1/3: Så er vi allerede startet på marts måned. Hvor tiden dog bare flyver af sted. Nu er det knap 8 måneder siden vi smed fortøjningerne i Odense. Der er sket rigtig meget siden da..
Vi er stadig chokeret over det vi hørte i går. (Kapringen af ING båden af Somaliske pirater) Håber der bliver fundet en hurtig løsning. Vi er ankommet til Marin på Martinique. Vejrudsigten havde lovet fornuftigt vejr… Første del af turen var en lidt hård omgang. Vinden var stærkere end lovet og dønningerne meget større. De var på 3-5 meter så det blev noget af en rutsjetur… Da vi nærmere os Martinique blev bølgerne mere krappe. Vinden var ikke drejet i øst som lovet og efterhånden som vi kom tættere på Martinique, blev vinden mere nordlig – læs lige i snotten… I syd enden af Martinique drejede den noget rundt og var ustabil. Alt i alt en tur med lidt udfordringer, men ikke så slemt J.
I indsejlingen er der fine røde og grønne bøjer til at markere sejlruten ind uden om de mange rev. Her i Marin er der ca en million både. En stor del af dem ligger for anker, men der er ingen ombord… Meget få både har gæsteflag oppe, og næsten ingen både har deres nationalitetsflag på. Vi har dog fundet en ok plads, med lidt plads omkring os. Hen sidst på eftermiddagen fik vi pustet dingyen op og jeg sejlede ind til customs, som hedder Douanes her på stedet. Det er tydeligt vi er kommet til et fransk område. Tolderen var gået hjem til middag, så vi må ind og ordne det med indklareringen i morgen. Men John var heldig at finde cigarettobak, som ikke smager ganske forfærdeligt. (Men efter lugten at dømme er den ikke meget bedre end sidste høst fra St. Lucia, siger ikkerygeren om bord.)
Hen under aften trak der sorte skyer sammen og jeg skyndte mig tilbage til Awareness inden jeg blev for våd. Så var det tid til en sundowner på ankerpladsen. Vinden har lagt sig, så vi ligger helt stille da der heller ikke er nogen dønninger J. Der er også en velsignet ro… Så når vi har fået en god nats søvn, skal vi ind og se, hvad byen og yachtværftet har at byde på.
2/3: I dag var vi tidligt i land for at indklarere. På toldkontoret står der 4 computere, hvor vi udfyldte en online blanket. Da vi var færdige printede vi blanketten ud og gav den til tolderen. Hun lavede en påtegning og så var det overstået. Ingen betaling eller andet palaver.
I dag har det været solskin og ret varmt. Vi har været rundt i alle båd butikkerne og set, hvad man kan få. Man kan få rigtig meget og specielt(), hvis man vil betale en masse Euro for det. Jeg var inde og høre efter en omdrejningstæller. Jo, de havde sørme en på lager, hvor der står Volvo på… Kun 340 Euro (2.550,- danske kroner).. Så tror jeg lige, at jeg venter lidt med den. Den normale vejledende udsalgspris for omdrejningstælleren (VDO) er omkring 1.400 danske kroner, men så står der heller ikke Volvo på den..
Forretningen, der er autoriseret forhandler af Lewmar, har ingen ankerspil hjemme, og de har ingen løse dele hjemme. Så ang. vores ankerspil var der ingen hjælp at hente her og nu. Næste forhandler er på St. Martin, og så er det ligesom lige meget, for så skal vi hjemad. Og selv om vi er gode til at ankre på dybt vand J, så har vi nok ikke brug for at ankre over Atlanten.
Så var vi en tur henne på værftet for at høre priserne for at få Awareness på land i 4 dage. Det kostede kun 589,70 Euro (4.417,50 danske kr.), det er omkring 1.500 kr dyrere end på St.Lucia. De er simpelthen bindegale her ovre med deres priser. Der er en grådighed som i den grad ophidser mig. Det er i hvert fald ikke et udtryk for omkostningerne plus en pæn avance. Lønniveauet her ovre er en brøkdel af de danske lønninger, så nogen må score kassen, i et uhørt omfang. Jeg bryder mig ikke om den mentalitet.
I dag købte jeg en pakke piberensere, der koster 10 kr, når det går højt hjemme i Danmark. Her måtte jeg hoste op med 7,2 Euro (54 danske kroner). De sælges her ovre for 20 cent i løs vægt, det svarer til 1,5 kr/stk. Jeg tror, jeg slår mig ned som forretningsmand her ovre… Nej, de er binde gale, men jeg er måske den mest gale, fordi jeg købte dem… J.
Vi har kigget os lidt omkring her i Marin. Der er ikke særligt pænt, vandet ser forurenet ud, og hvad laver vi så her? Vi tager en slapperdag mere, og så letter vi anker. Det her er lidt spild af tid, med mindre du hungrer efter at handle i en af de mange bådbutikker. Der er virkelig et stort udvalg.
