8/9: Vi er ankommet til Portugal
Vi er ankommet til marinaen i Viana Do Castelo. Nærmere følger. 10/9: Vi har besluttet at blive en ekstra dag. Så har vi tid til at kigge på byen. Lørdag morgen sejler vi imod Porto. De har lovet dårligt vejr lørdag eftermiddag og søndag.
I dag har den stået på shopping og sightseeing. Det har været strålende solskin hele dagen og lige nu er temperaturen omkring de 30 grader. Først besøgte vi et marked i byen hvor de havde alt muligt. Vi var heldige og fandt en ny gasbageovn, der er lidt højere end Omniaen som vi har i forvejen. Vi fik også skaffet os lidt gas. Her i byen er der flere steder, hvor man kan få BP gas. Vi har en fornemmelse af at flere mennesker her bruger gas til madlavningen. Her er rigtig mange isenkræmmere, som vi så derhjemme for mange år siden. Helhedsindtrykket her fører nogle år tilbage i tiden. Det virker lidt gammeldags. Folk virker afslappede og harmoniske – undtagen når man ser dem bag rattet af en bil. Tror også der er klasseforskel hernede. Vi ser en del fattige men også en del i store nye dyre biler.
Senere på dagen besøgte vi en kirke oppe på en bjergside nord for byen. Den ligger bare rigtig flot med udsigt over byen. Vi har taget nogle billeder som vi uploader senere.
Viana Do Castelo er en pæn stor by. Selve byen er en blanding af gammelt og nyt. Der er mange små gader med masser af forskellige butikker. Inde idet det hele er der små torve, statuer og gamle kirker. Det er grænsende til livsfarligt at bevæge sig rundt på cykel. Men det afholder os ikke. Så tager vi bare fortovet. Vi har mødt meget få cyklister. Vi bliver mødt med en stor imødekommenhed og hjælpsomhed. Vi har mødt flere der taler engelsk. Sproget læner sig op ad spansk eller omvendt. Men det er blødere i udtrykket end spansk, der er mere staccatoagtigt og hårdt.
Det koster godt 20 Euro at ligge i marinaen. Den er ikke ret stor. Badeforholdene er ok, men man skal hente nøglen på kontoret, hver gang. Det er lidt træls. For at komme ind i marinaen skal der åbnes en bro. Man kalder på kanal 9 på VHF èn . I denne tid er der meget lavvandet, så vi har flyttet plads til et sted med større dybde så vi kan komme af sted i morgen tidlig, hvor vi sætter kursen til en lille havn, der Leixoes lige nord for Porto. Så kan vi ta ind og se lidt på Porto, mens det er dårligt vejr.
11/9: Vi sejlede fra Viana Do Castelo kl. otte (klokken er så syv i Portugal) og nød den flotte solopgang på vej ud af havneindløbet. Vi havde medstrøm, så det gik stærkt. Da vi havde sat kursen mod Leixoes, måtte vi atter en gang konstatere, at vinden…… ja, du har gættet rigtigt, vinden var imod os, men heldigvis meget svag. Vi havde bølgerne ind skråt bagfra, så det blev en vuggetur. Men selv om solen skinnede, var det en kold morgen. Det var smukt at se på kystlinjen undervejs.
Vi var blevet advaret om, at der var mange fiskenet langs den portugisiske kyst. Det er ikke løgn! Det første stykke måtte vi ind imellem zigzagge en del for at undgå at sejle ind i net. De er afmærkede med meget små og lasede flag, som er svære at se på afstand. Da vi ikke ved, hvordan nettene er spændt ud mellem flere flag, er det svært at sejle helt udenom dem. Vi besluttede at sejle længere ud fra kysten for at kunne sejle en mere lige kurs. På flere tidspunkter flød der nogle store grønne planter i overfladen. Jeg forsøgte mig med at smide fiskesnøren ud, efter fisk forstås, men desværre var det eneste, der bed på en af de store grønne planter 🙁
Vi ligger nu i Leixoes lige uden for Porto. Byen og havnen er ikke kendetegnet for sin skønhed… Men det er let at komme ind til Porto. Den har vi tænkt os at besøge i morgen. Man kan tage bussen eller metroen ind. Igen er der kendte ansigter i marinaen :-).
Vi har et par gange haft vand på gulvtæppet efter en tur i hårdt vejr. Så vi troede, det var der, hunden var begravet. Da vi igen i dag havde våde gulvtæpper, da vi nåede frem, besluttede vi os for at undersøge sagen nærmere. Efter lidt søgen rundt fandt vi ud af, at det er impellerpumpen, der er utæt. Det er zimmerringene, der er slidte. Kan se at der er 2 stk. En på vandsiden og en på oliesiden. Lige her omkring er der ikke en Volvo Pentaforhandler. Prøvede at fylde den gamle pakning med fedt. Det hjælper, så længe motoren står stille, men ikke når den kører. Mit spørgsmål er: Er det problematisk at skifte zimmerringene selv? Kan zimmerringene skiftes uden at demontere lejerne på akslen?? Det er jo begrænset, hvad jeg har med af værktøj….. Løber der motorolie ud når jeg demonterer pumpen? Hvis du har nogle erfaringer, så hører jeg gerne fra dig hurtigst muligt. Motoren er en Volvo Penta 2003B. Hvis du kender størrelsen på zimmerringene, så kan jeg måske skaffe dem her omkring.
Mens John cyklede omkring for at finde reservedele, cyklede jeg efter proviant. Jeg cyklede langs en rigtig lang sandstrand med en bred promenade, og et godt stykke henne fandt jeg et stort supermarked, der havde åbent. Priserne er en smule lavere end i Spanien, og udvalget nogenlunde det samme. Jeg fik fyldt beholdningen af juice og brød op, og suppleret med lidt frugt og grønt.
12/9: I dag har vi været en tur i Porto. Det var en varm omgang med omkring 30 grader. Gerda ønskede sig varme – og det fik hun.. Vi tog metroen ind til Porto. Det tager ca. 40 minutter. Først skulle vi lige finde ud af det med billetterne. Vi købte 2 dagsbilletter. Det kostede knap 10 Euro. En ældre venlig portugiser forklarede os på portugisisk, hvordan vi skulle gøre. Vi klokkede lidt i det, idet vi troede vi havde købt en billet til 2 personer. Men det viste sig, at vi havde købt en billet til en person i 2 dage. Men det var en mindre fejltagelse… Metroen har nye togsæt, så det er ren fornøjelse at køre med. Vi havde taget cyklerne med, så vi var lidt mere mobile. Men der er en del bakker inde i byen. Så vi har fået dagens motion.
