Canarieøerne  – Isla Graciosa

John fik øje på lys i land, lige før hans sidste nattevagt var slut. Så selv om den tidlige morgen var meget mørk med mange skyer, og solen puttede sig bag skyerne, så kunne jeg glæde mig over lysene. Forventningerne til det nye sted begyndte så småt at vokse. Da mørket lettede og afløstes af morgengryet, og jeg i det fjerne kunne ane omridset af Isla Graciosa, var jeg spændt. Det var stadig meget overskyet, men efterhånden som vi nærmede os, kunne jeg se de fire højdepunkter, som var beskrevet i Atlantic Islands. Øen er uden asfalterede veje med masser af sand og vulkansten.

Allerede på afstand kunne vi se en del master i den ankerbugt, vi havde forestillet os at ankre i. Men vi fandt alligevel en god plads at smide vores nye Rocna-anker ud på. Forinden havde vi fastgjort en line i bøjlen oven på ankeret. Linen på ca.12 meter havde vi fastgjort til en tom to-liters colaflaske, som skulle fungere som ankerbøje. Da vi lå på pladsen, hvor ankeret skulle smides ud, reducerede vi linen til et par meter over dybden, kvejlede resten op og fastgjorde det til flasken, og smed denne ud. Så kan vi se, hvor ankeret ca. ligger.

Da vi havde fået lidt frokost, pumpede vi dingyen op og sejlede en tur ind til den dejlige strand for lige at prøve, hvordan der var. Vandet var dejligt lunt og klart, meget indbydende. Vi sejlede lidt ud og orienterede os, men besluttede at vi ville gå langs stranden hen til Caleta del Sebo, havnebyen på Isla Graciosa. Vi pakkede kameraet og tog lidt drikkelse og penge med, og så gik det ellers mod byen ad sandede stier, tungt at gå i. En meget meget speciel natur: stikkende buske og små lave sukkulenter. Langs stranden er der sorte sten og klippeformationer og rødligt sand. Det virker noget ørkenagtigt. Byen er meget speciel: virker som en kulisse til en cowboyfilm. Hvide huse med fladt tag, forladte huse, gader uden megen liv.

Vi gik ned til havnen, hvor der ligger et par restauranter. Vi fik en kop kaffe et sted med udsigt over havnen. Mødte nogle sejlere, som vi snakkede med i Porto Santo. De havde ligget her nogle dage og kunne berette om meget solrige dage. Man kan ikke indklarere på øen, det skal man til Lazerote for. Havnen har et toilet til hvert køn med et koldt brusebad…

 Vi kiggede lidt rundt i “byen”, var inde at se kirken. Den var udpræget maritim: alteret var lagt oven på et anker, lysestagerne var formet som store fisk, bordet ved “altertavlen” var udformet som en båd, bogstøtten var en muslingeskal osv. (se fotos senere). Vi var inde at kigge i en af byens tre supermarkeder, som overbeviste os om, at de ikke dør af sult her, men priserne bærer præg af turistområde.

Vi fulgte stranden hjemad mod ankerbugten, en lidt nemmere gåtur. Da vi kom tilbage, var der en del mennesker med dingier samlet i den anden ende af bugten. Mens jeg lavede mad, tjekkede John ud, hvad der foregik. Det var sejlerne, der mødtes på stranden til en sundowner. Der var mange nationaliteter repræsenteret, og folk bidrog med lidt hver især. Dét skal vi helt sikkert være med til i morgen!

Efter mad og aften kaffe er der ikke megen energi tilbage i mig, så det bliver en tidlig sengetid (nu er jeg jo i vanen med at gå tidligt til ro). Jeg tror også, John er træt efter vores lange vandring, så han finder nok også tidligt til ro. 

19/10: I dag har været en stille, men arbejdsom dag på den dejlige ankerplads, som vi er kommet til.. Der er 3 bugter, hvor man kan ankre her. Vi ligger i den midterste, som hedder Playa Francesa.

Den har stået på oprydning efter turen. Gerda har bagt frisk lækkert brød. Det er også blevet til en svømmetur i det klare blå vand..I går aftes, efter vore bytur, opdagede jeg, at der var en masse mennesker på stranden lige omkring solnedgang. Så jeg tog dingyen ind og undersøgte sagen. Det viste sig, at folk mødtes til en sundowner og en snak på stranden. Det var rigtig hyggeligt at møde de andre sejlere. Så i dag gentog vi succesen og havde et par hyggelige timer med et par fra England og et par fra Sydafrika, som er bosiddende i USA. De havde deres børn med, som var i alderen fra 7-11 år. Børnene har lavet en ting, som de viste frem på stranden. Der var små dukker, askebægre lavet af brugte coladåser, nøgleringe i maritime udgaver og ting flettet/foldet i papir. Dem solgte de til de øvrige sejlere – Man kunne endda få lavet specialudgaver, og de leverede gerne varerne på båden. Søde og kreative børn.

Gerda har inviteret kvinderne over for at se hendes gasbageform i morgen. Måske bager hun en kage, så hun kan demonstrere ovnens herligheder?? Det er rigtig søde mennesker, og det er skønt at høre om andres liv, drømme og erfaringer. Det sydafrikanske par er på vej hjem efter en 4 år lang tur verden rundt. Det britiske par har været under vejs 1 år, hvor de har været rundt i Middelhavet. Vi skal alle over Atlanterhavet inden længe.

I dag har solen skinnet det meste af dagen, så vi få lidt strøm på batterierne. Der er rigtig flot og fredeligt her det meste af dagen. Godt middag kom der en turistbåd ind i bugten og lagde sig for anker. Så blev alle passagererne sejlet ind på stranden, hvor de tilbragte et par timer, hvorefter de blev sejlet tilbage på båden, og der blev serveret mad for dem. I lange perioder var der en spanioler, der underholdt med sin tale over et højttaleranlæg…

Naturen er noget speciel her. På den ene side af strædet ligger Lanzarote med en høj bjergvæg, og på den anden side ligger øen Graciosa, med noget der ligner en scene fra en cowboyfilm. Et goldt landskab med lidt vegetation, 4 bjergtoppe og en fin sandstrand, hvor der er det klareste blå vand, hvor vi kan se fiskene svømmer rundt.

20/10: Efter morgenmad og lidt morgentoilette tog vi dingyen ind til den lille cowboyby. Derinde var vi rundt at kigge og fandt en lille bitte butik, som var ufattelig velassorteret på alt andet end fødevarer. John fandt flere helt uundværlige ting, og da vi gik (ca. en halv time senere) var han ikke kommet sig over sortimentet…Vi satte os på en restaurant og fik kaffe, mens vi holdt øje med folkelivet omkring os. Vi var på jagt efter et sim-kort til computeren, så vi kunne komme på nettet, men ham der har patent på internet på øen er rejst på ferie, så det var ikke muligt. Så kan vi vælge at nyde ikke at være på eller blive frustreret over at være ude af kontakt med den store omverden.

Vi er inviteret til Beach-party torsdag som sammenskudsgilde, og vi har valgt at bage rugbrød og lave små stykker smørebrød. Så der skulle købes lidt ind til det. Udvalget i fødevarebutikkerne (3 stk) er meget begrænset, specielt frugt og grønsager ser noget trætte ud desværre. Men de bliver også transporteret med færge herover fra Lanzarote sikkert. Der bliver tilsyneladende slet ikke dyrket noget her på øen.

På vejen retur til ankerbugten mødte vi et gammelt træskib fra Grenå. Det var fyldt med unge mennesker. Vi fik en lille snak med dem om deres planer osv. Dejligt at møde unge mennesker med interesse for gamle skibe.

Da vi sejlede mod havnen, så vi en politibåd på vej mod vores ankerbugt, men efterfølgende forlød det, at de ikke havde foretaget sig noget i bugten.

Ved 18-tiden mødtes vi igen med andre sejlede på stranden for at sludre og drikke en sundowner. Det var rigtig hyggeligt som sidst, og en rigtig dejlig måde at komme i kontakt med andre i bugten.

21/10: I dag havde vi aftalt at få besøg af et par kvinder fra to andre både. Jeg havde forsøgt at forklare dem om mine gasbageforme, men mit engelske rakte ikke, I stedet inviterede jeg dem over. Så vi ryddede lidt op, og jeg lavede rugbrødsdejen og puttede den i formen, så den kunne hæve, til de kom. Så var det tid for morgenbad i nyoptrukket saltvand efterfulgt af en overbrusning med ferskvand. Det fungerer fint, men er lidt koldt….

Den ene af kvinderne havde taget sine to drenge på 8 og 5 år med. Herlige unger. Den store var meget interesseret i det, John fortalte om Danmark, dansk sprog og ikke mindst om Legoland. Da jeg fortalte ham om min fritidsklub, sagde han: ”It sounds like paradis”. Så selv om ungerne på skibene bliver meget socialt kompetente, fordi de er vant til at møde og være sammen med mange forskellige børn og voksne, så har de måske et savn efter at være sammen med andre børn i en større gruppe i et mere fast fællesskab?

Det var et rigtig hyggeligt besøg, hvor vi kvinder fik udvekslet gode ideer til madlavning og indretning. Men vi fik også vendt andre emner, som hvor svært det er at skaffe sig nye venner, når man flytter et nyt sted hen. Blandt langturssejlere oplever vi en stor interesse for at udveksle informationer og hygge sig sammen. En åbenhed blandt mennesker som vi godt kunne ønske os mere af derhjemme.

Ved tretiden sejlede vi ind til stranden, hvor en del sejlere allerede var begyndt at samles til Beach-partyet. Vi startede med at spille petanque i forskellige hold. Vældig hyggeligt at gøre noget sammen. Vi fik snakket med en del forskellige mennesker. Vi er de eneste danskere lige nu, men her er sejlere fra New Zealand, Canada, Holland, Frankrig, USA, Sydafrika, England. Desværre tabte jeg det lille kamera i sandet, så det gik i udu… øv,øv,øv. Det er bare så ærgerligt og dyrt, og jeg er rigtig ked af det

Efterhånden var de fleste ankommet, alle med deres bidrag til forplejningen, så der var meget at vælge imellem. Ved femtiden sejlede vi ud til Awareness, og jeg fik smurt en masse rugbrødsmadder med forskelligt pålæg som leverpostej, æg/tomat, kippers/løg, ost i flere styrker. Dem, der smagte det, kunne rigtig godt lide det. Så nu ved de, hvad dansk rugbrød er.

Solnedgangen oplyste bjergene på Lanzarote i en næsten lyserød farve for en kort stund, fantastisk syn Vi brød op ved ottetiden efter nogle hyggelige timer og sejlede tilbage i det flotteste skarpe måneskin. Det kunne tydeligt ses, at det næsten var fuldmåne, for det var mere lavvande end aftenerne de foregående dage.

Tilbage på båden fik John en snak med Per fra Su-per. Per og Susanne er på vej fra Madeira her til Graciosa over et hav, der er fladt som et stuegulv, så de kører for motor. De regner med at ankomme hos os i morgen klokken 13, så vi har valgt at blive en dag ekstra på dette fantastiske sted, så vi lige kan nå at være lidt sammen med dem igen.

24/10: Så er vi online igen. Her er lidt fra dagbogen og så kommer der lidt mere senere. Dagbogsnotaterne kan virke lidet rodede, men de er skrevet gennem flere vagter over flere døgn – af os hver i sær..

Vi ligger nu i marinaen Rubicon på sydsiden af Lanzarote. Der er et midlertidigt vejrskifte under vejs. Så det har blæst en pæn kuling da vi sejlede herned. Nu bliver vi her i marinaen de næste par dage og får tanket op over hele linien..

Vi har haft nogle fantastiske dage i ankerbugten ved Isla Graciosa, hvor vi har mødt mange fantastiske mennesker!! Nærmere følger senere

 HJÆLP HJÆLP- Vi har problemer med at opdatere hjemmesiden. Vores editor er forsvunden i den oprindelige udgave. Har delvist fået det til at virke efter lang tids baksen frem og tilbage.

Har du et bud på hvad der kan være sket hører vi meget gerne fra dig!!

22/10: I dag ville Per og Susanne ankomme fra Madeira. Vi har haft løbende kontakt med dem under oversejlingen og regnede med at de ville ankomme godt middag. Vi var ved at løbe tør for frisk drikkevand, så vi pakkede de to 20 liters dunke i dingyen og sejlede mod byen. I marinaen lå en færøsk båd med en kvinde, der for tiden sejler alene. Hende skulle vi lige hilse på. Vi hjalp hende med at lægge til ved fuel-broen, men lige den dag var der en anden åbningstid end sædvanligt. Servicen her er ikke noget at skrive hjem om. Efter at have handlet lidt dagligvarer fik vi vores dunke fyldt fra vandhanen ved hendes bro. Efter noget hyggeligt snak, også med et par andre ankerliggere, sejlede vi tilbage til vores ankerbugt.

Vi nåede frem lige som Per og Susanne ankom og fik en snak med dem ved båden om deres sejlads og vores dejlige ankerbugt. De havde haft en meget rolig sejlads kun for motor, for der havde været absolut ingen vind. Når der havde været en brise, var den imod. Vandet havde været fladt ligesom et stuegulv, temmelig usædvanligt på de kanter.

Senere mens John var inde i strandkanten og vaske vores dingy af for sand indeni, svømmede Susanne over til vores båd. Vi aftalte at foreslå mændene at grille sammen på stranden om aftenen. Da John var tilbage og også var med på ideen, sejlede jeg selv over til deres båd og aftalte de nærmere detaljer. Jeg øver mig i at sejle dingyen selv, men det kræver nogen øvelse, da jeg ikke har megen fornemmelse for det. Men så længe jeg kan grine lidt af mine fejlslagne forsøg på at lægge til og fra, OG ikke ødelægger motor eller båd, så skal det nok gå J.