Det saltholdige miljø herovre er meget hårdt ved grejet, selv rustfrie dele begynder at ruste! I en af bådbutikkerne købte vi noget fosforsyre til at afsyre overfladen. Det kostede ca. 100 kr for en liter. Jeg må sige, at det sparer os for megen gnubberi! Det er bare effektivt. Targabøjlen har aldrig været kønnere end efter John gav den en påsmøring og afskyldning. Det skal have et par gange, men konserverer også overfladen. Så det vil vi varmt anbefale, hvis man ikke er helt vild med at bruge sine kræfter på at gnubbe rust af…
Vi har fundet 2 supermarkeder. Det ene er Carrefour, og det andet er Leader Price. Udvalget er pænt stort i begge butikker, og de er meget europæiske i deres udtryk og sortiment. På nogle områder lignede de dog et polsk supermarked før murens fald. Der var en del tomme hylder i køleboksene og andre steder i butikken. Tænker de er gået tør for de varer her på øen.. Pas på når du handler i Carrefour. Hvis du køber store mængder er prisen dyrere, end hvis du handler enkelt styk.. Vi lagde specielt mærke til det på drikkevarer. Vi har brugt rigtig mange penge på drikkevarer eks. Juice, fordi drikkevandet ikke smager vildt godt. Så vi har brugt formuer på juice, siden vi forlod Danmark…
Stadig ingen spor af ordentlig pibetobak.. På det område ser det stadig ud som om vi befinder os på månen eller midt i Sahara… Fandt 3 forskellige typer, hvor af de 2 af dem var danske, der er tilpasset udenlandsk smag og så en fransk, der lugter lige som sure cigarer… Godt vi snart skal hjem…. J J.
Næste mål er Fort de France, der er hovedstaden her på Martinique. Håber der er lidt, som kan opveje mit ikke særlige positive indtryk ind til videre.. J. Men vi er vist også lidt svære at imponere efter hånden…
3/3: Det regnede her til morgen, og vi svajede noget rundt på ankerpladsen. Men snart brød solen frem og fortrængte skyerne. Vi havde afsat en del af dagen til indkøb. Der er MANGE forretninger med interessante dele, som ikke kan undværes og har været savnet længe J. Vi brugte 2½ time i de forskellige forretninger, som har relation til bådudstyr. Endte med at købe en ny solarbruser, da den gamle er knækket i brusehovedet. En ny solarlampe til cockpittet fandt vi desværre ikke. Det ville ellers være rart med lidt lys, så vi bedre kan se i cockpittet, når vi vil være ude om aftenen. Det er jo stadig varmt, selv om solen er gået ned ved 18-tiden.
En omdrejningstæller med motortimetæller, der var til at betale, fandt vi heller ikke. Men Sikoflex til at tætne mastehullet og malerruller og tape til at bundmale købte vi.
På vestsiden af Marin er bygget en indkøbs by med mange mindre og større forretninger, hvor vi kiggede os omkring i de fleste. Til sidst endte vi ved en lavpris fødevarebutik, hvor vi handlede en del ind. Vi var efterhånden både tørstige og sultne, men snuppede lige et supermarked mere på vejen, så vi fik fyldt køleskabet og juicedepotet op igen J.
Tilbage på båden undgik vi med nød og næppe sultedøden (John), og fik lagt varerne på plads. Efter en tår kaffe pakkede vi computerne sammen for at sejle ind på Mango Bay og gå på nettet. På baren mødte vi besætningen fra den svenske båd ”Allie”, tre unge svenske mænd, som vi er stødt på af og til, første gang sammen med Mark fra ”Mare Liberum” på ankerpladsen ved St. George. Efter en hyggelig snak blev vi inviteret over på deres båd til en snak og en drink i aften.
4/3: Vi havde planlagt at sejle til Fort de France i dag. Men der kom 3 svenskere (fra den svenske båd Allie) og 1 nordmand i vejen… Det betyder, at vi ikke lige er de skarpeste knive i skuffen – i dag!! J
Så vi sejler først i morgen og håber at kunne se karnevallet på søndag.
Her har vi franske netforbindelser… I dag er vi gået på en rigtig internetcafè for være sikker på at få en forbindelse..
Vi forventer at drage til Dominica i midten af næste uge. Så I skal ikke regne med en masse opdateringer i nærmeste fremtid.
5/3: Vi sejlede fra Marin kl. 8.30 med kurs i mod Fort de France. Vi havde en fin stille sejlads og kl. 13 ankom vi. Vi fik lige en ordentlig omgang vind lige før vi ankom- Men vi kom i læ ud for fort Louis. Vi lagde os for anker lige ud for fortet (Fort Louis). Der en lille ankerplads lige foran fortet og indtil vandbusstationen. Vi ligger meget tæt på byen og kan høre musikken brage ud over vandet. Det er karnevals tid.. Der er bygget en fin ny dingydock, hvor vi kan fortøje vores dingyer.
Efter en let frokost sejlede vi ind og ville undersøge lidt omkring karnevallet i morgen. Det viste sig at det startede allerede i dag med et børnekarneval.
