Gijon
14/8: Da vi ankom i går aftes, kunne vi høre og se, at vi var kommet sydpå: byen summede af liv på promenaden og oppe i gaderne. Havnen ligger ved den gamle bydel. I aften vil vi gå ud og nyde folkelivet.
14/8: fortsat: I betragtning af dagens lidt matte start, så har vi været aktive i dag. Vi har skuret dæk og cockpit. Det var fyldt med salt og skidt. Vandet hernede er væsentligt mere saltholdigt end derhjemme. Så en omgang ferskvand gør underværker. Gerda har taget 3 dages opvask, støvsuget og lavet mad. Jeg har afmonteret det gamle beslag til bommen. Var endnu engang på havnekontoret for at få hjælp til at finde et værksted. Det lod sig ikke lige gøre.
Har besluttet at få lavet et nyt beslag i rustfrit stål, hvis vi kan finde nogen, der kan lave det. Ellers venter vi til senere.
Jeg har pustet dingyen op og sat motoren på. I aften var vi lige på en lille prøvesejlads rundt i havnen. På vejen mødte vi Hanne og Jens fra Viau. De ankom her til Gijon ved 9 tiden, og så fik vi lige en hyggelig sludder med dem. De er sejlet fra England og direkte herned. Hyggeligt at møde dem igen J
Vejret klarede op, og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel og varmen var skøn. Den nåede op omkring 27 grader, og Gerda pustede lidt i varmen. Vi skal vist lige vænne os til den.. I aften har jeg stadig shorts på, men det er lidt koldere nu. Jeg vil tro, at temperaturen er på 18 grader nu.
Lørdag omkring midnat oplevede vi et helt fantastisk fyrværkeri. De giver den altså gas, når de fester. Det varede i næsten 25 minutter og var bare helt fantastisk smukt.. Tivoli go home..
15/8: I går morges vågnede vi til overskyet og regnvejr. Det var ikke lige det, vi havde håbet på. Men efter kort tid drev skyerne væk, og solen kom frem. Vi fandt cyklerne frem og kørte en lang go tur. Her er mange skønne steder. Vi cyklede gennem byen, hvor der er et hav af små værtshuse og restauranter, hvor der var fyldt med mennesker. I byen er der nogle små torve, hvor en masse unge og familier hang ud. Det summede af hyggelig og afslappet stemning. I byen er der 2 store strande. Vi cyklede langs den østvendte og nød det gode vejr. Der var masser af lokale folk langs stranden og promenaden. Der var en afslappet søndagsstemning. De fleste mennesker havde fri og nød det gode vejr. Mandag er det helligdag, så folk var sent ude.
Byen er ikke præget af turisme, som man ellers ser det sydpå. Det er sjovt at opleve den ægte lokale stemning. Der bliver holdt orden og gjort rent hele tiden. Søndag var en del unge kommunale rengøringsfolk ude og holde det hele pænt. På promenaden så vi dog en del afrikanske gadesælgere, der solgte deres sædvanlige kopivarer. På stranden var der flere livreddertårne og på promenaden holdt en ambulance stand By. Jo der bliver passet godt på folk her..
Spanierne virker rimeligt velstående og er pænt klædt på. Deres huse er ikke altid særligt velholdte. Nogle ser noget forfaldne ud. Her er en del højhusbyggeri i meget blandet stil. Lige fra det mest moderne til det gamle klassiske, der oser langt væk af overklasse og velstand. Da vi kom forbi stranden, kom vi ud i et nyt velhaverkvarter. Der var nye huse, og hele kvarteret var udsmykket med moderne kunst, der var passet ind i det naturlige miljø. Langs hele promenaden og ruten som vi cyklede, var der masser af bænke og vandposte, så der var tænkt på, at mennesker skulle kunne hygge og forfriske sig. Ude på en pynt lå der en lille campingplads. Der var enkelte campingvogne, men ellers var det mindre telte, der fyldte. Meget modsat derhjemme. Men det var en flot tur, og vi har taget nogle billeder, der kommer på nettet i dag.
I går eftermiddags sejlede vi på visit hos Hanne og Jens. Vi fik en lang og hyggelig snak. Senere gik vi ud og spiste sammen med dem. En rigtig hyggelig eftermiddag og aften. Vi er nogenlunde jævnaldrende, så vi fik vendt verden på mange områder. En skøn oplevelse med nogle dejlige mennesker.
Herude går folk ud og spiser om søndagen. Ved 22 tiden dukker de lokale op sammen med hele familien. På gaden hænger de unge ud og hygger sig.
16/8: I dag har vi sovet længe. Vi har snakket lidt om, at vi sejler videre i morgen imod La Coruna i små step. Der er masser af små Rias- flodudmundinger, hvor der er mindre byer med mulighed for at ankre. Det vil vi prøve. At ligge i havn hver dag passer ikke lige til vores langturssejlerbudget.. Vi vil ankre i bugterne og så tage gummibåden ind til land. Der kan vi sikkert handle de ting, som vi har brug for. Ellers har Gerda nok masser af ”nødrationer”. Vi kommer vist ikke til at sulte her ombord…
I dag skal vi ha tanket diesel og vand, så vi er klar til i morgen. Målet er en lille by, der hedder Cudillero. Det er vist ikke andet end et lille fiskerleje??? Vi ved det faktisk ikke… Ellers vil vi cykle lidt vest på og se lidt af den side af byen. Vi håber på at få en Skype snak med vores unger derhjemme. Men det kræver, at vi bevæger os over i nærheden af værtshuset Habana, der har frit internet. Så kan vi sidde på bænken og snakke med dem derhjemme. Vi skal også ha uploaded vores billeder.
19/8: Så er vi ankommet til en lille spansk by, der hedder Ribadeo. Den ligger ca. 80 sm øst fra La Coruna. Den ligger et lille stykke oppe ad floden. Det koster 22,30 Euro, og deres internet er super! Det er det første sted, vi har været, hvor havnens internet gjorde det muligt at Skype med video på uden ret mange “hakker”. Super. Og i baderummene kan man frådse lidt med det varme vand efter 2 dage uden bad…I morgen sejler vi videre til La Coruna. Men der er ikke så meget vind, og den der er … I må selv gætte :-).
I starten var vejret overskyet og småkoldt. Turen var fantastisk flot. Den nordspanske kyst er rigtig flot. Den er fyldt med skær, klipper, små laguner med sandstrande og bjerge i baggrunden. I den tid vi har været her, har vi tit oplevet. at formiddagen er lidt diset/overskyet, men op ad formiddagen klarer det op, og solen bryder frem. Så når vi en temperatur omkring de 25 grader hen ad middagstid. Ofte fortsætter det sådan til solnedgang, hvor det bliver lidt koldere. Men vi kan sidde i cockpittet med en trøje på og nyde det gode vejr. Det gjorde vi også i går sammen med Jens og Hanne fra Viau. De havde sejlet fra Gijon om formiddagen og ankom hen på eftermiddagen. Der blev der delt en flaske kold hvidvin på vores båden. Så drog de ud og så på byen. Ved 21 tiden mødtes vi på deres båd og fik en sundowner (drinks/øl). Så gik snakken om lidt af hvert, indtil vi sejlede hjem godt midnat. De er altid godt selskab :-).
