11/7: Her til aften er vi vel ankommet til Vlissingen i Holland. Turen er dog ikke gået uden skrammer… Vores nye generator er gået i udu og vi har fået et net i skruen.. Det er godt nok træls. Vi overvejer at tage den sydlige del af stående masterute op til Amsterdam eller ud i Nordsøen ud for Amsterdam. Men først skal vi ha ordnet det tekniske. Det betyder at vi i hvert fald bliver her mindst en dag mere. Vi ligger i en lille marina, der hedder Schelde. Vi måtte i gennem en sluse for at komme her ind. Vejrudsigten bekræfter at det måske er en go ide med masteruten, for vejret er ikke lige med os på vej opad. Nærmere følger.
11/7: John klarede vagten resten af natten, så jeg fik den tidligste morgenvagt. Det var min første solopgang på turen, og sikken en, solen stod op af havet som en lysende knaldrød kugle!
Farvandet her langs den franske kyst er meget strømfyldt, og farten kan med de samme motoromdrejninger variere fra 2 til 6 knob! Da vi nærmede os Vlissingen, fik vi lidt vind igen at sejle på. Det var fint solskin, så jeg kunne smide de lange uldne underbukser for første gang på sejladsen!
Vi sejlede langs en meget lang sandstrand fyldt med mennesker, der solede sig. Det var vist ferietid :-). Vandet har fået en noget andet farve, end vi er vant til: lettede grønligt og ikke særligt lækkert at se på. Men vi er også godt vant fra Caribien. Der var mange lystsejlede ude, og ind imellem skibstrafikken til og fra Vliessingen sejlede fiskerbådene og skrabede med net efter sig. Så der var nok at holde øje med.
Vi kom igennem den første sluse ved starten af kanalen ved Vlissingen og fandt den lille marina Schelde og fik os fortøjet langsskibs ved en bro. På vejen ind kunne vi høre, at vores problemer med propellen ikke var overstået. Det lød forkert i lave omdrejninger og ikke mindst gav det nogle vibrationer i båden, som ikke plejede at være der. Men det var dejligt at være landfast igen efter 3½ døgns sejlads.
12/7: Vi sov længe i dag. Endelig kunne vi sove en hel nat uden at skulle på vagt J. Ellers er det blevet endnu en dag der stod i arbejdets tegn. Jeg afmonterede den nye generator og monterede den gamle igen. Den lader ikke særlig meget (13,3 V). men det er bedre end ingenting Kablet ned til fordelingsdioderne og nogle af dioderne til batterierne er brændt af. Kablet skal skiftes og dioderne skal erstattes af en Thystor ladestyring. Men det står ikke på budgettet lige nu. Så vi må nøjes med en midlertidig løsning indtil vi kommer hjem.
Gerda gik en tur på havnen og fik skaffet en dykker. Han kom en halv time senere og hoppede i baljen, hvor han befriede vores propel for en blå presenning med noget tovværk.. Vi slap med 50 Euro for det arbejde. Vi havde frygtet at båden skulle hejses på land, men det slap vi heldigvis for.
Senere har jeg kigget på den nye generator, hvor +forbindelsen (en 6mm bolt) er knækket på grund af rystelserne i propellen, der har forplantet sig gennem sejldrevet og til motoren. På vejen ned fra generatoren har pluskablet har så lavet en kortslutning til stel og er fortsat ned i bunden på glafiberen. Det er i og for sig heldigt nok, når det nu skal være. Så kablet skal monteres med en sikring og en aflastning, så det ikke sker igen. I værste fald kunne det ha medført brand ombord…
I dag cyklede jeg ind til byen for at skaffe noget pibetobak til turen. Der fandt jeg sørme en tobaksforhandler, som havde Rød Orlik på hylderne. Der blev straks indkøbt 3 pakker a`50 gram til 8,10 Euro pr. pakke. Det er dyrt,, men billigere end i England. Så nu kan jeg igen nyde en ordentlig pibe tobak J. (lige inden vi forlod Danmark var der vist noget med en afgiftsforhøjelse på cigaretter og pibetobak ?.