Der var opsat masser af boder i gaderne langs vandet. Der blev solgt masser af karnevalstøj og –tilbehør som hatte, boaer, stærkt farvede parykker osv. Se billederne. Der var små boder med drikkevarer, og mange boder der solgte slik og popcorn. Eet sted bagte de franske pandekager. Andre steder var der sat borde og stole op, og de var i gang med at grille, så der duftede skønt. Der var masser af mennesker i gaderne, mange flere af afrikansk og indisk afstamning, end vi havde set i Marin. Mange var pyntet med farvet hår (også nogle mænd) enten deres eget eller en paryk, og nogle med stærkt farvet garn indflettet i håret. Rigtig mange børn var klædt ud med festligt tøj og hårpynt. Men alle havde deres pæne tøj på, og humøret var højt i gaderne ved havnefronten. Det virkede som en rigtig hyggelig udflugtsdag for familier, hvor man mødte venner og nød at være sammen. Politiet holdt i deres biler, og en del karnevalshjælpere i gule t-shirts var klar overalt til at hjælpe.
Vi handlede lidt ind i Leader Price, og så var det tid til en tår kaffe på båden. Men halvvejs gennem kaffen kunne vi fornemme, at der skete noget interessant på havnefronten. Hurtigt kom vi i dingien igen og sejlede det lille stykke ind til land. Her var folk begyndt at samles, og snart fik højtalermusikken konkurrence af lyden af trommer. Et optog var på vej. Det var ca. 20 udklædte drenge med flere forskellige slags trommer, der førte an. Efter dem kom nogle dansere både kvinder og mænd, udklædt som kvinder. Derefter fulgte piger i flot pyntede kjoler og kvinder med specielle kjoler. Se billederne. Vi lagde specielt mærke til en ældre kvinde med en bakke med frugt og grønsager oven på hovedet. Hun dansede glad rundt og så ud til at nyde opmærksomhedenJ.
Det var et rigtig sansebombardement! Vi var noget brugte på den gode måde, og da vi efterhånden var blevet sultne, tog vi tilbage for at spise aftensmad. Inde på havnefronten bragede karnevalsmusikken ud over en stor mængde folk, og der blev danset…. Musikken var meget høj, så vi var spændte på, om vi kunne sove for larmen. Men hurra for ørepropper! De er et must ombord.
6/3: I går havde vi fået en brochure over karnevallet. Her fremgik det, at der var tradition for, at man startede karnevallet tidligt om morgenen den første dag. Så kl. 04.30 hørte jeg trommerne, som annonceret! Sjov tradition. Det sov John fra, må være gode ørepropper J.
Vejret fra morgenstunden er forrygende med masser af sol. Det lover godt for en varm karnevalsdag. Formiddagen gik med badning og ophængning af alle vores signalflag (festlig flagning). Der var et par både, der havde hængt nationalitetsflag op allerede, og det synes vi var en festlig idé og en god måde at vise respekt for festlighederne ved karnevallet.
Til middag tog vi computeren med i land og fandt en internetcafé, så vi kan holde jer ajour derhjemme. Der er ryddet pænt op efter festlighederne i går, og man kan se, folk med boder har travlt med at gøre klar til den helt store karnevalsdag i dag. Der grilles i god tid, og ting stilles frem til salg.
Til forskel fra byen Marin, så er der en markant forskel på befolkningssammensætningen her. I Marin så vi færre med anden etnisk oprindelse. Her er de absolut en majoritet. Så billedet passer bedre her i Fort de France. Men det har måske lidt med penge at gøre?? I Marin var det hvide franskmænd, der sad på butikkerne og de andre fungerede som servicemedarbejdere. Men der findes absolut også rige i blandt de oprindelige etniske grupper.
Byen Fort de France minder en del om de franske byer, som vi besøgte i Frankrig. De er ikke særligt pæne, dårligt vedligeholdte men alligevel er der en form for sjæl i dem. De er klart længere fremme i den økonomiske udvikling, men det er ikke nødvendigvis et udtryk for noget godt. Bilerne her er nyere, der er masser af motorcykler og scootere. Det offentlige transportsystem klares med store busser som i Europa. Vareudbuddet er stort og priserne ligger vel lidt over det Europæiske niveau.
Flere steder er der gang i renoveringen finansieret med EU midler. På hvert sted er der opsat et skilt, der fortæller lidt om projektet og, hvordan det finansieres. EU er en stor bidragsyder. Der er rigtig mange unge mennesker her. De er selvfølgelig fremme i skoene, hvad angår tøj, mobiltelefoner og andre prestigesymboler. Jeg ved ikke noget om arbejdsløshedsprocenten, kriminaliteten eller lønninger, men jeg undres lidt over hvordan de finansierer det.
En trend som jeg lagde mærke til i går, var hvordan mange unge maskerer sig med tørklæder eller ”elefanthuer”, hvor der er klippet hul til øjne og mund. Umiddelbart følte vi os trygge når vi går ud, men jeg har en fornemmelse af at situationen også kan være anderledes. Har lidt den samme fornemmelse som i ghettoforstæderne i Frankrig. Men føler ikke den samme opgivende stemning som i Frankrig. Måske har det også lidt med karnevallet at gøre… J. Som Gerda skriver senere, så er der en markant forskel på forholdet til alkohol her og f.eks. i DK. De unge drak primært vand og sodavand i gaderne. Men der var da også nogen som drak øl og alkohol. Vi så stort set heller ikke ret mange unge som ryger.