Da vi sejlede ind for at grille klokken godt fem, var der allerede en del sejlere på stranden at snakke med. Og flere kom hurtigt til så der blev snakket, mens ungerne legede og solen gik ned. Det var hyggeligt at sidde på stranden og spise, og da det mørknede kom Andy og Janis fra Ladycat hen og snakkede med os. Hun er fra Sydafrika og han er fra England. Janis har to piger, Amber på 12 og Kara på 10 år, som er rigtig søde. De laver forskellige håndarbejder, små dukker f.eks. som de prøver at sælge for at skaffe penge til nogle af de ønsker, som piger i den alder jo har. Jeg bestilte en handskedukke hos hende, så jeg kan lave dukketeater for Emil, når han kommer på Gran Canaria. Amber forærede mig en lille dukke med en fin kjole og med hår, der vender rigtigt, selv om man vender den på hovedet, noget hun var meget stolt af J.

Vi aftalte med Andy og Janis, at vi kom på visit i morgen. Andy har internet og ville gerne give os vejrfiler på USB-stik, så vi i ro og mag kunne studere dem. Janis havde taget en masse fotos fra beach-partyet, som vi også måtte få.

Vi sluttede dagen med Per og Susanne på vores både til en godnatdrink og en hyggelig snak.

23/10: En lidt koldere og mere overskyet dag end de foregående. Vi fik ordnet nogle praktiske ting som opvask og personlig hygiejne, hvorefter vi sejlede på visit på ”Ladycat”. En mellemstor katamaran. Jeg fik en rundvisning af Janis og var meget overrasket over, hvor stor den var. Begge pigerne(døtrene) havde hver deres eget værelse i de to ”arme”, køkkenet var meget rummeligt næsten som vore hjemme. Stor opholdstue, forældresoverum med bad og toilet i tilknytning, arbejdsrum til kaptajn som køkken i størrelse, og ikke mindst en 700 liters vandtank.

Der var et andet par på besøg, da vi kom. De var lige ankommet og kendte familien fra tidligere. Vi udvekslede gode historier, og vi kvinder delagtiggjorde hinanden i gode ideer og råd om madlavning og ikke mindst om opbevaring af fødevarer uden køl. Imens snakkede mændene teknik og computer, egentlig ganske stereotypt kønsmæssigt. Alt imens Janis servicerede os med the/kaffe, kiks og senere ost opbevaret i hvidløgsolie, mums, serveret med små toastbrød. Vi blev der i tre timer, og kom derfra med vejrfiler og masser af fotos, samt visitkort, så vi kan holde kontakt med hinanden. De sejler tilbage til Middelhavet  til foråret, og er en af de få både her, som ikke skal over Atlanten.

Vi fik kigget på vejrfiler for sejladsen i morgen, som sikkert bliver blæsende. Det var allerede begyndt at blæse. Per havde dykkerudstyret på og var ved at hjælpe den færøske båd, hvis anker sad fast. Så vi bad ham tjekke vores anker, så vi kunne sove roligt. Det viste sig, at vores anker lå oven på en klippe med en masse kæde ovenpå, dvs. det holdt slet ikke fast i noget. Men på grund af det stille vejr havde vi kædens og ankerets vægt alene holdt os på stedet.  Per fik skubbet spidsen af ankeret ind under klippen fra den rigtige side i forhold til vindretningen, så vi skulle ligge fast, når det blæste op.

John fik ordnet slangerne til watermakeren, så det bliver nemmere at køre ferskvand igennem til rensning, når vi ikke har den i brug, dejligt. Vi har ikke brugt watermakeren på ankerpladsen, da vi ligger tæt og vandgennemstrømningen ikke er så kraftig her. Vil gerne undgå forurenet vand. Derefter hjalp han den færøske kvinde med at måle omkring hendes strøm ombord, som hun har problemer med.

Per og Susanne hentede mig i dingyen, så jeg kunne deltage i snakken på stranden, mens John blev færdig på ”Gaia” med at måle. Det var noget trist at sige farvel på stranden. Der var mange søde mennesker, som vi godt kunne have brugt mere tid sammen med. Men mange skal i samme retning som os, så mon ikke vi mødes igen et sted??

Tilbage ved båden fik vi hevet motoren op og pakket dingyen sammen. Det var allerede blæst noget op. Efter lidt hurtig aftensmad og snak på HF radioen kom Susanne og Per over til kaffe/the og en hyggelig snak som afslutning på vores dage her ved Islas Graciosa. De bliver et stykke tid i bugten, har ikke travlt, da de skal være på Kanarieøerne hele vinteren.

24/10: Vi stod op før daggry (det bliver lyst ved ottetiden) og gjorde klar til afsejling. Vi havde ikke fået sovet så godt, for det havde blæst en del, og vi var begge usikre på, om ankeret nu kunne holde os fast. Per og Susanne kom i deres dingy for at sige farvel og hjælpe os med at få ankerbøjen samlet op, mens vi trak ankeret op. Det var rigtig dejligt.

Vi afsejlede kl. 9.20 mod Marina Rubicon på sydkysten af Lanzarote, ca. 38 sømil. Vinden og dønningerne var noget kraftigere ind imellem end forventet, så det blev en urolig sejlads med vinden agten for tværs for forsejl med motoren til at holde kursen, når bølgerne ville slå luften af sejlet. Men huhej hvor det gik, og ingen af os mærkede noget til søsygen trods det lange tidsrum, vi ikke har sejlet. Måske fordi vi trods alt har vugget i vores ”hus” i bugten.

Da vi rundede Sydlanzarote, steg vindstyrken en del med toppen ved godt 15 sekundmeter. Da vi sejlede hen mod havnen, havde vi desuden strømmen imod, så på et tidspunkt var vi nede at sejle 2 knob. Men John fik landet Awareness flot ved broen, og der var to havnefolk der for at hjælpe, så det var rart. Vi fik klaret papirarbejdet forholdsvis hurtigt, så vi kunne sejle over på vores plads. Også her fik vi en hjælpende hånd af personalet i havnen. Det er en stor havn forholdsvis ny, med strøm og vand på broen, og gode toilet og badeforhold.

Vi havde glædet os til at se os lidt omkring, men da John ville opdatere vores hjemmeside, som var noget forsømt efter de mange dage på havet og i bugten, så viste det sig dels, at forbindelsen var meget langsom, og dels at hjemmesidens editor var forsvundet. Fem lange timer senere efter en masse knoklen og forsøg lykkes det ham at opdatere, så I derhjemme kan få det sidste nye om vores rejse.

Så det blev ikke til rundtur denne dag, men et nemt aftensmåltid og et tiltrængt bad efter en lang dag.

25/10: I dag har været en produktiv dag, specielt for Gerdas vedkommende. Hun fik en snak med Karin(ikke Karen som vi først havde fået oplyst), som er leder her i marinaen. Samtidig er hun FTLF`s kontaktperson her på øen. Her i marinaen gives der 10 % rabat til FTLF medlemmer. Det viste sig, at være en dejlig serviceminded kvinde i sin bedste alder. Hun hjalp os med at booke en havneplads i marinaen i Puerto Rico på Gran Canaria. Så nu har vi en plads der fra den 8/11 til 22/11. Skønt at det er på plads. Gerda fik en længere snak med hende. Bagefter fik hun vasket 3 maskiner tøj. Jeg var ovre og kigge på bådudstyr og der er en del forskelligt i udstyrsbutikken. Priserne er nok lidt høje idet det er det eneste sted man kan handle den slags. Senere var jeg i det lokale center, hvor jeg fandt et par nye solbriller. Her er solbriller helt uundværlige og jeg har fået ødelagt 3 par undervejs. Fandt et par til 20 Euro, der ser ud til at være i ok kvalitet

26/10: I dag har vi været med bussen til byen Areciffe. Turen tog en time med bussen fra Playa Blanca, hvor busstationen ligger. Man stiger på bussen overfor stationen. Turen koster 3,15 Euro for en enkeltbillet.

1/11: Efteråret er kommet til Lanzarote. Det blæser en del, er overskyet og temperaturen er faldet knap 10 grader.. Nettet er gået ned, så vi er ude af kontakt med omverdenen..

Hernede er det helligdag så alle normale forretninger er lukket. Så vi skal bare slappe af og lave lidt småting. Vi regner med at sejle onsdag, når vinden igen har lagt sig til et acceptabelt niveau. Turen går til Las Palmas og forventes at tage knap et døgn.

Vi er lidt spændte på hvor mange både og mennesker, der er. Det er så småt tiden at samles for bådene som skal deltage i ARCèn, der er en årlig havkapsejlads fra Las Palmas til St. Lucia i Caribien. I år er der 25 års jubilæum og der er tilmeldt et rekordstort antal både. De samles alle i Las Palmas senest den  10 november og der er en lang række arrangementer i Las Palmas for deltagerne.  Ud over deltagerne i ARC èn så er vi mindst lige så mange, der sejler over uden at deltage. Vi er måske omkring 500 både der sejler over Atlanten i denne vinter. ARCèn har deres egen hjemmeside, men jeg kan ikke lige huske den. Prøv at kigge på www.noonsite.com der er et site for langturssejlere.

Det er en ret pebret fornøjelse at deltage i ARCèn og båden skal måles op og der er mange krav til deltagernes både og udstyr. Alle deltagende både i ARCèn har fået tilsendt et banner, som de sejler rundt med og som giver rabat i en lang række havne.

Vi regner med at ligge for anker i Las Palmas. Der vil jeg forsøge at købe de dele som vi mangler til båden. Der er nogle store butikker med bådudstyr i byen som lagerfører mange forskellige reservedel. Det primære for os er dieselpumpen.

Efter et par dage går vi sydover i retning af Puerto Rico, hvor vi har havneplads fra den 8 – 22 november. Når vi forlader Lanzarote vil vi nok være uden internetforbindelse et stykke tid. Så hvis vi ikke lader høre fra os, så er det altså ikke nødvendigvis fordi vi er i problemer. Men vi vil forsøge at opdatere så hurtigt som muligt.

Vi er i gang med overvejelser om hvordan vi kan holde Jer orienteret under sejladsen over Atlanten. Vi har ingen satellit telefon, så vi kan ikke opdate ad den vej. Vi har en HF radio men uden Pactor modem. Så vi kan ikke sende mails under vejs. Et Pactor modem koster kassen og det har vi valgt fra.. Vi vil prøve at få andre både til at hjælpe med at videresende de informationer som vi kan afsende mundtligt via HF radioen.

Vi regner med at holde kontakt med andre både og radionetværk under vejs. Så er udfordringen bare at få den videreformidlet der fra. Håber vi finder en løsning. Har spurgt Lærke, min datter, om hun vil være webmaster under overfarten, så hun kan opdatere hjemmesiden.

Gert fra SY Grog har efterlyst en blog, men tænker at gæstebogen kan tjene samme formål??

31/10: Så er sommertiden overstået.. De mørke vinteraftner, hvor vi tænder brændeovnen og stearinlysene og sidder og blader i julekatalogerne, mens vinden og regnen slår på ruden udenfor… Nå, nej sådan er det ikke i år.

Om formiddagen monterede jeg den sidste af de nye højttalere i cockpittet, så nu er der vellyd udendørs. Skal ha lavet et omskifter system, så vi kan til slutte HF radioen, VHFèn og bilradioen til samme højttalere. Undervejs havde vi svært ved at høre navigationsadvarsler og vejrmeldinger på dårligt engelsk, når motoren går, og lyden er skruet helt op. Så nu kan vi sidde oppe og høre det i ordentlig kvalitet. Det er også rart, hvis vi venter et opkald, men ikke behøver at sidde nedenunder i dårligt vejr, mens vi venter..

I den Engelske kanal hørte vi nødopkald over VHFèn, som gik dårligt i gennem på den bærbare VHF. I sådanne situationer lytter vi med og er klar til at hjælpe, hvis der er brug for det. Normalt lytter vi på kanal 16, når vi sejler. Det er den officielle opklalds-og nødfrekvens. Store skibe har lyttepligt på kanal 16.

Der findes 2 typer nødkald. Det ene er PAN PAN, hvor situationen ikke er livstruende. Det er typisk ved tilskadekomst, hvor man har brug for lægehjælp eller noget maskinelt, hvor man ikke kan manøvre skibet på normal vis og er til fare for andre skibe, gået på grund, eller hvis skibet er sprunget læk. Det andet er MAYDAY MAYDAY, hvor mennesker er i akut livsfare. Der har man pligt til at gå til undsætning.

Vi havde planlagt at sejle til Gran Canaria i går. Men en dårlig vejrudsigt med masser af vind og høje bølger gjorde, at  vi besluttede at udskyde afsejlingen til onsdag. I går slog vejret lidt om, og der dukkede mørke skyer op, og sidst på eftermiddagen og aftenen faldt der lidt regn – og temperaturen faldt til et par og tyve grader. En flot regnbue stod hen over bjerget og marinaen. Et sjældent syn her på øen, hvor det meget sjældent regner.

Vi kunne godt ha sejlet, men med vind af kulingstyrke og 3-5 meter høje bølger, så er det ikke en rar sejlads. Awareness er et sødygtigt skib, men der er ingen grund til at vælge at gå ud i det vejr. Men hvis det opstår, når vi er ude, så kan vi sagtens sejle- uden større problemer. Det har vi prøvet før en del gange. Men behageligt er det ikke…

Over middag hoppede vi på cyklerne og kørte langs kysten mod øst. Hele vejen var anlagt en bred strandpromenade med fine små fliser og mur af lavasten. Fantastisk så meget de gør ud af deres promenader hernede sydpå. Over alt er der fine hvide huse, de fleste meget velholdte, tydeligvis turistboliger. Beplantningen var der også gjort noget ud af. Palmer, kaktus, sukkulenter, men også enkelte blomstrende buske som nerier, hibiscus og enkelte pelargonier. Underlaget er enten sorte eller røde småsten. Langs denne promenade er der ingen turistbutikker. Kigger man ud over den lave mur, er udsigten fantastisk mod Fuerte Venturas bjergtoppe og det flotte blå hav med enkelte sejlskibe, der ligger noget skråt i vandet på grund af den megen vind her i accelerationszonen mellem øerne. Fra muren er der højt ned, som vi siger på Fyn. Klippekyst og klipper i vandet nedenfor, som ses tydeligt gennem det klare vand. I bugterne ligger enkelte både for anker, nogle mere beskyttede end andre for den megen vind.