Vi har haft 2 fantastiske dage i en lille fiskerby, der hedder Curillero. Vi lå i fiskerihavnen (den eneste havn). Den må man bare besøge hvis I kommer i nærheden. Vi har taget en del billeder, som vi vil uploade hurtigst muligt. Set udefra ligner det ikke noget specielt. Heller ikke havnen. Men når man bevæger sig ind i mod byen, der er bygget op ad bjerget, så åbenbarer der sig en flot og hyggelig by. Den er bygget op ad bjergsiden med smalle stejle gader. Den er næsten helt malerisk. Der er hugget en tunnel gennem et bjerg ved havnen. derigennem løber et lille vandløb i en cementeret rende. Man kan gå ved siden af renden gennem bjerget på et smalt “fortov”. Vel igennem tunnelen er der en trappe op og vips er man halvvejs inde i byen. Det er meget specielt at gå gennem bjerget med “søben”: vi var helt svimle bagefter….Byen har en del spanske turister, men vi mødte ingen udlændinge. Mange små hyggelige restauranter og barer, samt flere bagere og sågar tre slagtere. Plus et pænt stort og meget velassorteret supermarked et stykke oppe ad bjerget.
Indbyggerne er flinke, hjælpsomme og imødekommende. Så kig forbi, du bliver ikke snydt. Tit har man så travlt med at komme til de store byer, men der er masser af gode oplevelser og smukke steder langs nordkysten af Spanien.
Det er gratis at ligge i Curilleo, og der er kun et offentligt toilet, ingen badefaciliteter. Vi blev anvist en plads af en ung hippieudseende frisk fyr med rastatahår. Han er endda god for at sejle dig i land, hvis du ikke har din egen dingy :-). Vi kunne godt ha tænkt os at blive endnu en dag, men tiden løber hastigt 🙂
Awareness er nu igen med sejl og bom. På havnen ligger der et værksted, som jeg bestilte et nyt rustfrit bombeslag hos. Efter lidt snak på spansk og engelsk (som han ikke forstod) fik jeg ham forklaret, hvad vi gerne ville ha lavet. Si Si, kom tilbage kl. 15, så er det klar. Jeg kom kl. 15, men det var ikke færdigt. Kom tilbage kl. 17 Senor! Jeg kom kl 17, og beslaget var færdigt. Stor var glæden. Jeg havde brug for 4 popnitter til at sætte beslaget fast med, men 6 mm popnitter var for stort for dem. Jeg havde heldigvis 3 liggende, så tilbage til båden med den lånte popnittetang. Men katten var løbet med målene til hullerne, for de passede ikke… Tilbage igen og forklare… Hullerne blevet svejset til og nye boret. Imens fik jeg forklaret, at vi kom fra Danmark. Så lyste han op- Ahh Michael Laudrup og kom med nogle kommentarer, som jeg ikke forstod ret meget af.. Jeg nikkede bekræftende… 🙂 Tilbage til båden – Men ak, de passede næsten. Efter lidt tilpasning blev beslaget monteret. Tilbage til værkstedet med tangen og nu skulle regningen gøres op… Han viste mig op på kontoret på første salen. Han skrev et beløb på en sedlen – 15 Euro… Jeg nikkede smilende og stak dem en tyver for ulejligheden. Hjælpsomheden er stor, men håndværket er set bedre. Beslaget blev lavet i lidt tyndere materialer, end jeg havde bestilt, så nu må vi leve med det indtil videre og så få lavet et, der er mere solidt…
Der er blevet kommenteret noget om vores AIS i gæstebogen. Vores antenne sidder ikke ret højt på båden, det begrænser rækkevidden. Men antallet af AIS modtagestationer er også noget begrænset. Hvis man sætter et flueben i feltet “Stations”, så vil man opdage de begrænsede modtagemuligheder. Så derfor kan I ikke følge os Live altid! Men det er jo heller ikke derfor, vi har investeret i AIS`en. Det er til at “se og blive set” af de andre skibe. Men tak for kommentaren.
21/8: Så er vi ankommet til La Coruna på Spaniens nordvestkyst. Vi ankom kvart over et, i nat, efter en 16,5 timers motorsejlads. Først var der ingen vind, og lige før vi nåede Cabo de la Escaca, så var der lagt i kakkelovnen. Fra stort set ingen vind til næsten kullingstyrke (13m/s). Vejret var fint, og vejrudsigterne havde lovet stille vejr, så blæste det op og bølgerne rejste sig og viste tænder. Intet på himlen viste tegn på, at det var i anmarch. Vi havde hentet Ugrib vejrfiler og checket vejrsiden Passage Weather. De var igen enige om at være forkerte… Det varede godt 3 timer, så faldt vinden igen, men dønningerne fik vi glæde af, lige til vi ankom. Bølgerne var en blanding af brækkende mindre bølger og de større og mere runde antlanterhavsbølger. De store bølger var ingen problem. De glider blot stille ind under og forsvinder igen. De får skibet til at gynge lidt, men ikke ubehageligt. De mindre er et større problem. Det er ligesom at sejle ind i en mur. Kommer der en 2-3 stykker lige efter hinanden, så er bådens fart næsten bremset helt ned. Så tager det lidt tid, inden båden er oppe i fart igen. Så kommer der lige lidt flere… :-). Vinden var lige imod, og bølgerne kom skråt forfra. Selv om vi skiftede kurs rundt om nordvestkysten, så var vinden stadig imod. Bølgerne kom mere på tværs og senere skråt bagfra. Det er lidt som at køre rutchebane i Tivoli. Her har vi ikke brug for tourkort… Flere gange kunne vi dog bruge storsejlet og nogen gange også forsejlet. Det giver noget ekstra energi til at bryde gennem bølgerne. Men, Men – Igen en helt fantastisk flot tur langs den spanske nordkyst.
Om formiddagen, hvor vandet næsten var stuegulv(næsten helt fladt), fik Gerda bagt frisk brød uhmmm. Om aftenen lavede hun svensk pølseret. Det smagte godt, bortset fra de pølser vi havde købt… Mens hun forberedte aftensmaden, havde hun lavet udekøkken. Men det er ikke helt let, når båden ruller.Da hun var færdig med aftensmaden, havde hun mistet appetitten… I stedet gik hun ned og lagde sig et par timer. Så var hun klar til lidt aftensmad…Jeg spiste med go appetit. For tiden er jeg i gang med Peter Øvig Knudsens “Blekingegadebanden”. Når båden ruller meget,er det svært at læse- og det giver også lidt uro i maven. Vi har vist mistet vores “søben”. Men vi bliver mere hærdet efter hånden :-).
I dag er det tåget. Det var på vej i nat, men vi undgik, at det blev så slemt. Vi ligger i Marina Coruna, hvor det koster knap 30 Euro pr døgn. På kortet ser det ud, som om vi ligger for anker. Men Googles kort for området er ikke opdateret. Marinaen er udvidet væsentligt. Men der er ikke så mange både. Der er masser af tomme pladser. Der tilbydes en 25% rabat, hvis vi bliver mere end 4 dage. Det har vi ikke tænkt os. Gerda er gået i bad og har taget 2 store poser vasketøj med, hvis der er ledige maskiner. Internetforbindelsen er nok en af de dårligste, vi har mødt. Den er dræbende langsom… Men de kan da sige, at de har internetforbindelse… Det giver mindelser til gamle dage, hvor vi brugte telefonmodem…
Nu er solen tittet frem. John fra Dana ligger her i marinaen, så ham har vi lige fået en kort snak med. Han har lige lånt en af vores cykler, så han ka få handlet lidt ind, inden han skal hente kæresten på banegården. John mødte vi første gang i Sixhaven i Amsterdam. Fra Holland gik han over til England. Vi har skrevet lidt sammen på sms og holdt hinanden orienteret. I eftermiddag skal vi handle lidt og se lidt på byen. Vi kan godt mærke, at vi er kommet til en større by. I nat da vi ankom lød der discorytmer ud over bugten :-).
Senere skal jeg lige hjælpe John lidt med hans båd. Han har problemer med sin generator. Han har købt en ny, men den lader stadig ikke.. Så må vi se, om vi kan løse problemet. Tænker den mangler noget feltspænding eller også er der en defekt ekstern laderegulering. Vi får se.