Vi snakkede med tre yngre nordmænd på en båd ved siden af os. De havde netop købt en brugt sejlbåd her i Caribien og John gav dem nogle gode råd på vejen. De havde problemer med begyndende dieselpest og problemer med nogle fastgroede søventiler. Båden er en tidligere udlejningsbåd, så vedligeholdelsen har nok ligget på et lavt niveau.
Efter en hurtig frokost på båden var det tid til at sejle ind og starte festlighederne. Vi tog opstilling ved vejen sammen med mange andre for at nyde optogene med syngende, spillende og dansende mennesker, der alle var festligt og mange også meget fantasifuldt udklædte. Der var masser at kigge på og nogen gange var lyden af trommer så voldsom, så det føltes, som om hele min krops celler kom i svingninger!
Der var opstillet en slags tribune i nærheden af os, hvor det så ud, som om nogle mennesker stod og vurderede de enkelte grupper i optogene. I hvert fald stoppede alle optogene foran tribunen og gav den gas efter bedste evne. Ind imellem kom der en dekoreret lastbil med et helt orkester ombord, nogle også med dansere. Herfra var musikken MEGET høj, så jeg måtte holde mig for ørerne. Og flere gange kørte personbiler forbi, meget dekorerede og med masser af unge mennesker i og på, let påklædte piger og seje knøse. Ind imellem gjorde de holdt, og så blev der givet gas på stedet, eller spillet en melodi på hornet.
Der var rigtig mange af tilskuerne, der også var pyntet eller klædt ud. Vi bemærkede i særlig grad de mange mænd, der her til karnevallet benytter muligheden for at leve deres feminine side ud J. Og den får ikke for lidt, skal jeg love for. Det er lidt sjov at se høje bredskuldrede mænd med udfordrende kjoler, pink hår, makeup, og dansende på høje hæle. Nogle med mere ynde og elegance end andreJ. Også i dag er der mange udklædte børn. Dejligt at se at børnene er velkomne til festen. Når de bliver trætte, falder de i søvn i armene på deres far eller mor.
Da vores kamera var fyldt (og det var vi vist også af indtryk), smuttede vi ud og fik lidt kaffe og overførte fotos, så vi blev klar til en ny tur. På den måde er det fint, vi har ankret så tæt på havnefronten.
Vi fik set en masse flotte optog mere og taget en del fotos og meget video, men så trængte kameraet til strøm og vi til at hvile øjne og ører lidt igen på båden. Solen var ved at gå ned, og selv om der er fest, skal vi alligevel huske at tænde ankerlys. Da vi ville sejle ud til båden igen, mødte vi en fransk kvinde, der bad om et lift ud til hendes båd, så hende tog vi med på vejen. Vi fik os en hurtig sundowner, og så var det ellers af sted igen.
Vi havde besluttet at spise i land ved et af de små spisesteder med grillmad, der var opsat langs havnepromenaden. Så vi fandt et sted med grillet kylling med pommes frites. Det var ikke et måltid, der gik over i historien, men der var masser at kigge på, mens vi spiste. Bagefter gik vi rundt og kiggede på folk og nød at se, hvordan folk hang ud og hyggede sig. Der var en del unge mennesker, der kørte noget vildt på motorcykler i gaderne ofte med piger bagpå. Politiet kørte også rundt, men forholdt sig passivt til de unge, der sågar kørte over for rødt lige foran politibilerne. Der er måske andre grænser under karnevallet ?:-) Affaldet var begyndt at flyde rundt omkring i gaderne, og affaldsspandene havde top på. Det er dejligt at se, at folk har en fest, som ikke bærer præg af alkohol. Der bliver mest solgt sodavand, og kun meget få steder ligger der tomme øl eller spiritusflasker. Vi har også kun set meget få berusede personer i løbet af dagen og aftenen.
Ved nitiden tog de gamle hjem til hulen efter en rigtig dejlig dag med masser af sansestimulationJ.
7/3: Formiddagen gik med at slappe af og læse i pilots over det næste sejlområde, fra Martinique til Dominica. Vi fik også gjort os klart, hvad vi skulle have gjort og undersøgt, når vi kom på nettet næste gang. Solen bagte, og det var meget varmt.
Vi sejlede ind og gik mod netcaféen. Gaderne var pænt ryddet op efter gårsdagens karneval, og forberedelserne til endnu en karnevalsdag var i fuld gang ved de små boder. Da vi kom til netcaféen, var der lukket. Men efter lidt ventetid åbnede de heldigvis, så vi kunne komme ind og købe vores sodavand og gå på nettet. Vi oploadede en masse fotos fra karnevallet og undersøgte mulighederne for at få båden på land, fik hentet vejrudsigt samt ordnede post.