På vejen tilbage gik vi ind i noget, vi troede umiddelbart, var en kirke. En kæmpehøj beklædt med sorte sten og et stort rundt vindue i toppen. Man går ind gennem noget, der ligner en kirkedør til lyden af messekor. Inde i bygningen viser det sig, at der er en kæmpe hal i midten af højen med et fantastisk lys ned over palmer, blomster og vandbassiner i bunden af bygningen. Utrolig flot rum! Men det var selvfølgelig et 5 stjernet hotel…

Da vi kom tilbage til marinaen, fik vi øje på ”Viau”, Hanne og Jens´ skib på vej ind i havnen. Så vi cyklede over og tog imod dem. Rigtig dejligt at se dem igen. De kom fra vores dejlige ankerbugt ved Isla Graciosa, hvor de havde mødt Per og Susanne. De fik en havneplads ved siden Per og Susanne, så nu er vi tre danske skibe ved denne bro J. Vi stod alle og snakkede på broen efter der var lagt til, men blev så enige om at mødes ved femtiden igen. Vi skal lige vænne os til, at solen går ned en time tidligere på grund af overgangen til vintertid, dvs. ca. halv syv lokal tid.

Det blev lidt koldt, men vi kæmpede os heroisk i gennem sundowneren sammen med Susanne, Per, Hanne og Jens, mens vi sad og hyggesnakkede i cockpittet på Awareness.  En halv flaske brun rom og et par timer senere besluttede vi os for at spise aftensmad sammen. John og jeg havde talt om at byde på trykkogt hjerter i flødesovs med kartoffelmos, for fra tidligere snakke med Hanne vidste vi, at det ville være et kærkomment måltid. Vi kom så med hver sit bidrag til aftensmaden, og aftenen på ”Su-per” blev rigtig hyggelig. Jens og Hanne hentede sangbøger og guitar, og så blev der sunget for fuld hals resten af aftenen. Det nød jeg rigtig meget. Det er bare så længe siden, jeg har sunget sammen med andre, og jeg havde næsten glemt, hvor glad, jeg bliver af at synge. Mens vi nød hyggen inden døre, regnede det af og til udenfor. Ved midnatstid sagde vi godnat og gik hver til sit efter en skøn aften.

  25/10: Senere fandt vi cyklerne frem og fik kigget lidt på omegnen. Stedet her er en form for conceptby, der er bygget op omkring marinaen og noget hotelhalløj. Det er MEGET turistet og ikke særligt spændende. Men marinaen er fin og servicen i orden. Prisen er ok. Det vil sige godt 21 Euro pr. døgn for vores 35 fods båd incl. Rabat.

Så cyklede vi hen til nabobyen Playa Blanca, hvor der ligger en lille fiskerihavn og en færgehavn. Den var mindst lige så turistet som vores. Hæsligt!! Men jeg fandt et par nye sandaler af en go kvalitet. De kostede godt 60 Euro, men det er vel ok, kvaliteten taget i betragtning. Gerda kiggede på bikini, men fandt ikke den rigtige størrelse. Vi holdt ind på en lille cafe og fik en tår kaffe. Senere gik hun i Spar og købte ind til aftensmaden, mens jeg kiggede mig lidt omkring for at finde en billig internetløsning. Men der var masser af løsninger, men de var ikke i den billige ende. Andy fra Ladycat anbefalede et par løsninger, men de var ikke at finde i nabobyen. Alle priser bar præg af masseturismen.

Der er en del hoteller og ferieressorter i området og badestranden var et fluepapir. Der er en del elektronikforretninger, der er styret af indere lige som på gran Canaria. Dem skal man lige tage sig lidt i agt for. De putter ikke altid det i kassen, som man har betalt for. Det erfarede vi på Gran Canaria sidste år. Der var en del mennesker, som blev snydt. Så kig dig godt for, når du handler et sådant sted.

Der har været en del vind i dag men slet ikke på samme niveau som i går. Men det føltes slet ikke koldt for temperaturen har nok ligget omkring de 30 grader- selv om Karin siger det er vinter her på stedet..

  I går var 2 måneder til Jul. Lidt skræmmende, men det er nok svært at komme i julestemning hernede i solen og varmen. Men nu har vi et par måneder til at øve os i.. I dag skal vi bl.a. snakke med Karen, der er FTLF`s kontaktperson her på øen. FTLF er vores langturssejlerorganisation. De har kontaktpersoner over en stor del af verden og som hjælper sejlere på forskellig vis. Det bliver hyggeligt lige at hilse på hende. Håber hun kan hjælpe os med et par praktiske spørgsmål som vi har.

Vi forsøgte at få Skype til at virke her, men det lykkedes ikke. Håber vi kan få det til at virke her i dag..

 26/10: I dag har vi været med bussen til byen Areciffe. Turen tog en time med bussen fra Playa Blanca, hvor busstationen ligger. Man stiger på bussen overfor stationen. Turen koster 3,15 Euro for en enkeltbillet

Turen gik ad pæne veje gennem et ørkenlandskab med enkelte oaser i form af større eller mindre byer. Særligt pænt var der ikke, men det er et meget specielt landskab, der minder om månens overflade, har vi læst. Enkelte steder er rundkørslerne flot udsmykkede med blomster og buske. Der, hvor der gror noget, er der lagt slanger ud til vanding. Det må kræve en del vand at holde liv i planter og buske. ”Kraftcentrene” er baseret omkring havnebyer og strande, hvor der er sand. De er til gengæld overfyldt med hoteller og ressorter, der er baseret på turisme.

Landskabet er flot på sin egen særegne grimme måde. Det er meget anderledes, end det vi kender hjemme fra, hvor alt er grønt og frodigt. Men når man har set det en gang, så er det nok. Overalt er vejnettet meget velholdt, og der er anlagt en del nye veje, der vil få de forsømte danske landeveje til at ligne en flygtningelejr i stormvejr. Der må være postet store summer i infrastrukturen hernede. Veje og busser er af god standard, bedre end derhjemme…

Vi ankom omkring middag lokal tid. Vi gik ned forbi havnen, der ikke er en rigtig havn. Der lå nogle sejlere for anker. Havnen ser ret misligholdt ud. Ikke noget hyggeligt syn. Men der skulle være andre havne i nærheden. Det har vi ikke undersøgt nærmere. Byen har en forside, der ser nogenlunde præsentabel ud og en bagside, der er noget forfalden.

Byen er ligesom andre byer i området fyldt med turistbutikker og restauranter. Det er svært at få øje på den autentiske del af øen. Man lever af turismen og har måske en identitetskrise i alt der turisthalløj. Hvad er det oprindelige Lanzarote?? Da vi lå ved Isla Graciosa oplevede vi nok det mest autentiske her i området. Der var de lidt kolde i røven omkring turister og anså det mest som et nødvendigt onde: Tænker ikke at de oplever, at turismen bringer ret meget godt med sig ud over alle de penge, som turisterne bruger rundt omkring.

Efter at ha vandret rundt i byen og spist en lidt klam middag på en af de der turistrestauranter, havde vi fået nok og vendte snuden hen i mod stationen for at finde en bus, der kørte tilbage til Playa Blanca. På vejen tilbage var vi inde i centret og handle lidt i et supermarked, der hedder ”Maxcoop” og minder lidt om brugsen derhjemme. Alt hernede er til turistpriser, og udvalget af frisk frugt og grøntsager lader noget tilbage at ønske. Den anden dag lå der 3 små forkølede blomkål, som for længst var endt i containeren hjemme i DK. Dem kunne man erhverve for den nette sum af godt 3 Euro pr/stk. Et rent røverkøb – gæt hvem der er røveren J. Ellers er vareudbuddet langt under niveauet i Portugal og Madeira og prismæssigt et godt stykke over. Der var en rigtig god supermarkedskæde kaldet Pingo Doce, hvor kvaliteten og udbuddet var helt i top til fornuftige priser. Specielt kød var ret billigt.

I aften lykkedes det efter en del besvær at komme i kontakt med familien derhjemme via Skype. Internetforbindelserne her på stedet minder meget om det andet lavkvalitetsnet, som vi snart er vant til, men nok aldrig helt vænner os til. Skønt at høre lidt nyt hjemme fra, hvor vi hørte om Vivi og Mads`s nye hus, som de har investeret i. De lyder rigtig glade, og det lyder, som om det er det rigtige, de har gjort. Til lykke med det. Glæder os til at se billeder og the real thing, når vi kommer hjem. Mon ikke der er lidt opgaver, som jeg kan bidrage med at klare, når vi returnerer ude fra den store verden??

Lige nu over vejer vi at gå direkte til Gran Canaria, så vi kan komme i gang med at forberede turen over Atlanten inden vi får besøg hjemmefra. Der er en del praktiske opgaver og indkøb, der skal klares…

. 27/10: Igen en arbejdsom dag på Awareness. Det er sgu helt hårdt at holde ferie… Vi fik skyllet båden med ferskvand. Det var hårdt tiltrængt. Havvandet hernede er meget salt og det sætter sig nærmest som en lidt porøs og fedtet overflade. Gerda fik afrimet køleboksen. Det er nærmest fast arbejde som er nødvendigt for at holde strømforbruget nede på et minimum. Vi er gået i gang med forberedelserne til at krydse Atlanterhavet. Vi checkene lige en vejrfil og kan se at Passatvindene efterhånden er startet så småt. Det vil sige en nogenlunde konstant vind fra øst mod vest. Den er ikke helt konstant endnu og vi skal relativt langt ned for at fange den. Den ligger lidt nord for Cap Verde øerne.

Jeg har brugt meget af dagen på at finde dele som vi skal bruge i forberedelserne. Jeg kastede mig heroisk op på min cykel og knoklede ud af de støvede landeveje med livet som indsats. Det sagde i hvert fald damen oppe på bådværftet hvor jeg var oppe at spørge efter reservedele. De er ikke vant til at se cyklister hernede… der opstod heller ikke nogle farlige situationer i denne omgang. Men bilerne kører som død og helvede hernede… Mange dele er svære at få fat i hernede, så igen vil jeg opfordre til at tage et godt lager med hjemmefra. Det være sig filtre og diverse forbrugs materialer.  Det tager en krig at finde dem og de koster en formue i Euro.

Efter en dags søgen fandt jeg det meste af det jeg ledte efter. Fik monteret et afløb til affaldsvandet til vores watermaker. Jeg vil gerne kunne se at den arbejder, så derfor har jeg sat en skroggennemføring gennem siden i cockpittet og så monteret slangen via en slangenippel som jeg har monteret inde i kistebænken. Så nu kan vi se vandet, der løber ud i cockpittet når watermakeren arbejder.  Nu kan vi bare lave vand…

En af tankerne går på dieselpest. Hernede får man ikke den mest rene diesel og nok endnu mindre i Caribien. Fandt ud af at problemet opstår når der kommer vand i dieselen. Så begynder vi at bruge den specielle filtertragt som vi købte hjemmefra. Fandt også ud af at man kan tilsætte isopropylalkohol i en 2% blanding i dieselen. Det skulle forbygge samt binde vandet som er en af de store syndere i den sammenhæng. Man kan købe et additiv til at komme i dieselen men det koster den nette sum af 33 Euro for knap en halv liter..

Jeg fik også fat i et stykke firkantet aluminiumsrør, som jeg har monteret foran komfuret, så potter og pander ikke ender på dørken eller det, der er værre, nemlig i skødet på den der laver mad. Jeg skal jo passe godt på hende… Nogen gange når vi sejler så hælder båden 25-30 grader når vi sejler. Hvis vi så får dønningerne skråt forfra eller bagfra, så er der også en risiko for at der sker noget utilsigtet. Nu håber vi at den nye barriere sikrer os.

Startproblemet er ikke helt løst endnu. Jeg kan se at diesel fødedelen taber tryk. Det kan være mange ting. Jeg har tænkt mig at anskaffe en ny dieselpumpe, så vi er sikret os der. Hvis membranen er utæt kan der trænge diesel ned i motorolien og så har vi for alvor problemer. Ved ikke hvornår pumpen er skiftet sidst, men rygtet siger at en motor ”æder” 3 pumper op i sin levetid. Pumpen ligner bare en gammeldags benzinpumpe som jeg kender den fra min tid som gør det selv mekaniker. Der har jeg skiftet et par stykker. Motoren har dog ikke haft de samme symptomer på brændstofmangel. Har også en lille mistanke til at udluftningsskruen på dieselfiltret kan være synderen. Fik et tip hjemmefra om en ventil kunne være utæt. Har ikke kunnet finde den, med mindre den sidder i højtrykspumpen??? Ved du noget om den slags fætter??

I aften fik vi en snak med Lasse og Lærke (på Skype) som vi snart får besøg af. Vi fik en hyggelig snak og vi glæder os rigtig meget til at se dem inden længe. Nogle få dage senere kommer Emil, Vivi og Mads også. Det glæder vi os også rigtig meget til.

I morgen skal jeg hente diesel og så skal jeg en tur i masten og tjekke riggen og masten af. Jeg skal undersøge om der er brud nogen steder .

28/10: Igen en arbejdsom dag på Awareness… Det lyder lidt som en gentagelse, og det er det vel også. Vi har meget bøvl med vores internetforbindelse. Vores nye netkort opfører sig meget mærkeligt. Det røg på dørken i går aftes og er ikke kommet sig helt over det.. Vi er meget afhængige af nettet i forhold til at kommunikere med Jer derhjemme og til at finde oplysninger, vejrfiler og reservedele.

