Indkøb, opbevaring og tilberedning af mad ombord
Nedenstående er vores erfaringer fra 2010-2011. I 2024 er kravene til køl og frys ombord sandsynligvis højere, end da vi sejlede med deraf følgende højere strømforbrug. Men hvis man vil være sikker på god mad på lange sejladser, forberedt på evt. strømsvigt, uheld med fiskeriet undervejs, er det måske værd at ofre lidt personlig energi på at kunne klare sig med meget lidt strøm. Læs og vurdér selv og stjæl med arme og ben de ideer, du synes, du kan bruge. Ellers må du/I nøjes med dåsemad og frysetørrede retter.
Når man har travlt med at planlægge en langturssejlads, er det ofte båden og udrustningen samt de ventende oplevelser i den store verden, der er mest i fokus.
Men det er en god idé at overveje egen og familiens ernæringstilstand og madvaner i forvejen. En sund levevis og ernæringsmæssig god konstitution er et godt udgangspunkt til at klare de strabadser, turen kan risikere at byde på. For at blive fysisk forberedt er det naturligvis også vigtigt at være i god fysisk form, men det er ikke mit ærinde her.
Hvis man ønsker at bevare sin ernæringsmæssigt sunde konstitution eller bare godt kan lide at lave og spise god og sund mad undervejs, har jeg samlet nogle af mine erfaringer nedenfor, som jeg håber, du som læser får lyst til at lade dig inspirere af.
Hvis vejret er til det, kan det være hyggeligt at forberede middagen i cockpittet.
TRYKKOGT KØD:
Hvis man er kødspiser, vil jeg varmt anbefale, at man hjemmefra tilbereder en stor mængde kød af mange typer. Dels er det nemmere at gøre arbejdet i sit eget hjem, dels er variationen af kød i butikkerne generelt større i Danmark end i specielt Caribien. Kødet er dog lidt billigere i Sydeuropa og på Azorerne end i Danmark. Vi havde stor glæde af de mange glas, og madlavningen lettes meget undervejs.
For mig lød det noget ubegribeligt første gang, jeg hørte om trykkogt kød på glas. Men det kan lade sig gøre at opbevare kød varmebehandlet i glas til flere års sejlads. Vi har åbnet glas mere end 4 år gamle, og indholdet var stadig godt. Det kræver naturligvis, at man har plads til at opbevare det og pakker det fornuftigt ind, f.eks. i bobleplast.
Inspireret af et kursus i FTLF indkøbte jeg en trykkoger. Det er en gryde med et specielt låg, som gør, at indholdet kan varmes op til 116 grader og derved steriliseres. I det sidste års tid er der begyndt at dukke reklamer op med tilbud på trykkogere til en fornuftig pris, ellers kan trykkogere være forholdsvis dyre (op til ca. 1000 kr). Hvis du har mulighed for det, så køb den under en ferie i Sydeuropa. Året før vores afrejse købte vi en model med to forskellige størrelser gryder plus eet låg til ca. 500 kr i ”El Campo” (et stort supermarked syd for Las Palmas, Gran Canaria).
I året op til afrejsen samler man en del almindelige husholdningsglas sammen. Det kan være glas fra syltetøj, rødbeder eller andre typer med skruelåg. Man må prøve sig lidt frem, hvilke glas der egner sig til netop ens egen trykkoger. Hvis man påtænker at trykkoge undervejs, er det en god idé at medbringe ekstra låg, da man kun kan genbruge lågene et par gange. Så er de rustne og gummiforseglingen utæt.
Da vi kun var to voksne ombord det meste af rejsen, brugte jeg en del små marmeladeglas fra ”Den gamle fabrik”. I dem kan der være ca. 250-300 gr. kød, som passer til en middag til to personer. Men til de lange sejladser, eller hvis man får gæster ombord, er det en god idé at have nogle større glas, så man kan lave mad til flere måltider/personer. Det sparer både gas og tid at lave mad til et par dage ad gangen, når man er på havet.
Fremgangsmåden ved trykkogning er som følger:
Alle typer kød kan bruges. Jeg brugte oksekød, svinekød, kyllingebryst, kalkunbryst og svinehjerter. Det behøver ikke være skært kød, da den lange behandling i trykkogeren mørner kødet på kortere tid end almindelig tilberedning i gryde.
