I dag vinkede vi til folkene på Allie, da de sejlede af sted. Måske mødes vi igen oppe ved St. Martin. De er i hvert fald nogle søde unge mennesker!!
I dag fik vi en mail fra teknisk support hos Lewmar, at de sender et replacement ankerspil til os på St. Martin. Vi har efterhånden haft en ret omfangsrig korrespondance med teknisk support. De er absolut ikke de skarpeste knive i skuffen… Men nu ser der ud til at der sker noget. Det satte skub i tingene da jeg sendte en mail til salgsdirektøren og den administrerende direktør. I den forbindelse fik jeg også en henvendelse fra den kvalitetsansvarlige (Scott) fra Lewmar UK. Han er en fin fyr, der virkelig har været hjælpsom og støttende i processen. Så der skulle gerne ligge et spil til os hos Budget Marine på St. Maarten. (den hollandske side af øen), og det ser vi frem til J.
Gerda har fået repareret vores bimini i dag. I den del som vi binder fast på agterstaget (den vire, der går fra bagenden af båden og op til toppen af masten), har hun skiftet bændlet og syet en D ring i som vi kan fastgøre med et stykke snor. Vi har haft rigtig stor glæde af vores bimini, da solen er hård her ovre.
Jeg har kikket efter en læk i dag. Der var vand bag sejldrevet og foran motoren. Tænkte at det kunne være pakningen ved impellerpumpen, der var utæt. Havde ikke lige en ny pakning, da jeg skiftede impelleren (gummi skovlhjul, der pumper kølevand ind i motoren). Men den så ud til at være tæt. Så måske kan det være ferskvand, der er trængt ind da vi spulede dækket ???
Når vi kommer til Barbuda er der vist ikke så meget internet, så I må ikke forvente de store opdateringer der fra… J. Men det har vi sagt før og så lykkedes det alligevel J.
7/4: I morges var vi begge lidt brugte og havde sovet lidt dårligt. Men vi stod op og gjorde klar til afgang. 8.30 havde vi hævet ankeret og sejlede af sted. Da vi var kommet fri af de andre både hev vi dingyen op på fordækket (denne gang med bunden opad) og fik hejst storsejlet med 1 reb(gjort det lidt mindre). Da vi kom fri af Antigua var vinden lige oppe og vende omkring 13 m/s. men stabiliserede sig omkring 10 m/s det første stykke vej. Senere faldt den til mellem 6-8 m/s. Lige inden vi kom her op var den igen oppe omkring 10 m/s.
For første gang siden vi kom over har vi haft gang i vindroret. Ellers har vi brugt selvstyreren, det vi kalder den dovne løsning, idet den ikke kræver så meget opmærksomhed som vindroret. Selvstyreren styrer efter den kurs som vi sætter, men vindroret styrer efter vindens retning. Så hvis vinden ændrer retning, så følger Awareness med i samme retning… Så det kræver lidt mere justering og mere opmærksomhed på sejlene. Vi sejlede bidevind, det vil sige tæt på den retning som vinden kommer fra, så der skal ikke så meget afdrift til før vi skal justere på det hele. Vi taber hurtigt fart og sejlene blafrer, hvis vi kommer for tæt på vinden. Så er det meget lettere når vi sejler læns, hvor vinden kommer bagfra, som vi gjorde over Atlanten. Det kræver mindre justeringer.
Man kan ikke se Barbuda, før man er ca. 5-6 sømil fra øen, for den er meget flad. Anduvningen af øen skal foregå med god opmærksomhed. Omkring hele sydkysten er der fyldt med farlige rev. Vi har valgt vestkysten, der er fyldt med lange flotte strande. Nogle vil mene at de er de smukkeste strande i Caribien. De ser også flotte ud. Men der ligger en sandbanke som man skal være opmærksom på hvis man går kystnært, hvilket vi gjorde. Sandbanker har det med at flytte sig, så derfor kræver det konstant opmærksomhed på dybden, når vi sejler på max. 5 meter vand.
På vejen her over lagde vi specielt mærke til dybden. Den er ret speciel idet vi ikke kommer ret meget over 26 meter vand mellem Antigua og Barbuda. Normalt skal vi ikke ret langt ud, så har vi over 1.000 – 3.000 meter vand under kølen. Det meste af vejen havde vi det flotteste azurblå vand. Et smukt syn.
