FTLF Logo

EC $ der bruges mange steder i Caribien

 

 

 

 

 

 

 

 

Økonomi på langtur (en artikel fra vores langturssejlerblad)

Foreningens formand henvendte sig til mig, om jeg ville skrive en artikel om emnet. Det ville jeg gerne, men det er et rigtig svært emne, idet vi alle har forskellige økonomier. Vi har også forskellige forbrugsmønstre, så det giver uendelig mange variationsmuligheder. Et par gode eksempler på lavbudget rejsende er vel Svend Billesbølle og Jan Eske Berthelsen. Jan drog ud i verden med et skib, der var betalt og 500 kr. på lommen. Svend var go til at snakke sig til et måltid mad rundt omkring. På et tidspunkt var han direkte fejl/underernæret. Begge sejlede de af sted i gamle både, der ikke osede langt væk af komfort og go økonomi.  

Sådan er der næppe ret mange, der drager ud i verden i dag. I dag stiller vi væsentligt større krav til sikkerhed, båd, udstyr og fortæring o.m.a. Det stiller selvfølgelig også større krav til vores økonomi.  Når jeg nu alligevel kaster mig ud i dette emne, så har jeg valgt at tage udgangspunkt i vores egen rejse. Vores rejse til Caribien var den klassiske rute, der tog godt et års tid.

At rejse på langtur medfører en række valg. Alle valg medfører fravalg, og det har sin pris!! Det kommer jeg nærmere ind på nedenfor omkring økonomien.

En måde at anskue den økonomiske vinkel på er at dele emnet i 2 hovedemner: tilvejebringelse af penge og forbruget af samme.

Tilvejebringelse af penge findes i mange varianter. Arv, lotto, tips, opsparing, lån, efterløn, pension, løn etc. Vi havde en opsparing på (800.000 kr.), der blev brugt til formålet. Min Kone fik orlov fra jobbet, og jeg lukkede min virksomhed i godt 1 år. Vi havde ingen indtjening det år. Hører det med i prisen på turen?

Forbruget kan deles op i 3 delelementer:

1: Det der hjemme.
    (faste omkostninger, A-kasse, forsikringer, husleje, bil, afdrag lån etc.)

2: Inden rejsen.
    (køb af båd, klargøring af båd, køb af nyt udstyr, vaccinationer etc.)

3: Det det koster under vejs.
    (forsikringer båd/ sygdom, kost, havnepenge, brændstof, reparationer etc.)

1.: Faste omkostninger der hjemme
Vi bor i eget hus, hvor vi har en pæn friværdi i huset (ca. 50-60 %). Vi har faste omkostninger i huset, forsikringer, A-kasse etc. på omkring 7.600 kr/md. I den forbindelse skal man så træffe et valg. Hvad skal der ske med huset, mens vi er væk. Skal vi leje ud eller ej hvad? Hvis man lejer ud, så skal man lige tænke på skattefar. Han skal ha sin del af kagen. Vi valgte at låne huset ud til vores børn, mod at de betalte forbruget (vand, varme el etc.) Andre vælger at sælge deres hus, ejerlejlighed eller alt, hvad de ejer. Det er oftest, hvis man skal hele turen rundt.

2.: Inden afrejsen
Vi brugte rigtig mange penge inden afrejsen, for vi havde ingen båd. Vi valgte en go brugt Sagitta 35 til en pris på 350.000 kr. Vi brugte nok i omegnen af 2-250.000 kr på udstyr til båden og nye sejl, inden vi drog af sted. Vi blev overrasket over de mange små poster, der løb op under vejs. Prøv bare at gå ind og købe en pose rustfrie skruer i en marinebutik… Grundige forberedelser gjorde, at vi følte os godt rustet til at tage af sted på turen.

3.: Undervejs
Under vejs (det der foregår i eller omkring båden) havde vi budgetteret med 12.000 kr. om måneden. Vi slår ikke ud med armene under vejs og er meget økonomiske i vores forbrug. Vi har kun spist ude under 10 gange på knap 13 måneder. Når jeg siger spise ude, så kan det godt være Mac. Donalds – aldrig noget dyrt sted.

De 12.000 viste sig at være for lidt. Den store joker var båden. Den overraskede med en del udgifter under vejs, men det vender jeg tilbage til.

Under vejs lavede vi et regnskab over alle omkostninger på turen. Vi delte omkostningerne op i følgende hovedgrupper: mad, skib, havneafgifter, diesel, fornøjelser, diverse og indklarering.