Kødet skæres i tern som til en gryderet. Uden yderligere behandling stoppes kødet godt ned i glassene og op til kanten af disse. Kødet svinder lidt under tilberedningen. Undlad at tilsætte salt, da det trækker væske ud under kogningen. Man kan godt tilsætte krydderier, men jeg synes, det er bedre at salte og krydre, når man skal bruge kødet.
Glassene anbringes nu i gryden ved siden af hinanden. Hvis man vil undgå larm fra glas/stålgryde under kogningen, kan man klippe ”altmuligklude” ud til dels at lægge i bunden af gryden, dels rundt om hvert enkelt glas. Gryden fyldes med koldt vand ca. 2/3 op til glassenes overkant. Hellere lidt for meget end for lidt vand, dog ikke over kanten. Det er meget vigtigt, at trykkogeren IKKE koger tør under processen. Der fordamper ca. en liter vand ved én times kogning. Lågene fra glassene skal foreløbig kun lægges løst på glassene.
Trykkogerens låg lægges løst på, dvs. uden at lukke det rigtigt, og vandet i gryden bringes i kog. Når man kan se, at kødet i glassene næsten har skiftet farve, skruer man glassenes låg godt på. Pas på ikke at blive forbrændt. Brug gerne et par viskestykker til hjælp.
Trykkogerens låg skrues helt på og ved samme høje varme som før, bringes trykkogeren i kog. Der findes forskellige modeller trykkogere, så det er vigtigt at vide, hvordan ens egen virker. Når ventilen har løftet sig til den i brugsanvisningen angivne højde, og dampen hvisler ud, er trykket maksimalt. Så skrues ned for varmen, så ventilen lige netop holder sig oppe i den rigtige højde, dvs. så den rigtige høje temperatur holdes under hele processen. Trykkogeren lukker lidt damp ud. Det hvisler lidt, men er et tegn på, at trykket holdes tæt på maksimum, hvilket er vigtigt for holdbarheden af kødet.
Kødet koges under tryk i 50-60 minutter afhængig af glasstørrelsen. Trykkogeren tages af varmen og står og køler af selv, indtil trykket er gået af, og man kan åbne låget. Glassene tages op og køler af. Hvis processen er lykkedes, skal lågene efter kort tid bue svagt nedad i midten på grund af undertryk i glasset. Når man åbner låget ved brug, skal det sige ”svup”. Hvis ikke låget har sluttet helt tæt, kan man lugte det straks, låget bliver åbnet! Men der er jo ingen grund til at medbringe glas, der ikke lukker tæt, så kig efter buen i låget og er den der ikke, så spis maden i glasset hurtigt, eller frys det ned til senere brug. Skulle uheldet være ude, og indholdet er fordærvet, så smid det endelig ud. Jeg har heldigvis ikke været ude for at være nødt til at smide et glas ud, og jeg har lavet 50 større og mindre glas til vores et år lange tur.
Kødet i glasset afgiver væske under tilberedning, som man kan bruge til sovs.
Tilberedning af kød på glas:
Da kødet allerede er kogt, er det nemt og hurtigt at lave mad. Kødet er bedst varmet i en form for sovs. Den nemme version er at bruge væden fra glasset, evt. en bouillonterning og noget fløde. Derefter slutter man af med at krydre og jævne sovsen med maizena eller hvedemel og hælde kødet i til sidst. Lad sovsen koge et par minutter og server. Undgå at røre for meget da kødet let falder fra hinanden, p.gr.a. at det er meget mørt.
En anden god måde er at svitse løg/hvidløg og evt. andre grønsager i mindre stykker. Tilsæt hakkede tomater på dåse, tomatpuré eller friske hakkede tomater. Krydr med friske eller tørrede krydderurter, f.eks. oregano eller basilikum. Tilsæt igen kødet til allersidst og varm igennem.
I stedet for tomater kan man bruge kokosmælk og krydre med karry eller karrypasta. Det er særligt godt til lyst kød som kylling og kalkun.
Hvis man bruger en gaffel til at findele kødet, kan man f.eks. lave kødsovs og evt. bruge den til lasagne. I specielt Caribien sælges Corned Beef, som nogle bruger til kødsovs. Vi fik købt en dåse af det, men da jeg åbnede den og så og lugtede indholdet, mistede jeg lysten til at spise det. Jeg kan bedre lide at bruge trykkogt kød, så jeg ved, hvad jeg spiser. Kvaliteten er også væsentligt bedre.