Vi ankom omkring kl. 15 og fik smidt ankeret på 3,5 meter vand. Vandet er igen flot azurblåt men desværre igen noget uklart. Vi kan ikke se ankeret på 3,5 meter vand.. Kl. 15.30 lokal tid (19.30 UTC) tændte jeg for HF radioen og fik kontakt med Helge (Skandinavisk Sejlernet) på 14.325 USB, men kunne desværre ikke nå Per, da der kom et regnvejr forbi. Regnvejret og store mørke skyer er passeret det meste af eftermiddagen, og det er blevet lidt køligere. På et tidspunkt var der en rigtig flot dobbelt regnbue.
10/4: Her på Barbuda er det ren afslapning. Der er en 11 miles lang sandstrand med azurblåt vand og det fineste sand. Der er helt roligt uden det sædvanlige turistlir. For et par dage siden var der en turistbåd et par timer. Vi ligger på godt 3 meter vand og ligger næsten lige så roligt, som hvis vi lå i havn. Naturen er bare så smuk. Det er lidt lige som ved Vesterhavet, lidt vildt men ikke for vildt, med det fineste sand. Vi bader en del gange både fra båden og fra stranden. Solen bager det meste af dagen, men himlen skifter ofte og ind i mellem kommer der lidt svalende skyer forbi. Solen er hård og selv om vi er vant til solen er vi næsten nødt til at tage solcreme på.
Et stort tillykke til Annelise, Gerdas mor, som blev rigtig mange år i går. Vi håber, hun havde en rigtig dejlig dag på Fanø med at gense alle de dejlige steder i Sønderho sammen med Ulla.
I dag ligger vi 7 både for anker, men for et par dage siden var vi kun 2 både her. Folk bliver ikke så længe, men skal hurtigt videre. Vi nyder vejret, stilheden og naturen. Det er nok det smukkeste sted vi har været ind til nu. Vandet er azurblåt, men igen er der meget sand i vandet, som skaber uklarhed i vandet. Vi kan ikke se bunden på godt 3 meter vand. Men der er masser af liv i vandet. Under båden myldrer det med små fisk. I går aftes lyste vi ned i vandet og til vores store overraskelse var der flere kæmpestore fisk lige omkring båden. Der var flere på omkring 1 meters penge. Når vi lyste på dem lyste deres øjne gul/orange. Vi prøvede at smide brød ud til dem, men de tog det ikke. I formiddags rengjorde Gerda en gasbageform som hun havde bagt chokoladekage i. Der var en del smulder i som hun smed ned i vandet. Straks kom de små fisk og spiste dem. Så de ku også godt li hendes kage.. J
Omkring middag i dag startede vi dingyen og sejlede op til nordsiden af øen. Det er en tur på omkring 4 sømil, hvor der flere steder er ret lavvandet. Det var om end endnu smukkere. Der oppe ligger der et fuglereservat, hvor fregatfuglen yngler i mangroven. Der må vi ikke sejle ind uden at ha en lokal guide med. Det er en af de måder som de prøver at skabe lokale arbejdspladser på. De laver også taxisejlads ind til byen. På den anden side af stranden ligger der en bugt som de sejler folk ind til byen eller arrangerer ture ud til fuglereservatet. Lokalregeringen har fastsat nogle ret høje priser i US$ for taxiture og udflugter. Men de er vist til at handle lidt med.
På stranden der oppe fandt vi igen store konkylier og andre flotte skaller. I brændingen ligger der en del lyserøde skaller, der giver et flot farvespil i solen. Det er ligesom stranden ser pink/lyserød ud nogle steder. Igen er det svært at begrænse sig, så vi ikke tømmer standen for smukke ting.. J.
Efter i går har Gerda fået blod på tanden og fået lyst til at fange en af de store fisk. Min bror Klaus og min eks. svoger John, ville give deres højre arm for at fiske her ovre. Så det er godt de ikke er her…J.
Men nu venter vi til mørket falder på og så prøver vi at fiske. Det er godt nok ikke tilladt for os turister at fiske uden at det foregår fra en lokal båd. Man skal jo skabe nogle lokale jobs..
Lidt senere: det blev desværre ikke til fangst i aften. En stor fisk var lige ved at haspe krogen, men røg af. Og det er ikke engang løgn J.
14/4: Sidste dag på Barbuda L. Vi haft overskyet himmel og regnbyger de sidste fire dage. Meget usædvanligt vejr, det har vi ikke prøvet her i Caribien før.