22/8: Øv ØV, jeg havde lige siddet og skrevet en masse og pist væk var det…
I de sidste par dage har vejret ikke været særligt godt. I går var det tåget det meste af dagen, og i dag har det været overskyet… Men det har ikke været koldt. Temperaturen ligger omkring 20-22 grader.
Vi har cyklet en del rundt. Vi kan godt mærke vi er kommet til en større by. Byen er ikke særlig køn, bortset fra nogle enkelte steder. Den er sammensat af lidt af hvert. Fra det meget flotte og nyrenoverede slot til slum. Der er bygget en ny strand næsten inde midt i byen. Det ser pænt ud. Der er også en række flotte parker og “åndehuller”. Her har gartnere og landskabsarkitekter virkelig været i gang. Et smukt syn.
Spaniolerne er meget på gaden. De er ofte ude og spadsere, lader sig underholde eller ude og spise… De har en lokal heltinde hernede, der hedder Maria Pita. Hende er de meget stolte af. Næsten alt er opkaldt efter hende. Hun må ha en meget central rolle i deres bevidsthed. I denne måned er der en masse underholdning og arrangementer. De er opkaldt efter hende. Der er en stor slotsplads, hvor vi tror, at en lokal konge har haft residens. På pladsen er der en flamme, der brænder til ære for hende. Det er vist noget med, at hun var frontkæmper på et tidspunkt, hvor de grumme englændere forsøgte at invadere byen.
I aften havde vi lige en kort snak, på Skype, med Bente fra Sy Cherie: Hun er hjemme i DK igen, men følger med på vores hjemmeside. Hun er kommet med en række gode tips, som vi rigtige glade for. Tak for det Bente :-). Så det ser ud, som om vi kan Skype sidst på aftenen. Fik I den unger?? 🙂
Vi regner med at sejle videre tirsdag. Der går vi til Camarinas. Det er en tur på godt 45 sømil. Der skulle det være muligt at ligge for anker. Det vil glæde vores hårdt trængte langturssejlerbudget. Med 30 Euro i døgnet så løber det hurtigt op i mange penge… Vi har lavet en revideret sejladsplan. Den ligger under menuen “langtur” og undermenuen “Rejseplan”. Vi har hentet god inspiration fra Barolo og Cherie. Tak for det :-). Så må vi se, om vejret vil tillade os at gennemføre planen 🙂
23/8: Her til morgen hyler vinden i masterne 10-13 m/s, og regnen pisker rundt. Var der nogen, der sagde sommer og sol?? I dag skal vi rundt og kigge. Der ligger et stort nyt indkøbscenter nær ved havnen. Der kan vi vist gå i tørvejr…
Her i marinaen holder man søndagslukket. Det vil sige, at vi hverken kan afregne, rejse eller komme i kontakt med nogen. Bad og toilet er lukket fra 22.30 til 07.30. Så må du holde dig så længe… Det er en lidt pudsig tilgang til et turisterhverv… Det første man bliver mødt med er det papirmæssige. Pas, bådpapirer og penge, Ikke noget med velkommen – nu skal du høre, hvad byen og marinaen har at byde på. Vi oplever det lidt som om, vi er betalere og ikke gæster. Der mangler de noget at lære. Der ku være masser af opgaver, hvis vi kiggede på det med faglige øjne… :-). Undtagelsen, der bekræfter de hidtidige oplevelser var i Gijon. Der var et servicemæssigt godt uddannet personale. Det var en fornøjelse. De er skam flinke mennesker her, men de forstår ikke at modtage gæster og der i gennem at skabe et mersalg. Det virker, som om de mangler gnisten. Det er bare et arbejde, der skal overstås. Det havde de trods alt i Curilleo. Du skal ikke betale for at være her. Du kan blive så længe du har lyst. Så fik vi lyst til at give noget igen – vi købte lidt mere, end vi ellers ville ha gjort. Vi skabte omsætning i byen. Det var lune mennesker, og man kunne mærke sjælen. Her hvor det er dyrt og upersonligt, så holder vi igen med forbruget.
Her på stedet er der en Yacht Club, hvor gæster er velkomne, bare de har jakke og slips på. Hvor mange langturssejlere har det i garderoben?? Her er pænt og velholdt. Baderummene er fine og moderne. Men der er ingen sjæl eller sejlermiljø. Det er lidt synd og lidt kedeligt. Vi synes lidt, at vi spilder tiden her, hvor vi er blæst inde.
I dag cyklede vi hver for sig. Gerda drog mod El Campo(kæmpe supermarked), og jeg ville se på bådudstyr. Vi mangler nogle småting. Efter at ledt efter butikken på den opgivne adresse og i nabolaget uden at finde den, gik hun på turistbureauet og spurgte sig for. Men butikken var et helt andet sted, som krævede en bustur, så hun opgav og kørte tilbage. Jeg var rundt i flere butikker, men de fleste steder har de ingen større udstilling af varerne. De ligger ude på lagret. Så kørte jeg rundt for at kigge på udstyr til WIFI udstyr. Det modem og den antenne vi har købt på Jersey er god, men det ku være der fandtes noget, der var bedre. Jeg fandt det, jeg havde købt på Jersey – bare 25-30% billigere… De havde også retningsbestemte antenner, men det duer vist ikke på en båd, der ligger og svajer. Det skal være en omnidirektional – ikke retningsbestemt. Det med WIFI antenner til både er for specielt til, at bådudstyrsforretningerne tør binde an med det. Hvor om alting er, så fandt jeg ikke noget interessant. Så køb det derhjemme, inden I tager af sted. Hans fra sy Barolo har en lille internetbutik, hvor du kan købe den slags. Så slipper du for at rende rundt i timevis og lede efter den slags.
Vi har opdaget, hvor forkælede vi er der hjemme. Vi har adgang til alle de gængse kommunikationsmidler. Her er nettet livlinen til næsten alle relevante informationer. Internettet, Skype, vejrfiler. mail og up/downloads. Det kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget i vores bevidsthed. Da jeg skulle hjælpe John med hans generator, måtte vi på nettet for at finde ud af, hvorledes den skulle forbindes. Vi undersøgte også, hvad de forskellige klemmebetegnelser / kabelforbindelser dækker over. Den generator, som han havde købt, var ikke med de samme stik som den gamle. Her er www.autoelektrikeren.dk et godt sted at hente informationer. Tak for det. Her står alt jo på spansk :-). Men generatoren kom til at virke, så nu kan han lade igen. Han er lidt sårbar strømmæssigt, for han har hverken solpanel eller vindgenerator.
Her i havnen er der masser af fisk. Det er der i mange af havnene. Det er en mørk en, der minder om torsk. I går så vi dem oppe, hvor man kan tanke. Der var lidt diesel på overfladen, som de lå og sugede i sig… Mærkeligt at de kan leve i den slags. Måske er det en form for rensefisk? Jeg tænker, der bliver lukket lidt af hvert ud fra bådene… De ligger hele tiden i overfladen, med kæberne oven vande. Man kan også høre, at de plasker rundt.
24/8: Vi er ankommet til Camarinas, En lille fiskerhavn, hvor vi ligger for anker. Her til aften har vi lige fisket et net, så derfor denne korte melding. Alt vel ombord efter endnu en udfordrende tur i movind :-). Nærmere følger i morgen, hvis vi kan fiske et net igen.