Jeg har haft stor glæde af min trykkoger undervejs til almindelig madlavning, da den nedsætter kogetiden væsentligt og derved sparer gas. Efter hjemkomsten er trykkogeren blevet en meget anvendt gryde i mit daglige køkken, og jeg kan slet ikke forstå, at den ikke bliver mere udbredt. Når man har travlt og samtidig gerne vil være energiøkonomiske, er en trykkoger et must i køkkenet.
Hvis man vil have inspiration og hjælp til at udnytte trykkogerens muligheder, vil jeg anbefale at gå på biblioteket og bl.a. låne Nanna Saabyes bog ”God mad med trykkoger” (ISBN 87-11-04204-4). Bogen er fra 1984, men der er nogle gode oversigter over tilberedningstider for almindelige retter. I de senere år er der kommet flere bøger om emnet: “To mand og en trykkoger, comeback til en klassiker” af Jonas Gerdes Vigkilde fra 2014, “Trykkoger kogebog” af Karsten Kroman fra 2010.
Spiring af frø:
På de lange sejladser kniber det med at opbevare grønsager i varmen, og ligger man for anker et øde sted langt fra indkøbsmuligheder, så kan spirede frø og bønner være et godt tilskud til ernæringen. Vitaminindholdet i spirer er højt, og de friske, sprøde spirer er et velsmagende indslag i den måske noget kedelige og ensidige konservesmad.
Vi haft stor glæde af at spire frø i en såkaldt spirebakke medbragt hjemmefra. En spirebakke består af flere lag med revner/huller i samt en bakke nederst til opsamling af restvand. Man fylder vand på oppe fra, og langsomt risler vandet ned igennem to eller tre lag spirebakker med spirer i. Nederst bliver restvandet så samlet op i en lukket bakke. Man kan google ”spirebakke”, så dukker der flere firmaer op, som præsenterer deres spirebakke. Alternativt kan man købe spirebakker i de fleste helsekostforretninger. Prisen er under 100 kr.
På de lange stræk over Atlanterhavet er det ikke muligt at have friske grønsager i længere tid, så her brugte vi spirebakken rigtig meget. Spirerne smager rigtig godt både i salat, meget let stegt som tilbehør og i gryderetter. Vi er almindeligvis ikke vegetarer, men kom til at holde af at spise gryderet med spirede kikærter i stedet for kød.
Hvis man vil læse mere om ernæring i spirer, så kik på dette link:
http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=1635/sprog=1/grp=6/menu=8/
Fremgangsmåde ved spiring:
- Sorter alle misfarvede og beskadigede frø fra og skyl resten af frøene i ferskvand.
- Læg frøene i blød natten over i ferskvand.
- Hæld vandet fra (kan evt. bruges i madlavningen, hvis man skal spare på vandet undervejs). Fordel frøene i spirebakkens låg. Anbring spirebakken et mørkt sted, mens frøene spirer.
- Hæld ca. en deciliter ferskvand ned gennem låget på spirebakken 2-3 gange dagligt.
- Efter 2-4 dage er spirene klar til spisning, afhængig af type.
- Sæt spirebakken frem i dagslys de sidste timer, så spirerne bliver lysegrønne, og der dannes klorofyl.
Man kan spire mange forskellige frø og bønner. Vi har haft bedst erfaring med at spire Mungbønner, (det vi almindeligvis forstår ved bønnespirer), grønne linser og kikærter. Når man opholder sig i et varmt og måske fugtigt miljø, vokser spirerne forholdsvis hurtigere end hjemme i Danmark, men har også en tendens til lettere at rådne. Vi forsøgte os med at spire lucerne, men spirerne har det med at blive slimede, så det lykkedes ikke.
Kikærter spires 2-3 dage og er gode som erstatning for kød i en gryderet på grund af det høje proteinindhold. Eller som et ekstra tilskud i en rest gryderet, så den strækker til en dag ekstra. Kikærterne kan hurtigt blive lidt slimede, så man skal ikke lade dem spire for længe.
Mungbønner spires ca. 3 dage, så har man de lækreste bønnespirer. De kan spises rå i salat, som fyld i pitabrød eller burgerboller, eller tilsættes den karrykrydrede gryderet i sidste øjeblik før servering.
Linser spirer på ca. 2 dage og smager herligt, samtidig med at vitaminindholdet er væsentlig forhøjet efter spiring.
