{"id":1528,"date":"2024-01-11T08:46:33","date_gmt":"2024-01-11T07:46:33","guid":{"rendered":"https:\/\/sy-awareness.dk\/?page_id=1528"},"modified":"2024-01-11T08:59:21","modified_gmt":"2024-01-11T07:59:21","slug":"oekonomi","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/sy-awareness.dk\/index.php\/oekonomi\/","title":{"rendered":"\u00d8konomi"},"content":{"rendered":"\n

\u00d8konomi p\u00e5 langtur<\/strong>:
Foreningens formand henvendte sig til mig, om jeg ville skrive en artikel om emnet. Det ville jeg gerne, men det er et rigtig sv\u00e6rt emne, idet vi alle har forskellige \u00f8konomier. Vi har ogs\u00e5 forskellige forbrugsm\u00f8nstre, s\u00e5 det giver uendelig mange variationsmuligheder. Et par gode eksempler p\u00e5 lavbudget rejsende er vel Svend Billesb\u00f8lle og Jan Eske Berthelsen. Jan drog ud i verden med et skib, der var betalt og 500 kr. p\u00e5 lommen. Svend var go til at snakke sig til et m\u00e5ltid mad rundt omkring. P\u00e5 et tidspunkt var han direkte fejl\/underern\u00e6ret. Begge sejlede de af sted i gamle b\u00e5de, der ikke osede langt v\u00e6k af komfort og go \u00f8konomi.

S\u00e5dan er der n\u00e6ppe ret mange, der drager ud i verden i dag. I dag stiller vi v\u00e6sentligt st\u00f8rre krav til sikkerhed, b\u00e5d, udstyr og fort\u00e6ring o.m.a. Det stiller selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 st\u00f8rre krav til vores \u00f8konomi. N\u00e5r jeg nu alligevel kaster mig ud i dette emne, s\u00e5 har jeg valgt at tage udgangspunkt i vores egen rejse. Vores rejse til Caribien var den klassiske rute, der tog godt et \u00e5rs tid.
At rejse p\u00e5 langtur medf\u00f8rer en r\u00e6kke valg. Alle valg medf\u00f8rer fravalg, og det har sin pris!! Det kommer jeg n\u00e6rmere ind p\u00e5 nedenfor omkring \u00f8konomien.
En m\u00e5de at anskue den \u00f8konomiske vinkel p\u00e5 er at dele emnet i 2 hovedemner: tilvejebringelse af penge og forbruget af samme.
Tilvejebringelse af penge findes i mange varianter. Arv, lotto, tips, opsparing, l\u00e5n, efterl\u00f8n, pension, l\u00f8n etc. Vi havde en opsparing p\u00e5 (800.000 kr.), der blev brugt til form\u00e5let. Min Kone fik orlov fra jobbet, og jeg lukkede min virksomhed i godt 1 \u00e5r. Vi havde ingen indtjening det \u00e5r. H\u00f8rer det med i prisen p\u00e5 turen?

Forbruget kan deles op i 3 delelementer:<\/strong>
1: Det der hjemme. (faste omkostninger, A-kasse, forsikringer, husleje, bil, afdrag l\u00e5n etc.)
2: Inden rejsen. (k\u00f8b af b\u00e5d, klarg\u00f8ring af b\u00e5d, k\u00f8b af nyt udstyr, vaccinationer etc.)
3: Det det koster under vejs. (forsikringer b\u00e5d\/ sygdom, kost, havnepenge, br\u00e6ndstof, reparationer etc.)

1.: Faste omkostninger<\/strong> der hjemme Vi bor i eget hus, hvor vi har en p\u00e6n friv\u00e6rdi i huset (ca. 50-60 %). Vi har faste omkostninger i huset, forsikringer, A-kasse etc. p\u00e5 omkring 7.600 kr\/md. I den forbindelse skal man s\u00e5 tr\u00e6ffe et valg. Hvad skal der ske med huset, mens vi er v\u00e6k. Skal vi leje ud eller ej hvad? Hvis man lejer ud, s\u00e5 skal man lige t\u00e6nke p\u00e5 skattefar. Han skal ha sin del af kagen. Vi valgte at l\u00e5ne huset ud til vores b\u00f8rn, mod at de betalte forbruget (vand, varme el etc.) Andre v\u00e6lger at s\u00e6lge deres hus, ejerlejlighed eller alt, hvad de ejer. Det er oftest, hvis man skal hele turen rundt.