Varmen i byen var til at tage at føle på. Vi søgte ned i mod floden i håb om lindring, men luften dernede var også ret varm. Efter at ha fortæret Gerdas hjemmelavede madpakker med en flot udsigt, så måtte vi ha noget køligt at drikke. Det blev til flere stop undervejs for at få kølige is og drikkevarer. Vi var ovre på sydsiden, hvor vi benyttede en af de gamle broer over floden. Det er et flot syn. Langs bredderne ligger der gamle både med portvinstønder, der reklamerer for de forskellige portvinshuse, der ligger på rad og række på sydsiden af floden. Vi sprang prøvesmagningen over. Det var Gerda lidt utilfreds med. Er der noget med portvin og ældre damer???…. Når det er så varmt, kniber det lidt med energien. Det er lidt som et cykeldæk, hvor luften fiser langsomt ud. Men vi fik da et indtryk af byen.
Porto er på en og samme tid smuk og grim. Der er en masse flotte huse fra en svunden storhedstid, men dør om dør med dem ligger der saneringsmodne og faldefærdige ejendomme. Der er brede veje og smalle gyder. I de smalle gyder finder vi lindring for den bagende sol. Det er kun et overfladisk indtryk, vi fik, men den er absolut et besøg værd. Men måske er det lidt lettere, hvis varmen var mindre udtalt. Vi lægger lidt billeder op lidt senere.
Impellerpumpe forsat:
Tak for den respons som vi har fået. Skønt at mærke den opbakning og hjælpsomhed, som I stiller op med. Det glæder os rigtig meget. Vi har ikke fået svar på alle spørgsmål endnu. Efter nogle timers søgning har jeg fundet frem til følgende data på reservedele:
1 stk. O-ring: 11,3 x 2,4 mm (Volvo partnummer 925055-6)
2 stk. Simmerringe: 12 x 24 x 7 mm. (Volvo partnummer 833996-2)
I eftermiddags da vi kom tilbage her til byen, så kørte jeg lidt rundt for at finde mulige steder, hvor jeg kan finde delene. Jeg fandt et sted, som jeg vil besøge i morgen mandag. I marinaen fik jeg en lille snak med et yngre hollandsk par, der var i gang med at skifte motorophæng i deres båd. De har ligget her i 14 dage, hvor de har forsøgt at købe reservedele lokalt – Til sidst havde de opgivet og bestilt dem hjemme i Holland. Så de havde ikke meget optimisme i forhold til, at jeg kunne købe mine reservedele lokalt. Men det må komme an på en prøve i morgen. Motoren lækker stadig ikke, når den står stille. Det gjorde den, før den fik en omgang saltvandsbestandig fedt.
I skrivende stund sidder vi og nyder Carstens Chililakridser, som vi fik inden vi tog af sted. Vi har gemt dem og tager et par stykker ind i mellem. MUMS!! Tak til dig Carsten!! Hernede kan man (heller) ikke få lakridser som der hjemme. Vi laver lige lidt reklame- se www.lakrids.nu
13/9: En dag med praktiske opgaver… Klatvask i større stil (hvor jeg glæder mig til at putte i min egen vaskemaskine, som bare klarer det hele, mens jeg laver noget andet). Vandslange fra broen op i cockpittet og sætte tøj i blød i spande efter farve. Mens vaskepulveret gjorde sit arbejde, fik jeg gjort projekt ”slibe targabøjle og søgelender” færdigt. Vi var startet på turen her til Leixoes med at slibe søgelendere let for flyverust. Men det rullede/vuggede en del, så vi blev ikke færdige. Så var det i gang med at vaske tøjet, skylle i tre hold vand og til sidst vride og hænge op i den tørresnor, som John er sød at hænge op fra forstaget til agterstaget. Pyh ha hvor besværligt. Men da vand er incl. havneafgift, er det gratis. Og det kan vi langturssejlere godt lide!
Da hele cockpittet alligevel var blevet godt vådt af al det vandplaskeri, var det på sin plads at skure teaktræet med en gang sæbespånevand. Det blev ret flot (det trængte…), da det tørrede op. Og så blev vandtanken lige fyldt op, når jeg var i gang. Vandet er mere blødt end i Odense, lugter lidt af klor, men kan godt drikkes, selv om det smager bedst med saft i.
Mens jeg var beskæftiget med huslige sysler :-), cyklede John rundt i solen for at finde reservedele til vores impellerpumpe. Han havde afmonteret pumpen og medbragt den for nemmere at kunne forklare sit behov for indkøb. Men selv om han havde cyklet rigtig langt efter et Volvo Penta værksted, havde de ikke det nødvendige på lager, men ville gerne skaffe det hjem. Men det ville betyde mere ventetid her, og så spændende er Leixoes ikke. Vi ender nok med at bestille delene hjemmefra og få dem sendt til en havn længere sydpå. Det er også rigtig varmt i dag, så energien er dalet efter en lang cykeltur. Det krævede lige en Morfar for John.
Jeg fik lyst til at prøve en portugisisk brødblanding i min nye gasbageform. Den er lige en smule for stor til gasblussene, men ved at lægge ”understellet” fra Omnia gasbageformen under den store kunne det gå. Man skal lige prøve sig lidt frem med varmen for at finde det rigtige varmeniveau. Jeg var lidt forsigtig med at skrue op belært af den megen skurren, da jeg sidst blev for ”overmodig”. Jeg brugte hele pakken, et kilo, og tilsatte 6,6 dl vand som der står på pakken, for at se hvor stort brødet blev. Brødet hævede to gange og bagte i 3 kvarter, og voila så havde jeg et flot højt brød i en ring. Det fungerer.
Mens John hvilede sig, cyklede jeg ud langs stranden. Jeg soppede lidt i vandkanten og kiggede på badelivet. Så cyklede jeg videre ud til et stort supermarked og fik handlet lidt ind.
Vi sejler videre mod Figuera da Foz i morgen tidlig. Det er en tur på ca. 65-70 sømil, så vi skal tidlig afsted.
15/9: Efter en overnatning i Figuera do Foz er vi nu ankommet til Nazaré i god behold:-). Vi håber, vi her kan få skaffet de nødvendige reservedele til impellerpumpen. Nærmere følger.
