Her er en opdatering fra sejladsen fra Azorerne til Falmouth:
3/7: Der har været en del mere trafik at holde øje med i nat end de foregående nætter. Godt vi har en AIS, så vi kan se de fleste skibes placering og sejlretning samt hastighed. Fiskebådene har dog ikke alle sammen tændt deres AIS (eller de har ingen?), så når de er i gang med at fiske, skal vi være meget opmærksomme på deres bevægelser. Jeg har ”leget” noget med et fiskeskib i nat, som flere gange krydsede lige ind foran min kurs, før den bestemte sig til at gå et andet sted hen at fiske.
Tidligt på morgenen stoppede motoren pludselig! Det der aldrig må ske, var sket: vi var gået tør for diesel. Så vi skyndte os at fylde mere på, og John luftede motoren ud (hurra for handy-manden endnu engang). Heldigvis var problemet løst med det, og motoren startede fint igen.
Solen skinnede, da vi nærmede os sydkysten af England. Kystlinjen var præget af høje skrænter, og der var ikke ret meget bebyggelse på Lands End, som spidsen hedder. Efterhånden som vi nærmede os, blev der flere og flere sejlskibe på denne søndag. Vi var et par timer forsinket i forhold til tidevandet, hvilket vi mærkede på farten. Der var en del uro i vandet med dønningerne imod os, som slog farten af båden og var med til at forsinke os. Så jeg skruede lidt op for motoren for dog at begrænse af fart tabet en smule.
Dejligt at se grønne marker igen! På spidsen af Lands End lå et flot fyrtårn. På søkortet kan man se en del strømhvirvler i området, og ganske rigtigt blev vandet også en del mere uroligt her. Snart nærmede vi os indsejlingen til Falmouth, og trafikken blev ret intens. Små fiskerbåde lå og fiskede, masser af fiskebøjer i vandet, som vi måtte zig-zagge imellem, og rigtig mange sejlskibe var der i området. Der lå også nogle store skibe for anker langs kysten.
Falmouth havn er den tredjedybeste naturhavn i Europa. Der er adskillige marinaer herinde, men vi valgte at gå ind i den nærmeste, Pendennis Marina. Ved hjælp af en længere forklaring fra en venlig dame på havnekontoret over VHF´en, lykkedes det os at lægge til langskibs i marinaen.
Da vi kom op på havnekontoret, fik vi chokket: 32 pund for en overnatning med vores bådstørrelse! Det er 265 kr. vildt dyrt. Her har vi ikke råd til at ligge ret længe desværre. Men folk er meget flinke og imødekommende overalt.
4/7: I dag er det et år siden vi forlod Odense. Der er løbet en del vand gennem åen og Atlanterhavet siden da…
I dag har været en arbejdsom dag her i den hyggelige by Falkmouth. Vi hygger os med at være her og folk er meget venlige og hjælpsomme. I dag har Gerda vasket tøj, kigget lidt på byen og handlet ind i Lidl. Ja de findes også her ovre. Vi har fundet cyklerne frem og har været langt omkring. Jeg har arbejdet på båden og fik skaffet en ny generator til motoren. Den gamle ville ikke lade så meget mere. Den nye er monteret og lader som den skal J. Jeg har også tætnet forlugen, da der kom vand ind der når dækket blev overskyllet. Håber det er tæt… I formiddags var vi ude og handle en ny kedel, en bog og et multimeter. De 2 andre har opgivet under de salte forhold. Et multimeter er ganske uundværligt, når der skal repareres på det elektriske system. Tingene fandt vi i en bådudstyrsbutik og i et multibyggemarked. Priserne er fornuftige på de fleste ting – undtaget tobak og marinaer. Det er rasende dyrt!! Mindst dobbelte priser som i DK
Som sagt nyder vi at være her. Det er et stykke tid siden vi har haft det på den måde. Det er en hyggelig by med en blanding af gamle huse og nyt byggeri her på havnen. Folkene her i marinaen er søde og hjælpsomme. De skabte kontakt til ham, hvor vi kunne købe generatoren og den blev leveret her på marinakontoret. Vi overvejer at blive til torsdag. Der er et vejrsystem på vej som vil sende sydlig vind ind i kanalen fra tirsdag /onsdag og frem til søndag. De seneste par dage har solen skinnet og det har været nogenlunde varmt, så længe solen var på. Derefter bliver det noget koldere. Vi er vist blevet noget forvænte over i Caribien…
Krister og Annet er ikke nået frem til Falmouth endnu.
Der er sket et eller andet med vores Google earth modul, så den kan ikke vise, hvor vi er. Ved ikke helt hvad der er galt. Så vi prøver at finde fejlen.
6/7: Vi regner med at fortsætte turen i morgen tidlig langs sydøstkysten mod Dover, hvor vi krydser over og går mod Dunkerque. En sejlads på ca. 3 døgn.