25/8: Vi sejlede fra La Coruna kl. 9.20 efter at have tanket diesel og benyttet de fine badeforhold en sidste gang. Allerede da vi gik ud af havnen, blev vi mødt af høje dønninger fra den megen blæst dagen forinden. Men solen tittede frem, og vi sejlede fortrøstningsfuldt af sted. Vi var forberedt på, at der ville være både modvind og dønninger. Og det skete…. Jeg skal love for, at vi blev rullet, men Awareness ligger fint i vandet også under vanskelige forhold. Vi var forberedt på, at søsygen kunne stikke sit grimme fjæs frem, så jeg tog to ingefærpiller fra starten, og jeg bilder mig ind, de hjælper. Jeg havde det i hvert fald ok, også efter pillernes virkning må tænkes at være holdt op. Eller også er jeg ved at have fået rigtige søben! Men selv om søsygen ikke mærkes oppe, skal jeg nok vare mig for at være længe i kabyssen på sådanne dage.
Undervejs skinnede solen fint, og solcremen kom frem og gjorde nytte. Vinden var ikke særlig varm (og ganske rigtigt gættet: modvind). Vi gik rimeligt kystnært og inden om nogle skær, hvor der var plads til det, men alligevel tog det 10 timer at sejle 56 sømil. Vi nød at kigge på landskabet med flotte klippeformationer og byer op ad bjergsiderne. Som de sidste andre sejldage har jeg haft et 150 grams blink hængende efter båden i det lønlige håb, at en eller anden spise fisk ville bide på. Men indtil i dag har jeg ikke været heldig. Lidt før vi anduvede Camarinas, ville jeg trække snøren ind, og stor var min overraskelse, da jeg så, at der var en makrel i enden… JUBII… jeg siger jer, den smagte godt stegt på panden! Tror aldrig jeg har fået så velsmagende en fisk før. Den var så frisk, at den nærmest vred sig på panden, mums. Synd for John der ikke fik den oplevelse af smag, men måtte døjes med lugten af stegt fisk. Nå han tog det pænt…
Vi havde besluttet at øve os i at ankre her i Camarinas. Man kan ankre bag en stor stenmole ud for havnepladserne. Da vi kom ind, lå der allerede en hollænder i forvejen. Han var sød at give gode råd til, hvor og hvordan det var godt at ankre her. Da det er en fiskerihavn, kommer de store fiskerbåde ud og ind og laver store bølger omkring os, måske er de lidt irriterede over at være nødt til at gå uden om os en anden rute, end de plejer og skal provokere ved at sejle tæt på ??? Vinden var oppe i 8 sekundmeter, da vi gik til ro, så vi var noget spændte på, om ankeret lå godt nok til evt. højere vindstyrke og tidevand. Vi trænger til at øve os meget mere med ankring, men langs resten af Spaniens kyst og Portugal bliver der rige muligheder for det. Vi tager gerne imod gode råd omkring ankring, som du er velkommen til at skrive i vores gæstebog eller på en mail til os.
Efter en meget sen makrel og rugbrød fik vi sat motor på dinghyen og sejlede ind til land og så os en smule om ved havnen. Vi ville have besøgt en anden dansk langturssejler, som var gået samme strækning som os i dag, men lå i havnen. De var ikke på båden, så vi sejlede tilbage og var heldige at fange en dårlig internetforbindelse. Det gik så ud over min datter, som var på Skype. Vi gik til ro med lidt sommerfugle i maven. Jeg var vågen en tid i nat, hvor jeg regelmæssigt overbeviste mig selv om, at selvfølgelig havde vi ikke flyttet os andet end, hvad vi nødvendigvis gjorde p.gr.a. svajen. Vinden var øget, og der var mange lyde i natten. Men da jeg var rolig indeni, gik lyset også ud i mig.
Vi vågnede ved nitiden til vind 8 meter per sekund og en mørk himmel, der varslede regn. Her ved middagstid er det diset og overskyet, men ikke koldt…
26/8:Vi vågnede op til en blæsende dag med snuskregn… øv hvor er sommeren henne? Nå vi finder nok solen længere sydpå :-). Dagen i går gik med at sejle lidt rundt i havnen i dinghyen for at finde en passende landingsplads: overalt er der lange reb med små joller i enden. Vi var så uheldige at få et af disse i vores skrue, så John måtte igen med at vriste det fri. Det lykkedes heldigvis. På siderne af kajen har et utal af muslinger fæstet sig, så det er for farligt for vores gummibåd at lægge til der. Vi endte med at benytte en af marinaens pontoner i stedet, før vi gik en tur op i byen. Camarinas er ikke noget specielt, i hvert fald ikke i gråvejr… vi fik handlet lidt ind og sejlede tilbage og fik frokost.
Undervejs på vores tur i Marinaen snakkede vi med nogle unge sejlere fra Norge og Sverige. Dem inviterede vi på en sundowner. Jeg havde en udfordring: John ønskede sig lasagne, så det lavede jeg fra bunden af og satte over i gasbageformen, mens vi sejlede over til John og Heidi (en dansk båd, Dana, som vi mødte i Sixhaven første gang) og fik en drink.
De unge kom ved halv nitiden, og sammen fik vi en rigtig hyggelig aften i cockpittet. Det var tørt og lunt nok til at sidde ude helt til klokken halv tolv! Vi havde købt lokale øl og poppet popcorn. De tre unge nordmænd skal til Caribien, mens svenskeren vil hele verden rundt. Vi fik udvekslet mange tanker om langturssejlads og gode råd og ideer til teknik, sejlads og ankring. Dejlig positiv aften hvor vi kom vidt omkring: savn, forældres bekymringer, grunde til langturssejlads, udfordringer undervejs og ikke mindst oplevelser og erfaringer, der bliver til gode historier efterfølgende. Vi oplevede igen, hvor lille langturssejlernes univers kan være: de unge nordmænd kendte godt til en anden norsk båd ”Ella”, som vi mødte i Sixhaven. Jens og Hanne fra ”Viau” fulgtes med dem i ca. 14 dage. Svenskeren havde boet i Dublin i 5 år og kunne fortælle mangt og meget om livet der. Endnu en berigelse for os.
I går opdagede vi, at vi stadig har problemer med at starte motoren. Det er som om, det er værst, når det er fugtigt i vejret. Det går fint med at holde strøm på forbrugsbatterierne. Så dagen i dag skal bruges til at undersøge og forhåbentlig afhjælpe startproblemerne.
Nu har vi haft to døgn med ankring med en del vind. Det virker som om vores mindste anker er i stand til at få et solidt greb om sandbunden. Udsigten er den samme fra cockpittet hver dag… Camarinas er et ok sted at ankre. Man skal bare passe på ikke at komme for tæt på fiskernes sædvanlige rute ud af havnen. De kan godt finde på at sætte fuld fart på og gå tæt på. De er vist lidt irriterede på os turister. Vi er lige nu 5 både på ankerpladsen, godt beskyttet af molen. På en af skråningerne vi kan se, har der været skovbrand. Noget vi regner med at se mere af i Portugal. Det har vi i hvert fald læst på nettet.
Vi satser på at sejle videre forbi Cap Finisterre i morgen og gå til Portosin. Der tager vi nok en overnatning i marinaen og får et bad og frisk drikkevand ombord. Turen er på ca. fyrre sømil. Vi forventer en del dønninger efter den megen blæst.
26/8: Sidste nyt: Påhængsmotoren kører igen :-). Efter en kort periode som ubådsmotor har den igen skiftet tilbage til sine vante sysler… Har bakset med den hele eftermiddagen og lige kort før kl.21, så kørte den igen. Lidt kolde afvaskninger, udtømninger, udtørringer, lidt frisk olie og benzin, så var den klar til at snurre igen :-). I skyndingen havde vi ikke opdaget at sædet til dingyen var væk. Så efter en lidt sen aftensmad gik vi en tur for at søge efter det forsvundne sæde. Det lykkedes desværre ikke at lokalisere det.