Tilbage på båden fik vi frokost, og så var det tiden at blive kølet af med en svømmetur. Det hjælper på velbefindendet at nedsænke sit legeme i køligt vand J. Vi havde inviteret de tre unge svenskere, Sven, Emil og Johan over til en sundowner, men vi nåede lige endnu en tur ind og kigge på karneval. Der var ikke nær så mange tilskuere, og kun et begrænset antal optrædende. De fleste deltagere var mænd, der var klædt ud som kvinder, og nogle enkelte kvinder i mandetøj. Nogle få dekorerede biler med unge mennesker i og på var også med. Til stor fornøjelse for de mandlige tilskuere var der en gruppe meget let påklædte, men kreativt dekorerede unge kvinder, der dansede efter bedste evne på deres meget høje hæle. Der var ikke så meget gang i den i dag.
Vi havde en hyggelig aften med de unge svenskere. Da vi besøgte dem, havde vi talt meget om forskellige fiskekroge og deres succes hos fiskene. De anbefalede en blæksprutte med et lod og en krog indeni. En sådan havde de lavet og bragte med som gave til os. Den blev vi meget glade for, og vi håber den vil bringe os store fangster J. Ellers må vi klage til giverne J. Sven og Emil overvejer at købe et vindror som vores (Aries), så John fik vist dem, hvordan det virker. Det er spændende at udveksle erfaringer og oplevelser med de unge, så snakken gik livligt trods larmen fra højtalerne inde fra havnefronten.
8/3: I formiddags tog vi dingyen ind til byen. Vi skulle finde en bager, hvor vi kunne købe lidt frisk brød. Det er nu 4. dag med karneval i Fort de France og de fleste butikker er lukket. Enkelte har dog åben om formiddagen. Vi gik lidt omkring i byen og betragtede byen, og hvad der foregik. Vi var af den overbevisning, at det er sidste dag med karneval i dag, men det slutter først i morgen med den Grande Finale…
Det lykkedes os ikke at finde en åben bager, men vi fandt en slags døgnkiosk, hvor vi kunne købe friske flütes. Det er jo ikke rigtig brød, men det er det, som kommer nærmest… Bagefter gik vi videre rundt og betragtede de grupper, som gjorde klar til dagen tema. Der er nemlig forskellige temaer. I dag er farverne røde og sorte. I morgen er de hvide og sorte. I dag handler det om djævlen, derfor farverne. Pludselig blev vi stoppet af en fransk kvinde, der spurgte til os og fortalte om, hvad der foregik. Det var rigtig sødt af hende J.
Byen blev spærret af for al biltrafik, og ulovligt parkerede biler blev fjernet af politiet. Politiet har lagt en ring omkring byen og vil være talstærkt til stede gennem dagen og aftenen. På vejen rundt kom vi forbi vores internetcafè. Værten stod udenfor og røg, og vi hilste på ham. Så faldt vi i snak og fik spurgt en del til øen og indbyggerne. Rart med lidt informationer, der ikke lige kommer fra turistbrochurerne. Der er en arbejdsløshedsprocent på omkring 35 %. Gennemsnitslønnen er på omkring1.500 Euro, og en 2 værelses lejlighed uden for det sociale boligbyggeri koster omkring 500 Euro om måneden. Der er arbejdsløshedsforsikringer som i Danmark og efter en bestemt årrække bliver man sat på bistandshjælp svarende til omkring 500 Euro om måneden. Kriminaliteten er som i Paris. Mange rejser til Frankrig for at få deres uddannelse og job. De fleste vender kun tilbage på ferier og familiebesøg. Set med lokale øjne er det også dyrt at bo og leve her. Der netop indført nogle nye afgifter i form af forbrugsskatter. Momsen her er lavere end i Frankrig og den er differentieret. Udstationerede franske embedsmænd får et ekstra 15 % i løntillæg som kompensation for de dyrere leveomkostninger her.
Vi fortalte dem, at vores indtryk var, at de unge ikke drak så meget under festlighederne. Caféejeren oplyste os om, at der var forbud mod at bruge glasflasker i byen under karnevallet, så alt blev solgt i plastikflasker eller plastikkrus. Og at der blev drukket meget rom under karnevallet, tyndet op med sodavand. Der bliver røget en del marihuana og crack. Fra Martinique og andre caribiske øer bliver der skibet megen narko fra Sydamerika videre ud til Europa, så politiet er meget på tæerne i lufthavnen og omkring øen.
Ejerens far var på besøg, og ham fik vi også lige en snak med. Han fortalte, at sønnen boede på Martinique, datteren i Sydfrankrig og hans 95 årige svigermor et tredje sted. Så de rejste rundt og besøgte dem på skift. De kommer her over i vintermånederne og rejser hjem igen til april, når foråret kommer til Paris.
Vi sejlede ud og fik lidt frokost og en dukkert. Derefter dukkede Svend og Emil op og kiggede nærmere på vores vindror. De fik også taget nogle mål, så de kunne sammenligne med deres egen båd. De agter at bestille et Aries som vores i DK. Vi er også meget godt tilfreds med vores.