Hver gang vi skal maile, må vi gå på webmailen, og næsten hver gang bliver vi smidt af nettet, så vi laver det samme mange gange, og det er sgu lidt træls og tager meget tid. Ud over det så besværliggør det en række opgaver, som kunne ordnes på kort tid. Så hele formiddagen gik med at bøvle med computer og mails. Fik ikke ordnet alt det, jeg ville. Det bliver rigtigt besværligt hernede, for vi kan ikke sende mail fra vort eget mailprogram, som jeg ellers havde fået til at virke. Spansk lovgivning tillader ikke, at man sender fra sit eget mailprogram. De siger, det handler om spam… Lige nu skal vi ha styr på det forsikringsmæssige for båden og os selv. Pantaenius har været så søde at sende os en check, men den kan vi af gode grunde ikke hæve, og jeg har bedt dem om at holde pengene, til vi skal betale for det nye dækningsområde, som omhandler Atlanten og Caribien. Men det har medført en del brevveksling, der tager oceaner af tid..

Tak til dig fætter for din hurtige respons på dieselpumpe problemet. Membranen kan ikke skiftes i den type, der er monteret, så det betyder en helt ny pumpe. Kan vi købe den i Las Palmas, eller skal vi bestille den hjem til, så ungerne kan tage den med herned. Vi tør ikke få den sendt herned med al den langsommelighed og bureaukrati, som vi har mødt. Endvidere er Canarieøerne ikke med i EU. De er kun associerede. Endvidere er det et toldfrit område, hvilket jeg glædede mig over, da jeg fyldte diesel på båden. 6,05 kr for en liter diesel. Det er jo en ren fornøjelse. Det svarer til 0,79 Euro, og vi plejer at give godt 1.15-1.30 Euro pr liter.

Men vi skifter pumpen, når vi finder ud af, om vi kan få den i Las Palmas. Tænker ikke det bliver et større problem. Men ellers må få den bragt herned. Til det har vi behov for nettet til at få den bestilt..

Vi har besluttet, at vi bliver mindst 1 dag mere her i marinaen, og Susanne og Per har meldt deres ankomst i morgen. Måske har de tobak med fra Hanne og Jens, der ligger inde med 10 pakker rød Orlik, som de har organiseret til mig via deres venner, som de har haft på besøg. Sødt af dem J.

Ellers har vi spændt nettet ud i dag… Gerda har kreeret nogle net til at sætte op under hylderne i soverummet. Vi mangler plads. Det er ingen hemmelighed. Tænker at fangerne i Vestre fængsel har mere gulvplads til rådighed, end vi har… Men vi mangler også skabs og hyldeplads. Så det prøver vi at løse ved at sætte nogle net op, som vi kan hænge lidt håndklæder og sengetøj i.  Nogen gange er vi ved at få spunk /spat af den manglende plads- og ikke mindst rodet. Hver gang vi skal lave noget, så skal vi i gemmerne og finde det frem og finde en ledig plet, hvor vi kan lægge det, mens vi arbejder med det. Det er noget af en udfordring. Så jeg ønsker mig en 120 fods sejlbåd, der ikke fylder mere end 35 fod, når vi er i havn…

Jeg fik boret nogle huller, som nettene kan hænge i ,og Gerda snørede snore, net og elastiksnor sammen til noget, der ligner en hængekøje. Ombord er der et ret fugtigt miljø, og der kan let gå mug i tøjet, hvis vi ikke passer på og får luftet godt ud. Problemet er bare at luften er fyldt med fugt.. Men når tøjet hænger i hængekøjen, så cirkulerer der luft omkring. Håber det virker, for vi skal bruge samme system til frugt og grøntsager over Atlanten..

Det blev af gode grunde ikke til en tur i masten i dag, men så må det blive i morgen, efter vi har monteret hængekøje nummer 2 ovre i min side af soveskabet (forkahytten)… I formiddags blæste det også en del, så det hylede i riggene på bådene. Hen ad eftermiddagen faldt vinden lidt igen.

Jeg fik også monteret et hængselbeslag til at holde døren ud til salonen. Hvis båden vipper lidt, så hopper det gamle beslag af, og så vågner vi med et brag, når døren knalder i..  eller også  vågner vi med hovedpine af iltmangel inde i skabet…. Det må være Gerda, der snupper alt ilten når hun snorker… J

For et kvarter siden vendte hun tilbage og duftede af rent vand og sæbe. Det må jeg nok hellere følge op på og tage turen, uanset om jeg trænger eller ej.. Det må være alt det hårde arbejde J

Fik også lige skrevet en reklamationsmail til BILTEMA. 5 ud af de 7 diodelamper som jeg har købt hos dem virker ikke mere. Nu må vi se hvad der sker. 

29/10: I dag har også stået på arbejde. Jeg blev færdig med at montere nettene under vores hylde i soverummet. Så nu har jeg kunnet fordele håndklæder og sengetøj her, og der er blevet mere plads i bøjleskabet til det tøj, der helst skal hænge samt al sø-tøjet. Dejligt at få det på plads.

Jeg har fået trænet vinke-armene i dag, for jeg har hejst John helt op i toppen af masten ved hjælp af storsejlsspillet. Og godt han kom op, for forsejlsfaldet var blevet slidt et lille stykke nede. Det har slidt op af noget på grund af et forkert træk. Så vi trak forsejlet ned og fik kortet faldet (rebet der trækker sejlet op) af og sat en anden sjækkel på, så miséren ikke gentager sig. Hvis John ikke var kommet til tops, havde vi ikke set det.  Så kunne sejlet være faldet ned, og faldet kunne være faldet ned igennem masten!

John fik også rettet det ene sallingshorn, som havde skubbet sig lidt. Så jeg fik lidt ekstra motion i overarmene, da han skulle op igen J.

Jeg fik klatvasket det sidste snavsede tøj, så vi er klar til en periode uden rindende vand. Og John fik købt nogle ekstra popnitter til reservedelslageret. Han har længe ønsket sig nogle marinehøjtalere til at montere i cockpittet, så det blev her i marina Rubicon, han købte dem. Så kan vi høre enten HF radioen eller VHF`en, mens vi er i cockpittet. Senere vil han tilslutte den almindelige radio, så vi kan vælge, hvad vi vil lytte til.

Per og Susanne ankom ved midt på eftermiddagen fra Isla Graciosa. De var nærmest fløjet herned! Vi hjalp dem på plads ved samme bro som os, og så blev der snakket om de sidste oplevelser. Ved halv syv tiden satte vi os til rette på deres båd med en sundowner og nød solnedgangen og samværet med hinanden. Jeg havde lavet noget mad til os alle, en dejlig gryderet med pasta og salat, og aftenen fløj af sted.

Vi bliver i Marina Rubicon en nat til og sejler så mod Gran Canaria. Plan A er at lægge os for anker ved Las Palmas, hvis der ellers er plads for alle ARC-bådene. Ellers går vi sydover, måske helt rundt sydspidsen ag øen. For det ser ud til, at der på mandag kommer en front med meget blæst, og så vil det være godt at ligge i læ. På mandag er det helligdag på Gran Canaria, så forretningerne er lukket. Det betyder, at køleboksen skal fyldes op her på Lanzarote

30/10: Endnu en solrig morgen at vågne til. Næsten ingen vind her kl. 10, men det skal nok komme i løbet af dagen. De andre dage har vi oplevet, at vinden lige pludselig blæser op en tid for så lige så pludseligt at falde igen. I går da jeg skulle til at hænge vasketøj op, blæste det meget op, så tøjet blev tøjret med masser af klemmer! Temperaturen er lige nu 22 grader i skyggen, og barometerstanden står på 1022, pænt højtryk.

John er i fuld gang med at montere de nye højtalere. Han glæder sig vist meget, til de fungerer J.  Jeg skal have handlet ind, så vi ikke dør af sult, hvis vi på grund af blæsten ikke kan komme i land på tirsdag, når vi ligger for anker. Udvalget her er meget begrænset, men alternativt kan jeg cykle til Playa Blanca. Her er lidt bedre muligheder for indkøb, selv om det er udpræget en turistby.  

 Gran Canaria og forberedelserne til Atlanterhavssejladsen

3/11: Efter at have sagt farvel til Per og Susanne fra Su-per og Jens og Hanne fra Viau sejlede vi mod Las Palmas på Gran Canaria. Da det havde blæst en del de sidste dage, var vi spændt på, hvor høje dønninger, der lå. Lige uden for havnen mærkede vi det med det samme. Men vinden var god, så selv om vi rullede en del, var der vind nok agten for tværs til at sejle for genuaen alene. Da vi kom fri af Lanzarotes sydspids, voksede dønningerne en del, så det blev en meget rullende sejlads. Ikke just behageligt for en, der har ligget i havn i mange dage. Denne gang var det mig, der havde det mest ubehageligt af søsyge. Men jeg klarede den med lidt ingefærpiller og en lille lur.

Det var fint solskin i løbet af dagen, udsigten mod Fuerte Venturas bjergtinder var smuk, og selvom søsygen trives, var det en god dag. Sidst på eftermiddagen døde vinden lidt ud, og vi måtte have hjælp af motoren resten af vejen. Da det rullede meget, og det var ubehageligt at passe vagten i lang tid, blev vi enige om at prøve 2 timers vagter denne nat. Det fungerede ok. Natten var mørk med mange stjerner, for en smule måne, der var, stod først op klokken godt fire.

Klokken halv 5 om morgenen vækkede John mig, for vi nærmede os Las Palmas havn. Vi havde kunnet se lysene fra den store by allerede fra 20 sømil før målet. Der var en del høje dønninger lige før havnen, så det var med at holde sig fast, mens vi holdt udkig på vej ind i den store havn. Planen var at smide ankeret ud i bugten ved siden af marinaen. Det var en god plan, og det var der rigtig mange andre, der også¨mente, for bugten var tæt pakket med både, da vi ankom i mørket. Vi cirklede rundt for at finde en plads, men måtte prøve til med ankeret tre gange, før vi var sikre på, at det havde bidt. Vinden stod lige ind i havnen, og det samme gjorde dønningerne. Så drømmen om at ligge roligt på ankerpladsen kom bestemt ikke til at holde. Vi sad et stykke tid i cockpittet efter ankerlægningen, så vi var overbevist om, at båden så sikkert, og så gik vi ned for at få nogle timers velfortjent søvn.

4/11: Det blev ikke til så meget søvn, for vinden tog til i havnen, og vi rullede meget, så det var ubehageligt at ligge. Fra middagstid kunne vi se sejlere i deres dingier sejle ud og lægge et ekstra anker ud. Efterhånden var vinden øget til 11 sekundmeter med 10 som et gennemsnit, så vi lå meget uroligt. Vi indstillede os på en dag, hvor vi ikke kunne komme fra borde, for det er ikke godt at forlade båden i det vejr, hvis der sker noget.

Men sidst på eftermiddagen faldt vinden noget, og John fik mod på at gå i land og forsøge at skaffe reservedele i en forretning, vi vidste lå på havnen. Vi pumpede dingyen op og fik sat motoren på, og afsted kom John. Imens ville jeg bage brød til vores suppe. Jeg blev afbrudt af to unge spanioler fra “The spanish Customs Coast Guard”, som ville se skibspapirer og pas. De var vældig søde, og forsikrede mig om, at det var for vores sikkerheds skyld og for at holde øjemed illegale indvandrede, at de kontrollerede os.

John kom tilbage med uforrettet sag, dieselpumpen var ikke på lager, men for et ekstra beløb kunne de skaffe den i løbet af tre dag. Hum…. Måske bestiller vi den over nettet, så ungerne kan have den med. John fik snakket med Per og Jens over HF radioen. De er på vej til Tenerife med ankomst fredag eftermiddag.

Jeg fik prøvet at fore gasbageformen med bagepapir, en ikke helt nem opgave, men det lykkedes. Brødet blev rigtig fint og allerbedst nem at få ud af formen, og opvasken begrænset. Da Marie altid holder fri, når der skal vaskes op, så er det med at begrænse mængden af opvask….Så vi måtte lige smage et stykke nybagt brød, før vi tørnede tidligt ind for natten.

Vi ligger nu for anker i Las Palmas.

5/11: Det blev en god nats søvn, hvilket vi begge trængte til. Her til morgen er vinden øget til omkring 7 m/s fra SØ og står lige ind i havnen, så rullebutikken er igen åben…

I dag tager vi dingyen i land og får hvilet balancenerven lidt..

6/11: En rolig men rullende nat.. I dag har vi været på udkig efter nye glas til Gerdas briller. Et noget sløret udsyn… kræver en opdatering på øjnene :-). Vi gik en lang tur langs havnen hen til et stort shoppingcenter “El Muelle”, hvor vi satsede på at finde en optiker. Der burde have været to, men de var lukkede 🙁 . Så vi fortsatte mod indkøbsgaderne, hvor vi fandt en go optiker. vi fik et tilbud, men vil lige kigge os om i Puerto Rico, når vi kommer frem den 8. Bagefter gik vi på “Sailors Bar” ved havnen her i Las Palmas. Et sted, hvor sejlere mødes og får opdateret deres mail og vejrudsigter. Her mødte vi Lena fra “Mare Liberum”. Hun var på vej til at sejle over Atlanten sammen med sin kæreste om bord på en stor katamaran. Det var rigtig dejligt at høre nyt fra hende. Vi tilbragte det meste af vores eftermiddag på baren med at hente oplysninger på nettet.

I morgen sejler vi til Aquinaquin, hvor vi lægger os for anker en nat. Mandag morgen sejler vi så videre til Puerto Rico og i havn her for de næste uger inden afsejlingen over Atlanten.