2.: Inden afrejsen<\/strong> Vi brugte rigtig mange penge inden afrejsen, for vi havde ingen b\u00e5d. Vi valgte en go brugt Sagitta 35 til en pris p\u00e5 350.000 kr. Vi brugte nok i omegnen af 2-250.000 kr p\u00e5 udstyr til b\u00e5den og nye sejl, inden vi drog af sted. Vi blev overrasket over de mange sm\u00e5 poster, der l\u00f8b op under vejs. Pr\u00f8v bare at g\u00e5 ind og k\u00f8be en pose rustfrie skruer i en marinebutik\u2026 Grundige forberedelser gjorde, at vi f\u00f8lte os godt rustet til at tage af sted p\u00e5 turen.

3.: Undervejs<\/strong> Under vejs (det der foreg\u00e5r i eller omkring b\u00e5den) havde vi budgetteret med 12.000 kr. om m\u00e5neden. Vi sl\u00e5r ikke ud med armene under vejs og er meget \u00f8konomiske i vores forbrug. Vi har kun spist ude under 10 gange p\u00e5 knap 13 m\u00e5neder. N\u00e5r jeg siger spise ude, s\u00e5 kan det godt v\u00e6re Mac. Donalds \u2013 aldrig noget dyrt sted.
De 12.000 viste sig at v\u00e6re for lidt. Den store joker var b\u00e5den. Den overraskede med en del udgifter under vejs, men det vender jeg tilbage til.

Under vejs lavede vi et regnskab over alle omkostninger p\u00e5 turen. Vi delte omkostningerne op i f\u00f8lgende hovedgrupper: mad, skib, havneafgifter, diesel, forn\u00f8jelser, diverse og indklarering.
Fordelingen af omkostningerne har vi lagt ind i et lagkagediagram:
Vi brugte i gennemsnit 12.838 kr\/m\u00e5ned. Ud over det brugte vi omkring 20.000 ekstra, der ikke er bogf\u00f8rt i regnskabet i forbindelse med reparationer p\u00e5 grund af skaderne fra stormvejret og ting, vi har smidt ud p\u00e5 grund af skader. Det henkogte k\u00f8d er heller ikke lagt ind i regnskabet. Gerda k\u00f8bte okse, svine og kalkunk\u00f8d, der rakte til godt 60 m\u00e5ltider.

I regnestykket ville en regnskabskyndig ogs\u00e5 g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 v\u00e6rdien af investeringer og afskrivninger. Det har vi slet ikke forholdt os til. Det er ikke helt uv\u00e6sentlige faktorer, n\u00e5r man skal g\u00f8re det totale regnskab op. Du anbringer en del penge i din b\u00e5d, men der sker jo ogs\u00e5 en forringelse af dens v\u00e6rdi under vejs p\u00e5 turen.
Den st\u00f8rste post i regnskabet er skibet med sine 28 %. Der gik v\u00e6sentlig flere penge til reparationer og vedligeholdelse end forventet. Men n\u00e5r vi s\u00e5 deler det op i godt 12.000 s\u00f8mil, s\u00e5 er det ca. 36 \u00f8re\/s\u00f8mil ekskl. diesel. Vi har k\u00f8bt diesel for 13.800 kr. Mange af de penge er brugt p\u00e5 vej sydover i Europa(modvind) og p\u00e5 6 d\u00f8gns motorsejlads til Azorerne. Ind i mellem har vi valgt den lette l\u00f8sning med Jerngenuaen. Den l\u00f8sning koster.

Mad er den n\u00e6stst\u00f8rste post med 25 %. Gerda er dygtig til at proviantere, og vi kigger meget p\u00e5 priserne. Det g\u00f8r, at vi sparer lidt p\u00e5 budgettet. Vi f\u00e5r sund og n\u00e6rende kost hver eneste dag. Det er en vigtig del af sikkerheden ombord. Vi skal v\u00e6re klar til hvad som helst, n\u00e5r som helst.
Den 3. st\u00f8rste udgift var havneafgifter. Det er prim\u00e6rt i Europa, hvor priserne er godt med. Vi har ligget for anker det meste af tiden i Caribien, med et par f\u00e5 undtagelser. Nogle steder i Caribien skal du betale for at ligge for eget anker\u2026

I den 4. st\u00f8rste post forn\u00f8jelser er der gemt en post, der hedder rygning. Den slags koster som bekendt ogs\u00e5 en del penge. I England er den slags vildt dyrt. Ud over rygning s\u00e5 omhandler det sightseeing, bil leje, spise ude, is etc.