Som frygtet ser vejrudsigten ikke for godt ud for den næste uges tid. Masser af regn, for meget vind, vind fra den forkerte retning eller ingen vind… Så vi starter i morgen med at sejle ad stående masterute imod Rotterdam. Hvis vejrudsigten holder, så forsætter vi imod Amsterdam og nord over. Vi har omkring 3- 4 døgns sejlads fra Vlissingen direkte til Bruhnsbüttel i Tyskland. Der skal vi gennem slusen og ind i Kielerkanalen. Det tager en dag at sejle gennem den(godt 90 km) til Holtenau, hvor vi skal sluses ud i Kielerbugten. Der fra skal vi forbi Ærø og i gennem det sydfynske øhav og videre over Kerteminde og til Odense, hvor vi vil ankomme…?????. Hvis vi skal i gennem hele masteruten går der mindst en uge med det og så et døgns tid til Bruhnsbüttel. Men vi skal være hjemme inden den 26 juli. Det er Lærkes fødselsdag J og hun har lovet at bage boller og brunsviger J.
Her får I lige lidt fra logbogen om sejladsen fra Falmouth til Vlissingen i Holland:’
13/7: Vi sejlede fra Vliessingen ved 10 tiden i rigtig efterårsagtigt vejr med regn og megen blæst. Vi trøstede os med, at vi ikke lå ude i åbent vand og blev kastet rundt i høje bølger. Det første stykke af ruten sejlede vi ad en bred kanal, kun afbrudt af en enkelt stor sluse. Vejret var blevet tiltagende dårligere undervejs, og efter vi ved middagstid var blevet lukket igennem en sluse og skulle ud i et langt stykke med åbent vand mellem øerne, blæste det rigtig meget. Vi havde naturligvis både blæst og strøm imod os, så vi fik banket nogle pæle, og det gik ikke ret stærkt fremad.
Efter at have kæmpet os frem mellem øerne, nåede vi Krammersluizen hen under aften. Nu blæste det endnu mere, og da det var muligt at ligge på en venteplads før slusen, besluttede vi os at lægge til for natten. Der var andre både, der havde fået samme idé, af gode grunde for vinden nåede op på 18,5 s/m, og regnen stod ned i stænger!
14/7: Ingen bedring i vejret i dag! Regn og storm fra morgen til aften helt op til 19,5 s/m. Så vi besluttede at blive og få det bedste ud af en indedag: læste bøger med dynen over os, da det var hundekoldt. Der var ikke mulighed for at få landstrøm, så vi kunne ikke sætte vores varmeblæser på. Jeg bagte brød og chokoladekage, hvilket varmede på flere måder.
15/7: Vejret var klaret op, da vi stod op med solskin og 4-5 s/m. Det var så det ene lavtryk som forventet efter vejr filerne. Vi afsejlede fra Krammersluizen 7.45 på vej mod Volkeraksluizen, som er en meget stor sluse. Solen skinnede, og vi havde medstrøm, så det sejlede bare derudaf :-). Vi kom igennem Volkerakslusen lidt over elleve. Vi havde god fart på, loggede op til 8 knob, så vi regnede med at kunne nå at komme til jernbanebroen i Dordrecht til åbningstiden. Broen åbner kun på helt bestemte tider med lang tid imellem, så det skulle times.
Vi var der til tiden, men broen åbnede bare ikke! En havnepolitibåd kom hen til os, mens vi lå og ventede ved bolværket. De forklarede os, at broen først åbnede om to timer, og vi kunne sejle tilbage til en venteplads for lystsejlere lidt længere tilbage af floden. Det måtte vi så desværre gøre, men solen skinnede fint, så det blev en afslappende stund. Vi slap under broen ved halv firetiden, og så gik det i fuld fart mod Krimpen aan den IJssel under diverse broer.