7/7: Vi var oppe kl.06.00 for at vurdere vejrsituationen. Hele natten har der været dårligt vejr med kulingvarsel for den Engelske kanal. Her hvor vi ligger i Pendennis Marina Falmouth, er der godt beskyttet, så vi mærker stort set ikke vinden i den Engelske Kanal. På nogle af de steder som vi skal passere går der en strøm på op til knap 6 knob. Vinden kommer fra sydvest og er med os, men når der er så kraftig en vind, så kan det nogle meget ubehagelige bølger. Så vi besluttede os for at krybe til køjs igen og udsætte afrejsen til i morgen tidlig. Der er godt lovet kraftig vind en del af fredagen, men det skulle aftage ud på natten. Så vi benytter at det ekstra skub bagi til at komme forbi det første besværlige sted Portland. Håber vi kan time det så vi kommer frem lige lidt før strømmen vender og får udbytte af den kraftige medstrøm, så vi kan komme nærmere til det næste sted med go strøm omkring Portsmouth.
Vi har planlagt i det mindste at komme til Dunkerque, men gerne længere. Natten til søndag falder vinden og man / tirs og lidt senere er den imod. Så vi vil gerne så langt nordpå som muligt. Der tager vi så en puster inden den sidste etape til Bruhnsbüttel i Tyskland. Men nu må vi se hvordan det går der op ad..
Vi har en overordnet plan om at være i Odense omkring den 20-25 juli. Når vi kommer nærmere giver vi en melding. Men det er jo vejret, der sætter den nærmere dagsorden… J
8/7: I aftes var vi på besøg på en 55 fods norsk båd, ”Cecilie”, med Endré og Mette ombord. De er på vej sydover og har, ligesom vi havde, et år til at sejle i. De har planer om at sejle til Caribien som vi og var selvfølgelig meget interesserede i vores erfaringer fra turen. Det blev en rigtig hyggelig aften i godt selskab.
Så det blev ikke helt så mange timers søvn som ønskeligt før en langs sejlads. Men som rigtige helte stod vi op og gjorde klar til afgang 7.30. Vi startede med at sejle over til Visitor Haven, en anden marina, som solgte diesel. Pris: 11 kr per liter, 40% af indkøbet var til en lavere beskatning. Den lave pris er 0,97£ per liter til opvarmning af båden, og den dyre er 1,45£ per liter til sejlads.
Således klar til turen afgik kl. 8.45 fra Falmouth. Det blæste over 12 m/s fra sydvest, da vi kom ud fra indsejlingen. Det havde vi ikke mærket noget til i Pendennis marina, som ligger meget beskyttet! Vejret var koldt og fugtigt, og fordi vinden kom bagfra, kunne vi ikke sidde i læ for bygerne under sprayhooden. Bølgerne var høje og kom hele dagen ind agten for tværs.
Om natten blev det tørvejr. Vi snakkede om, at det var en god fornemmelse at være på vej hjemad til vores kære, men det er også noget vemodigt, for så er det frie sejlerliv snart slut. Men vi var enige om, at vi ville sejle så langt, som vi kunne, mens der var vind til det.
Her på turen er vi nødt til at planlægge efter at være ved Portland, så vi kan udnytte strømmen til vores fordel. Den kan være endog meget stærk begge veje, og de englændere, vi har snakket med om sejladsen, har advaret os om strømforholdene ved Portland Race. Der kan være op til 5 -6 knobs med- eller modstrøm. Det er et af de mest strømfyldte farvande i den engelske kanal.
I aften spiste vi de sidste dåser med forloren skildpadde, som vi havde med fra DanmarkJ.
9/7: Det var koldt om natten, men det klarede noget op, og blev solskin om dagen. Det hævede dog ikke temperaturen meget, så det tykke uldtøj og søtøjet var i brug. Vi sejlede i ”intercostal zone”, dvs. mellem sejlruterne for de store skibe på langs gennem kanalen og kystlinien. Der er rigtig megen trafik, men ingen der gav os problemer med vores placering udenfor ruterne.
Det var lige mellem fuldmåne og nymåne, hvor forskellen mellem lav- og højvande er lavest, og dermed også strømmens styrke. Det betød meget, hvornår vi ville ankomme ved Portland, så at vi kunne få glæde af den stærke medstrøm nogle timer. Vi havde beregnet at være ved Portland én time før slack (tidspunktet hvor strømmen vender). Når strøm og vind kommer fra modsat retning, kan det give nogle ubehagelige bølger.
Vi ankom planmæssigt til Portland efter en periode med kun 2 knob med både motor og forsejl oppe. Herefter nåede vi i medstrømmen at logge 8,11 knob med 5 m/s. Så det er en ikke ubetydelig detalje, hvornår man ankommer, forstås.
Desværre fik vi ikke så meget vind, som vejrudsigterne lovede efter de 2 lavtryk, der var årsag til, at vi ventede et par dage med at afgå. Båden rullede noget, for vi sejlede kun med genuaen oppe. Dels er det nemmere at betjene for en enkelt person på vagt, dels sparer vi på vores materiel (bombeslagets popnitter er stadig et svagt sted).