I forgårs afsejlede vi fra Leixoes kl. 7.15 og solen var ikke stået op endnu. Vi var lidt usikre på, om der var mange fiskegarn uden for havnen. Det var der heldigvis ikke. Det var en af de strækninger, hvor der var meget få garn. Solen stod op til en flot dag med varme og solskin. Vind var der ingen af, men det havde de heller ikke lovet. Så hele turen (76 sømil) foregik med motor. Gerda var ude med snøren, men det var der ikke meget held ved…
Vi ankom til Figueira do Foz omkring 19.30. Havnefar stod på kajen sammen den lokale politietat. Ingen gjorde tilskyndelse til at give en hjælpende hånd, da vi lagde til ved ankomstbroen (beton). Havnefar kom dog ned og råbte, at vi skulle medbring pas og bådpapirer ved registreringen. Alt imens registreringen foregik, stod politietaten og gloede i en kikkert ud over havnen. Jo, der bliver passet godt på hernede. Mens vi registrede os færdig, kom der en anden båd ind. Vi hørte betjenten sagde, at nu kom Jacques Cousto ind. Han forbistrede sig til at gå direkte ind i havnen. Så kom etaten på arbejde og fandt en trillefløjte frem og fløjtede de formastelige syndere på plads. Der skal skam være orden på tingene!!
Da vi skulle sejle hen på den anviste plads, så ville motoren da bare ikke starte. Jeg tror, den var træt efter den lange dag. Nå men vi fik den vækket til live og kom på plads, efter at vi var blevet bortvist fra den anviste plads…. Som den lovlydige borger jeg er, gik jeg straks over på et andet kontor for at betale min havneafgift. Vi kom af med godt 28 Euro. Det var i øvrigt den samme person, som vi skulle betale til…
Kort sagt, så er det lidt af en nedslidt skodhavn, som jeg ikke frivilligt sætter mine ben på igen. Hvis vi skal sige lidt positivt, så var bad og toiletter rene… Prisen står ikke mål med kvaliteten!!
I morges stod tågen tæt hen over havnen, så vi kom først af sted godt 10 i formiddags. Da vi kom ud af havnen var der vind – og i den rigtige retning. Jeps, hvor det gik der ud af med godt 5 knob!! Men glæden var kort. Kort tid efter døde vinden ud, og motoren måtte igen på arbejde. Dagen har været lun, overskyet og med blid regn. En gang i mellem dukkede vinden op fra forskellige retninger, men aldrig fra NW som lovet. Hen ad dagen tiltog dønningerne, der kom ind fra tværs. Ikke noget vildt og voldsomt, men en konstant vuggen. Så hen ad eftermiddagen, gik Gerda ned og tog en lille lur.
Godt 17.00 ankom vi til Nazarè. Havnefar, der er af engelsk afstamning stod på kaj og lagde en god og gemytlig stemning. Vi fik lagt sikkert til, og han spurgte til rejsen. Da vi fortalte om den, fik vi straks lovning på en bedre måde at komme frem langs de portugisiske kyster. Kort efter vi havde lagt til, så dukkede den første øvrigheds person op. Det var en betjent fra imigrationsmyndighederne. Vi havde ikke tænkt os at imigrere, men der skulle være styr på, hvem vi er, og hvad vi skulle osv. osv. Men han var en sød og høflig mand. Han fik de ønskede oplysninger og ønskede os velkommen.
Så kom havnefar tilbage, og vi fulgtes ad til havnekontoret, mens jeg spurgte til ham og hans job. Jeg blev vist ind på et kontor, hvor der sad en yngre portugiser, der spurgte til det samme som immigrationsmyndighederne. Jeg luftede igen min irritation over al papirnusserriet til den stakkel, der lavede alt papirarbejdet. Han lyttede tålmodigt og prøvede at forklare systemet hernede. Jeg gav pænt hånden til afsked og ønskede ham en go dag.. Da jeg troede, at det hele var vel overstået, kom havnefar tilbage og jeg fik forskellige informationer – på papir- og oven i købet på dansk!! Så gik vi ud fra kontoret, og så troede jeg, at vi var færdige- men nej! Jeg blev ført rundt om bygningen og op på første salen. Havnefar ringede på en klokke, og en betjent åbnede døren.
Nu fik jeg besked på at komme indenfor, og havnefar skred sin vej. Jeg blev plantet i en stol ved et bord. Betjenten hentede en blok og en kuglepen. Så startede det store forhør forfra, og han skulle se alle vores dokumenter igen igen. På grund af god opførsel blev jeg løsladt 10 min senere som lovlig turist. Under forhøret fik han samme foredrag om, hvordan vi gjorde hjemme i Danmark, mens han tålmodigt stod for skud for min stigende irritation over alt det papirbøvl. Så nu kan vi frit bevæge os til næste havn, hvor samme cirkus gentager sig igen igen.. Jo, det kræver stor tålmodighed at være sejlende turist i det store EU…. En time efter vi kom ind, ankom John fra Dana. Vi hjalp ham med at lægge til. Senere inviterede Gerda på lækker onsdagskylling. Vi havde nogle hyggelige timer sammen med kyllingen og John.
I morgen vil vi forsøge at skaffe de simmerringe til pumpen. Havnefar har formidlet en kontakt til en mekaniker i morgen formiddag. Så må vi se, om det lykkes… Der er gratis internet i marinaen, så det vil vi benytte os ad til opdatering osv.
Marinaen ligger midt en fiskerihavn, der ikke er specielt køn. Der er godt en kilometer ind til byen. Der så meget hyggeligt ud udefra. Foran byen ligger der en stor badestrand. Det må vi se på i morgen, hvis der bliver tid…
16/9: Så er badet overstået, og dagen kan begynde. Hernede går tingene ikke så stærkt… Og i visse sammenhænge er det ikke så ringe endda. Lige nu venter vi på ham reparatøren, som skal hjælpe os med reservedele. Han skulle komme kl. 10 lokal tid. Det er nu godt en halv time siden. Så nu skal jeg op og gribe havnefar i skægget.
Hernede foregår ting på en lidt anden måde. Det er både godt og skidt. Nogle ting er meget mere besværlige. Eks. det med at skaffe ting til sin båd og havnemyndighederne. Ind i mellem kan jeg godt være lidt frustreret. Hvorfor så rejse ud, når det er så bøvlet. Ting skal jo ikke være som derhjemme, det er jo en af grundene til, at vi rejser ud. Men der er jo også bagsider af medaljen… Hjemme i Danmark har vi det godt, og det er let at få øje på, når man rejser ud i den store verden. Det er måske lidt svært at sætte pris på i dagligdagen, hvor det hele ofte er en selvfølge… Ting tager bare mere tid her nede – og ofte er havnepriserne helt horrible. Badet er på stedet er langt under dansk standard. Der kom mere vand ud af bruseslangen på uautoriserede steder end der, hvor det skulle. Rengøringen lader en del tilbage at ønske. Men det tager man vist ikke så tungt hernede?? Gerda siger, at det var pænt på dametoilettet… en ting er sikkert – der bliver ikke investeret ret meget.