Her ved 22.30 tiden blæser det stadig godt 10-13 m/s. Vi har besluttet at afvente morgendagen før vi træffer beslutning om afsejling. Vinden ser gunstig ud, men vi kan forvente dønninger på godt 4 meters højde. Så vi tror vi trækker den til lørdag inden vi glider af sted. Himlen er stadig fyldt af mørke og regntunge skyer.. Det føles helt efterårsagtigt. Af vejrfilerne kan vi se, der ligger 2 orkaner ude vestpå og 1 der er på vej ind over Biscayen, men den har tabt pusten og ligner en hård kuling. Jo, der er godt gang i vejrsystemerne :-).
fortsat.. Ny udvikling i dagen.. Vi ligger nu i marinaen efter et par hektiske timer. Efter vores sidste opdatering blæste det yderligere op. Vi fik øje på, at nabobåden begyndte at drive for ankeret. Så fik jeg den fornemmelse, at jeg vist hellere måtte prøve, om vi kunne starte motoren. Den startede som en mis.. Det må være en kvindemotor med det lune…. Men den kom i gang og lå og tøffede i tomgang, og imens øgede vinden hurtigt til godt 16 m/s. Kort tid efter begyndte vi at drive ind mod den lave ende af havnen. Så var det tid til at handle, og i mellemtiden steg vinden til 18 m/s. Så lufter det en anelse.. Hurtigt drev vi hen i mod den lave del, og pludselig havde vi kun 20 cm under kølen. På kort tid var vi drevet ind, der hvor jollerne lå fortøjet til nogle ankerkugler med snore i mellem. Jeg kæmpede Awareness op i vinden, mens vi hev ankeret hjem. Godt vi har et elektrisk ankerspil! Men ankeret fik fat i nogle liner på bunden, som vi hev med op. Vi fik vristet os fri og arbejdede os langsomt frem på sikker vanddybde inden for havnen. Så kom vi til at kigge til den side, hvor gummibåden lå fortøjet. Så lå den på hovedet, og motoren nede i vandet. Jeg forsøgte at vende den, mens Gerda styrede. Det lod sig ikke gøre at få vendt den på rette køl.
Vi cirklede lidt rundt mellem de andre ankerliggere, mens vi tænkte over, hvordan vi skulle redde situationen. Imens havde vi gummibåden på slæb i styrbord side (højre). Den tager da noget af farten, når motoren ligger på hovedet nede i vandet. Under det hele piskede vindgeneratoren rundt i et omdrejningstal, så jeg troede, den ville flyve ad h til… Pludselig sprang forfortøjningen til gummibåden. Men heldigvis havde vi bundet en ekstra i… Jeg traf en hurtig beslutning, og vi gik i havn. Inde på kajen havde andre sejlere set, hvad der skete, og vi signalerede, at vi ville gå ind, men skulle ha den rette vinkel ind. På kajen stod en flok klar til at tage imod os og hjalp os sikkert i havn. Fantastisk at se den opbakning, der er når man har brug for hjælp!! Tak for det!! Så nu ligger vi her. Efter lige at ha sundet os lidt gik vi i gang med oprydningen. Gerda tog sig af det inden døre, og jeg fik afmonteret bådmotoren, som selvfølgelig var forsvarligt aflåst med en stor Rukolås… Vi fik den skyllet i ferskvand, og jeg har skilt den ad. Men umiddelbart ser det ikke ud som om, der er kommet saltvand ind i motoren. Inden jeg nåede at få den samlet helt, så var jeg nødt til at stoppe, for regnen pisker rundt udenfor. Men umiddelbart ser det fornuftigt ud. Jeg skifter motorolien, og så prøver jeg at starte den. Motoren er en helt ny Yamahamotor, og den virker solidt forseglet rundt omkring. Håber vi slipper med forskrækkelsen…
Vi har kort snakket om hvilke erfaringer, som vi har gjort os i denne sammenhæng. Vi er ret uerfarne med at ligge for anker. Det er en af grundene til, at vi valgte det. Men set i bagklogskabens ulidelige klare lys, så skulle vi ha slækket mere kæde ud, da det begyndte at blæse op. Men vi havde fokus et andet sted. Vi skal oparbejde en rutine i, hvad vi skal gøre i en sådan situation. Det er umuligt at snakke sammen, når vinden blæser så hurtigt, som den gør. Vi har fundet ud af ankerets begrænsning, og vil montere det store anker i stedet. Endvidere så skal påhængsmotoren afmonteres hver aften, og eller når vi kan se, at der er optræk til hård vind. Vi reagerede simpelthen for langsomt. I værste fald kunne vi være gået på grund. Vi var på ingen måde i fare rent personligt!! Vi var 20 meter fra land, så hvis vi skulle i baljen, så var vi nær land. En oplevelse, der med tiden går hen og bliver en god historie, som vi kan fortælle, mens vi drikker en sundowner… :-). Nu vi er kommet i havn, så må vi vel hellere se at få et bad… , når vi alligevel skal betale havnepenge 🙂
27/8: Dagen derpå. Gennem det meste af natten hylede stormen gennem havnen og ud på morgenen faldt der ro på. I dag har der været stille, og vi har lavet en del småting. Jeg har kigget på vores elkabler til starteren. Et par klembøsninger er skiftet ud med terminaler. Så nu er der en sikker forbindelse til startmotoren. Jeg har gennemmålt systemet. Der falder 0,25V over hovedafbryderen og ca 2,5 V på startermotoren. Det er helt normalt, efter det som jeg kan finde frem til. De gange, jeg har prøvet, har den startet med det samme. Men at komme til at arbejde med de ting kræver en tømning af styrbord kistebænk. Og der er meget stuvet af vejen der… Batterierne sidder et niveau længere nede, så vi skal fjerne bunden af kistebænken for at komme til. Men det klarede Gerda J. Batterierne blev også tjekket for vand. Forbrugsbatterierne fik mest. Men det var ikke meget. Det glemmer man tit at tjekke. Men vi har jo sejlet mange sømil efterhånden. Vi har sejlet godt 1800 sømil (3333 Km) i pølsevognsfart, som Hanne fra Viau udtrykker det J.
Vi har haft al ankerkæden ud og tjekket den. Vi kunne ikke huske, hvor vi havde lavet markeringer. Det er for hver 10 meter. Under stormen havde vi max haft 25 meter ude. Det er for lidt på 6,5 m vand. Dels har vi tidevand på et par meter. Det er inkl. de 6,5 meter. Så nu har vi vist styr på det…
Gerda har været i gang med at bage. Det er blevet til en spansk chokoladekage, som vi inviterede Heidi og John over til en prøvesmagning på. Vi overlevede alle, og den smagte godt J. Senere har hun bagt grovbrød. Lige nu står den på pandekager. Oppe i butikken, hvor vi handlede ind lidt tidligere, så jeg et glas marmelade fra Den gamle fabrik – på spansk. Så nu står den på pandekager. Vi må jo også øve os, til Emil kommer på besøg. Så kan han være med til det, hvis han altså gider.. Det er vist også sådan noget bedsteforældre gør??
Vi har prøvesejlet motoren for at lede efter sædet til dingyen, men desværre var det væk. Men motoren kører godt igen ;-). I aften er vi ved at gøre klar til afsejling. I morgen tidlig glider vi af sted i mod Vigo. Det er en lidt længere tur på 70-80 sømil. Men der ligger så meget dårligt vejr ude i Atlanterhavet, at vi gerne vil noget mere sydover. Ud for Vigo ligger der 2 øer, der hedder Islas Cies. Der skulle bare være dømt Bounty øer. Bagefter går vi nok ind til Vigo- eller omvendt. Der skulle bare være så flot. Vi får se med rækkefølgen. Jeg vil ikke så gerne komme til en ankerplads ud på natten. Tænker nok der stadig står nogle dønninger derude og venter på os. Men vinden skulle være med os..