Billede af spirede mungbønner i spirebakke.
Indkøb og opbevaring af grønsager:
I Danmark er vi vant til, at udvalget af frugt og grønt er meget stort og kvaliteten sædvanligvis god. Bevæger man sig sydpå i Europa, er mulighederne ligeledes gode for variation.
Når man skal proviantere til længere stræk, er det vigtigt at være opmærksom på, at kvaliteten af frugt og grønt skal være i orden. Bløde grønsager og frugt holder generelt ikke så længe og kun meget kort tid, hvis det er beskadiget. Det rådner simpelthen meget hurtigt i varmen og den høje luftfugtighed.
Når man sejler på de varme lande, er man næsten sikker på at få besøg af kakkelakker. For at begrænse de små blinde passagerer i at komme ombord, er det vigtigt at skylle al frugt og grønt, før det kommer ombord. Man skal bruge ferskvand i en tynd stråle. Det dur ikke at vaske i et kar, hvis man vil undgå at overføre bakterier fra een grønsag /frugt til en anden. Desuden skal man pakke al proviant ud og lade pappet blive på kajen. Kakkelakker kan gemme sig mange steder, gerne i bananklaser, pap og sågar i æggebakker.
Når man så har fået alle de lækre frugter og grønsager ombord, skal man passe godt på dem. For at forlænge holdbarheden er opbevaringen vigtig. Hvis du har køleskabsplads nok, så er det en løsning at opbevare ”det grønne” her. Men har man ikke det, er der nogle gode råd her:
Lav en ”hængekøje” af finmasket net, som normalt bruges som sikkerhed på sø-gelendere. Hæng det op et sted i kahytten, hvor indholdet kan hænge frit i al slags sø. Så undgår du at støde det, og der kommer luft til. Vær hele tiden opmærksom på at fjerne grønt og frugt, der begynder at vise tegn på forrådnelse.
Vær opmærksom på at bl.a. æbler udsender ethylén, som modner andre frugter. Andet frugt og grønt, der udskiller ethylén, er: tomat, rød peberfrugt, æble, pære, melon, nektarin, fersken, abrikos, vindrue, kiwi, citrus- og bærfrugter Hvis det er muligt, skal man derfor anbringe disse hver for sig.
Citroner pakkes ind i stanniol og kan holde rigtig længe. Vi havde citroner fra Gran Canaria i 2½ måned til stor fornøjelse i Caribien. Citronskallen vedblev at være fin og saftig godt indpakket. Køb rigeligt på de kanariske øer og nyd dem til en ”sundowner” f.eks. rom og cola i Caribien.
Gulerødder (som ikke skal være klorvaskede) pakkes ind i fugtigt avispapir og gemmes et køligt sted.
Kartofler må IKKE få lys, så spirer de. Anbringes så dybt i båden, måske under gulvet i kahytten, hvor der også er køligt. Vi valgte den nemme løsning på de lange stræk: kartoffelmospulver, som er nemt at opbevare og tilberede i al slags sø.
I Caribien er udvalget af kartofler stort. Vi købte nogle søde gule kartofler til afveksling. De koger nemt ud og most med lidt appelsinjuice, smager de dejligt.
Appelsiner kan holder sig forholdsvis længe. Men de skal være i en god kvalitet. På vejen fra St. Martin til Azorerne begyndte vores appelsiner at mugne. Så gælder det om at få sorteret!
Løg af mange slags er uundværlige undervejs. De holder sig fint og er en god base i gryderetter. Vi havde almindelig løg, hvide salatløg, rødløg og hvidløg med. Alle holdt sig fint de knap fire uger over Atlanten.
Broccoli er ikke egnet, men blomkål holder 4-5 dage i ”hængekøjen”.
Hvidkål og rødkål er særligt egnet til lange stræk. Men husk at tage eet blad af hovedet ad gangen.
Tomater i mange stadier fra helt grøn til orange pakkede vi ind hver for sig i avispapir. Så modnede de langsomt en efter en og glædede os i lang tid.