Den 5. st\u00f8rste post er diverse kontoen. Det er lidt en opsamlingskonto for alt, der ikke kunne indf\u00f8res under de andre poster. Det kan f.eks. v\u00e6re t\u00f8j, sandaler, fiskegrej, computerudstyr, apotek etc.
Den 6. st\u00f8rste taler for sig selv. Der er meget store udsving i dieselpriserne. Tobago var det billigste sted med 1.29 kr\/liter. England var nok det dyreste med omkring 13kr\/liter.

Vi har brugt 1000 kr. p\u00e5 ind-og udklarering. Det er prim\u00e6rt i Caribien, de tager penge for den slags.
Pas p\u00e5 de stramme budgetter At sejle p\u00e5 langtur kan til tider v\u00e6re en f\u00f8lelsesm\u00e6ssig belastning. Det er ikke alt, der er solbeskinnede badestrande og sundownere. \u00d8konomi kan v\u00e6re en v\u00e6sentlig stressfaktor, hvis budgettet er for stramt. Alle dem, vi snakkede med, havde et budget p\u00e5 omkring 12.000 kr\/m\u00e5ned.
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n


Alle havde brugt mere end budgetteret. Men det kr\u00e6ver ogs\u00e5 en backup, hvis noget stort og dyrt g\u00e5r i stykker (for det g\u00f8r det). Det er bare et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tid.
I Caribien m\u00f8dte vi en dansk b\u00e5d, der k\u00f8rte lidt p\u00e5 pumperne. Op til P\u00e5ske m\u00e5tte vi l\u00e5ne dem penge, ellers havde de en ikke en krone til alle helligdagene.
Nogle g\u00e5r med tanker om at arbejde sig frem. Det vil sige, at de fors\u00f8ger at tjene penge under vejs. Det kan ikke anbefales, da det ogs\u00e5 vil flytte fokus og v\u00e6re en stressfaktor med mindre du har rigtig god tid.
Eftertanker Artiklen er ikke t\u00e6nkt som en fyldestg\u00f8rende information p\u00e5 omr\u00e5det. Som n\u00e6vnt i indledningen, s\u00e5 er der for mange variable til, at det kan lade sig g\u00f8re. P\u00e5 Vintertr\u00e6ffet informeres der mere detaljeret om emnet, da det er en vigtig del af planl\u00e6gningen af langturen.

Ved ogs\u00e5 godt at en del af vores medlemmer er efterl\u00f8nnere eller pensionister. Det \u00e5bner for andre finansieringsmuligheder, men indeb\u00e6rer ogs\u00e5 visse restriktioner fra systemets side. Jeg kender ikke til de specifikke regler p\u00e5 omr\u00e5det. M\u00e5ske skulle vi overveje at lave et h\u00e6fte om temaet i foreningsregi? Problemet er bare, at der kommer nye love og revideringer af de eksisterende love hele tiden. S\u00e5 det kr\u00e6ver meget at holde sig ajour p\u00e5 omr\u00e5det. Ku det v\u00e6re en interessant opgave for en pensioneret socialr\u00e5dgiver?

Bedste Hilsner
Gerda & John
sy- awareness<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00d8konomi p\u00e5 langtur:Foreningens formand henvendte sig til mig, om jeg ville skrive en artikel om emnet. Det ville jeg gerne, men det er et rigtig sv\u00e6rt emne, idet vi alle har forskellige \u00f8konomier. Vi har ogs\u00e5 forskellige forbrugsm\u00f8nstre, s\u00e5 det giver uendelig mange variationsmuligheder. Et par gode eksempler p\u00e5 lavbudget rejsende er vel Svend Billesb\u00f8lle […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1528","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sy-awareness.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1528","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sy-awareness.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/sy-awareness.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sy-awareness.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sy-awareness.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1528"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/sy-awareness.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1528\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1541,"href":"https:\/\/sy-awareness.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1528\/revisions\/1541"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sy-awareness.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1528"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}