7/11: Da vi vågnede tidligt, var vinden vendt. Vi regnede derfor ikke med at få problemer med, at ankeret lå under en spansk båd, der havde ankeret tæt foran os. Det viste sig heldigvis at være forholdsvis nemt at få ankeret op, og det var tydeligt, at det havde haft gravet sig ned i sandet/mudderet. Vi har stadig svært ved at starte motoren. Og også denne gang måtte vi krydse fingre. Men vi kom da godt af sted fra ankerpladsen ved Marinaen i Las Palmas med kurs sydover.

Turen gik godt med vind agten for tværs/læns det meste af vejen. Sjovt at se Gran Canaria fra søsiden denne gang (sidste år var vi på ferie her og kørte rundt langs kysten i bil). Jo længere sydpå vi kom, jo mere beplantning var der langs kysten. Store områder er dækket med net/plastik, hvor der dyrkes tomater og bananer. Klippekysten bliver mange steder afbrudt af strande med mørkt grus, eller groft lysere sand.

Da vi rundede sydspidsen af øen ved Playa del Inglés, så vi det store område med sand (Reserva Natural las Dunas de Maspalomas). Stranden er næsten 3 km lang og 50 meter bred med gyldent, finkornet sand og masser af turister. Ude fra vandet lignede de næsten myrer på vej langs vandet J.

Vi havde planlagt at ankre ved havnen i Arguineguin, men der var godt fyldt op af andre sejlere med samme idé. Så vi sejlede lidt videre og endte ved Anfi del Mar, hvor der er en lille privat havn. Ved siden havnen er der en fin lille strand ved det store (grimme) hotelkompleks. Her tolereres enkelte overnattende sejlere for en kort stund (ankerliggere). Vi kom her ved halv firetiden og fik lagt ankeret på 8 meter vand. Så var der tid til at slappe af og læse lidt inden sundowneren J.

8/11: Det blev en meget rolig nat på ankerpladsen ved Anfi del Mar. Lidt i ni trak vi ankeret op og sejlede stille og roligt rundt om pynten ind til Marina Deportivo Puerto Rico. Vi havde bestilt en plads gennem Karin, FTLF´s kontaktperson i marina Rubicón på Lanzarote. Men havnemesteren troede, vi ville havde været der i fredags…. Nå vi anløb fueltankbroen, og kort efter dukkede han op med et kort over havnen og en indtegnet plads. No Problemos.

Vi lagde os over på bro 7 og fik ordnet de nødvendige ting, f.eks. få cyklerne frem. Der er et pænt stykke vej over til havnekontoret fra vores bro, men tæt til badefaciliteter J. Havnemesteren var meget venlig og serviceminded. Vi har betalt for 14 dage, så vi har en base indtil den 22. nov., hvor der er afsejling mod Tobago, hvis vejret arter sig. Vi fik vores stempler på papirerne, hvilket er vigtigt, for i Caribien skal disse vises frem. Så kan myndighederne se, hvorfra vi er afsejlet og hvor mange der var om bord. Jeg spurgte ham, om der er en optiker i byen. Nej, men i Playa Inglés er der en, han ville anbefale, for han og hans familie brugte altid ham. Og i øvrigt ville han lige ringe for mig og lave en aftale til i morgen eftermiddag, så kunne jeg køre med ham derind! Det kalder jeg service J. Så må jeg se, om optikeren kan lave et sæt nye glas til mit stel til en pris, jeg kan betale, så jeg kan komme til at se endnu bedre ud… J

Om lidt skal vi ud at cykle rundt og fotografere lidt, så vi kan lægge nogle appetitvækkere op på hjemmesiden til vores familie, der snart besøger os.

9/11: I dag har vi været på rundtur for at se på hoteller. Ungerne skal bo på hver sit hotel, når de kommer inden længe. Vi kom ud på en længere cykeltur. Men det ser ud til at være 2 ok hoteller her i byen. Vi har taget en del billeder. Som vi uploader senere.

Ved broen hvor vi ligger er der en spansk båd ”Balder”. Jeg fik en længere snak med manden i går. Jeg skal hilse besætningerne på SY Isabella og SY Cherrie. Vi ligger på samme plads som Isabella lå. Han havde meget godt at sige om Jer og jeg skulle endelig hilse. Jeg fik desværre ikke fat i hans navn. Men søde mennesker begge 2. Så hilsnerne er hermed givet videre.

Lige nu trækker det op med sorte skyer- meget sorte… Skal lige op og ha downloadet en ny vejrudsigt. Har hørt rygter om at en del af det meget dårlige vejr fra Nordspanien er på vej herned inden for det næste døgn. Har hørt rygter om over 5 meter høje bølger. Men vi skulle ligge godt beskyttet her. Nu skal jeg lige ha undersøgt om der er hold i rygterne.

I går fik jeg arbejdet videre med startproblemet. Jeg afmonterede starteren, der sidder noget hengemt langt inde bagved. Fik straks syn for sagen. Det ser ud som om at der er dryppet lidt vand ned på den ene del af ”højspændingen”, der skal få starteren til at snurre rundt. Den så noget irret ud. Jeg fik renset det grundigt af og nu er der bare en fin forbindelse. Havde en fornemmelse af at det var mest bøvlet, når luftfugtigheden var højere end normalt. Nu tror jeg på at problemet er endelig løst. Ellers er der kun en ny starter tilbage… Den er ret dyr, så jeg håber problemet nu er endelig løst.

10/11: En dag hver for sig: Jeg skal have nye glas i mine briller, for de er helt krakelerede og svære at se godt ud af. Så jeg har indhentet nogle tilbud hernede, som viste sig at være meget forskellige i pris. Det billigste var i Las Palmas, så jeg tog bussen derind i formiddag. Det tager ca. 50 min. og koster 7,20 Euro. Jeg endte på en stor busterminal et stykke uden for det område ved Catalina Park, hvor optikeren lå. Så jeg gik langs vandet til havnen, hvor jeg kunne kende området. Det var desværre en times gåtur, så jeg var noget træt, da jeg nåede optikeren. Men nu er glassene bestilt og kommer på mandag (håber jeg).

Så gik jeg på jagt efter turistkontoret, som jeg ville have til at hjælpe mig med dels at finde en stofforretning, dels en bus hjemad. Jeg havde ikke nogen intentioner om at gå en time tilbage igen… Men, men, men turistinformationen holder siesta, så jeg gik rundt og ledte selv. Ind i endnu en ”kineserbutik”, dem der har alt hernede, og så fandt jeg to billige. hvide badeforhæng, som jeg har tænkt at lime/sy sammen. De skal bruges til at lægge over bommen som et solsejl. Alternativt ik?

Så var det tiden at hvile benene, før jagten på en bus gik ind. En lille bordillo med pollo (flutes med kylling) og en cola til i alt 4 Euro. Jeg mødte en mand ved et busstoppested, som var så venlig at følge mig helt hen til busterminalen ved parken, hvor vi var. Da jeg spurgte en buschauffør, hvor bussen til Puerto Rico afgik fra, viste det sig, at det slet ikke var der. Men han bad mig hoppe ind, så ville han sætte mig af det rigtige sted. Og jeg fik ikke lov at betale!!! Så jeg kom af det rigtige sted med hans besked om, hvor min bus holdt! Dejligt at møde sådan en hjælpsomhed.

Da jeg kom hjem til båden, var John i fuld gang med at lave om på den måde, ankeret hænger på. Vores ankerholder var allerede blevet slidt, så den ville ikke holde i længden. Med det nye anker behøver vi ikke den hjemmelavede ankerholder, men det er alligevel ikke helt let at få det til at hænge sikkert. Så vi skal lige ha lavet lidt i rustfri stål, der sikrer at det sidder sikkert og solidt.

John havde trænet benmusklerne igen i dag. Han cyklede op og nedad bakke til den lille fiskerby Arguinequin, hvor han håbede at finde nogle manglende reservedele. Det lykkedes desværre ikke. Men han fandt andre fine ting. Der er en dansk bager i byen, så John havde spist dansk wienerbrød, men også købt to basser med hjem til i aften! Så efter min vandring og Johns lange cykeltur kan vi vist godt tillade os at smovse lidt i kalorier i aften J.

Efter et velfortjent bad vil vi cykle over på Bambus Bar, hvor der sikkert er stoppet med danskere, der spiser andesteg, da det er Mortensaften. Vi skal bare have en kop kaffe og prøve, hvordan internetforbindelsen er dér. Vi håber, det bliver muligt at oploade nogle fotos fra Puerto Rico.

11/11: Det blev noget sent i går aftes, så dagen i dag har været lidt tung i det. Vi kom til at snakke, og derfor blev klokken mange, inden vi kom til køjs. Vi kom til at snakke om, hvad vi ville bruge tiden på, når vi skal bruge mindst 3 uger på Atlanten. Skal vi starte med at skrive den bog, som vi har snakket om. Eller skulle vi skrive om noget helt andet?? Vi kom også til at snakke job. Skal vi prøve at sammenfatte vores erfaringer fra vores arbejdsliv og tid som selvstændige osv. osv. Vi nåede ikke frem til nogen konklusion, men det satte en masse tanker i gang, så det blev noget sent, inden øjnene faldt i. Derefter var der også lige en myg, der skulle hygge sig med det store tag selv bord…

I dag har Gerda skuret dæk og cockpit, så det ser rigtig fint ud. Teaktræet bliver noget brugt, og ind i mellem vælter der et eller andet, der sætter nogen pletter. Træet er også sårbart over for små oliedryp osv. Men det ser fint ud nu efter en gang sæbespåner. Og så har hun også vasket sengetøj.

Vi har fået bestilt bil, som vi henter i morgen, og så skal Gerda på storindkøb (powershoppe)… Der skal provanteres i den helt store stil i Alcampo ved Telde. Der skal handles proviant til 4 uger – og der ligger ikke lige en døgner eller bager på vejen over. Så der skal meget planlægningsarbejde til, før der bliver revet ned af hylderne. Ferskvarerne må vi handle lige op til afrejsen. Der skal også lige købes ind til middag til ungerne, der kommer på lørdag.

Jeg har pillet vores gamle ankerholder af. Den var ikke særlig pæn eller solid. Det var et sidste øjebliksprojekt, der ikke var så vellykket. Endvidere har vi købt nyt Rochna anker. I dag har jeg snakket med en, der kan svejse rustfrit, og lige nu leger vi lidt med mulighederne for at få lavet et godt beslag. Han vender tilbage i morgen.

Vi fik også lige sendt nogle penge via Western Union til Sille i Krakow i Polen. Desværre er det nationaldag i POLEN, så hun må klare sig til i morgen… Hun har fået stjålet sit Dankort nede i Italien. Så snart kan hun få noget at spise igen, den søde pige..

Jeg var, sammen med en fastboende nordmand der ligger lige ved siden af os, ude og kigge på et værksted. Det ligger på en havn lidt sydøst for Puerto Rico. Han har købt en båd hernede og er ved at gøre den klar. Vi har snakket om forskellige tekniske ting. På turen frem og tilbage fik vi en snak om det at bo fast hernede, flytte familien (4 børn) og starte op et nyt sted. Han er uddannet helikopterpilot, men måtte opgive sin flyvelicens på grund af tinnitus. Han er kun 41 år og hvad stiller man så op med den nye situation. Tinnitus er heller ikke helt anerkendt som arbejdsskade i Norge. Men det betyder at han ikke kan bruge sin uddannelse, som han i øvrigt selv har betalt over 400.000 kr. for.. Men hyggeligt var det at snakke med ham og høre lidt om hans liv.

13/11: I dag er det ankomstdag for Lærke , Lasse og Finn (Lasses far). Omkring klokken 10 kørte vi til lufthavne oppe ved Las Palmas. Turen tog 3 kvarter. Så skulle vi lige finde en parkeringsplads, hvilket ikke var helt let, men det lykkedes. De havde planmæssig ankomst 10.50 lokal tid, men var en halv time forsinket fra Billund, på grund af bagage problemer.

Skønt var det at se dem komme ud af ankomsthallen. De var godt brugte efter en nat stort set uden søvn. Vi fik pakket dem og bagagen i Poloen. Så vi kørte dem til hotellet så de kunne pakke ud og få en lille morfar. Nu går vi og venter på at vi kan hente dem på hotellet. Glæder os rigtig meget til at være sammen med dem.

I mens vi har gået og ventet, så har vi lavet lidt mere af de forberedende øvelser til turen. Der mangler en del endnu, men vi skal nok nå det..

I går blev en rigtig lang og arbejdsom dag.. Fra morgenstunden cyklede vi ind og hentede bilen, som vi har lejet. Det er en VW Polo. Ikke nyeste årgang og med en del småskader fra tidligere lejere. Gerda kørte med det samme til Telde for at handle ind i Alcampo – Spaniens svar på Bilka… Hun kæmpede sig bravt gennem gangene og væltede relevante varer ned i den store indkøbsvogn. Først var det drikkevarer og næste læs var almindelige købmandsvarer. Det endte med en bon på knap 1 meter og vi var omkring 400 Euro fattigere. Der mangler stadig at blive indkøbt nogle flere varer, men det sker lige op til afrejsen. Vi har/vil provianteret til 4 uger.

Det var en træt Gerda der kom tilbage på Awareness… Så skulle det læsses ombord og snart var hele cockpittet fyldt med poser. Vi har taget et billede af det. Det kommer lidt senere. Så gik hun i gang med at sortere og katalogisere rovet. Der skal være styr på hvad vi har og hvor det er stuvet ned. Hen ad kl. 22 blev det for meget og så stoppede festen. Her til morgen og i eftermiddag fortsatte hun med at stuve bort. Nu er det næsten på plads det hele – undtagen juice, det skal stuves ind bag skipperkøjen. Men der skal lige laves lidt derinde først. Alt hvad der står på skipperkøjen skal flyttes ud i forkahytten når vi sejler af sted. Der er blandt andet 4 sejl og 2 cykler. Det fylder godt alt sammen.