Om eftermiddagen drog vi ind og så på karnevallet. I følge værten på internetcafèen forventes der op i mod 100.000 besøgende i dag… For det meste var det gammel vin på nye flasker… Vi fandt dog på at betragte børnene, som deltager i karnevallet. Enten som deltagere eller tilskuere. Vi fik taget en del billeder af nogle af de mange søde børn. Generelt er det nogle ret kønne og charmerende børn her i byen – og der er mange af dem… Det vrimler også med teenagere, der fører sig frem og hygger sig J. I det hele taget er karnevallet en stor familiebegivenhed. Enten i form af salgsboder hvor hele familien deltager, eller også hygger de sig blot og snakker med venner og bekendte, som de møder. Det ser rigtig hyggeligt ud J. Der er også en del enlige meget unge mødre, der har børnene med på slæb. De er ikke altid lige opmærksomme på børnenes færden og gøren… Men de har jo også brug for at hygge sig og feste.
Da vi havde fået dagens dosis af karneval, gik vi tilbage til vores dingy. På vejen faldt vi i snak med Lauren og Rob fra den Australske båd Arita. Vi blev inviteret på formiddagskaffe og gode råd om gode steder på vej nord på. Så det glæder vi os til J.
Vores karnevalsbehov for de næste 20 år er ved at være dækket.. Vi venter på godt sejlvejr inden vi stikker nord over. Men vinden er drejet mere i nord, så det er lidt bøvlet at sejle nord over. Vi sejler nok til St, Pierre og bliver der et par dage inden vi sejler til Rossou på Dominica. Inden så længe er vores andet barnebarn på vej… Desuden er Mads (min søn) ved at gå i gang med sin svendeprøve som kok og inden så længe venter han deres andet barn, sammen med hans søde kone Vivi. Held og lykke med de 2 svendeprøver… Vi glæder os meget til de mange gode nyheder hjemme fra… J.
10/3: I dag er det en helt særlig dag for os. Vi er blevet bedsteforældre til en lille pige på 52 cm, 3485 gr. og 100 % charmetrold(iflg. den stolte far),J. Som vi har sagt til forældrene, så er det en lidt dårlig timing, når vi nu befinder os så langt væk fra begivenhedernes centrum… J. Men det kan de jo ikke planlægge efter… J. Vi glæder os bare på deres og egne vegne over den store begivenhed J. Men nu er der jo heller ikke lang tid, til vi vender næsen hjemad igen.
Et stort til lykke til Emil, Vivi og Mads med den lille nye pige. Det glæder os, det gik som det skulle J. Vi glæder os rigtig meget til at se billeder af hende og naturligvis lære hende at kende, når vi kommer hjem J. På sådan en dag er det svært at befinde sig langt hjemme fra..
I dagens anledning uploader vi et nyt album. Det har fokus på børnene. Karneval i børnehøjde. Vi har taget mange skønne billeder af nogle af de mange børn, som deltog i karnevallet. Måske var vi lidt inspireret af vores egne bedsteforældre øjne. Med den lille nye pige i vente, så er det en nærliggende tanke.. J
I dag fik vi lige et kort visit af en norsk sejler. Han er næsten 80 år og sejler alene. Han har gjort turen fra Norge ned langs Europas kyster og over Atlanten helt alene i en ”Grinde”. Han og hans danske kone gennem 52 år gjorde turen sammen i 1988, og nu havde han sat sig for at tage turen en gang til, men uden konen som ikke ville med denne gang. Hans fars skib blev under krigen sænket af en tysk ubåd, og nordmanden ville se det sted, hvor det var foregået. Faderen reddede livet og blev samlet op af lokale fiskere. Turen ville han foretage, inden han ”lægger årene og småsejler i de norske og danske farvande”, som han sagde… Han har ingen moderne bekvemmeligheder som køleskab ombord, og motoren satte ud på vej til Kap Verde. Så turen over dammen tog 5 uger fra Las Palmas til Grenada, hvor han ankom 15. Dec. Her fik han af konen besked på at tage flyveren og komme hjem og holde jul med familien. Så han havde en måned i Norge, hvor han også fik tid at løbe på ski. Sejt!!!! Nordmanden sejler alene hjem fra Antigua i april måned! Vi forstod, at han navigerer ved hjælp af sekstant og papir-søkort……
De sidste 2 nætter har været lidt kolde.. Vi sover normalt med et lagen hen over os, som vi så sparker af hen ad natten, når det bliver for varmt. Men de sidste 2 nætter har vi småfrosset… Ved ikke helt, hvad der gør det. Den sidste uge har været ret varm og solrig, med temperaturer omkring de 35 grader om dagen. Aftenerne har været lidt køligere end de plejer. Stadig med shorts og korte ærmer…
I går var det den Grande Finale på karnevallet. Efter 5 dage med karneval i baghaven, trænger vi til lidt ro… Vi skal ha handlet lidt ind i dag, inden vi sejler videre til St. Pierre i morgen tidlig. Dagen efter regner vi med at sejle til Rossou på Dominica. Der var rigtig mange mennesker på gaden i går for at tage del i afslutningen af karnevallet. Det var et flot syn
11/3: Vi stod op til et flot solskinsvejr og ikke så meget vind. Vi havde besluttet at sejle nordpå til St. Pierre og gøre et stop dér, og få udklareret hos myndighederne, før rejsen går til Dominica. Sejlladsen gik fint. Undervejs skiftede vinden retning nogle gange og døde ind imellem næsten helt, så vi havde hjælpemotor på, for vi ville ikke bruge hele dagen på at sejle.
