
På en del af vores tur sejlede vi ad Stående Masterute i Holland. En tur der absolut kan anbefales. Vil dog ikke anbefale ruten hvis du har en dybgang på 2 meter eller derover – og en max mastehøjde på 23 meter(så vidt jeg husker).
På nedenstående link kan du se ruterne:
Hjemmeside om Stående Masterute:
Interaktivt kort til Stående Masterute
https://wrn.maps.arcgis.com/apps/MapSeries/index.html?appid=d6d6dd5dbf2d42b1bc5598ad2ba4165b

Kan klart anbefale at købe ANWB`s kortbog om ruten. Du kan købe den hjemmefra eller i første hollandske havn , som du anløber.
Du kan også hente forskellige app`s med digitale kort og informationer om vandvejene og broåbnings-og sluse info.
Fordelen ved de elektroniske er at de som regel er opdaterede om spærringer af sluser eller broer. De koster som regel et årligt gebyr at anvende.
Denne tyske sejlerside henviser til de forskellige muligheder:
Vi kan varmt anbefale et besøg i Holland. Der er mange smukke byer / landskaber og masser af gode havne. Hollænderne er generelt et gæstfrit folkefærd, der taler godt engelsk – og meget hjælpsomme.
Der er masser af indkøbsmuligheder og butikker som du måske kender fra Danmark og Tyskland (Lidl og Aldi) . Priserne er nogenlunde som i Danamark (2023)
På de hollandske vandveje er der masser af gratis tillægningsmuligheder, hvor man må ligge i op til 3 dage. I nord Holland (Friesland) har de liggesteder, der er en del af Marrekrite. Læs mere her: https://www.marrekrite.frl/varen/
De ligger som regel i naturskønne områder. De er flittigt benyttet, så find en plads inden det bliver alt for sent på dagen. Der er ingen specielle faciliteter ud over tillægningsmuligheder og affaldscontatainere.
Det er gratis men man kan bidrage ved at købe en stander på udvalgte steder, se hjemmesiden.

Det kræver flodskipperbevis at sejle for egen køl i Holland. Der er specielle regler når man sejler på kanalerne. Et flodskipperbevis giver kendskab til reglerne på vandvejene. Der er en del erhvervstrafik på de store vandveje- og dem skal man være ekstra opmærksomme på. Erhvervsfartøjerne kan heller ikke lige stoppe fordi du ikke kender søvejsreglerne. Du kan tilmelde dig et Flodskipperkursus hos FTLF
Kan også anbefale at ha styr på sine bådpapirer. Vi er blevet tjekket flere gange af myndighederne, der sejler rundt og tjekker bådene/bådpapirerne – specielt omkring Amsterdam. De er høflige og hjælpsomme.
Marrekrite info i nord Holland (Friesland):