Hvad er dagene så gået med??? Tja, vi har læst en del og kigget på vejret og de andre sejlere fra cockpittet. Stadig fantastiske farver i vand og på himmelen. Hvis der har været et enkelt solstrejf, så har vi badet lidt, eller taget dingien ind på stranden og gået tur langs vandet.
I skumringen og lidt senere har vi kigget efter fiskene med lygten i vandet. Vi er meget fascinerede af den vrimmel af småfisk, der står under båden, men ikke mindst af de store blanke fisk, der adstadigt svømmer iblandt de små. Jeg har prøvet flere aftener at få en af de store på krogen, men de er for kloge eller for ligeglade. En gang fik vi dog bid, men den hoppede straks af igen. Så den har nol lært af sin erfaring J.
Jeg prøvede også med nogle meget små fluer og vupti, inden jeg havde set mig om, var en lille fisk på krogen. Og jeg skal love for, den kæmpede for sit liv. Til sidst fik jeg krogen ud af munden på den og smed den tilbage i vandet. Den var alt for lille J.
På en aluminiumskatamaran ved siden af os boede et par fra Schweiz. Vi faldt i snak med Heinz, fordi han og konen, Monica, gerne ville en tur ind i mangroven og se Fregatfugle-kolonien, men syntes, vandtaxaturen var for dyr og derfor ville høre, om vi var interesserede i at følges med dem. Der er en lokal vandtaxamand, der af og til dukker op på stranden og råber ud over bugten: ”Watertaxi”. Han bliver kaldt King Golden Lock på trods af, at han er pilskaldet. Han har haft gyldne dreadlocks førhen. Vi besluttede dog, at vi ikke gad tage på tur, men inviterede i stedet ham og konen på sundowner. Så de kom over til os og snakken gik om alting, som den gør, når sejlere mødes. De havde afhændet alle deres ting og sejlede rundt her i Caribien. En gang om året fløj de hjem og besøgte familie og venner og lejede en caravan, som de boede i imens. De havde følt en stor frihed ved at forære deres ting væk, og havde kun det der kunne være på katamaranen. Heinz havde haft sin egen sejlerskole, og i mange år havde han sejlet charter. Da det er forbudt at sejle charter under schweizisk flag, havde han fået sin båd indregistreret i Gibraltar og sejlede nu under engelsk flag. Vi fik en masse at vide om, hvordan det er at leve i deres land og omvendt. Spændende at høre.
I går fik vi sat trykknapper i den syede luge ned til kahytten. Den har vi ikke haft brug for før, men det kan træffe at blive rart på hjemturen, at vi kan sætte den for nedgangen til kahytten i stedet for træpladerne. Den tager det værste træk oppefra. Det blev også til et par nye knapper til at holde sprayhooden fast midt i rillen foran.
I formiddags var der en smule sol. Vi pakkede vore skibspapirer og pas for at tage til Codrington for at udklarere. For at komme dertil, skal man først med dingy ind til stranden, derpå være heldig at The King er der. Så diskutere prisen med ham (der er fastsat en officiel pris på turen over lagoonen på 40 US$). Så sejle over til byen, finde port authority, customs og immigration tre forskellige steder i byen, samt betale en pris for at udklarere. Noget uoverkommeligt når regnskyerne hænger lavt J. Alternativt kan man bære sin egen dingy over sandstranden og selv sejle over lagoonen. Mens vi ventede på stranden og ikke helt havde besluttet os til, hvorvidt vi ville tage til byen eller tage chancen og undlade at udklarere her, kom et tysk par forbi. Vi faldt i snak og endte med at aftale at mødes en time senere og følges til byen, hvis muligheden for vandtaxa bød sig.
Men så begyndte de store mørke skyer at lukke vand ud, mens vi spiste frokost, og vi mistede lysten til at tage til byen. Vi kunne se, at det tyske par, Christine og Klaus fra Hamburg (skibet hedder ”Nanuk”) også tøvede med at hoppe i dingyen. Vi besluttede at sejle over til dem og aflyse aftalen. Mens vi talte sammen, begyndte det at regne og vi blev inviteret ombord til kaffe. Det endte med at vi snakkede hele eftermiddagen, rigtig hyggeligt. De sejler rundt herovre i fire måneder og har så fået fire unge mænd til at sejle deres båd til Middelhavet efterfølgende. Der vil de så sejle fire måneder næste gang igen. De har sejlet en del i Danmark, så de kendte mange byer og havne. De sejler også til St. Barts fra Barbuda, så måske ser vi dem igen. Hvem ved?