Havde nok forventet en bedre standart i Europa. Når vi kommer til Caribien, vil det nok være anderledes. Måske bliver vi overrasket?? Det får vi at se til den tid. Så hvis du skal sydover, så sørg for at ha et godt lager af normale service- og sliddele med til din båd og motor med hjemmefra. Så sparer du en masse tid og bøvl på den konto. Jeg var nok lidt naiv, eller også havde jeg bare ignoreret de advarsler, som jeg havde fået hjemmefra…
Impellerpumpe fortsat: Så er simmerringene skiftet i impellerpumpen. Den anbefalede reservedelspusher tabte jeg tålmodigheden med og gik til en nærliggende forhandler. En venlig ung kvinde fandt hurtigt de 2 sidste simmerringe hun havde og 1 stk o-ring. ”læberne” på simmerringene var ikke helt identiske men det var bedre end den anden kunne diske op med efter en dags opfølgning. Da hun gjorde regningen op, måtte jeg hoste op med …. 3,06 Euro ~ svarende til 22,50 danske kroner. Jeg gik fortrøstningsfuld i gang med at få delene monteret og efter en times tid startede jeg motoren og testede pumpen. Det kørte som det skulle og nu er den igen tæt. Måske holder de ikke så længe, men jeg køber et par ekstra, når jeg får lejlighed til det. Så er vi forberedt, hvis de ryger igen. Desuden har jeg gemt de ”originale”, så jeg er sikker på at få de ”rigtige”. Nu har jeg brokket mig over havnepriserne, så kan jeg jo glæde mig over de lave reservedelspriser….
Nødvendigt værktøj til reparationen: låseringstænger (indvendig og udvendig), 13mm fastnøgle eller topnøgle, lille hammer, kærvskruetrækker og lidt saltvandsbestandig fedt. Pumpen kan demonteres uden, at der løber olie ud af motoren. Reservedelene har jeg beskrevet lidt tidligere.
Jeg har en manual og reservedelsliste i PDF format som jeg vil forsøge at lægge op på hjemmesiden, når jeg finder ud af, hvordan man gør det…
I morgen meget tidlig sejler vi imod Lissabon. Vi har ikke bestemt endnu, hvilken havn vi går til. Jo længere sydpå vi kommer, desto dyrere bliver havnepriserne.
17/9: Tidlig, tidlig morgen i Nazaré, al for tidlig viste det sig. Vi startede udsejlingen med at bakke og ramme en andens anker med det resultat, at vi har ødelagt vores vindror. Hvad der helt præcis er i vejen, er vi endnu ikke klar over. Det vil kræve en nærmere undersøgelse i morgen. Nå af sted kom vi i buldrende mørke og dis, så i fald der har været fiskenet foran os, har vi ikke været i stand til at se det. Jeg sad ude foran og gjorde mit bedste i mørket. Det lysnede så småt, men himmelen var overskyet, og det tog sin tid for lyset at bryde igennem.
Den smule vind der var fra begyndelsen, var næsten imod os, så igen igen en motorsejlads. Ved første pynt 4 timer senere skiftede vinden om, så vi fik den ind bagfra. Dønningerne var ind imellem store og lange, så vi duvede derudaf.
Sille har fødselsdag i dag, og jeg forsøgte at sende en fødselsdagsmail til hende i går, men desværre er den ikke nået frem L. Jeg ringede og fik lykønsket hende og hørt nyt hjemmefra J.
Sejladsen bar præg af mange fiskenet, specielt flydegarnene skal vi passe meget på. Nettene er elendigt afmærkede, og i de høje bølger kan det være rigtig svært at se afmærkningerne, som kan være en plastikdunk, en rund korkprop, evt. med en halv meter pind med et laset flag i. Så vi har brugt en del energi på at være opmærksomme. Ind imellem er der mange fugle, og på lang afstand kan de godt ligne afmærkninger af fiskenet.
Men vi nåede Cascais efter 78 sømil og har ankret i bugten sammen med en masse andre ”gratister”. Vi er stadig lidt usikre på vores ankring, så vi slapper ikke helt af endnu ved at ligge her.
18/9: Efter en rolig nat for anker ved Cascais spiste vi sen morgenmad og pustede dingyen op og fik sat motoren på. Så sejlede vi ind og lagde dingyen ved en betonbro. Der mødte vi et engelsk par, som vi fik en hyggelig snak med. Derefter gik vi en tur i gågaden, der bar præg af mere forbrug og velfærd, end vi tidligere har set i Portugal. Så tog vi ind i et stoooort supermarked og handlede ind. Byen er en blanding af gammelt og nyt. Men mere velholdt end vi har set tidligere. Området er beskrevet som et af de mest velstillede i Portugal, og det afspejler sig vel nok i havnepriser og butikstyper.
Hen ad eftermiddagen tog vi tilbage til båden, og mens jeg rensede vandlinien for grønne dimser, så gjorde Gerda klar til frokost. Mens vi spiste frokost kom Viau med Hanne og Jens sejlende forbi og gjorde klat til at ankre. Senere blev vi inviteret over til en drinks. Hyggeligt at se dem. De var også kommet i går lidt tidligere end os, men de var gået ind i marinaen. Der er nogen, der kan… J. For en gangs skyld var de foran os…
Efter frokost fik jeg kigget på vindroret. Skaden ser ikke ud til at være så stor, så jeg fik ordnet det på relativ kort tid. Der er dog en lille skade på ”rorforstærkeren”, som kræver lidt glasfiber. Men jeg tror det virker igen. Det må vi teste inden så længe. Dem som vi sejlede ind i ligger nu i Caiscais marina. Vi forsøgte at sejle derind i dingyen, men blev stoppet af personalet og øvrigheden, der stod og vogtede ved indgangen – for at sådan nogle fra ankerpladsen ikke skulle snige sig ind…
I morgen tager vi toget ind til Lissabon og leger turister.
19/9: Vi stod nogenlunde tidligt op denne søndag og gjorde klar til en tur til Lissabon. 9.30 smed vi fortøjningerne til dingyen og sejlede forbi Hanne og Jens for at hilse af med dem. De var næsten klar til at sejle sydover. De har gemt Lissabon til senere og kommer tilbage i uge 42, hvor de får gæster hjemmefra. Christian fra den norske båd Ella kom også lige forbi. Så vi fik lige en hyggesnak, inden de drog af.
Vi fortøjede dingyen ved broen og gik til banegården, hvor vi købte billetter til Lissabon. Vi kom af med omkring 8 Euro for 2 returbilletter. I Lissabon (Cais do Sodrè) købte vi 2 dagskort til bus, metro og sporvogn, de kostede 8 for 2 stk. Det er et ok transportsystem i byen.