Da vi skulle proviantere til turen over Atlanten, lå vi på Gran Canaria. Ved lufthavnen syd for Las Palmas (Telde) ligger et kæmpestort spansk supermarked, som hedder ”Al Campo”, hvor de har alt, hvad hjertet kan begære også inden for forplejning. (Bilka go homeJ)
https://www.compraonline.alcampo.es/
I Portugal og på Azorerne har vi handlet i en supermarkedskæde, ”Pingo Doce”. Vi var meget tilfredse med udvalget af varer, og specielt frugt og grøntafdelingerne var meget gode. Der er et link til dem nedenunder:
Ost:
Kaptajnen på Awareness er meget glad for rigtig gammel dansk skæreost. Før afgang hjemmefra syede jeg nogle ”osteposer” af bomuld til opbevaring af de ca. et kilo tunge ostestykker. Ostene var alle vakuumpakkede. Fem af pakkerne blev lagt i bunden af køleboksen, mens andre fem blev anbragt i stofposerne ude i den bageste kistebænk.
De oste, der var lagt i kistebænken, fik sjove former, men holdt sig i lang tid uden at blive dårlige. Faktisk var den sidste ost i køleboksen mere ”sort/grøn” på samme tid end den sidste gamle ost i posen nede i kistebænken!
På Gran Canaria købte vi en stor rund Gouda med ”paraffin” om. Den blev også anbragt i den bageste kistebænk. Efterhånden som jeg havde brug for ost enten til pålæg eller revet til maden, skar jeg et stykke af den store ost og penslede snitfladerne med eddike. Derpå pakkede jeg osten ind i flere lag film og plasticpose til næste gang. På den måde havde vi ost til flere måneder. Osten bliver naturligvis stærkere undervejs, så til sidst kunne selv kaptajnen nyde den (måske fordi den danske ost var sluppet op?).
En anden måde at opbevare ost, som vi så hos andre sejlere, er at skære osten ud i tern og lægge den i vegetabilsk olie.
Undervejs på vores rejse er vi blevet meget opmærksomme på, hvor heldige vi er at have så mange gode oste at vælge imellem i Danmark. Til kaptajnens fortrydelse er det specielt umuligt at skaffe blød, stærk skæreost ude i verden. Den stærke ost er ofte både tør og meget hård.
Men ned gennem de europæiske kystbyer fik vi prøvet mange forskellige smøreoste, og det er jo også en oplevelse. Camembert oste bliver også rimelig stærke ved lagring, så de måtte agere erstatning for den danske stærke ost.
I Caribien var muligheden for at proviantere forskellige oste størst på de franske øer. Prisen var dog temmelig høj, så noget af lysten gik i sig selv her… På mange af de gamle engelske øer er udvalget af ost meget begrænset. For at købe andet end almindelig, dyr og oftest smagsløst ost skal man finde en velassorteret fødevareforretning, helst i et område med rige turister.
Æg:
Man skal ikke ret langt syd for Danmark, før hønseæg opbevares ved stuetemperatur i de fleste forretninger. Det skulle vi lige vænne os til. Men på lange sejladser er det faktisk et must, at medbragte æg IKKE har været opbevaret på køl i forretningen. Så køb æggene på markedet eller i mindre butikker og spørg, så man er sikker på, de ikke har været opbevaret på køl.
Der er mange gode råd til opbevaring af æg. På vejen over til Caribien opbevarede jeg vores æg i specielle plastikæggebakker indkøb til formålet i en af de mange ”chinabutikker” i Portugal. Det var desværre ikke en succes, for æggene mugnede, da der ikke kom luft til. For at udnytte de sidste gode æg ville jeg lave pandekager en dag. Men da bølgerne gik højt den dag, nåede jeg kun at slå æggene ud enkeltvis og forsikre mig om, at de stadig var gode, før de i et ubevogtet øjeblik røg på gulvet. Måske var det bare ikke meningen, at vi skulle spise æg på den strækning.
Mange steder kan man købe æg i en skumbakke. Dem prikkede vi hul i, så luften kunne cirkulere i bakken. Vi vendte æggene ca. en gang om ugen, og de holdt sig friske resten af rejsen. Før brug er det altid en god ide at slå dem ud enkeltvis i en skål og lugte til dem. Hvis de ikke er gode, så kan du lugte det straks! Men husk: ikke æggebakker af pap på grund af faren for at få kakkerlakæg ombord.
Andre råd til opbevaring af æg: smør dem med vaseline eller dyp dem i kogende vand.
Husk at være omhyggelig med hygiejnen under håndtering af æg. En salmonellaforgiftning kan være katastrofal, når man er langt fra land.