For mig var det lidt af en øøøøøvvvvv-dag. Det værste var at startproblemet desværre ikke er løst. Så nu er der kun starteren tilbage og det er en udskrivning på 1000 Euro, hvis vi skal købe en ny eller vi skal forsøge at reparere den gamle… Hvis vi skal reparere starteren er der for mig at se 2 muligheder for fejl. Enten er kullene slidt ned -og eller er det start solinoden, der danner en dårlig forbindelse på ”stærkstrømssiden”. Er bare lidt tilbageholdende med at skille den ad, før jeg har noget at gøre godt med. Vi må en tur til Las Palmas og se på mulighederne. Så i morgen formiddag afmonterer jeg den. Mandag skal vi nok alligevel derind og hente de nye brilleglas til Gerda.

For det næste så er det min tålmodighed i forhold til spanske leverandører og håndværkere. Der hersker en udbredt henslængt holdning til aftaler. Det tager man meget afslappet hernede. Det vænner jeg mig nok ikke helt til… Fik dog lavet nogle småting, med de midler som jeg har til rådighed.

14/11: I dag har vi arbejdet det meste af dagen på båden. Jeg fik skiftet de gjorde, der bruges til at fastgøre sprayhooden til båden. De var blevet flossede i kanten, og trængte til fornyelse. Fik også klatvasket lidt. John havde gang i at undersøge starteren nærmere. Han skilte den ad og blev enig med sig selv om, at kullene var ok, men problemet med at starte kunne ligge i en defekt/slidt solinode.

Om aftenen var vi med Lærke og Lasse ude at kigge i Shoppingcentret her i Puerto Rico. Det er et bombardement af indtryk, man får, når man bevæger sig rundt dér. Masser af parfumebutikker, tøj- og elektronikbutikker, samt en overflod af restauranter. Uden for hver af disse står mindst én tjener, som forsøger at tiltrække kunder. Og de er ikke tilbageholdende… Men vi fandt en kinesisk restaurant med buffet. Maden var rigtig god til prisen, og vi fik spist os godt mætte. Bagefter gik vi lidt rundt igen og endte på en bar med norsk betjening, hvor vi drak kaffe. En rigtig hyggelig aften med de unge!

15/11: I dag var vi tidligt oppe og af sted til Las Palmas. Jeg skulle have sat mine nye glas i brillerne, hvilket jeg så meget frem til. Vi parkerede ved marinaen og foldede cyklerne ud. Klog af tidligere ganges lange vandreture havde vi medbragt cykler denne gang. Det er i øvrigt også meget svært at finde en parkeringsplads i byen.

Jeg suste direkte ind til optikeren og afleverede brillerne, hvorefter jeg havde en god time i byen, mens jeg ventede på, at glassene blev monteret. Det var overskyet og køligt denne dag i Las Palmas. Vi kom i vores shorts/kjole, så da det lidt senere blev regnvejr, kom vi til at fryse lidt.

Mens Gerda var ved optikeren kørte jeg til den lokal Volvo Pentaforhandler for at få en ny solinode til starteren. De var udsolgt, og desuden er de udgået af sortimentet og kan ikke købes mere. Men han ville da gerne sælge mig en ny starter for 1000 Euro…. Der stod jeg med en lang næse, og nu var gode dyr rådne… Jeg blev så deprimeret, at jeg gik på Saliors Bar og købte en kop kaffe – Cafe Americano (en stor sort kaffe). Nu skulle der gang i de små grå. Gik på internettet og ku se, at man kan få erstatningsstartere til knap 2000 danske kroner… Men fandt intet jeg kunne bruge her.

Tiden er knap, inden de næste (lidt ældre) unge ankommer onsdag. Men så slog stædigheden til, og så gik jeg ind i anden båd udstyrsforretning og spurgte, hvor jeg kunne finde en autoelektriker. Han var sød og hjælpsom. Jeg fik angivet 3 steder, som jeg kunne forsøge mig med. Men først skulle jeg lige ind forbi Gerda, der sad ved optikeren, og så godt ud gennem sine nye brilleglas. Problemet var bare lige, at der var lukket for det varme vand på hendes Visa/Dankort. Hun har brugt for meget.. Der er noget med et månedligt max beløb, som man kan hæve… Men heldigvis så virkede mit nye Dankort, som Lærke havde med ned til mig. Så nu kan jeg også handle igen… Vi har 2 andre kreditkort hver, som vi kan aflaste det rødglødende Dankort med..

Efter en cykeltur på et par km gennem byen fandt jeg stedet, hvor jeg måske kunne få reservedele. Men ak, de havde kun dele til biler. Men heldigvis, så fik den unge ekspedient et lyst indfald og henviste mig til ”RyR” et par gader væk. Yèt i midten står for – og – ”R og R”, hvad det så end står for. Jeg fik fortalt om mit ønske, og få sekunder efter stod jeg med den eftertragtede del i hånden. Så blev jeg lidt overmodig og spurgte efter nye kul… 10 sekunder efter kom han triumferende tilbage med 2 stk… Sådan en mand og butik er guld værd!!! Jeg gik derfra med de eftertragtede stumper og 40+10 Euro fattigere. (havde set på skærmen hos Volvo Penta forhandleren, at den foreslåede vejledende udsalgspris var 200 Euro for solinoden alene…) Jeg svævede hen over cyklen tilbage til Gerda, der også var gået på bar, mens Dankortet kølede af..

Adressen på reservedelsmanden er: (ligger ca 4-5 km fra lystbådehavnen i Las Palmas)

Repulestos y Representaciones, SL (RyR)
Gran Canaria, Calle Simancas No 72
35010 Las Palmas, de Gran Canaria
Tlf: 928 226 699

Så gik turen forbi den bådudstyrsforretning, som havde hjulpet mig. Jeg takkede for hjælpen og skyndte mig at købe en 12 V ventilator til båden… Det skulle jo også dryppe på degnen. Apropos dryp, så regnede det, og vi besluttede os til at spise på Sailors Bar. Men det ku vi godt glemme, for der var stuvende fuldt. Tilbage til bilen og få pakket cyklerne. På vej ud af byen og langt sydover regnede det en del.. Da vi kom tilbage til Puerto Rico skinnede solen, og det havde den gjort det meste af dagen – og uden en dråbe regn..

Vi skyndte os mod Puerto Rico, for vi glædede os til at være sammen med Lærke og Lasse. John hentede dem, mens jeg smurte frokost til os. Klokken var godt tre, så vi var pænt sultne… Og så sad vi i cockpittet og hyggede os med de unge resten af eftermiddagen. Det vuggede kun behersket i havnen i dag, så det uvante ved at opholde sig i en båd var mindre for dem i dag. Det ender nok med, at de bliver så søstærke, at vi kan gennemføre en lille sejlads med dem uden at ramme kvalmegrænsen J. Snakken gik livligt, der er mange emner, der skal vendes, når chancen er til stede. Hyggeligt!

Efter Lærke og Lasse var taget af sted gik jeg i gang med at samle starteren, mens Gerda lavede mad. Jeg skiftede ikke kullene, da det kræver at kommutatoren bliver afdrejet først(der hvor kullene danner forbindelse). Men så er de på lager! Efter en dejlig middag gik jeg i gang med at montere starteren. En lille time senere trykkede jeg på knappen og starteren spandt som en mis. Men det varede nu lidt, inden motoren gik i gang. Men det håber jeg, at den nye pumpe kan råde bod på, når den dukker op på onsdag..

16/11: I formiddags tog vi bilen til Arguinequin for at sondere terrænet for indkøbsmuligheder. Vi besøgte den danske slagter og savlede lidt over udbuddet af danske varer. Bagefter kørte vi ned i centret og kiggede efter grøntsager og frugt. Der var 2 muligheder og den sidste vi kiggede på var den bedste. Masser af friske grøntsager. Så gik vi over til den danske bager og fik en kop kaffe og lidt wienerbrød. Derefter tilbage til grønthandleren, hvor vi fik købt lidt ind til at aftenens menu. Derfra tilbage til slagteren, hvor vi købte kød og ost. De har mange lækre ting, men de ved også, hvad de skal ta for det!! Håber det smager godt.

Efter turen hentede vi Lærke og Lasse og vi fik lidt frokost på båden. Så gik turen til badestranden, hvor der var nogen som kastede sig ud i bølgen blå – op til flere gange. De sagde at det var godt..

Så gik turen tilbage til båden, hvor vi hyggesnakkede inden de blev kørt tilbage til hotellet. De skal ud og spise med Lasses far i aften. Her gik vi i gang med at skrue sengebundene løse, så vi kunne komme i jule lagret og få monteret kablerne til den nye fjernbetjening til ankerspillet. Jeg har lavet en fjernbetjening til ankerspillet, så man kan betjene det ude ved ankerbrønden. Det er jo der man kan se hvad der sker. Så det skulle gerne blive en fordel med alt det, som vi skal ankre i Caribien.

Jule lagret skulle også findes frem for vi går jo snart ind i december måned. Når vi sejler af sted, så fylder vi sejl og cykler ud forkahytten og rykker ind i salonen. Man kan alligevel ikke sove så godt derude i forkahytten, når vi krydser Atlanten.

I morgen kommer Vivi, Mads og Emil. Vi glæder os rigtig meget til at se dem igen. De ankommer omkring middag og er nok først ved hotellet ved 13.30 tiden. De trænger vist også til ferie de unge mennesker. En pause fra arbejdet, ombygninger og det kolde vejr derhjemme..

Lærke har indvilget i at blive webmaster på hjemmesiden, mens vi krydser Atlanten. Det er vi rigtig glade for og håber I også får gavn af det. Vi kan ikke selv sende informationer hjem, men håber på venlig hjælp til at informere webmasteren og I andre om rigets tilstand J.

De unge siger at de kan mærke på os at vi er lidt stressede – og det passer nok meget godt på situationen her godt 5 dage før afsejlingen. Men der er mange ting, der skal falde i hak før vi kan tage af sted – og ha det godt med det. Vi skal trods alt være på vandet i godt 3 uger, så det bare klappe med i hvert fald det sikkerhedsmæssige.

Motoren har startet som den skal, i løbet af dagen, hvor vi har prøvet den af.. Håber det varer ved..

16-19/11: De sidste par dage har budt på rigtig dejlige oplevelser med børn, svigerbørn og barnebarn. Det er rigtig dejligt, de er kommet herned på øen for at være sammen med os og holde en tiltrængt ferie. Vi har været ude at spise den første aften alle sammen. Selvfølgelig var Emil i centrum som den charmetrold, han er J. Men det var rigtig hyggeligt at være sammen alle sammen. Og så har vi fået nyheden om, at Emil, vores barnebarn, skal være storebror til marts til en lillesøster. Stort tillykke både med det og familiens nye hus, som vi så billeder af. Vi er bare lidt utilfredse med timingen af den lille ny… ville rigtig gerne have været hjemme, når hun ankommer J.

Men desværre har de sidste dage også budt på store problemer med båden… Som noget af det sidste efter en lang række afhjælpning af problemer ville John skifte olie på motoren. Til vores skræk var olien grå, dvs. der var kommet vand i olien!!! Gode råd var dyre. I værste fald skulle motoren skiftes, dvs. 75-100.000 kr., som vi ikke lige har stående på kontoen. Drømmen om at komme til Caribien hang i en tynd tråd her tre dage før den planlagte afrejse.

Som endnu et led i kæden af problemer/opgaver så er vores elektriske toilet gået i udu. Både elektrisk og mekanisk.. Så nu skal vi ud og finde et nyt. Så turen går nok til Las Palmas på mandag. Der skal vi også hente olie, filtre og et par nye pakninger til søvandspumpen. Så den planlagte afrejse på mandag er udskudt 3-4 dage, hvis vi kommer af sted.

23/11: Så er det sidste dag med de unge. Også her er tiden bare løbet alt for hurtigt. Hvor er det skønt at opleve lille Emil, med at den livfuldhed, som han repræsenterer. Dejligt også at være sammen med de unge, der til marts skal være forældre på ny. Dårlig timing, set fra vores synspunkt, men den lille familie glæder sig. Så må vi indhente det forsømte, når vi kommer hjem.

De er meget optaget af deres nye hus og indretningen af det. Det bliver rigtig godt, og vi glæder os til at se det, når vi kommer hjem.

Formiddagen i dag blev brugt på at hente oliefiltre og nye pakdåser til søvandspumpen, så vi har lidt på lager. Jeg havde bestilt hos Volvo Penta værkstedet i Pasito Blanco i sidste uge. Det var før vi vidste at vi var nød til at tage til Las Palmas i går.. Der var vi inde og købe en ny elektrisk toiletpumpe. Eftermiddagen blev brugt på at montere den nye pumpe og bund i toilettet. Så nu kører potten igen som den skal J.

Vi troede at marinaen i Las Palmas var næsten tom. Men den var stadig stuvende fuld.. Nu er vi snart klar til at drage af – og venter stort set bare på en go vejrudsigt.

I den periode som vi har ligget her Puerto Rico har vejret ikke vist sig sin bedste side. Det har været overskyet, men stadig rimeligt varmt. Havde håbet på lidt bedre vejr til de sol-og varmehungrende unge mennesker, der kom helt fra det kolde DK, for at få tanket solbatterierne op, til en noget kold vinter i DK.

I dag kl. 13 forlod bådene, der deltager i ARCèn Las Palmas med retning mod Santa Lucia. Det ligger noget nordligere end vi skal. ARCèn er en havkapsejlads, der afholdes for 25 gang i år. ARCèn har sin egen hjemmeside, hvor man kan følge deltagerne via små satellitsendere. Det kan give et lille indtryk af, hvordan vejret er og, hvor hurtigt de sejler. Håber de får en go tur.