Generelt synes vi, at det fungerer fint med broerne her i Holland. Man venter ikke så længe, for når man nærmer sig, kan man ofte kalde op og sige, man vi have broen åbnet. Eller der er et kamera, så de et centralt sted fra ser, at man nærmer sig og så sørger for, at broen åbner sig. Desuden er det gratis, og det kan vi langturssejlere godt lide 🙂
Det er generelt broerne med jernbane over, som er de vanskeligste at komme under. Det skal jo passes ind med togtiderne. Vi ventede ved broen ved Algeraslusen, indtil de åbnede ved halv syvtiden. I ventetiden spiste vi aftensmad og sludrede lidt med de andre sejlede, der også lå og ventede.
Vi fortsatte til Gouda og sejlede gennem Julianasluizen. Vi måtte vente en stund igen, før vi kunne sejle under jernbanebroen i Gouda. Også den har meget begrænsede åbningstider. Vi lå uden på en hollænder, der gav os et tip til natten: lige uden for broen var der en rasteplads ved et rekreativt område, hvor vi kunne overnatte gratis…. Det var et ok sted med grønt område på den ene side af floden og bebygget område på den anden. Vi var trætte efter en lang dag med mange indtryk, så vi tørnede ind kort efter ankomst ved titiden.
16/7: Afgang 7.45 i overskyet vejr med byger ind imellem. Søtøjet var i brug, og de lange underbukser, uldsokkerne og de varme trøjer var nødvendige. Det føltes meget efterårsagtigt, specielt efter al den dejlige varme vi har haft.
Vi gjorde holdt efter Aalsmeer søen i en lille by, hvor vi fik cyklen på land, så jeg kunne gøre nogle indkøb og hæve nogle Euro til diesel. Vi havde forsøgt os ved en flydende tankstation undervejs, men de tog ikke betalingskort, så vi havde besluttet at være forberedt til næste mulighed for at tanke. Det er rart at være godt forsynet, når målet for dagen er at nå så langt som muligt. Gensynet med vores kære trækker kraftigt i os…
Således velforsynede fortsatte vi gennem et meget dejligt område. Forestil jer et kolonihaveområde ikke med stier imellem husene, men små kanaler. Overalt er der små både parkeret langs kanalerne, det vrimler med alle slags både. Ind imellem er der store, kæmpestore, gartnerier med drivhuse så langt øjet rækker. Generelt er der velholdte huse langs de hollandske kanaler, mange virkelig i luksusklassen, og haverne ned til kanalerne er meget smukke. Der er meget grønt og pænt. Men der er ikke ret mange husbåde her i modsætning til, hvad vi så i Nordholland.
Vi gjorde holdt ved et rekreativt område før Bosrandbrug. Her slappede vi lidt af, mens regnen bare silede ned, og flyene lettede hen over hovedet på os. Lufthavnen er meget befærdet. Vi skulle igennem Schiphol-basculebrug, som har meget begrænsede åbningstider. Vi kunne komme igennem mellem kl.19-20, hvorefter vi igen skulle vente inden Nieuwe Meersluis.
Det regnede stadig og var koldt. Vi lagde os ved ventepladsen før slusen, og John gik ud for at finde kontoret, hvor vi skulle betale. Han slog følgeskab med nogle hollændere fra en lille nyindkøbt folkebåd. Det viste sig, at vi ikke skulle betale noget, for reglerne var lavet om, så det var gratis at sejle gennem slusen og gennem Amsterdam om natten. Til gengæld er der indført et system med dagsbetaling for at bruge kanalerne i Amsterdam. Når man vil sejle igennem Amsterdam som lystsejler, kan man kun gøre det om natten og i en konvoj. Man skal melde ind til vagtmesteren i Nieuwe Meersluis før kl. 23. Kort før midnat giver de så besked over VHF radioen, hvornår man kan passere. Så vi hvilede os nogle timer, så vi havde lidt at stå imod med til natsejladsen gennem Amsterdam.