30/8: Vi har nu ligget i ankerbugten ved Islas Cies ud for Vigo i Nordvestspanien i to nætter. Vi kom hertil fra Camarinas den 28. august efter en 12 timers sejlads for motor med støtte af forsejl. Solen skinnede hele dagen, og bølgerne var ikke så store som frygtet efter de sidste dages megen vind, så det var en fin sejlads forbi Capo Finisterre (Dødens kyst som spanierne kalder den). Klipperne langs kysten er meget imponerende, og specielt Capo Finisterre skal man holde god afstand til.. Det gjorde vi selvfølgelig…:-). Vinden var svag, og vi nåede hele kompasset rundt. Det må vist være lokale vindforhold. Vi er begyndt at lytte til de lokale vejrudsigter, for de er mere sikre end de store vejrfiler.
Vi ankom til Islas Cies ved 20 tiden, og her var mange andre både ankret op. Så var det lige med at finde en plads, hvor vi kunne lukke nok ankerkæde ud, så vi var sikre på at blive liggende, samtidig med at der skulle være nok plads til at svaje rundt. Ikke hele tiden svajer alle både samme vej her, igen noget med den måde vinden bøjer af lokalt. Det lykkedes, men helt rolige var vi ikke før efter nogle timer. Den dårlige oplevelse fra ankerbugten ved Camarinas sidder stadig i kroppen, så vi sover ikke så tungt og er vågne nogle gange i løbet af natten og oppe og tjekke. Samtidig er der mange lyde i natten fra vores skib og de omkringliggende skibe.
I går var en rigtig dase og dovne dag. Men ud over at læse bøger i solen med udsigt til en godt fyldt sandstrand fik vi designet og syet en sele til at spænde på påhængsmotoren. I den er der en ring til at fastgøre en carabinhage med et reb, der via en blok går ned til et spil. På denne måde kan vi hejse motoren ned til dingyhen i vandet uden de store fysiske anstrengelser. Work smarter, not harder. Og efter motorens tur på hovedet i vandet er vi enige om, at motoren skal op på båden hver aften. Hellere lidt arbejde end at miste en motor til havet.
Der var megen trafik af spanske motorbåde, som ikke altid er betænksomme i deres måde at sejle omkring andre både på, så vi gyngede en del af denne årsag. Den ene store passagerbåd efter den anden læssede mennesker af, som dels lagde sig på stranden, dels gik en lang vej hen til en campingplads, vi opdagede, som lå et stykke væk. Vi sejlede i dinghyen ind til passagerbådenes anløbsbro, hvor der lå et meget stort cafeteria. Stranden vrimlede med gæster, og vi bemærkede en del topløse piger og mange med g-strenge. Troede ikke den spanske kultur accepterede dette…Badedragte var et sjældent syn. Der var et leben i området omkring cafeteriet, hvor rigtig mange blev bespist. Vi nøjedes med at købe en is og sejlede tilbage til Awareness igen.
Til aften tog vi en lille tur igen med dingyhen ind til stranden og soppe lidt (vandet er noget koldt), og bagefter rundt om pynten til mellemrummet mellem de to øer, hvor der også lå en del andre både for anker. Her er dog ikke noget særligt strand, og bådene ligger knap så beskyttet. Vi sejlede mellem to klipper og så her en masse fisk i vandet. Jeg har forsøgt mig med en snøre med blink fra båden, hvor vi ligger, men forgæves. Måske skal vi sejle hen over fiskene, vi så, og prøve at narre en aftensmad ud af vandet :-).
I nat var en del uro fra nabobådene. To norske både havde i går lagt sig op ad hinanden for samværets skyld. Men i nat var der råben og tumult, uvist af hvilken årsag, og de to både rykkede fra hinanden. Det var nu også noget risikabelt at ligge med masterne ved siden af hinanden, hvis det blæste op. Men at trække anker op og flytte til en anden plads om natten kræver også sit. Vi var mest usikre på, om de i denne proces ville komme til at trække vores anker løs. Når vi på grund af skiftende vindretninger svajer så meget rundt, som vi gør, er det smaddersvært for mig om natten at afgøre, hvorvidt vi ligger trygt og godt, men bare i en anden retning, eller vi er begyndt at drive.
I dag er mandag, er stranden langt fra så besøgt som i går. Motorbådenes antal er krøbet til et minimum, og støjen tilsvarende formindsket, herligt. Forestil dig et lydbillede med bølgerne, der slår ind på stranden, enkelte fugleskrig og svagt lyden af glade børn. Hen over dette en blå himmel og en strålende sol…. Vi lader billedet stå et øjeblik….Lige hvad vi ønskede os og trængte til.
Turbådene lagde dog stadig turen ind til øen og spyttede folk ud. Vi tog dinghyen ind og gik en tur op og besøgte campingpladsen. Det var en speciel plads, for gæsterne kan jo kun have begrænset bagage med, når de kommer med turbåden. Så teltene er meget små. Men pladsen er tilsyneladende velbesøgt. Efter en is ved cafeteriet sejlede vi tilbage og hyggede os med læsning af bøger og en sandwich.
31/8: Da vi vågnede i ankerbugten ved Islas Cies, var det gråvejr og diset. Vi besluttede os til at udnytte det knap så fantastiske vejr til at sejle til Vigo. Efter 3 dage for anker er det ingen luksus med et varmt brusebad. Der var ikke så langt til storbyen, men havnene var ikke specielt tiltalende. Vi sejlede lidt rundt for at finde den mest centrale havn for at gøre det nemmere for os selv, når vi skulle proviantere. ”Puerto Deportivo del Real Club Náutico de Vigo” . Fint navn men nedslidte badefaciliteter! Havnepenge: 22,67 Euro. Bestemt ikke pengene værd. Eftermiddagen og en del af aftenen brugte vi for Gerdas vedkommende til at købe mad og drikke, for Johns til at gennem trawle bådudstyrsforretningerne for nødvendige reservedele, som skal skiftes/forbedre ting. Det var blevet solskin og hot, hot, hot. Jeg bliver meget sløv , når det er så varmt. Heldigvis blev det overskyet til aften, så luften kølede noget ned.
Føljetonen med startbatteriet fortsætter. I går ville vi prøvestarte motoren for at om det virkede som det skulle. Men ak… Efter en del betænkningstid og lange forsøg, så tog den sig sammen og startede. Det er bare ikke godt nok. Talte med Per på HFèn i går og han fortalte at han havde haft det samme problem. En udskiftning af batteriet løste problemet. Så nu har vi gjort det samme. Alle andre dele er undersøgt og er nu ok. Så en udskiftning af batteriet er nu sket. Nu er det i gang med at blive ladt op, for der er ikke så megen strøm på et nyt batteri. Jeg målte en spænding på 12,62 volt inden det blev monteret.
Det er noget af en udfordring at støve et batteri op her i Vigo. Jeg var inde i en række bådudstyrsforretninger. De havde ikke nogen på lager men kunne skaffe et hurtigt. Prisen ville være godt 210 Euro for et 110Ah batteri. Jeg tænkte lidt over det og kørte så ud og søgte andre muligheder. Sammenlignet med min sædvanlige reservedelspusher i Odense, så var prisen i overkanten. Jeg gik nu på lidt anderledes end i DK. Jeg prøve så et autoværksted. De fandt en pris på 128 Euro for et 110 Ah batteri. Et startbatteri er det samme til både og biler. Startbatterier er bygget lidt anderledes end forbrugsbatterier. Et startbatteri skal kunne afgive en masse strøm på kort tid. Et forbrugsbatteri er beregnet til at blive tappet over længere tid og med mindre strøm. Det tåler ofte også at blive mere afladet end et startbatteri. Det afhænger lidt af batteritypen. Jeg har brugt et almindeligt bilbatteri og mange andre har sikkert andre indfaldsvinkler til dette emne. Her er mit bud – Spar pengene i forhold til de dyre batterier!!
