

 Efter den skuffelse kørte vi videre for at finde et sted at spise frokost. I byen Ponto do Sol fandt vi en lille restaurant, hvor de lokale spiste frokost. Her fik vi dagens ret i så rigelige mængder, at end ikke Susanne kunne spise op!!! Hvilket vi aldrig før har oplevet. Så vi var bange for, at vejrguderne ville hævne sig med lyn og torden i dag J. Den lokale restaurant-mutter var af den smilende slags, som gjorde sit til, at hendes gæster hyggede sig. Til den fyrstelige sum af ca. 14 Euro til sammen, fik John og jeg 2 x steak med pommes frites, ris, samt kogte ærter og gulerødder. Bagefter fik vi kaffe: John fik ”cheno”, som er espresso med mere vand, jeg fik ”cheniese”, som er espresso med opskummet mælk og lidt sukker (det smager næsten som cappuccino). Sådan en kop kan man få for én Euro her.

 Således godt mætte kiggede vi lidt på Ponto do Sols mange blomster. Vi fortsatte til Funchal havn for at tjekke ud, om der var plads til to både på onsdag. Der var lige knap så overfyldt i havnen, som sidste gang vi var der. På havnekontoret bookede vi to pladser og slentrede lidt rundt på kajen. Derefter kastede Per os frygtløst ud i Funchals tætte biltrafik og ved fælles hjælp blev næste mål fundet: ”Jardim Botânico”. En botanisk have som var anlagt på terrasser, som alle andre dyrkede jordstykker hernede. Det regnede ganske lidt, så mændene fandt hurtigt en lille café i haven, mens vi piger gik på opdagelse i planteriget. Der var rigtig mange spændende og kønne planter og blomster, og et sted stod gamle kaktusser adskillige meter høje tæt sammen. Andre steder var der lavet pergolaer med forskellige blomster med flotte farver, og overalt var der spændende palmer og fremmedartede træer. Vi kunne godt have brugt meget længere tid i haven, men det var sidst på dagen, og vi var godt mætte af de mange indtryk, dagen havde bragt os.

 På vejen tilbage fik vi handlet lidt ind i Machico, og så stod den ellers på afslapning og hyggeligt samvær om aftenen. Per og Susanne inviterede på Paella, så jeg fik min fiske/skaldyrslyst tilfredsstillet, mens John spiste friske boller med pålæg efter eget valg.

 Det har været rigtig dejlige dage i bil med mange fine oplevelser. Det har været dejligt, at Per har påtaget sig det ”spændende” hverv at være chauffør for os alle. Han har klaret de mange hårnålesving og stigningerne med bravur! Det tager noget energi at få fordøjet alle indtrykkene, så i dag har vi kun handlet ind, klatvasket tøj, og ikke mindst fået et nyt bombeslag sat på masten. Det kostede den nette sum af 97,75 Euro. Så nu er vi klar til at sejle videre mod nye oplevelser først i Funchal og efter et par dage videre til de Kanariske øer.

 13/10: Vi sejlede fra Quinta do Lorde kl. 9.15 kort efter morgengry. Vi havde vinden i mod os noget af vejen mod Funchal, men der var dog et stykke tid med bidevind, hvor forsejlet hjalp os. Det var en flot tur i solskin langs kysten af Madeira. Vulkanklipperne lyste rødligt i solskinnet, afbrudt af dybe grønne kløfter ind i landet. Jeg havde for sjov sagt til Per og Susanne ved afsejlingen, om vi skulle have fisk til aften, så jeg smed snøren ud med mit nye ”rokke-hale-blink”. En times tid før anduvningen i Funchal, da jeg hev snøren ind, var der bid! Det er rigtig svært at mærke på snøren, om der er fisk på grund af den måde, blinket bevæger sig i vandet. Men jeg har fundet ud af, at jeg kan se det ved, at den ligger i overfladen, når jeg trækker den ind. Det var en temmelig stor fisk, der var kroget, så nu skal Per, Susanne og jeg have fisk til aftensmad J. Der skal nok komme fotos af den J.

 Vi var i Funchal godt kl.12 efter ca. 16 sømil og fik en fin plads ved siden af Per og Susanne. De bliver nok i Funchal en uges tid, mens vi har planer om at sejle videre mod Kanarieøerne om et par dage. Vi fik indklareret hos toldvæsenet og meldt vores ankomst på havnekontoret. Solen skinnede fra en flot blå himmel, så vi fik biminien op til at give noget skygge. På havnen ligger et vaskeri, hvor vi afleverede vores 60 graders vask. Det kostede den nette sum af 10 Euro(1 Euro/kg) at få vasket sengetøj og håndklæder. Resten havde jeg klatvasket i Quinta do Lorde. Efter ophængning af tøjet på båden, var vi klar til at cykle rundt og udforske byen.