Dagsrytmen på en længere sejlads kom vi hurtigt tilbage i. Det fungerer fint for os med 3 timers vagter. Jeg går til køjs kl 20.30 og den anden nattesøvn slutter for John kl ca 9.30. Efter behov hviler vi os lidt i løbet af eftermiddagen også. Vi læser meget, hører musik og snakker, når vi er vågne samtidigt. Der skal også laves mad, i dag stod den på gryderet med fersk kylling fra Falmouth.
Det ser ud til at passe meget godt med vores beregninger om at sejle ca.100 sømil om dagen her.
10/7: Midt på natten løjede vinden af, så John startede motoren. Den smule vind, der var, kom ind agten for tværs, så det var svært at få glæde af sejlet, uden at det stod og slog i bølgerne. Når der ikke var vind i sejlene, og vi sejlede i medstrøm, så det ud, som om båden lå stille uden at gøre fart gennem vandet. Mærkelig fornemmelse J.
Solen brød igennem disen og de lette skyer i løbet af formiddagen, og det blev flot solskin hele dagen. Ud på eftermiddagen kom der lidt vind stadig agten for tværs og læns (skråt og lige bagfra).
Kl. 19 UTC (21 dansk tid) var vi klar til at krydse kanalen. John havde i forvejen kaldt op til Dover coastguard for at gøre opmærksom på vores hensigt. Her giver man sig ikke af med at rådgive om den bedste måde at krydse over for et sejlskib, men man bliver gjort opmærksom på reglerne og ens ansvar. Hvor man så starter sin overfart, er op til en selv. Men nu vidste vi, at de havde set os på AIS´en. Vi drejede over mod Frankrig, Calais, lige nord for færgeruterne mellem Dover og henholdsvis Calais og Dunkerque. (Reeds nautical Almanac anviser 6 waypoints NØ for Dover som er en uofficiel oversejlingskanal. Dover Coastguard ville ikke bekræfte dette) I England er det god praksis at melde sine rejseplaner ind til coastguarden ved afrejse og ankomst. Så holder de lidt øje med en J. Vi gjorde det ikke, da vi har AIS, der fortæller hvem vi er og hvor vi er på vej hen. Men det er en fin service.
Man skal krydse 90 grader over og time det efter de store skibe, hvilket er noget af et kunststykke. Heldigvis er kanalen ensrettet, dvs skibene nordfra sejler på den engelske side i kanalen, og skibene, der kommer sydfra, skal sejle langs den franske kyst. Det gik fint at krydse over den første bane trods kraftig vind og strøm ret ind fra siden. Men vi skulle bruge megen motorkraft for blot at holde nogenlunde fart og retning i båden.
Midt ude i kanalen gik motoren pludselig ned i omdrejninger, og vi tabte hurtigt fart Vores første tanke var, om vi var gået tør for diesel. Men et lynhurtigt tjek viste masser af diesel. John koblede parallelfilteret til dieselen til, så dieselen fik en ny vej at løbe. Efter et stykke tid hjalp det, og motoren kunne trække med fornyet kraft, heldigvis.. En slem forskrækkelse.
Mens vi koncentrerede os om at finde ”hullerne” i trafikken, så vi kunne smutte igennem mellem skibene, gik solen ned meget smukt. Det lykkedes at komme godt over, og kl. 21.15 kunne jeg gå ned og varme lidt aftensmad til os.
Her vil vi gentage en tidligere anbefaling af vores AIS transponder. Transponderen er koblet til vores navigationssystem, så de andre skibe kan ses på det elektroniske søkort. AIS er nok den bedste sikkerhedsmæssige investering som vi har gjort. Den giver os en masse informationer om skibes hastighed, retning og mulige kollisionskurs. Transponderen (en sender) gør de andre skibe opmærksom på vores bevægelser og hastighed. På den måde gør det det meget lettere for alle parter. Da vi skulle krydse den engelske kanal kom den helt til sin ret. Så kunne vi time overfarten. Det er lidt lige som at krydse begge vejbaner på en motorvej midt i myldretiden..
På den franske kyst lå Calais og strålede med alt sit lys, men vi besluttede at fortsætte til Dunkerque, som vi kunne nå tidligt om morgenen. Der var en del trafik om natten langs kysten med fiskerskibe og trafik på tværs.
Mens John var nede og lave kaffe til min vagt, lød der pludselig en skrabende lyd. Motoren var ikke i gang på det tidspunkt, og vi kunne ikke se noget usædvanligt i mørket.
Først på natten løjede vinden af igen, og modstrømmen var kraftig, så jeg satte motoren til. Med det samme kunne jeg høre, der var noget galt, og gik ned for at vække John (den stakkels mand, der sov så godt). Han mente, det kunne være propellen, og lavede en kraftig bakmanøvre. Motoren lød igen som den plejede, og vi blev enige om, at vi nok havde fået et eventuelt fiskenet ud igen.
Vi blev enige om at fortsætte til Vlissingen, nu problemet var løst, selv om der ikke var meget vind at sejle på. I Vlissingen kunne vi få en ny og forhåbentlig bedre vejrudsigt for de næste dage. Alternativt kunne vi slå et smut ind i Holland og sejle ad ”Staande mastroute” gennem Holland.