Vi havde ikke planlagt dagens program, så vi gik lidt rundt på må og få. Først gik vi ned til floden. Der hvor vi var, var der en stor plads med en mægtig statue. Derfra gik der 2 lange lige gader op til frihedspladsen. Vi gik bare og sugede alle indtrykkene til os. Derefter hoppede vi på en sporvogn, der viste sig at køre Belèm, der er en forstad til Lissabon – i den retning, vi lige var kommet fra… Da vi nåede endestationen blev vi smidt af og måtte gå hen til stoppestedet, hvor vi steg på igen 5 min. senere. Så tog vi turen tilbage til den store plads. I bymidten bugner det med restauranter, og der er gang i det opsøgende salg: vi måtte takke nej til mange tilbud om et bord. Der var mange mennesker på gaden, men byen har også en masse smukke bygninger og statuer at byde på. Selv Metrostationerne og ikke mindst Hovedbanegården er udsmykkede. Vi fik lidt at spise og fik hævet lidt penge. Og John er næsten løbet tør for Rød Orlik, så der blev kigget ivrigt efter en erstatning. De producerer ikke pibetobak i Portugal, fik vi at vide.
Efter en pæn gåtur fandt vi en af de små sporvogne, linje 28, der fører til Katedralen og videre mod Castello San Jorge. Den var proppet med folk, så vi kunne kun lige klemme os ind, fordi en mand i køen afstod fra at stige op. Sporvognen slingrede en del, så vi klamrede os til alt, hvad vi kunne finde og holde i. Allerede efter et stoppested klemte en mand sig forbi os og stod af. Kort efter gik det op for John, at han manglede sin tegnebog fra baglommen. Ved det næste stoppested stod vi af, og John spænede tilbage, for måske at kunne finde manden, som han mistænkte for at have taget pungen. Det lykkedes desværre ikke at finde hverken manden eller tegnebogen. John fik fat i en politimand, som formidlede at vi blev kørt til en speciel afdeling af politistationen, som tager sig af netop tyveri fra turister. Her anmeldte vi tyveriet og fik stoppet visakortet. Øv øv øv. Det var en dyr tur, og selv om der er mange ting at se, tror jeg ikke, vi tager tilbage i morgen. Det er ligesom om, lysten er væk. Efter besøget på politistationen, hvor vi i øvrigt fik en fin betjening, gik vi tilbage for endnu engang at søge efter pungen. Vi var sågar inde i Katedralen, som lå på ruten. Det kunne være et fint sted at sidde i fred og ro og sortere i en pung efter det, der kunne bruges. Men desværre uden held. Vi var noget ærgerlige over tabet af pung, både tab af penge, men specielt fordi det medfører en del besvær at genanskaffe sygesikringsbevis, kørekort og visakort, når vi ikke lige er i nærheden af de respektive myndigheder i Danmark.
20/9: Vi er sejlet videre og er nået til Sesimbra, hvor vi ligger i marinaen. Vi sidder på en trappe inde i byen og skriver. Nærmere følger.
21/9: Vi er ankommet til Sines. Det er ca. 80 sømil nord for Algarvekysten i Sydportugal. Næste step er byen Lagos, der ligger på Algarvekysten. Vi bliver et par dage her i Sines, derefter går det sydover til Lagos, hvor vi regner med at blive en uges tid. Her skal vi mødes med Susanne og Per fra Super. De ligger lige nu i Gibraltar. Sammen går vi ud til Porto Santo, der ligger ca. 40 sømil nord for Madeira. Det er en tur på ca. 500 sømil, der forventes at kunne klares på 4 døgn.
I dag havde vi en dejlig sejlads, selv om der ikke var ret meget vind. Den vind, der var, kørte næsten hele kompasset rundt, inden vi nåede frem. Turen fra Sesimbra til Sines er på 40 sømil. Flere gange i dag har vi haft besøg af legesyge delfiner. Det er altså en rigtig dejlig oplevelse at se dem live. Gerda har taget nogle billeder, som vi vil prøve at uploade senere. De er bare ret svære at fotografere. De står jo ikke stille, når der skal tages billeder af dem – Vejret, ja… Det er højt solskin, varme (25-28 grader) og næsten ingen bølger. Det kalder vi for stuegulv… I dag fik jeg ikke lige smurt solcreme i ansigtet, og det straffes hen under aften. Flere gange har de advaret om meget høje niveauer for UV stråler. Over 7 på skalaen og det er meget. Vi har hørt, det er efterår derhjemme, og Vivi og Mads har haft gang i brændeovnen. Vi ville ellers gerne dele med Jer derhjemme..
Vi ligger for anker uden for marinaen. I morgen går vi ind og får vasket noget tøj, hvis de altså har en vaskemaskine. Ellers bliver vi herude endnu en dag, og så sejler vi tidligt torsdag morgen. Turen til Lagos er på ca. 80 sømil, som vi måske kan klare på en lang dagssejlads.
Hen ad 20 tiden kom Hanne og Jens hertil. Vi har også sms èt med John fra Dana. Han har nu fået lavet sin båd, så den igen er vandtæt.. Han ligger nu for anker i Cascais.
Min stjålne pung skaber en del problemer. Det giver en masse bøvl og papirarbejde. Lige nu føler jeg mig ret ”nøgen” uden min tegnebog. Visakortet savner jeg også. Så jeg håber, at jeg kan få et nyt hjemmefra, når vi får besøg på Gran Canaria i slutningen af november. Heldigvis så har Gerda også et visakort. Vi har også andre kort med, men det er Visakortene, vi bruger mest.
Vi er ellers meget forsigtige med ikke at bringe os i en situation, hvor det er muligt at stjæle fra os. Men tyveriet foregik i en tætpakket sporvogn, hvor jeg var nødt til at holde fast for ikke at miste balancen. Det er en potentiel risikosituation. De er bare hurtige- og hurtigt væk igen. Selv om jeg løb tilbage, så var de væk. Politiet oplyste, at det sker hver dag – og specielt de steder, hvor der er mange turister. Så hold værdierne tæt ind til kroppen – og ikke i baglommen…
I går ankom vi til Sesimbra. En flot tur langs kysten fra Cascais. Kysten skiftede fra sandstrande til klipper, og det giver en stor betydning for vinden. Op ad dagen opstår der de såkaldte faldvinde, og specielt omkring de såkaldte Caboer. Det er hjørner f.eks. ved klinter. Vinden nåede op på godt 14 m/s, hvilket er ret pænt. I går holdt vinden til godt ud på natten, og det var ret koldt. Vi måtte en tur i de lange bukser og lune trøjer. Det er ellers et sjældent fænomen hernede. Lige nu har vi over 25 grader i kahytten og omkring de 20 udenfor.