 14/10: Så er vi kommet til storbyen igen. Der er meget liv på- og omkring havnen. Men der er ikke ret mange langturssejlere. Det er lidt skuffende. Men i går kom der et svensk par forbi, som vi havde mødt på Porto Santo. De lå nu i Quinta do Lorde, som vi forlod i går. De var på bustur til Funchal, og vi fik en kort snak med dem. Vi bød på kaffe senere, men de dukkede ikke op. Håber vi snart møder dem igen. Man skal relativt tidligt tilbage med bussen her fra Funchal.

 Havnen her i Funchal er ikke en af de mest moderne, vi har set. Den står i dyb kontrast til Quinta do Lorde. Bad og toiletter ligner noget fra forrige århundrede. Her finder man museumsgenstande som toiletter, der er et hul i jorden, med 2 trædeplader.. Badet er meget umoderne og dårligt vedligeholdt. Prisen er sjovt nok ikke umoderne, og de forlanger knap 25 Euro pr døgn. Internettet virker en gang i mellem som damen på havnekontoret lakonisk sagde.. De sidste 20 minutter har jeg forgæves forsøgt at få en ordentlig forbindelse med nettet, så jeg kan oploade dette. Lige nu giver jeg op og går i bad. Så kan det være, at jeg kan komme på igen, når jeg kommer tilbage…

 Gerda og jeg hoppede op på vores cykler og kørte lidt rundt i byen i går. Vi kiggede lidt på butikkerne og var en tur på apoteket efter lidt hovedpinepiller. Vi fik en kort snak med apotekeren. Han synes, at alt er dyrt på Madeira undtagen restaurantbesøg. Han fortalte, at et ganske almindeligt hus koster over 1 million Euro. Lønningerne er der imod lave set med danske øjne. Så det må være lidt bøvlet at bo her.

 På vej tilbage til havnen var der gang i den. En stor mængde unge mennesker festede løs. Jeg stoppede en af de unge og spurgte til, hvad der foregik. Han fortalte, at de var fra universitetet og var på rustur. Alt foregik ordentligt, mens de hyggede sig.

 Om aftenen fik de spist Gerdas fisk, hvilket de så ud til at nyde. Fiskekødet lignede lidt torskens, men smagen mindede mere om makrel. Den så ellers ikke ret køn ud med de store tænder, den havde i munden, da den var levende… Bagefter fik vi en lækker ret som Susanne havde kreeret. Den smagte dejligt. Sidst på aftenen kom der en omgang regnvejr, der har kastet vand af sig det meste af natten. Så vi trak indendørs og hygge snakkede resten af aftenen.

 På turen herned kom vi forbi lufthaven på Madeira. Den ligger på østsiden af øen. Den er anlagt ret specielt. Der er ikke ret meget plads på øen, så den er anlagt på en betonkonstruktion, der hviler på piller. Flot og specielt ser det ud

 Som det ser ud lige nu, så sejler Gerda og jeg lørdag morgen. Målet er Isla de la Graciosa nord for Lanzarote. Turen er på godt 270 nautiske mil og forventes at tage godt 2- 2½ døgn. Det ser ikke ud som om, der er ret meget vind sidst på turen, men det har det jo med at ændre sig. Men den del af det har været ret stabil det sidste stykke tid. Det får vi at se, når vi når frem.

 I dag skal vi rundt og kigge lidt på byen.

 15/10: Vi har følt os noget brugte indeni i går. Der har været mange indtryk at fordøje de sidste dage, og kroppen og sindet gør naturligt nok opmærksom på, at vi trænger til en pause. Så formiddagen gik med at ordne småting på båden og forsøge at være på internettet.

 I dag står den på praktiske opgaver inden afsejlingen i morgen tidlig. Vi skal ha strammet mellemvanterne, da vi synes, de er lidt løse(stålvirerne fra midt på masten og ned til dækket). Omdrejningstælleren er lidt ustabil, så den skal også lige kigges efter. Det er jo meget rart at vide, hvor hurtigt motoren kører. Per har lovet at gi en hånd med.

 Regnen har pisket ned hele morgenen. Havnen er helt brun af mudder, der bliver skyllet ned fra bjergene. Vi har hentet en ny vejrudsigt for turen. Turen er på godt 270 sømil og forventes at tage 2½-3 døgn. Søndag ser vinden ud til at falde, for så at dø ud, så den sidste del kommer nok til at foregå for motor. Det bliver bare værre, hvis vi udsætter afrejsen. Turen går til Graciosa. Det er en lille ø nord for Lanzarote. Der skulle være ret smukt efter de oplysninger som vi har fået. Der vil vi smide vores nye anker for at spare lidt på havnepengene. Den sidste periode har været ret dyr i havnepenge..

 Nu har vi også været på Madeira et stykke tid og trænger til lidt luftforandring. Det ku ha været hyggeligt, at følges derned ad med Susanne og Per, men de har valgt at blive et stykke tid endnu. 
Håber vi ser dem inden, vi sejler over Atlanten.