Vi ankom over middag og fik smidt krogen nær byens dock. Der var meget dybt vand langt ind under kysten, men omkring docken skulle være en ”hylde” med en mindre dybde, hvor det er til at ankre. Der lå en del både, da vi kom, men vi fandt et god sandplet og kastede anker. Der var pæne dønninger, så båden ruller en del her på ankerpladsen. Det er længe siden, vi har ligget så uroligt.
Efter lidt frokost og lidt oprydning efter sejladsen satte vi dingymotoren på og sejlede mod byen. Molen viste sig at være ret høj, så det var godt, vi havde det lille anker med. Det kaster vi i et stykke før en mole, så det kan holde båden fri for at blive trukket ind under denne i de dønninger, der kommer. Et par af de andre gummibåde var kommet i klemme inde under broen og lå og bankede motoren op i molen. John lavede et par redningsaktioner for de ukendte dingyejere.
Så gik vi på opdagelse i byen. I 1800-tallet var St. Pierre en stor handelsby i Caribien. Byen ligger for foden af Mount Pélé, som er en vulkan. Sidste udbrud var i 1902. På grund af dårlig ledelse af byen (hensyn til økonomiske interesser) nåede indbyggerne ikke at blive evakuerede ved vulkanudbruddet. Vulkanen havde givet varsler flere dage i forvejen, men borgmesteren fik beroliget indbyggerne. Der døde ca. 30.000 mennesker, kun en morder i fængslet og en borger, der var i en kælder, overlevede. I dag kan man se rester af mure fra den dækkede by mange steder i byen.
Vi gik ad gaden langs vandet og fandt den restaurant, som ifølge vores ”Windward Island”, pilotbogen, skulle have ind- og uklareringscomputeren for myndighederne. Men, men, men de henviste til turistkontoret, som lå i den anden ende af byen. Så vi vendte om og gik ad den smalle ensrettede gade mod dette kontor. Byen virker forsømt. Husenes maling er afskallet, vinduerne er i dårlig stand, revner i murværket, og jeg tvivler på, at husene ville kunne godkendes til beboelse i DK. Man kunne måske kalde byen rustik, men så er man lige ved at misbruge ordet.
Endelig fandt vi turistkontoret. Der sad en dame, som desværre ikke kunne tale engelsk…. hun forstod dog så meget, at det var noget med at ind eller udklarere og viste os computeren. Men da vi kun var på opdagelse i byen, og derfor ikke havde alle papirerne med, endsige bestemt os til, hvor længe vi ville blive i byen, så nyttede det ikke noget. Efter mange forsøg lykkedes det hende at forklare os, at kontoret lukkede et kvarter efter, kl. 15 fredag eftermiddag, og i øvrigt havde lukket både lørdag og søndag! Så hvis vi skal udklarere her i weekenden, er vi nødt til at tage en bus tilbage til Fort de France, hvor vi lige er sejlet fra, og gøre det dér. Meget lidt turistvenligt og dybt irriterende.
Busholdepladsen i byens midte er finansieret af EU! Ja vi har mange jern i ilden i Europa. Bort set fra den forsømte bymidte ligger byen meget smukt med den grønne vulkan i baggrunden. Lige bag byen rejser et bjerg sig og frodigt ser det ud med masser af træer på skråningen. Hvis man er til traveture, er der masser af muligheder for skøn natur. Vi var inde i byens kirke. Det var et noget trist syn. Den var blevet restaureret efter vulkanudbruddet i 1902, men det så ikke ud til, at der var gjort noget siden… et sted manglede det nederste af vinduesrammen. Der var mange glasmosaikker i vinduerne, men det var nok det pæneste, man kan sige om den kirke.
I aftes så John pludselig nogle store fisk springe i vandet i nærheden af båden. Jeg nåede lige at se en enkelt J. Så selv om vandet her ikke er så klart, er der liv. Stranden her ved St. Pierre er ikke nær så pæn som mange andre steder. Sandet er nærmest gråligt. Måske er vi lidt forvænte? Vi har i hvert fald ikke lyst til at bade fra stranden. Men en svømmetur omkring båden skal det nok blive til.
13/3: Vi ligger stadig i St. Pierre, hvor vi er lidt fastlåst, da vi ikke kan udklarere før i morgen tidlig. Bugten er noget urolig på grund af de nordvestlige dønninger, der ruller ind i bugten. Awareness ruller noget videre og det er lidt bøvet at lave noget ombord. Vi kan godt mærke, at vi bruger kræfter hele tiden på at holde balancen. Gamle Gerda føler sig lidt mørbanket i sin gamle krop… J. Vi fik ikke ladet ret meget i går, da der stort set ikke var nogen sol.