Brød og gryn:
Vi var blevet advaret om, at ikke alle mennesker er lige så glade for havregryn om morgenen som mange af os danskere, så det kunne være en dyr fornøjelse at ville bevare vores gode vane ude i den store verden. Derfor havde jeg medbragt en hel del danske havregryn, hvilket viste sig at være en god ide.
I Sydeuropa var havregryn steget betragteligt i pris, mens pakkerne var skrumpet tilsvarende. Udvalget af stærkt sukkerholdige morgenmadsprodukter var derimod meget stort. Dette gjaldt også til dels Caribien.
Vi er vant til at spise en del rugbrød i Danmark, hvorfor vi også havde mange færdigpakkede rugbrødsblandinger med. Sjovt nok viste det sig, at behovet for det tunge mørke brød faldt i takt med at varmegraderne steg. Faktisk endte det med, at vi havde en enkelt pakke med hjem. Men undervejs var der flere lejligheder, hvor det at kunne præsentere rugbrød som en dansk specialitet for sejlere fra andre lande, var en stor succes.
Vi er vant til at kunne spise forskellige typer groft brød. For at være forberedt på at kunne variere min egen brødbagning undervejs, havde jeg medbragt adskillige typer groft mel, samt hele korn og frø til pynt. Det var jeg glad for, da udvalget er meget forskelligt rundt omkring. Hvedemel fås derimod alle steder og også en enkelt type fuldkorn.
Hvis man vil gøre det nemt for sig selv, kan man købe færdigblandede melpakninger, der kun skal tilsættes vand og evt. tørgær. Det brugte jeg til de lange sejladser med et fint resultat. I Spanien kan man købe mange gode slags, hvorimod Portugal er lidt bagefter her (2010). Men jeg vil klart anbefale, at man medbringer både forskellige typer groft mel og færdigblandinger både til rugbrød og andre typer brød.
Det er en god ide at vakuumpakke melpakker.
I Danmark bruger jeg aldrig færdige kageblandinger; men undervejs har jeg gjort undtagelser. Jeg medbragte adskillige chokoladekager, drømmekager mv., som alle var nemme at lave, smagte godt og ikke mindst gjorde stor lykke undervejs også hos vores gæster. Det kan varmt anbefales. Undervejs supplerede vi med flere færdigblandede kager både indkøbt i Europa og Caribien. Vær opmærksom på at der ofte skal tilsættes æg og fedtstof, og om opskriften bruger andre mål end danske (se nederst i artiklen).
I udlandet kan vi ikke få frisk gær som hjemme. Her bruges tørgær. Hvis du har købt tørgær i DK, kan du fordele det i melet. Tørgær købt i udlandet skal derimod røres op i lunken væske med ligeså stor mængde sukker/honning/sirup som tørgæren, og herefter stå ca. 10 min, indtil overfladen bobler, og du kan lugte gæren.
Bagning og madlavning i gasbageformen Omnia:
Da kabyssen i vores båd kun er udstyret med to gasblus og ingen ovn, er det op til min kreativitet at få det bedste ud af mulighederne. Her kommer gasbageformen ind.
Man kan købe modellen ”Omnia” i bådudstyrsforretninger. Den består af en slags ringform med et rødt låg, som anbringes i en ”underform” oven på gasblusset. Varmen fra gasblusset fordeler sig i ”underformen” og via hullet i midten til overvarmen. I 2023 har jeg set, at man kan købe en siliconeform til at sætte i.
På et marked i Portugal var vi heldige at spotte en noget større gasbageform af aluminium. Vi havde kigget efter den i mange forretninger, men ikke været heldige. I den store gasbageform var der god plads til at bage et stort brød til et par dage.
Arbejdet med at tilberede dejen er ens uanset størrelsen på brødet, og et kg. færdig brødblanding passer til den store form.
Her er et nybagt brød lavet i en stor gasbageform. Det står til afkøling på sofaen beskyttet mod at falde på dørken af sengens slingrebeslag.
Gasbageformen er ikke kun aktuel for os med gamle eller små både uden ovn. Energiforbruget er noget lavere for gasbageformen end for en almindelig ovn, hvilket kan have betydning på lange sejladser.
Sådan kom gulerodskagen til at se ud, fordi slingrebeslaget ikke fungerede rigtigt.