2/9: I dag har vi haft en rigtig slapperdag efter besøget hos Jens og Hanne på Viau. Vi kom sent tilbage på båden, og jeg var allerede på vej til at blive frisk igen. Duggen eller søbrisen giver en meget fugtig luft. Så vi var næsten halvvåde, da vi kom tilbage. Gerda gik hurtigt til køjs. Jeg er i gang med trilogien af Stieg Larsson, som vi fik i bryllupsgave. Der nogle frygtelige bøger… Vi er i den grad blevet grebet af dem J. Så klokken var næsten 4, inden jeg fik lagt bogen fra mig… Forinden havde vi besøg af Guarda Civil, der sejlede rundt mellem ankerliggerrne og lyste på os med deres store projektør. De skabte store dønninger med deres båd, så vi vippede noget rundt… I formiddags genoptog jeg læsningen, og sidst på eftermiddagen blev jeg færdig med bog nr.2. Gerda har allerede slugt alle 3 bøger i rap. Så pas på med at kaste dig ud i at læse hans trilogi.
Sidst på eftermiddagen besluttede vi, at det var tiden med lidt motion. På vejen fik vi lige en snak med Mark, der også ligger for anker her. Hyggeligt at gense ham. Vi fik ikke hilst på hans gast, idet hun lå underdrejet med madforgiftning…. J. Vi sejlede i land og satte dingyen på stranden, og så drog vi af sted til fyrtårnet. Det er en tur på knap 4 kilometer hver vej. Undervejs hævede vi os op i en højde på knap 200 meter. Det var en rigtig flot tur. Desværre var det lidt diset. Men vi har taget en masse billeder undervejs, som vi vil oploade, så snart vi kan komme af sted med det.
I morgen forlader vi Bountyøen og sejler til Bayona. Det er en kort tur på knap 10 sømil.
1/9: Vi vågnede i Vigo til en diset dag. Efter at have fyldt vand på og benyttet de dårlige badefaciliteter endnu engang, sejlede vi mod Islas Cies igen. Efter storbyen havde vi lyst til lidt fred og smuk natur igen. I ankerbugten var der efterhånden en del kendte både, men der var så stille. Det viste sig, at der havde været god gang i den om aftenen, så der var brug for hvile rundt omkring. Hanne og Jens kom til kaffe og drømmekage (hvad kunne være mere passende i de omgivelser?), og vi fik snakket om de seneste oplevelser hver især. Vi blev inviteret til sammenskuds spisning om aftenen sammen med Christian og Ann Katrine fra ”Ella” på ”Viau”. Det blev en hyggelig aften med god mad, drikke og masser af snak.
3/9: Vi er ankommet til Bayona. Her er der et laaaangsomt internet. Men vi prøver J. Vi ligger ved siden af de tre unge nordmænd i ”Fri Inspirasjon” og Mark og Lena i ”Mare Liberum”, som vi har mødt i Camarinas og ved Islas Cies. John og Heidi fra ”Dana” ligger også i havnen.
Efter noget besvær ved ankomsten, hvor vi blev nødt til at flytte fra en plads på bro 3 ved siden af Dana til broen for gæster, som ligger allerlængst ude, opdagede vi, at vores stik til landstømmen var for lille! Det var kæmpestik beregnet til meget store skibe. Så John måtte på cyklen for at finde et sted at købe sådan et gigantstik. I havnen ligger en lille bådudstyrsforhandler med de mest gængse ting. Men John fandt en forretning, hvor han kunne supplere sit indkøb af stik med bl.a. ankerkædesamler (så kan vi om nødvendigt sætte de to ankerkæder sammen, vi har), ekstra snor osv.
Imens undersøgte jeg mulighederne for at gå på møntvask. Det viste sig ikke muligt, så jeg måtte vælge mellem at sende vasketøjet på vaskeri (hvilket ikke passer til vores langturssejlerbudget), eller håndvaske udvalgte stykker tøj. Jeg satte tøjet i blød og cyklede ud for at finde et godt supermarked. Det lykkedes mig ikke lige med det samme, men jeg fik set en del af byen…J. Men jeg fandt en slikbutik med ”vælg-selv-slik”, hvor jeg kunne købe lakrids. Det findes ikke i supermarkederne, men kun i særlige butikker. Så jeg købte en stor pose. Et andet sted var jeg inde for at finde en stor gasbageform . Jeg vil gerne have en ekstra med højere sider, end den jeg har. Men jeg har ikke kunnet finde den nogen steder. Jeg mener ellers at have fået fortalt, at man kan købe den i Spanien.
Efter en times cyklen rundt fandt jeg et stykke ude et stort supermarked med alt, hvad jeg måtte ønske, så jeg købte stort ind. Så nu kan vi lægge os ud på ankerpladsen og ikke risikere at dø af sult de første dage. Efter en lækker porreomelet med bacon og tomat blev vi inviteret over til Mark til en sundowner og fik hilst på hans gast, Lena. De unge nordmænd var der også og vi hyggede os resten af aftenen med dem. De unge ville tjekke byen ud, hvilket krævede lidt forberedelse i form af et bad (efter lang tid på ankerpladsen er det ikke frås), så vi trak os tilbage til vores egen båd. Efter et meget sent bad (Johns i koldt vand for nogle havde trukket stikket til varmvandsbeholderen ud) og lidt kik på nettet, var det sengetid.
I skrivende stund (kl.9.30) er der ”afterparty ” på ”Fri Inspirasjon” lige ved siden af os: de snakker og synger deres hjemlands sange J. Jo der er fest i de Norske vikingedrenge…
4/9: I dag er det 2 mdr., siden vi smed fortøjningerne i Odense. Tiden er bare fløjet af sted. Mange spændende, sjove og udfordrende oplevelser undervejs. Vi har allerede mødt mange søde langturssejlere undervejs. En del af dem mødte vi allerede i Sixhaven i Amsterdam, hvor vi alle forventningsfulde så frem til turen over Biscayen og sydens sol og varme. Nu er vi her og har mødt flere langturssejlere undervejs. Nordmændene er klart i overtal af de langturssejlere, som vi har mødt. Det må være de oliepenge…:-)
Der begynder allerede at være en fællesskabsfølelse i blandt os. Vi sejler ikke nødvendigvis ad samme rute, men vi mødes altid et eller andet sted undervejs. Det er vældig hyggeligt med en snak og en sundowner. Vi møder stor hjælpsomhed og gensynsglæde. Det er gensidigt. Det bliver en slags erstatningsfamilie undervejs. For Jer derhjemme kan det måske være lidt svært helt at forstå, hvordan det er og forstå, hvad det er for en drivkraft, der driver os og andre ud i den store verden. Det er ikke altid kun sjov og ballade, men også en et stort afsavn i forhold til Jer derhjemme. Fællesskabet her kan ikke erstatte Jer derhjemme, men det er skønt at møde andre mennesker, der brænder på samme måde og med den samme lidenskab.
Vi betaler også en pris for det valg, vi tog i form af afsavn. Men vi kommer også til at mærke den betydning, som I har endnu tydeligere. Og det er i grunden ikke så ringe :-).