Det var ikke det store indtryk, vi fik af byen. Marinaen er ok. Den er ikke ret stor. Men vi fandt dog pladser og fik et tiltrængt bad efter dagene for anker i Cascais. Vi fik handlet lidt ind, og ud på eftermiddagen meldte Hanne og Jens deres ankomst. De var blevet bortvist fra deres lækre ankerplads 6 sømil derfra. Da de anløb marinaen, stod vi og hjalp dem sikkert på plads. Senere var vi på visit og snakken gik til hen ad halv to om natten. Men det var bare hyggeligt. Desuden var der væsentlige emner på tapetet.
De er dog noget spegede i marinaen. Da Hanne og Jens kom ind, var der kun en 15m plads tilbage. Så de måtte hoste op med en betaling, der svarede til en båd på 15 meter, på trods af at deres båd er 11,5 m. Det kan betyde en ret stor forskel hernede. De benytter enhver lejlighed til at score nogle ekstra Euro hernede..
Tobakken bort… Ja, det lager som jeg opkøbte af Rød Orlik i Brugsen i Marstal, da jeg tømte hylden, er slut nu. Det er lidt træls. Her nede har de ikke ordentlig pibetobak. Så jeg er på sammenbruddets rand J . Har prøvet lidt forskelligt fra de lokale tobakspushere, men det er noget hø, som de sælger.. Sjovt nok er det dansk eller hollandsk fabrikeret.. Men rød Orlik findes ikke på hylderne hernede. Snart er det også slut med den danske ost. Hernede kan de heller ikke lave rigtig ost… Min ost og min røg er 2 livsvigtige ingredienser. Men vi må se om jeg overlever det… Den ost som vi havde med hjemmefra har klaret sig fint uden at ligge på køl. Hernede ligger æggene heller ikke på køl. De klarer sig fint uden. De skal bare vendes en gang om ugen.
Sidste nyt: Hanne og Jens (fra Viau) får besøg i Faro. De søde gæster medbringer nye rationer af Rød Orlik på foranledning af deres søde værter. Måske tåler de ikke synet af en lidende dansk sømand…
24/9: I går aftes ankom vi til Lagos. Det var mørkt, da vi ankom, og vi smed ankeret i bugten udenfor indsejlingen til marinaen. Vi fik ikke bid i første omgang, men i anden omgang fik vi bid. Det var lidt svært at orientere sig, når mørket var faldet på. Men det ser ud, som om det er et godt sted.
Vi afgik kl. 7.00 fra Sines. Det var stadig mørkt, da vi hev ankeret op. Turen herned var på 88 sømil. Vinden var sædvanlig på tværs, og vi havde den lige i næsen hele de første godt 60 sømil ned til hjørnet ved Cabo de São Vincente, som er det sydligste punkt på Portugals sydkyst. Da vi rundede hjørnet, skulle det efter normale omstændigheder skifte til halvvind. Det gjorde det et kort øjeblik, hvorefter vi fik vinden ind foran for tværs. En time senere blev vinden træt og lagde sig. Under normale omstændigheder starter vinden i øst, for senere på dagen at gå om i nordvest. Det ville den bare ikke i går Der var nok af vinden, omkring 5 m/s, og det er fint nok til at sejle på. I stedet blev det knap 15 timer for motor, med støttesejl under vejs.
Vejret var overskyet det meste af dagen, og vi fik også nogle smådryp undervejs. Vi måtte i søtøjet hele dagen, for det var halvkoldt. Det er ikke koldt i sig selv, men det er fugten i luften, der gør, at det føles koldt. Det meste af dagen var det små tåget og usigtbart.
Gerda havde investeret i nyt fiskegrej, og det skulle prøves. Et flot nyt blink og stålforfang, så de store fisk ikke kan bide linen over. Jo hun var klar til kamp med de store fisk. Efter 6 timer med det nye blink, slukkedes jagtblikket i hendes øjne. Hun så noget slukøret ud.. Jeg forslog, at hun prøvede mit nye ”Silleblink”, som jeg havde fået i gave af Sille. Hun smed det ud, og efter et stykke tid gav hun også lidt op på det. ”Det flyder bare ovenpå”- og det havde det gjort et stykke tid. Nå, men der må nok bare lidt mere line ud, tænkte hun… Jeg havde sagt til hende, at den føles anderledes, end da hun smed den ud. Til sidst forslog jeg, at hun hev blinket op. Det gjorde hun, mens blinket fes hen over overfladen. Da det kom tættere på kunne vi se, at der var ”noget” på. Lige pludselig fik vi øje på, at ”noget” var noget, der lignede en fisk. Jooooo, det var sørme en fisk. Straks kom det store smil frem, og hun var klar til kamp. Spritten og baljen blev fundet frem. Da fisken var hevet ombord, blev den druknet i sprit. Så var den færdig og konserveret… Det viste sig at være en flot guldmakrel. Hun rensede og fileterede den straks og en god time senere lå den på tallerknen, mens hun udstødte lyde, der tydede på stort velbehag. Inden da havde hun tilberedt et par lækre burgere til mig. Så var vi begge glade!
Undervejs havde vi flere gange besøg af legesyge delfiner. Det er nok et syn, som vi aldrig bliver trætte af. Det er nogle fantastiske dyr at kigge på!! Gerda tog (igen) en million billeder. Nogle af dem blev vist meget gode og vil blive uploadede, når vi har en god netforbindelse.
Havnen her i Lagos skulle være ret god – men, den er også ret dyr. 44 Euro for 1 nat (335 d.kr.) Så er det vist også betalt!!! Hanne og Jens (fra Viau) ligger derinde og mæsker sig i luksuslivet…
I dag bliver vi liggende for anker og sejler ind i dingyen. Vi er begge ret trætte og bruger dagen på at forberede os til i morgen, hvor vi sejler i havn. Vi skal finde et sted, hvor vi kan få fyldt vores 5 kg´s gasflasker eller byttet dem, et maskinværksted, hvor de kan lave et nyt bombeslag. Vi skal også finde et sted, hvor vi kan købe lidt flere filtre og andre reservedele. Efter en del ankring skal der vaskes meget tøj. Næste sejlads til Porto Santo skal vi nok være 4 dage undervejs, og så skal tingene være i orden. Vi skal også finde sted, hvor vi kan fylde lagrene op og proviantere til rejsen.