I dag skinner solen til forskel fra i går, hvor det var overskyet, regnvejr og halvkoldt. Vinden er noget koldere end vi har været vant til. Om natten er vi nødt til at sove med tæpper på og Gerda er trukket i en bluse. Ja, så gar i en tynd regnjakke, da hun stod på fordækket og fiskede i går eftermiddags. Hun fik et ordentligt nyk i stangen, da en stor fisk stak af med linen, men den hoppede af krogen inden jeg skyndsomt forsøgte at komme hende til hjælp. Om formiddagen var hun blevet inspireret af de lokale fiskere, der smed store net ud og fangede en masse fisk. Det lignede hornfisk, men vi ved ikke er det sådan nogen eller det er en lokal fætter, der ligner. Hun havde ikke det store held med fiskeriet, men så ud til at hygge sig.
Omkring middagen var vi en tur i land og kiggede lidt mere på byen. Vi var også en tur på café og fik uploaded lidt til hjemmesiden og downloaded billeder af vores lille nye barnebarn J. Vi fik 2 kopper kaffe og gik der fra 7 Euro fattigere.. Det er godt 53 kr. For 2 kopper kaffe og lidt internet. Så er det vist også betalt.. Vejret var overskyet og regnfyldt ind i mellem. På gaden blev vi stoppet af en rastafaritype, der spurgte lidt til os. Vi fortalte hvor vi kom fra, men han vidste ikke hvor Danmark ligger. Men han vidste hvor Amsterdam ligger og noget om deres coffeeshops, fortalte han med et stort smil om munden.. Vi gav ham hånden til afsked og han insisterede på, at jeg skulle smide solbrillerne, når vi gav hånd. Han vil se folk i øjnene. Det var en lidt sjov oplevelse at snakke med ham. Desuden er han en af de få som vi har mødt her, der kan tale engelsk.
Derefter tog dingyen ud til Awareness, hvor vi fik lidt frokost. Efter frokosten gik Gerda i gang med at fiske. Efter et stykke tid kom der en norsk båd (Johanna) ind i bugten. Ombord er Kenneth, Maren og Ingolf. Vi har ikke mødt Ingolf før. Han er 66 år men Kenneth og ham hygger sig sammen. Han er en hyggelig fætter og kommer oppe fra samme egn som Kenneth. Kan ikke huske hvad byen hedder, men den ligger oppe ved polarcirklen, så det ret højt oppe. Ingolf og Kenneth har sejlet sammen et stykke tid. Maren er på ferie om bord. Hun har mødt Kenneth gennem nogle venner i Oslo og de 2 har kærestet lidt der hjemme. Nu er hun med om bord på kort visit.. Jeg tog dingyen over til dem, da de havde smidt ankeret og inviterede dem over på en Irish Coffee senere på aftenen. Vinden er jo kold om aftenen, så vi skulle lidt at varme os på.. De var kommet tilbage fra Rossou på Dominica og er på vej tilbage til Fort de France, hvor Maren skal flyve fra mandag aften. Jeg hentede dem omkring 20 tiden. De fortalte bl.a. om deres tur til Dominica. De var meget begejstret for Dominica. Vi havde en rigtig hyggelig aften i godt selskab J.
Gerda er i sit energiske hjørne og har lagt dej samme til et brød med guf i og nu mens jeg skriver dagbog er hun gået i gang med opvasken… I dag skal vi vist ud og svømme lidt, selv om vinden er lidt kold. Vi har faktisk ikke haft det så koldt siden vi var på Atlanterhavet, på turen her over. Det er lidt mærkeligt det her vejr.. Vi glæder os til vi sejler nordover på mandag.
14/3: I går eftermiddags gik vi tur i St. Pierre. Vi har mest gået langs havnefronten, men denne gang gik vi lidt længere ud af byen over en flod og ind i en forstad. Vi ville undersøge, om husene her var lige så forsømte at se på. Det viste sig desværre at være tilfældet, også i den anden ende af byen, hvor vi gik hen bagefter. Det kan undre, at mennesker i et fra naturens side så smukt og frodigt klima har så lidt fokus på at vedligeholde og forskønne deres boliger og andre omgivelser. Skidt flyder overalt, hvor der er et ubenyttet areal, sågar gamle bilbatterier er smidt rundt omkring. Et sted oppe ad en sidevej ved kirkegården var en offentlig have. Den så ret forsømt ud. Men blomsterne og planterne er overdådige og utrættelige i deres vækst. Flere steder er opført eller genopført bygninger eller pladser i det offentlige rum, de fleste er støttet af EU…. men det er med det som med andre bygninger, at der mangler vedligeholdelse overalt. Ordet rustik har fået en noget tyndslidt klang efterhånden…
Vi fandt et sted i nærheden af docken og byens markedsplads, hvor der var en vandhane med offentlig adgang. Så sidst på søndag eftermiddag sejlede vi et par gange ind og fyldte vanddunkene, så vi nu har en helt fyldt vandtank plus en del ekstra liter vand i dunke. Gratis, og det kan vi godt lide som langturssejlere J. Tak St. Pierre!