Vi bliver konstant udfordret af de mange indtryk, som turen giver. For at nævne et af de lidt bizarre, så har vi oplevet flere fremmede toiletter og badeværelser de sidste 2 måneder, end jeg har mødt de foregående 54 år.. Hver sejlads, ny by, ankerbugt osv. efterlader nye indtryk, som skal fordøjes. Det bliver svært at huske hver enkelt by, marina og sejlads. Derfor er det en go ting at skrive her, for det hjælper os til at skabe overblik. Det kræver en del energi at fordøje alle de indtryk, som vi har fået på relativ kort tid.
Vi har besluttet at blive i marinaen endnu en dag. Gerda er i gang med tøjvasken, og vi har lige hjulpet en nordmand i seng… Han var vist lidt overtræt… 🙂
5/9: Vi vågnede til grå og overskyet morgen…. Så formiddagen blev brugt på at surfe rundt på nettet og tjekke de næste havne ud. Vi er kun ca. 30 sømil fra Portugal her i Bayona. Vi fandt nogle hjemmesider www.portugalnyt.dk og www.manorhouses.com. Her er mange relevante oplysninger om Portugal og havnene. Næste stop bliver Viana Do Castelo. Lidt før middagstid dukkede solen frem og brændte fugten ud af luften, så solen har skinnet fint resten af dagen. Vi dukkede også frem fra kahytten og fik taget et bad. John havde lovet de unge nordmænd i Fri Inspirasjon ved siden af at kigge på deres landstrøm. Det lykkedes for ham at få repareret det, så det bragte glæde!
I eftermiddag har vi, ud over at have besøg af de tre nordmænd og snik-snakket med andre på bådebroen, været meget praktiske: vi har fået gjort rent og ryddet op, klatvasket en smule, skiftet olie på motoren, skiftet oliefilter og to dieselfiltre. Der er tanket op både af diesel og vand, så båden er klar til næste etape. Vi har hentet vejrfiler og kigget på søkort, så selv om de har lovet os lidt regn i morgen, vil vi gerne videre til Portugal.
Vi har hørt rygter om, at vores børn skal være sammen i morgen :-). Vi ved ikke, om det er muligt at komme på nettet i den næste havn, men vi vil forsøge at komme til at være på Skype. Måske har I så lyst til at snakkes??? Det håber vi, for det er snart længe siden, vi har talt sammen.
6/9: Vi var nogenlunde tidligt op og sejlede fra Bayona. Det var stille, måske lidt for stille… Da vi kom ud fra havnen havde vi vinden på tværs de første par sømil. Da vi drejede sydover, var den lige hvor den plejer… Rigtig gættet – lige i næsen. Det kom ikke som nogen overraskelse, men vi blev overrasket af styrken.. Op ad formiddagen steg den yderligere og bølgerne lige så. Senere kom der også regn. Flere gange var vi nede på 2 sømil/knob i timen. Det er langsomt. Vi overvejede flere gange at vende om da den steg til godt 12 m/s. Vi var nået halvvejs og kunne ikke rigtig beslutte os. Vejrudsigten lovede at vinden ville gå om i vest omkring middagstid. Men det havde vinden ikke hørt noget om, så den blev i syd lige til den blev træt og lagde sig..
Men inden da blev vores motor sat ud af kraft. Vi havde fået noget i skruen. Vi kiggede på havnene i nærheden, men der var ingen gode muligheder. Så vi vendte båden og satte kursen mod Bayona. Havnen er god til at ankomme i, i en situation som vores. Vi fik vinden bagfra og bølgerne ligeså… Så vi dansede af sted med halvfulde sejl. Kort efter faldt vinden og blev ustabil.. Så begyndte situationen at udvikle sig, for havde vi ikke fart til fremdrift og dermed styrefart, så kunne situationen hurtigt udvikle sig.. Da vi valgte den korteste rute fik vi bølgerne næsten på tværs. De ville efterhånden presse os ind mod land, hvis vi ikke havde fremdrift. I mellemtiden havde vi sms èt med John fra Dana. Vi spurgte om han havde mulighed for at komme og slæbe os ind. Det havde han heldigvis og med sig havde han Christian fra den norske båd Ella. Sammen fik de os bugseret sikkert i havn. Det er vi vældig glade og taknemmelige for!!! Tusind tak for hjælpen!! Da vi kom i land tog Christian dykkerdragten på og fik vores skrue befriet. Så nu kan vi sejle igen for egen kraft :-). Det er fantastisk dejligt at møde alle de hjælpsomme sejlere.
Flere andre kendte både var gået ud senere end os og alle vendte tilbage igen. Så nu er vi alle samlet igen plus nogle nye norske både. Vi er godt brugte efter dagens udfordringer, så vi går nok tidligt til køjs…
Nå, det nåede vi så ikke. Men i stedet har jeg lavet en ny side om vind og vejr. Menuen finder du nederst i menurækken til venstre. Vi skriver ofte om vind og vejr. Under menuen kan du få en ide om hvad vi snakker om, når vi snakker vindstyrker. Vi bruger betegnelsen m/s – meter pr sekund.
7/9: En rigtig dagen derpå dag. Vi var godt trætte da vi gik til køjs og Gerda sov hurtigt. Men min sengekammerat (Stieg Larsson-Luftkastellet, der blev sprængt), har det med at forstyrre min nattesøvn.. Så det blev lidt senere for mit vedkommende.
I morges da vi vågnede var det overskyet, regn og blæsevejr. Så vi sov en time mere. Senere stod vi op og tog dynen med ind i sofaen, hvor bøgerne igen tog over. Udenfor blæste det meget og regnen piskede ned. Vi snakkede lige lidt med John, der ligger for anker. Han spurgte til en frisk vejrudsigt. Den så ikke lovende ud, så han blev liggende… Vi overvejer at lægge os for anker i nat. I morgen tager vi igen af sted mod Portugal og håber vi bliver taget mere venligt imod denne gang.
Her til eftermiddag er det klaret op igen og solen titter frem. Det blæser stadig, men mere moderat. . Vi skal have lavet nogle praktiske ting i dag, bl.a. pumpet en ny fender op til afløsning for en, vi tabte i går. Der skal også handles lidt ind og gøres klar til, hvis vi skal sejle sydpå i morgen. Inden aftensmaden lagde vi os ud til en mooringsbøje. Der kunne vi ligge solidt og gratis.
9/9: Det blev en sen start på dagen. Fik læst Stieg Larssons sidste bog i trilogien færdig i nat. Fantastisk spændende bøger. Men efter den sene start gik jeg i gang med at hjælpe Mark & Lena med deres motor. Den havde ikke virket siden Biscayen. På deres båd er det Lena, der er maskinmester. Maskinen gik i udu og ville ikke starte. Lena har prøvet at finde fejlen. Hun havde forskellige teorier om hvor fejlen skulle findes. Jeg fandt hurtigt ud af at der ikke var nogen tænding(gammel Vega benzinmotor). Så gik jeg ellers systematisk til værks for at finde fejlen. En lille umbracoskrue, der holder rotorhuset på plads var en af fejlene. Den anden fejl, der var lidt mere speciel. Platinerne var sat forkert på og så ud til at virke. Men de gav en mindre kortslutning i stedet. Men den kom til at virke og stor var jublen i den svenske båd.
Det meste af dagen gik med det og eliminere andre småfejl og dårlige forbindelser. Hen ad eftermiddagen fik vi lejlighed for at Skype med nogle af vores børn. Skønt at snakke med dem derhjemme. Så sent på eftermiddagen kom vi af sted på cyklerne for at tage byen lidt i øjesyn. Den gamle bydel ser rigtig flot ud. Det blev en kort tur for sulten meldte sig. Efter aftensmaden, blev vi inviteret over til Mark og Lena til en sundowner. Jens fra Viau kom forbi og fik en med. Så det blev halv sent inden vi gik tilbage til Awareness efter en hyggelig aften.