25/9: Efter en forholdsvis rolig nattesøvn stod vi op til en lidt diset morgen, men snart fik solen magt og brændte disen af. Vi tog den med ro i formiddag, og over middag sejlede Jens og Hanne fra ”Viau” lige forbi os og hilste af for nu på deres vej til Faro. Her skal de mødes med nogle venner, der kommer fra Danmark.
Vi sejlede ind til havnen i gummibåden, et pænt langt stykke. Først var vi i fiskerihavnen, hvor også havnens værksteder og kraner, samt bådudstyrsforretning lå. De havde snart sagt alt til en pris, der ikke lod danske bådudstyrsforhandlere noget efter. Men, men, men, de havde de rigtige popnitter og nogle ekstra zimmerringe til impellerpumpen. Vi skal derind i morgen igen, for vi har bedt om et tilbud på et Rocna-anker på 15 kg samt et nyt rustfrit bombeslag.
Derefter forsøgte vi at komme på internettet i havnen, men det lykkedes ikke at få kontakt. Derfor satte vi os ind på en café og spiste en sen frokost, et sted hvor der var fri wifi. Og vupti var hjemmesiden opdateret. Maden gik ikke over i historien, men pyt vi blev mætte.
Så handlede jeg lidt ind i et stort supermarked nær havnen, meget velassorteret butik, mens John hentede dingyen, som var parkeret ved havnens ankomstbro, og hentede mig med varerne. Det var blæst noget op, mens vi havde været i Lagos, så vi fik en god vippetur på vejen ud til ankerpladsen. Det er ikke alle motorbåde, der er lige venlige i deres måde at sejle på, så bølgerne efter dem var høje, og vandet sprøjtede op på os.
Awareness lå heldigvis pænt på sin plads, hvor vi havde efterladt hende. Da det blæste en del, fik vi lagt resten af ankerkæden ud, mens tid var, ihukommende vores oplevelse med at drive i Camarinas. Dingymotoren blev hejst op på plads, og gummibåden kom på dæk og blev pakket sammen. Så det blev en aften under dæk med pandekager og brevskrivning, og for Johns vedkommende nogle forsøg med led-pærer i vores kompas. Begge kompasser har mistet deres lys, så pærerne skal skiftes inden den lange sejlads til Porto Santo.
Vi snupper en gratis nattesøvn mere og går så i Lagos havn og knokler med praktiske opgaver fra morgenstunden.
26/9: Vi ligger nu i Lagos marina. En stor dyr havn!! I går var en arbejdsom dag på og omkring Awareness. Gerda havde gang i vaskeriet, rengøring og oprydning. Jeg var i gang med det tekniske. Fik tilsluttet det meste af watermakeren og fik trukket slanger de rigtige steder hen. Mangler en 3/8 kontraventil og få tilsluttet strømmen i instrumentpanelet. Det er lidt bøvlet opgave da pladsen er ret trang. Kablerne er 16 kvadrat, så de fylder lidt rigeligt i et overfyldt skab.
Watermakeren skal ha premiere undervejs på turen til Porto Santo, hvor vi er 4 dage undervejs, såfremt at vejret arter sig hensigtsmæssigt. Vi mangler også lige at købe en 20L dunk til vandet fra watermakeren. Vi vil ikke lade det gå direkte ned i tanken, hvis den ikke arter sig. De første par liter som den laver skal man alligevel kassere, da der sidder noget konserveringsvæske i watermakeren. Hvis den ikke bruges i over 3 dage, så skal den renses og konserveres. Ellers går den i udu.
Det er faktisk et dagsprojekt i en båd, hvor alt er stuvet godt væk. Det er ikke altid nemt at huske, hvor alting er stuvet væk, og af og til må hele ud og kigges grundigt efter, når man skal finde det ønskede. Det går der også tid med. Jeg fik også monteret kulfilter på drikkevandet, hvilket straks forbedrede smagen. Drikkevandet her er absolut ikke samme kvalitet som der hjemme. Klorsmagen er ret udpræget. Inden montagen var jeg ude og handle fittings til kulfiltret, så jeg kunne tilslutte det. Kulfiltret er granulat af aktivt kul. Fandt det hjemme i Danmark til en rimelig billig pris. Man kan få en noget dyrere udgave i bådudstyrsforretningerne. Vil skrive lidt mere om det senere og lægge et link op til hjemmesiden, hvor jeg købte filtrene. 1 filter koster knap 100 kr. Som holder for filtret brugte jeg 2 plastikholdere til afløbsrør. De koster en femmer stykket.
Sidst på aftenen fik jeg lavet lys i vores 2 kompasser. Der sidder 4 pærer i , men de var alle sprunget. Nu er de erstattet med lysdioder, hvilket jeg tænker holder bådens levetid ud. Løse lysdioder koster ikke ret meget og en ¼ w modstand ligeså. På nettet kan du finde dem alle vegne. Det eneste det kræver, er en loddekolbe, krympeflex og lidt fingersnilde.
Ind i mellem arbejdet havde vi tid til at snakke lidt med Bente fra Cherrie og min søde datter og hendes dejlige kæreste. Internetforbindelsen her i marinaen er bare dårlig- så er det sagt. Det er svært at få kontakt og fastholde kontakten. Mange gange mens vi snakkede på Skype røg forbindelsen. Det er noget frustrerende!! Hen på aftenen fik vi en kort snak med Per fra Super. Men vi måtte opgive og fortsatte snakken på HF radioen.
Men alt i alt en arbejdsom dag for os begge her i marinaen. Da Bente spurgte:” hvordan ser der så ud i Lagos?”, så kunne vi ikke svare hende… Sent på aftenen gik vi bad og nød den luksus med vand og sæbe i rigelige mængder. Der blev ikke sparet, det kan jeg godt garantere!!
Nu om lidt går vi igen ud og lægger os for anker 2-3 dage. Vi har købt godt ind, så vi ikke dør af sult derude i bugten. Vi har ikke netadgang derude, men vil sejle ind og opdatere, hvis vejret tillader det. Lige nu blæser det godt og vinden er halvkold… Vi lader cyklerne stå i land, så det er nemt at komme rundt, når vi kommer ind med dingyen. Så kan de komme ombord, når vi ligger i havn sidste nat før den lange sejlads.
27/9: Natten har været rolig trods megen vind. Men den er nogenlunde konstant og fra samme retning, og der er ingen særlige bølger i bugten. I formiddag har vi nået nogle praktiske opgaver: John har skiftet ventil og slange til gassen, så vi nu er på den blå campingflaske. Den kan vi få byttet her i Lagos. Så kan vi få vores kaffe og varme mad på vej til Porto Santo, hvor vi regner med at kunne få byttet letvægtsflaskerne på 5 kg. Dejligt at kunne være mere fleksible. Imens fik jeg ryddet op i toiletskabet. Alt skal bare fylde mindst muligt!!!