Kl. 00.45 blev der grønt lys ved broen, og vi var ca. 13 både i konvojen. Det var en lille forsamling ifølge nogle belgiere, vi mødte tidligere på dagen. De havde gjort turen den modsatte vej natten før, og de fortalte, at de havde været sammen med 40 både! Efter at være kommet under broen og igennem slusen fortsatte vi med konvojen gennem Amsterdams nat. Det var med at holde tungen lige i munden og godt udkik i mørket og regnen, for bådene sejlede tæt, og før hver bro var der en stund, hvor vi skulle ligge stille eller afpasse farten, så vi var klar til at “gasse op”, når det grønne lys for passage lyste. Ikke alle sejlere er lige gode til at holde afstand, og enkelte troede måske de kom hurtigere frem ved at presse sig ind foran os eller andre. Meget opmærksomhedskrævende at sejle på den måde, så det var begrænset, hvad vi nåede at se af Amsterdam by night. Der er ca. 10 broer gennem ruten. Et sted begyndt folk at fortøje før en bro, og vi ventede på kajen med fortøjningerne i hånden. Den modsejlende trafik havde fortrinsret, og stor var vores overraskelse, da der igennem den lille broåbning kom en flodpram med seks kæmpestore siloer på dækket! Der var knap nok plads til at sejle gennem broen, så det gik meget langsomt fremad.
Før den sidste bro i ruten lagde bådene igen til langs kajen. Det viste sig, at der var mulighed for at ligge og overnatte her, for den sidste bro havde ikke specielle åbningstider. Så vi fandt en plads langs kajen ved godt totiden, og John forsøgte at fange et gratis internet. Det lykkedes, og vi fik en frisk vejrudsigt for de næste dage. Vi lagde os til ro kort før klokken fire og håbede på lidt søvn til morgendagens strabadser.
17/7. Kl. 03.15: Vi er lige nået til Amsterdam, her midt om natten. Vi sejler videre i morgen tidlig i mod Kielerkanalen. Det går der nok 2-3 dage med. Vi når ikke at få opdateret hjemmesiden inden da.. Håber vi kan nå det inden vi går gennem Kielerkanalen… J
17/7: Vi sov til 9.45 og hentede en dugfrisk vejrudsigt. Det så ud til at blive noget blandet vejr, så vi vaklede lidt i beslutningen om at gå til havs. Men da vi tilsyneladende ville få den megen vind fra sydvest, så den ville kunne hjælpe os hurtigere nordpå, så endte det med, at vi valgte “Staande Mastroute” fra og sejlede mod Ijmuiden ved havet. Først skulle vi dog lige finde en tank, der havde søndagsåbent. Det viste sig at være sværere end forventet, så det kostede os en spildt time, før vi fandt et sted. Her fik vi fyldt godt op af diesel og mere vand på, og ved halv totiden gik det så mod Ijuiden.
Halv fire var vi igennem slusen og ude i åbent vand. Der var store bølger allerede lige udenfor slusen og megen vind. Da vi satte kursen nordvestover, fik vi vinden og bølgerne næsten ind bagfra, så vi fik hurtigt fart på. På et tidspunkt loggede vi 8.46 ved 1600 omdrejninger og et lille forsejl. Der var meget vuggen i båden i de store bølger, og det regnede ind imellem. Ikke en særlig behagelig sejlads, men vi var hurtigt på vej, og turen før Bruhnsbüttel skulle bare overstås hurtigst muligt. Mens jeg var nede og sove, var vinden oppe på 21,4 s/m i en front, så John måtte håndstyre i de store bølger, for det var for meget for selvstyreren. Gennemsnitligt lå vinden på 13-14 s/m, så vi skød en god fart mod Nordostzeekanalen gennem Tyskland.