En klassiker er et utæt sejldrev, hvor olien langsomt får en mælkeagtig farve. Det betyder at akseltætningerne ikke kan holde saltvand ude – derfor siver ind og blander sig med olien.
Årsagen er at propelakslen slides, der hvor pakdåserne glider hen over akslen.
På billedet ser du propelakslen fra et Volvo Penta 120S sejldrev. I den blå cirkel ser du en rille, der hvor akslen er slidt. Lidt tættere på nålelejet er der en tilsvarende rille. Det er der hvor de 2 pakdåser har slidt riller i akslen.
Så er gode dyr jo rådne. En ny aksel koster omkring 6 -8000 kr, hvis den overhovedet kan skaffes. Hvad gør man så?
Se løsningen her nedenfor 🙂
Her er der et billede af de 2 pakdåser, der sidder “#ryg mod ryg” i sejldrevets nederste del, der hvor akslen kommer ud ad sejldrevet. Det er dem der er blevet utætte. Men hvis akslen er slidt hjælper det IKKE at skifte pakdåserne alene.
Pakdåsernes opgaver er at holde olien inde i drevet og vandet ud fra drevet.
SPEEDY SLEEVES
Løsningen på det problem hedder Speedy Sleeves. Det et tyndt bøs der presses ind over det slidte sted på akslen og som pakdåsen kan pakke omkring.
Kraven kan knækkes af hvis der ikke er plads til den.
Husk det SKAL være den rustfri udgave. Se video der viser hvordan de ser ud og virker:
https://www.youtube.com/watch?v=r2BKl8N65qo
Hvordan klares opgaven?
På Youtube kan du finde en række videoer, der illustrerer processen med at klare flere af opgaverne under vejs. MEN måske er du heldig at finde den type sejldrev, der passer til din båd. Søgeordene er typisk: Leaking saildrive – Saildrive seal replacement
Her er et par eks: https://www.youtube.com/watch?v=_SmkNhMnheg
https://www.youtube.com/watch?v=TMQoMyDenjM
Hvor kan man så købe Speedy Sleeves?
I og med at vi bor på Fyn er det nærliggende at benytte en af øens store forhandlere, der også sælger til private. Men de kan købes mange andre steder, når blot man ved hvad man skal søge efter.
Her er et link til Carsten Holm, der bl.a. har et stort udvalg af lejer og pakdåser:
https://www.carstenholm.dk/da-DK/Produkter/Alle-produkter/Speedi-sleeves/Speedi-sleeves.aspx?PID=462