Gummibåden blev pustet op og søsat, og så sejlede vi til byen. På vejen gjorde vi holdt ved ”Fri Inspirasjon”, båden med de tre unge nordmænd, vi har været sammen med tidligere på rejsen. Hyggeligt at hilse på dem igen. Vi sejlede ind i marinaen og lagde til ved en bro med et svensk skib, hvis besætning vi tidligere har snakket med. Vores cykler stod pænt på indersiden af den aflåste låge, men påhæftet en venlig henstilling til at blive fjernet.
Vi cyklede rundt hver for sig og kiggede efter nogle af de reservedele og småting, vi manglede. Var også henne at kigge på et Rocna anker, som vi ønsker os, men det må vente til i morgen i havnen, så vi kan se, om det kan passe ind i vores ankerholder. Dagens høst: rustfri spændebånd, 2 drikkedunke på 20 liter og tragte til watermakeren, en 20 liters dieseldunk, vandforstøver til afsaltning og lidt andre småting. Der blev da også tid til at spise en hurtig burger og sidde på et torv og fornemme stemningen lidt.
I aften har John sat vores watermaker til og prøvekørt den. Resultatet var rigtig godt: vandet lugter ikke, og det smager fint. Så nu er vi godt kørende med hensyn til ferskvand.
27/9: Opfølgning på kompaslys og kulfilter:
De almindelige pærer, der er monteret ved hjælp af en lang tynd ledning, klippes af ved pæren. Derefter lodder du en modstand på det ene ben, omkring 470 Ohm. Det afhænger lidt af typen. Så sætter du krympeflex ud over benet og modstanden. Derefter loddes de 2 ledninger fra pæren fast på modstandens anden ende og den frie ende på lysdioden. Husk at vende den rigtigt. Prøv dig frem. Plus på anoden og minus på katoden. En diode er en lille envejsventil. Hvis du vender den forkert, løber der ingen strøm hen over den. Jeg har anvendt en lille hvid lysdiode. Havde desværre kun med ”koldt” lys (lidt blåligt lys). Derefter putter du forsigtigt lysdioden ind i gummiholderen på kompasset.
Kulfilteret, som jeg har monteret, kommer fra firmaet www.danpure.dk. Det er et aflangt filter på ca. 27 cm og 64 mm i diameter. Som holder anvender jeg 2 plastikholdere til afløbsrør. Der kan filtret lige presses ind i. Så sidder det stabilt. I enden er der monteret en ¼” slangestuds, der med lidt pakning og et spændebånd passer på en ½” slange, som vi bruger til fremføring af vand fra tanken. I enderne af filtret er der ¼” gevind. Ham, der har firmaet, er meget hjælpsom og kan rådgive dig omkring det med vand. Han foreslog bl.a. at montere et mineralfilter bagefter. Det har jeg undladt. Men filtret forbedrede straks smagen. Lige de første pumpetryk ser vandet lidt sort ud, men bliver hurtigt klart igen.
Så er vi tilbage på ankerpladsen igen. Det er helt stressende at ligge i havn… Det blæser ca. 10 m/s, men vi ligger lige så roligt, som lå vi i marinaen. Der er ikke ret meget strøm her, så vi svajer ikke så meget rundt. Indtil nu en meget behagelig oplevelse. Vi har lagt omkring 5o meter kæde ud, på 4 – 6 m vand- afhængig af tidevandet.
28/9: Vi gik i havn kl. 9 lokal tid, efter endnu en forblæst nat på ankerpladsen, hvor vinden var iskold.. Ankerpladsen er rigtig god for vi har ligget stille og roligt selv om det har blæst en del. Pladsen er ikke skærmet af for den nordlige vind, men der er få og små dønninger.
I aftes ville vi lige starte motoren, for at se om den nu også kunne. Det ku den ikke lige… Fejlen er meget periodisk. Så noget af det første som jeg gik i gang med efter vi havde tanket diesel og benzin til dingyen for 135 Euro… var at kigge på starteren. Problemet viser sig periodisk på den måde at starteren ”dør” som om at den ikke kan trække motoren rundt. Efter at ha prøvet til nogle gange får vi startet motoren med besvær. Det kræver et godt startbatteri, hvilket vi har investeret i i Spanien. Stelforbindelsen til starteren ser ok ud, men ku være pænere, så den blev skiftet med en ny. Ringede til Ove fra Kerteminde Marineservice og bad om yderligere råd. Han foreslog at skifte hovedkontakten til motoren, hvilket jeg havde tænkt over, men ikke kunne måle noget nævneværdigt spændingsfald hen over, ved en tidligere undersøgelse. Kontakten er nu skiftet og ved samme lejlighed, skiftede jeg også pluskablet fra hovedkontakten og frem til starteren. Så nu er alt relevant skiftet. Så er der kun starteren tilbage, hvilket jeg ikke håber, er problemet… Håber den starter som den skal fremover… Diverse test gennem dagen har været positive, men har jeg set flere gange før. Tiden må vise det.
I formiddags gik Gerda op og købte nyt Rocnananker. Vi har desværre kun plads til et 10 kg, men ville gerne ha haft et 15 kg. Men vi prøvede med begge størrelser, men kun 10 kg kunne sidde ordentligt. Det sku ku holde op til 36 fod. Så nu har vi et dejligt nyt anker som vi håber, vil give os nogle sikre oplevelser på ankerpladserne. Vores Bruce har ellers klaret det fint, da det først fik tilstrækkelig med kæde. Nu knalder vi konsekvent 50 meter ud, hver gang!!
Gerda har også haft en meget travl dag med indkøb, hjælpe mig, lave mad til turen o.m.a. Så nu er vi lidt brugte… Hun er lige gået i bad. Bagefter så har jeg glæden ved at nyde rindende vand efter dagens arbejde.
I morgen kl.9 lokal tid sejler vi mod Porto Santo, hvor vi skal møde Susanne og Per undervejs. Det glæder vi os rigtig meget til. Turen er på over 500 sømil og forventes at tage omkring 5 døgn. I den periode, kan vi desværre ikke opdatere hjemmesiden eller sende sms`er. Det er første gang efter turen over Biscayen at vi skal sejle i døgndrift. Det bliver spændende at komme derud. Der skulle være smukt. Fra Porto Santo er der kun omkring 40 sømil til Madeira, som er turens næste mål. Det glæder vi os til at berette noget mere om når vi når dertil.
Vi kunne skrive meget mere, men det bliver ikke til mere i dag. Vi håber at kunne opdatere om 5 dage.