Meget af indholdet på turen har handlet om tekniske problemer. Det er vi noget trætte af og håber at turen til Caribien kommer til at indeholde lidt mere muntre elementer. Vi glæder os også til at opleve den mere fremmedartede kultur og natur. Så vi ser frem til at kunne berette om skønne steder og gode oplevelser.

På mandag kommer Hanne og Jens til Puerto Mogan og gør klar til over sejlingen. De har planlagt afrejsen til den 28 november. Så, hvis alt går som det skal, stikker vi af nogle dage før dem. De får nok indhentet os undervejs. De er mere kapsejlere end vi er.. Men vi håber på lige at få sagt hej til dem inden vi stikker af sted.

I dag har vi sat gang i watermakeren, hvor vi kører noget ferskvand i gennem. Vandet i havnen er ikke så rent..

Her i eftermiddag hentede vi Emil. Vi havde et par rigtig hyggelige timer på båden sammen med ham. En kvik lille størrelse, der spredte glæde med sin dejlige umiddelbare måde at være på. Ham kan man bare ikke lade være med at holde af J. Han er bare utrolig opmærksom på alt hvad der foregår omkring ham og han er hurtig til at kopiere, hvad vi siger og gør.

Hans appetit var ikke den store men han fulgte nøje med da Gerda begyndte at hive gryderne frem J. Klokken 19 puttede vi ham i klapvognen og kørte ham hjem til mor og far igen. Et par rigtig hyggelige timer med den søde dreng.

I går aftes tog vi ud og spiste alle sammen. Da vi ankom til restauranten, stod ungerne der med en julepapkasse. Det er en julekalender som de har lavet i fællesskab til os. Det blev vi noget rørt over og vi glæder os naturligvis til at pakke ud…. Tusind tak for det!!

Emil var ikke helt på toppen og havde lidt feber. Vi havde ikke siddet ved bordet ret lang tid før feberen steg yderligere. Jeg gik lidt rundt med ham og kiggede på balloner og en karrusel. Men han var ikke godt tilpas. I mellemtiden havde resten af bordet fået maden serveret og var gået i gang med at spise. Jeg satte mig med Emil på skødet og fik lidt at spise. Men kort tid efter kastede han op. Hurtigt gik Vivi og Mads op til lægen med ham og fik ham undersøgt. Han fik noget antibiotika og så var det hjem i seng efter et bad.

Vi andre spiste færdigt og så tog Lærke og Lasse op til Vivi og Mads med et par take away kyllinger. Han havde bestilt 2 halve, men fik 2 hele, fritter og noget salat. Så det var ikke vores skyld, hvis de gik sultne i seng…

Senere mødtes vi med Lærke og Lasse på den berømte/berygtede ”Bambusbar” hvor vi har siddet et par gange med computeren, mens de gamle dansktop hits væltede ud af højttalerne. Men i går var der ingen hits af den slags, så vi sad og hyggesnakkede til de lukkede. En dejlig aften bortset fra det med lille Emil.

Motorproblemer: Vand i motorolien. Der kan komme vand i olien på flere måder. Der er 2 sammenhængende vandkølesystemer i vores Volvo Penta 2003B. Der kører ferskvand rundt inde i motoren. Men der er også et saltvands system, der køler ferskvandet ned. Det gøres via en varmeveksler. De 2 typer vand har ikke direkte fysisk kontakt med hinanden, men det sker inde i en slags dobbeltradiator(varmeveksler). Så er opgaven at finde ud af om det er saltvand eller ferskvand, der var i motorolien. Da der ikke var forsvundet noget vand fra ekspansionsbeholderen (ferskvand), så kunne der kun være tale om saltvand. Det eneste umiddelbare sted, hvor der kunne komme saltvand ind, var via en utæt simmerring i søvandsvandspumpen. Den havde jeg repareret tidligere. Så jeg skilte den ad igen, men kunne ikke se nogle indikationer på indtrængende saltvand. Så var den sag udelukket. Så strakte mine evner/erfaringer ikke længere. Jeg ringede til Ove, ved Havnens Marineservice i Kerteminde. Ret hurtigt fik han sig sporet ind på problemet. Jeg gjorde som han anbefalede og konstaterede at vakuumventilen var stoppet!! Tusind Tak for hjælpen Ove!!

Senere fik jeg bekræftet Oves historie, da jeg kontaktede en Volvo Pentaforhandler hernede, for at købe 2 nye simmerringe, så vi har dem på lager… Han foreslog, at jeg ændrede vakuumventilen og førte en slange ud, så jeg kan holde øje med om den er stoppet. Så vil der løbe lidt vand ud, men det gør jo heller ikke noget.

Problemet med vand i olien, mener vi nu er fundet og afhjulpet. Jeg har skiftet olie og filtre flere gange og motoren har kørt en del for at ”koge” vandet ud af motoren. Vi kan jo ikke tømme alt det gamle olie ud og der vil altid stå nogle rester rundt omkring i motoren.

Olien ser fin og klar ud nu. Problemet var ganske enkelt meget banalt, men kunne ha fået meget store konsekvenser. I værste fald en ny motor. Problemet lå i vakuumventilen. Den skal sørge for at der ikke bliver sat en hævert virkning i gang når motoren stopper – baglæns op gennem udstødningen. Det viste sig at hullet i ventilen var stoppet og motoren fik suget vand op gennem udstødningen. Det vil sige, at der kan stå saltvand ovenpå stemplerne inde i motoren. Hullet i vakuum ventilen er ikke større end et knappenålshoved: Der havde sat sig nogle saltkrystaller i hullet og lukket af for vakuummet. Og det er meget usundt for motoren og vores økonomi…

Der kan meget vel ha været en sammenhæng med vores startproblemer og problemet med vakuum ventilen… Siden jeg har løst problemet med ventilen, så har vi ikke haft problemer med at starte. Det er svært for motoren at starte, når der ligger søvand oven på stemplerne..

Så tag og tjek din vakuumventil i din egen båd, hvis ikke du allerede har gjort det. Vi vidste ikke noget om den sag, men det gør vi nu!!!.

24/11: Så har vi vinket til den lille familie, som nu er på vej hjem til kulden. De er mere friske nu, men de er gået lidt glip af solen – desværre. Vejret har ikke vist sig fra sin bedste side. Men de sluttede heldigvis af med en hel solrig dag.

Kort tid efter vi havde farvel til dem kom suget i maven, savnet og tomrummet meldte sig igen… Vemodet tager lidt over. Men det er jo kun en naturlig ting, der fortæller, at de har stor betydning for os. Meget fokus har ligget naturligt omkring lille Emil, der bare naturligt tager den plads, som han har brug for J. Han er bare så elskelig den lille fyr. Men forældrene er jo lige så vigtige. De har jo også rigtig stor betydning for os!! Dem elsker vi jo også!!

Savnet er en naturlig del af det at rejse ud i verden. Vi kan selvfølgelig være optaget af alt det, der sker af nye ting og oplevelser. Men vi har på en måde sat os lidt udenfor – for en periode. Det er jo ikke Jer derhjemme, der har truffet det valg – og Jeres hverdag fylder jo Jeres liv. Men interessen for Jer ændrer sig jo ikke – og Jeres betydning bliver måske endnu større.

Følelsen af savn opleves ofte som noget ubehageligt. Vemodet tager over. Men den er jo også et udtryk for den kærlighed som vi føler. Det hverken kan eller vil vi ændre på. Vi kan forsøge at skubbe den til side og distrahere os selv. Men den må gerne være der! Den er ikke farlig – og den ændrer sig, når det er kommet på plads indeni. Så kan vi jo glæde os over de mennesker som har betydning for os og som vi føler kærlighed tilJ. Som Gerda siger:” vi slider ikke på kærligheden ved at bruge at den – vi har masser af den”. Det har hun jo helt ret i!

Nu varer det nok omkring 7 måneder inden vi ser ungerne igen. Vi har været rigtig glade og taknemmelige over de har været her og har prioriteret det. Tusind tak for det J. Når vi kommer hjem er familien udvidet med en lille ny pige, som vi skal lære at kende. Det glæder vi os også til.

Det meste af vores fokus har naturligt ligget omkring besøget hjemmefra. Nu skal vi til at rette fokus imod en forestående sejlads. Vi mangler en del ting som vi skal klare inden afrejsen, der nok bliver i starten af næste uge. Den sidste vejrudsigt lover storm og kraftigt regnvejr. Stormen er på vej fra USA og forventes at ankomme her sydfra omkring søndag morgen. Den har en udbredelse på mange hundrede kvadratkilometer. Når den rammer her når den næsten ned til Cap Verdeøerne (700 sømil) og op til Gibraltar. Hvis I har lyst til at følge lidt med på vejret, så er denne hjemmeside et godt sted: http://www.passageweather.com/ . Der kan man vælge de områder som er interessante. Så får man et indtryk af, hvordan vind, tryksystemer og bølger udvikler sig. Så der kan I følge med i vejrudviklingen, mens vi sejler over.

Lige nu ligger der også masser af regnbyger på turen over, så det er en våd omgang, for dem som er taget af sted. Vi forventer også at der kommer til at ligge en del store dønninger når vi tager af sted. Det varer et stykke tid efter stormen før de lægger sig igen. Så det bliver nok en gyngetur..

25/11: I går eftermiddags fik vi besøg af Hanne og Jens, der ligger i Puerto Mogan. Dejligt at se dem igen ;-). Vi fik lige vendt verdenssituationen og den forestående sejlads over Atlanten. Ud på aftenen gik vi ud og spiste en lækker middag sammen. Budgettet er alligevel gået fløjten og vi trænger til lidt selvforkælelse..21/11: Barnebarnet Emil er stadig syg og Mads skranter også. Vi er selv noget brugte efter den noget stressede periode. Men nu skimter vi lyset for enden af tunnelen og håber ikke det er et modkørende tog.. J. Som det ser ud nu så bliver vi her til onsdag eller torsdag. Så smider vi fortøjningerne og sejler til Caribien. I går forsøgte jeg at hente en vejrudsigt, men det var ikke muligt at downloade den. Jeg prøver igen i dag, så må vi se om vi kan komme i gennem.20/11: I morges hentede vi Lærke, Lasse og Andres ved hotellet og kørte dem til lufthaven. Den uge som de har været her er bare fløjet af sted… Lidt træls at den gik så hurtigt. Det var med sørgmodige hjerter vi kørte tilbage til Puerto Rico. Skønt at se dem, men de har også efterladt et tomrum… Det er lidt hårdt men også skønt. Det viser jo bare, hvor meget vi elsker og holder af dem J.

26/11: I dag var jeg lige en hurtig tur i Las Palmas sammen med Jens fra Viau. Fik indkøbt endnu 25 meter ankerkæde da vi har erfaret at vi skal ankre på omkring 20 meter vand ved Tobago.

Afrejsen er udsat. Det fortsætter med at vælte ind med store lavtryk fra USA. Så langt som vi kan se frem (7 dage) ser det ikke ud som om vi kommer af sted. Det er lidt træls, men sikkerheden kommer i første række. Som det ser ud nu, så kommer vi til at fejre julen på vejen over. De positive prognoser siger en overfartstid på 22-24 dage. Men I skal være nogle af de første som får at vide når vi har til hensigt at tage af sted J.

Budgettet overskredet i voldsom grad.. Nu skal vi hen og regne på hvordan vi får råd til at leve som vi gør.. Awareness er en dyr dame, og kræver sit i sikkerhedens navn. Så må vi andre suge på labben. Det er lidt træls, men der er nogle ting som det er umuligt at forudse, uanset hvor meget vi har forsøgt at forudse. Så julegaverne er sløjfet i år. Det har vi det ret dårligt med, men vi har ikke så mange valgmuligheder. I forvejen er budgettet på 12.000 kr. pr måned alt incl. Vi har lige lagt godt 35.000 kr. til forsikringer for os og for båden. Det vidste vi godt, men der har været mange uforudsete udgifter. Det slider hårdt på den gamle dame at blive brugt i det omfang. Bare det vi har sejlet i år til dato svarer til 3-4 års slid. Havnepengene og dieselen har også taget sit. Vi havde regnet med at sejle mere for sejl og ligge mere for anker end vi har gjort.

Vi havde regnet med at være i Puerto Rico i 14 dage, men det bliver en måned i stedet for. Næsten alt er bare dyrere hernede. Med de vejrudsigter kan vi heller ikke ligge for anker. Så nu må vi regne lidt på hvor og hvordan vi kan spare penge på resten af turen. Det bliver smalhals, men det skal nok gå…

Mens John har været i Las Palmas og på Sailors Bar med Jens J, har jeg knoklet på båden…. Den megen blæst har tørret vores nyvaskede sengetøj og klatvasken. Det er med at være klar til afgang hele tiden, ifald der bliver et gunstigt vejrvindue. Det er bare rigtig synd for alle de turister, der har glædet sig til én uges ferie med sol og sommer, og så kommer de ned til sådan et blæsevejr L.

Køleboksen er blevet afrimet som led i klargøringen. Både af hygiejniske årsager og for at spare på strømmen skal vi hele tiden holde islaget nede på et minimum. Og vi har som de optimister, vi er, anskaffet os et gæsteflag til Tobago og Trinidad. Så håber vi, at vi får brug for det inden længe.

I aften har vi Skypet med Sille, min datter. Det er bare rigtig længe siden, vi har fået en lang snak med hende, så det var rigtig dejligt at høre om hendes rejse og hendes liv og planer J. Moderen har savnet hende meget her på det sidsteL

Vi blev enige om at afsejle samme dag. De sidste vejrfiler viser at det dårlige vejr er forsinket et døgn. Det sinker igen vores afrejse… Som det ser ud kommer vi nok af sted tirsdag eller onsdag. Vinden lægger sig tirsdag, men der står nogle meget store dønninger efter stormen. Da vi sætter vores velbefindende højt, kommer det nok til at betyde at vi først sejler onsdag morgen. Men allerede nu viser prognoserne at der måske er et nyt lavtryk under udvikling. Lavtrykkenes bane er styret af nogle stabile højtryk, der ligger nordligere. Men vi kan håbe på at de svækkes så det trækker nordligere op. Men det kommer vist ikke op til Jer hjemme i DK..