Grundopskrift på brød i stor gasbageform:
7,5 dl lunken væske (vand/mælk)
2½ tsk. tørgær el. 75 gr. frisk gær
2½ tsk. sukker/sirup/honning
1 spsk. salt
2 spsk. vegetabilsk olie eller smeltet smør
1 æg
100-200 gr. groft mel (spelt/havregryn/fuldkornsmel osv. kan varieres efter behov)
Hvedemel så dejen er tilpas.
Væske, tørgær (udenlandsk) og sødestof blandes og står ca. 10 min, til blandingen bobler og lugter af gær. Så tilsættes salt og æg, samt groft mel. Røres godt sammen og lidt efter lidt tilføres så meget hvedemel, at dejen ikke klistrer. Hæver 30-60 min, og æltes igen, så luften slås ud. Formes til en lang pølse og lægges i en smurt raspdrysset form. Hæver 30 min. igen. Bages ca. 30-40 min ved lav varme på gasblusset. Man må prøve sig lidt frem med varmen, for gasblus varmer meget forskelligt.
Selv om det er besværligt at klippe bagepapir ud til den runde form, er det en lettelse, at brødet ikke sætter sig fast i formen. Man skal dog passe på, at papiret ikke rager over kanten af formen, for så brænder det.
Hvis du kun har Omnia gasbageformen, ser opskriften sådan ud:
5 dl lunken væske (vand/mælk)
1 ¾ tsk. tørgær el. 50 gr. frisk gær
1 ¾ tsk. sukker/sirup/honning
2 tsk. salt
1½ spsk. vegetabilsk olie eller smeltet smør
1 æg
100-150 gr. groft mel (spelt/havregryn/fuldkornsmel osv. kan varieres efter behov)
Hvedemel så dejen er tilpas.
Samme fremgangsmåde som ovenfor.
Der er ikke noget som duften af friskbagt brød, der breder sig fra kabyssen.
Men gasbageformen kan også bruges som en lille ovn til madlavning. Jeg har lavet lasagne med kødsovs af trykkogt oksekød og færdigblandet hvid sovs med stor succes.
Hvis man har en rest fisk eller kød og grønsager, kan man overhælde det med en blanding af æg og mælk krydret med salt og peber og drysset med ost. Her er det en god ide at smøre formen og drysse den med rasp, før den fyldes. Her hjælper siliconeformen sikkert. Kan varieres i det uendelige.
Hvis du vil vide mere om Omnia gasbageform, så brug nedenstående link:
http://www.omniasweden.com/index.php?id=3939
Madlavning i havn:
Når du er i havn og alligevel betaler for strøm, kan du med fordel anvende en kogeplade. Det sparer på gassen. I Lidl kan man nogen gange købe billige induktionskogeplader.
Apropos gas: så kan du få BP gas i Spanien og Portugal.
I Portugal købte vi en 10 kg BP glasfiberflaske til omkring 25 Euro incl gas (2010 priser). Den brugte vi, når vi lå for anker. Vi fik fyldt vores BP flasker i Jolly Harbour på Antiqua. Grib fat i kranmanden på værftet ved marinaen. Så fikser han det for en billig penge. (under 100 danske kr. i 2010).
Tillæg:
Det kan virke uoverskueligt at give sig i kast med en engelsk eller amerikansk opskrift, hvor måleenhederne ofte er noget helt andet, end det vi er vant til.
En god idé er at starte med at oversætte alle målene. På den måde undgår du at stå og skulle bryde din hjerne med at omregne, når det først går løs med mel og sukker i køkkenet.
Her er en oversigt over de mest brugte mål oversat til dansk:
- 1 cup = cirka 2,4 dl
- 1 ounze eller 1 fluid/liquid ounze (oz) = cirka 28 g eller 29,5 ml
- 1 pound (lb/lbs) = 453 g
- 1 gallon (ga) = 4,5 l
- 1 pint = 0,5 l
- 1 pinch = 1 knivspids
- 1 quart (qt) = cirka 1 l
- 1 tbs/t = 1 spiseskefuld
- 1 teasp/ts = 1 teskefuld
Fra fahrenheit til celsius – træk 32 fra og divider med 2
I mange opskrifter bruges fahrenheit til at angive temperaturer. Fahrenheit-skalaen er helt anderledes end vores velkendte celsius-skala. Vores frysepunkt, altså 0 grader, svarer til 32 fahrenheit-grader.
For at omregne fra fahrenheit til celsius skal man trække 32 fra den opgivne fahrenheit-temperatur og derpå dividere med 2 for at få den tilsvarende temperatur i celsius.