Fordelingen af omkostningerne har vi lagt ind i et lagkagediagram

Vi brugte i gennemsnit 12.838 kr/måned. Ud over det brugte vi omkring 20.000 ekstra, der ikke er bogført i regnskabet i forbindelse med reparationer på grund af skaderne fra stormvejret og ting, vi har smidt ud på grund af skader. Det henkogte kød er heller ikke lagt ind i regnskabet. Gerda købte okse, svine og kalkunkød, der rakte til godt 60 måltider.

I regnestykket ville en regnskabskyndig også gøre opmærksom på værdien af investeringer og afskrivninger. Det har vi slet ikke forholdt os til. Det er ikke helt uvæsentlige faktorer, når man skal gøre det totale regnskab op. Du anbringer en del penge i din båd, men der sker jo også en forringelse af dens værdi under vejs på turen.

Den største post i regnskabet er skibet med sine 28 %. Der gik væsentlig flere penge til reparationer og vedligeholdelse end forventet. Men når vi så deler det op i godt 12.000 sømil, så er det ca. 36 øre/sømil ekskl. diesel. Vi har købt diesel for 13.800 kr. Mange af de penge er brugt på vej sydover i Europa(modvind) og på 6 døgns motorsejlads til Azorerne. Ind i mellem har vi valgt den lette løsning med Jerngenuaen. Den løsning koster.

Mad er den næststørste post med 25 %. Gerda er dygtig til at proviantere, og vi kigger meget på priserne. Det gør, at vi sparer lidt på budgettet. Vi får sund og nærende kost hver eneste dag. Det er en vigtig del af sikkerheden ombord. Vi skal være klar til hvad som helst, når som helst.

Den 3. største udgift var havneafgifter. Det er primært i Europa, hvor priserne er godt med. Vi har ligget for anker det meste af tiden i Caribien, med et par få undtagelser. Nogle steder i Caribien skal du betale for at ligge for eget anker…

I den 4. største post fornøjelser er der gemt en post, der hedder rygning. Den slags koster som bekendt også en del penge. I England er den slags vildt dyrt. Ud over rygning så omhandler det sightseeing, bil leje, spise ude, is etc.

Den 5. største post er diverse kontoen. Det er lidt en opsamlingskonto for alt, der ikke kunne indføres under de andre poster. Det kan f.eks. være tøj, sandaler, fiskegrej, computerudstyr, apotek etc.

Den 6. største taler for sig selv. Der er meget store udsving i dieselpriserne. Tobago var det billigste sted med 1.29 kr/liter. England var nok det dyreste med omkring 13kr/liter.

Vi har brugt 1000 kr. på ind-og udklarering. Det er primært i Caribien, de tager penge for den slags.

Pas på de stramme budgetter
At sejle på langtur kan til tider være en følelsesmæssig belastning. Det er ikke alt, der er solbeskinnede badestrande og sundownere. Økonomi kan være en væsentlig stressfaktor, hvis budgettet er for stramt. Alle dem, vi snakkede med, havde et budget på omkring 12.000 kr/måned. Alle havde brugt mere end budgetteret.  Men det kræver også en backup, hvis noget stort og dyrt går i stykker (for det gør det). Det er bare et spørgsmål om tid.

I Caribien mødte vi en dansk båd, der kørte lidt på pumperne. Op til Påske måtte vi låne dem penge, ellers havde de en ikke en krone til alle helligdagene.

Nogle går med tanker om at arbejde sig frem. Det vil sige, at de forsøger at tjene penge under vejs. Det kan ikke anbefales, da det også vil flytte fokus og være en stressfaktor med mindre du har rigtig god tid.

Eftertanker
Artiklen er ikke tænkt som en fyldestgørende information på området. Som nævnt i indledningen, så er der for mange variable til, at det kan lade sig gøre. På Vintertræffet informeres der mere detaljeret om emnet, da det er en vigtig del af planlægningen af langturen.

Ved også godt at en del af vores medlemmer er efterlønnere eller pensionister. Det åbner for andre finansieringsmuligheder, men indebærer også visse restriktioner fra systemets side. Jeg kender ikke til de specifikke regler på området. Måske skulle vi overveje at lave et hæfte om temaet i foreningsregi? Problemet er bare, at der kommer nye love og revideringer af de eksisterende love hele tiden. Så det kræver meget at holde sig ajour på området. Ku det være en interessant opgave for en pensioneret socialrådgiver?

Du kan finde flere informationer på vores hjemmeside www.sy-awareness.dk

Bedste Hilsner

Gerda & John

sy- awareness