Her til formiddag fik vi en mms hjemme fra Danmark, der viser et billede af sneen, der er faldet derhjemme. På søndag er det første søndag i advent, så det vil nok se flottere ud når adventskransen tændes og mens gløggen drikkes. Her er der så småt ved at blive pyntet op til Jul. Men det passer ikke rigtig sammen, når vi går rundt i solen iført shorts og t-shirt.. Det er lige som om vi ikke kommer helt i julestemning. I dag er det dog lidt overskyet.

Som det ser ud nu er vores Juleaften på Tobago lidt truet. Men hvis vejret er gunstigt på turen over kan vi måske nå frem inden da. Men ellers må vi tage det som det kommer. Vi er alligevel i en atypisk situation. Vi følger intenst med i udviklingen….

I går fik vi også aftalt med Hanne og Jens at de vil forsøge at maile vores position og en lille stemningsrapport til vores webmaster Lærke. Hun vil så opdatere hjemmesiden, når hun har nyt fra os. Men mailsystemet som de har, er ikke en bredbåndsforbindelse som derhjemme. Det kører via HF radioen og er ikke så stabilt. Men vi vil gøre vores bedste for at orientere Jer. Vi snakker sammen hver dag til middag, hvilket er en glidende tidsramme idet vi bevæger os vestover. For hver 15 grader som vi bevæger os vestover rykker uret en time. Tobago ligger på ca. 60 grader vest og Fyn ligger på 10 grader øst. Vil tro at der til slut vil være en tidsforskel på 5-6 timer i forhold til DK. Så når I er på vej i seng Nytårsmorgen, så skal vi først til at begynde..

27/11: Dagen er gået med diverse små opgaver, mens vi venter på godt sejlervejr. Det har været fint solskinsvejr det meste af dagen, men det vil ændre sig i løbet af dagen i morgen.

Det er som om, vi bare er gået i vente mode. Der er ikke så meget lyst til at være turister her. Det er Caribien, der står for døren. Vi er ved at fået nok af Gran Canaria. Men inden vi skal nyde Caribien, er der lige en sejltur, der står for døren.

Vi har foreslået Hanne og Jens, at vi holder en sammenskuds julefrokost, inden vi tager over. Vi får jo nok ikke holdt så meget Jul i år, så det ku være hyggeligt med en lille frokost, inden vi sejler. De har lige fået 2 gaster ombord, der skal sejle med dem over. Den ene af dem er Lasse, Hanne og Jens`s søn, den anden er hans kammerat Rasmus. De har haft en masse grej med hjemmefra og skal nu i gang med at gøre klar. Vi har overstået det meste af de opgaver, som vi gerne ville nå, og resten er sparet væk. Der er dog stadig nogle problemer med afløbet fra toilettet, som ikke er helt tæt. Det skal løses, inden vi stikker af.

Jeg er stadig ikke helt frisk, efter at en flok danske baciller har invaderet min krop. Jeg er stadig lidt træt og hoster lidt. Men det forsvinder nok inden så længe.

Der er ikke så meget langtursejlerstemning her i havnen. De fleste er lokale eller ”fastliggere”, der vender tilbage år efter år. Her er hyggeligt men… Glæder os til at komme ud og møde andre langturssejlere igen.

I går samlede vi den nye ankerkæde med den gamle, så vi nu har 75 meter kæde. Jeg (Gerda) har malet på hver femte meter, så jeg har lidt styr på, hvor meget kæde jeg lukker ud. Så fik jeg lyst til at bage kage, for lidt skulle der ske, mens vi venter. Det blev en dejlig nøddekage, som faldt i god smag hos kaptajnen. Ellers er det blevet til lidt rengøring og læsning. Så når vi har spist til aften, cykler vi en tur op i butikscentret for at få lidt adspredelse.

Hele dagen har jeg gået og hygget mig med at tænke på samtalen med min datter over Skype i aftes. Det var rigtig godt for mig at snakke med Sille, for jeg har savnet hende så meget! Hun skal med sin kæreste til Irland til hans forældre og holde jul i år, hvilket hun forståeligt nok glæder sig meget til. Så håber jeg, vi får fornøjelsen af at holde jul for hele familien næste år, eller at få mulighed for at være sammen til jul J. Jeg havde ellers pakket alle de madvarer, der hører juleaften til, ned ude under sengebrædderne. Men da juleaften sikkert bliver på havet i år, må jeg hellere få dem hevet frem igen, og lægge hovedet i blød for at finde på noget der kan erstatte den berømte flæskesteg. Den kan jeg ikke trylle frem. Men ris a la mande skal vi have. Så må jeg lige have udtænkt en mandelgave J. Hvor jeg glæder mig til vores julekalendergaver, som børnene har bragt med herned. De skal nok være med til at skabe julestemning om bord sammen med det julepynt, jeg har medbragt..

28/11: I dag har jeg rodet med HF vejrfax og har hentet et par acceptable kort fra NOAA i USA. Men der er meget støj på HF radioen her i havnen. Det bliver nok bedre når vi kommer ud i åbent farvand. Kortet hentes på HF radioen og sendes ned på computeren via et kabel, der sættes i mikrofonindgangen på computeren. Programmet som jeg bruger, hedder JV COMM32. Lige arbejder jeg med en demoversion til jeg ser om det er godt nok.

Har du nogle forslag til software, frekvenser eller lignende, så hører jeg gerne fra dig J.

Lige nu er jeg på vej op for at hente nye vejrfiler fra Ugrib. Der kan man få en 7 dages prognose. Har ikke hentet i går, så jeg er lidt spændt på hvordan det har udviklet sig. Vi skulle få en ordentlig omgang blæst senere på dagen og i morgen. I morges fik vi lige en kort regnbyge, men det meste af dagen har været overskyet. I går aftes luftede det en del og var små koldt, men jeg kæmpede tappert i shorts og T-shirt… J. Har kun gået i shorts og T-shirt siden vi ankom til Canarieøerne. Så når vi siger det er små koldt, så er påklædningen altså det samme.. Det gælder jo næppe for Jer derhjemme, hvor sneen er på besøg…

I går malede Gerda afstandsmærker på den nye del af ankerkæden. I dag er den kørt på plads i ankerbrønden, så vi er klar til at ankre, med 75 meter kæde. Under normale omstændigheder vil det sige på 25 meter vand, hvilket er ganske meget efter danske forhold. Normalt vil vi helst ankre på 3-5 meter vand under kølen. Så har vi kæde nok til en ordentlig omgang blæst. Vi har været oppe på 18 meter pr. sekund, men der slap ankeret også, da vi kun havde 25 meter kæde ude…

Har lige fået en melding far Hanne og Jens, at de agter at sejle på onsdag. Nærmere følger…

29/11: I dag har vi lejet en bil på niveau, med ”lej et lig” og har igen været en tur i Las Palmas for at hente en vakuum ventil til vores toilet og lidt andre småting… Da vi kom tilbage fik vi lige lidt frokost og jeg monterede ventilen, så der ikke kommer vand ind i toilettet, hvis vi glemmer at lukke afgangshanen. Ventilen er monteret over vandlinjen.

Senere på dagen fik vi handlet grøntsager og andre fornødenheder til turen. Vi fik tanket diesel i tanken og i reservedunkene. Vi har 70 L i dunke og omkring 110 L i tanken. Det giver en køretid på motoren på omkring 3 døgn, hvilket vi ikke håber at få brug for. Men vi skal nok supplere solpanelet og vindgeneratoren med at lave lidt strøm ved hjælp af motoren. Køleboksen og watermakeren bliver de største energislugere.

I aften skal vi besøge Hanne og Jens og lige afholde et lille skippermøde. Julefrokosten bliver ikke til noget inden afrejsen.. Vi skal lige snakke om ruten og hvordan vi holder kontakt under vejs.

Vores båd er ingen hurtigsejler og jeg ved ikke, hvor stærkt de sejler. Så hvordan vi holder kontakt afhænger af hastigheden og dermed afstanden mellem bådene. Vi følges ad, men regner ikke med at vi venter på hinanden (de venter på os…)

Vejret er ikke det bedste, men ikke så slemt som varslet. De havde varslet ”red alert” og flere skoler er lukket i dag. Vi har fået nogle heftige regnbyger, lidt tordenvejr og lidt blæsevejr. Vandet står lidt højt i gaderne… I morgen skulle der også komme en ordentlig omgang vand fra oven af..

Godt det ikke er i denne uge at vi fik besøg hjemmefra. Det havde været en træls omgang….

I morgen skal vi klare de sidste ting inden vi sejler onsdag morgen. Har ikke set vejrudsigten fra i dag, så den henter jeg lige når jeg uploader dagens tekst på hjemmesiden.

Sommerfuglene bakser løs i maverne… uroen melder sin ankomst og gør opmærksom på sig selv. Det vi nu kaster os ud i er et af de store projekter, uden det store sikkerhedsnet. Nogen gange er det godt at ha en go fantasi, men her gælder det om at rette den imod at finde konstruktive løsninger under vejs J Men det skal nok gå godt, for vi har været ret grundige i vores forberedelser.

30/11: I dag har været en ret arbejdsom dag. Men arbejdet er gledet lige så stille. Nu kl. 20.30 UTC lægger vi sidste hånd på, og så mangler vi bare at opdatere hjemmesiden og få et tiltrængt bad. Så vi skal lige en tur på Bambusbar og gå på nettet.

På Viau knokler de også for at blive færdige til i morgen. Jens har ”bedt” om udsættelse til kl. 12. Men vi sejler nok kl. 10 som planlagt. Vi er ikke den hurtigste båd i feltet, og vi vil gerne prøve at være foran… J

I går havde vi en snak med folkene fra Viau og 2 andre både, som vi skal følges med et stykke af vejen. Den ene båd (svenske) skal ”kun” til Cap Verde inden Jul. Den anden båd, som vi får følgeskab over Atlanten med, er en Folkebåd. For dem, som ikke kender sådan en, så er den ikke ret stor, men en godt sejlende båd. Den sejles af et yngre tysk par Max og Gyda. Snakken gik meget på, hvilken rute vi skal vælge. Jeg er stemt for den direkte, men de andre vil hellere gå til Cap Verde og så svinge over Atlanten. Lige i øjeblikket er det lidt et virvar med vejrkortene, så det er svært afgøre, hvad der er bedst. Tyskerne er lidt bange for at lavtrykket skal gå sydligere end forudsagt. Men de sidste 4 lavtrykspassager, som jeg har fulgt, er blevet svækkede, når de når hertil. Men man kan ikke vide det.

De første 3 dage ser det fint ud, med vinden på kvalmekurs (NW), skråt bagfra. Derefter er det lidt usikkert, hvad der sker. Går vi for tæt på Afrika, så er der store områder uden vind, og går vi for vestligt, ligner det lidt hård vind lige i snotten, et døgns tid.. Om lidt skal vi op og hente en ny vejrudsigt og se, om det har ændret sig. Vi har mulighed for at hente vejrkort på HF radioen.

Sidst på eftermiddagen havde vi fint besøg af Ivan fra FTLF. Han og konen (Bente) er på ferie hernede. Gerda mødte dem, da hun var ude at handle. Siden kiggede han lige ned forbi. Hyggeligt  med besøg og få friske (FTLF)nyheder hjemme fra. Ivan er med i bestyrelsen, lokal AG formand på Fyn og bladmand i Assens Sejlklub. Han kom for at ”aflevere posten” som lokal AG formand til mig, når vi er hjemme igen. Han trænger til aflastning. Vi havde snakket om det, inden vi drog af sted hjemmefra. Nu må vi se, når vi kommer hjem igen. Vi skal jo også lige finde vores ben og stå på igen. Men vi vil gerne yde en indsats for foreningen. FTLF er vores langturssejlerforening, som har været en unik støtte i vores projekt. Det er absolut brave mennesker, der gør en stor (frivillig) indsats. Tak for det!!!

Det har været en ret varm og solrig dag, til en forandring. Men der er meget fugt i luften. Vinden har været i sit pæne hjørne og i passende mængde, så Gerda har bl.a. knoklet med klat-vasketøjet, så vi igen kan få rent tøj på, Tak for det!! J

Vi har flyttet rundt i båden og flyttet en masse ud i forkahytten, som vi ikke bruger på overfarten. Vi er flyttet ind i salonen på hver sin briks. De bliver omdannet til sligrekøjer undervejs. Mærkeligt ikke at skulle sove sammen den næste tid. Flytningen har givet mere plads og rum i salonen. Om dagen flytter vi sengetøjet ud i forkahytten. Så nu ser her ganske pænt og ryddeligt ud. Ja, vi kan næsten invitere gæster på besøg, men det bliver nok ikke tilfældet…

Det her bliver nok det sidste I hører direkte fra os, inden vi når frem til Caribien. Lærke, min dejlige datter, har lovet at opdatere hjemmesiden, mens vi sejler over. Vi prøver at formidle lidt informationer til hende under vejs, via hjælpsomme mennesker J.

Vi glæder os til at fortælle om det skønne Caribien, når vi kommer frem. Men da vi ikke er sikre på at nå frem inden Jul, vil vi benytte lejligheden til at ønske en rigtig glædelig JUL til alle dem vi kender og alle vores gæster på hjemmesiden. Kør forsigtigt derhjemme i vintersneen!! Et stort tillykke til Berit og Niels, som fylder år den 13. december. Jeg tænker på jer og håber, I får en pragtfuld fødselsdag sammen med jeres kære! Og måske også nogle ønsker opfyldt? Pas godt på jer selv og held og lykke i det nye år. Også lige en føsdagshilsen til Fru Obel den 21/12 J.