17/4. Vi sejler til St.Martin i morgen tidlig. Vi har taget det roligt i dag. Formiddagen blev brugt på at rense membranen i watermakeren igen, og John koblede kulfiltret fra drikkevandshanen for at undersøge, hvorfor trykket i pumpen var blevet så lavt. Så nu kommer vandet igen hurtigt ud af hanen, når jeg trykker på fodpedalen. Vi er nok nødt til at reparere pumpen, alternativt skifte den, for det er rart for smagens skyld at have kulfiltret koblet til. Endnu et job for håndværkeren. Mens John arbejdede med vand, fik jeg vasket op i cockpittet. Det er ikke så kedeligt, når man har så smuk en udsigt imens J.
Bagefter pakkede vi toiletgrej, affald og skibspapirer og sejlede til byen. Da vi sejler videre i morgen, skulle vi have udklareret. Det var nemt, da computeren her husker en del af de oplysninger, vi afgav ved indklareringen. Vi kom af med vores affald og fik badet i ferskvand, hvilken luksus J. Jo vi får da noget for vores penge her, selv om det nu nok er det dyreste bad, jeg har fået. Vi fik også taget en del billeder af omgivelserne i byen og ved havnefronten. Her bugner af store yachter fra mange lande. Vi var enige om, at det var bedre at ligge i den lille ankerbugt, Shell Bay, hvor der er mere fredeligt.
Da vi var tilbage på båden igen, tog John en ekstra tur til byen for at fylde vand i dunke, så vi har til et stykke tid igen. For 50 liter kom han af med 1,5 Euro. Imens lavede jeg burgere (uden kød). Det var efterhånden midt på eftermiddagen, og tid til Skandinavisk sejlernet for at høre, hvordan det gik med Per og Susanne på vej til Azorerne. Efter vejrudsigterne at dømme kan de risikere at rende ind i noget dårligt vejr det sidste stykke. Men heldigvis er de ok lige nu.
Vi var inviteret over på en finsk båd, Canace, sidst på eftermiddagen. De har også sejlet over Atlanten denne sæson. De sejler fra St. Martin sidst på måneden, så John tilbød at være behjælpelig med vejrudsigter til dem undervejs. Jens fra Viau har også været så sød at tilbyde det samme til os herovre fra, når vi går hjemad. Det er bare så dejligt. Vi havde en hyggelig stund med finnerne, som vi måske ser igen på St. Martin. Herligt at møde nye søde mennesker.
I aften har vi været heldige med netforbindelsen, så hjemmesiden er blevet opdateret og posten besvaret J.
18/4: klokken 8.40 lettede vi anker fra St.Barts og sejlede i mod St.Martin. Vind var der ingen af så vi startede motoren og tøffede af sted. Solen tittede frem og viste sig fra sin pæne side.. J. Der er ca. 20 sømil til St.Martin. Vi har valgt at gå ind på den Hollandske side af øen(sydlige). Øen er delt op i en Fransk og en Hollandsk del. De er ca. lige store og blev delt på gentleman maner en gang for længe siden. Det var vist noget med et par flasker…
På den sydlige hollandske side er Phillipsburg hovedstaden. Øen er toldfri zone og Phillipsburg er et elektronikmekka til lave priser – forlyder det. Vi har dog tænkt os at undersøge det nærmere… Da vi sejlede forbi hovedstaden lå der et stort krydstogtskib for kaj. Det er længe siden vi sidst har set sådan et. På vejen her over fik vi en sms fra Susanne og Per om at de var kommet godt frem til St. Maria på Azorerne. Det blev vi glade for at høre, for der er rigtigt l… vejr på vej til Azorerne.
Klokken ca. 12 smed vi ankeret i bugten i Simpson Bay. Der er fyldt pænt op, men vi fandt alligevel en plads. Vi snuppede lige en frokost inden vi satte dingyen i vandet og sejlede ind for at cleare ind. Havnekontoret og immigrations ligger i samme bygning på venstre side af indsejlingen til lagunen. Først skulle vi udfylde lidt papirer, 2 stks. Med samme type spørgsmål.. Da passene var stemplet og papirerne ordnet skulle vi over til havnemyndighederne. Der skulle vi heldigvis ikke udfylde noget men blot fremvise papirerne og så skulle vi betale. Vi kom af med 20 US$ for at ankre en uge. Man får ikke noget for pengene ud over at man får lov at ankre. Med det syn som jeg har på den slags og attituden fra de 2 damer som jeg havde fornøjelsen af at møde, så lå mit blodtryk efter hånden på et ret højt niveau… Men jeg tog det pænt og ikke noget med at skælde ud og give udtryk mine velkendte holdninger… Men der gik lige en 5-10 smøger til at få blodtrykket ned på et lavere niveau igen.
Efter den oplevelse sejlede vi over til Budget Marine, hvor vi håbede på at kunne afhente vores nye Lewmar ankerspil, men nej. Der var ikke lige nogen der kendte til den sag. Søde Josh fra Lewmar havde ikke lige opgivet en reference, men blot oplyst at det blev sendt til Budget Marine. Da der er ca. 60 medarbejdere på kontoret, mente de, at det var bedst hvis jeg fik et navn fra Josh, så de kunne ta fat i den medarbejder hos Budget. Nå men vi fik kigget os omkring i de hellige haller med bådudstyr fra gulv til loft. Vi skulle finde lidt reservedele til vores Whale vandpumpe, der er blevet lidt træt efter den har skullet pumpe drikkevandet gennem vores kulfilter. Den kan ikke sætte tryk nok på til at presse vandet i gennem. Vi fandt også nogle reservedele, men jeg er usikker på om det er de rigtige, så det kræver lige en nærmere undersøgelse, da pumpen findes i forskellige udgaver.
Vi overvejer også at købe en håndpumpe til saltvand, som vi kan bruge til at skylle af med og vaske hænder. Måske kan det spare lidt på ferskvandet. Vi kørte en time med vores watermaker i dag og det gav ca. 1 liter vand. Det er noget i underkanten.. Den trænger vist til at blive afsyret i membranen. Men vi skal bruge noget specielt til det, men det kunne vi ikke finde. Vi tør ikke bruge noget uoriginalt, hvis det ødelægger membranen. Her i området er der ikke nogen, der forhandler Katadyn watermakere, så jeg bliver nødt til at maile til firmaet og høre, hvad vi må bruge.
Inde i Budget Marine kom der en fyr hen og snakkede. Det viste sig, at han er dansker, og han fortalte at de var på vej hjem, men at de havde problemer med deres dieselmotor. Han spurgte om vi kendte nogen som vi kan anbefale. Det ku vi desværre ikke hjælpe ham med, men det var hyggeligt at snakke med ham og lidt senere hans kammerat. Håber de får løst deres problem. Havde det været en benzinmotor ville jeg ha tilbudt at hjælpe dem, men jeg er ikke så meget inde i dieselmotorer..
Da vi kom tilbage til Awareness fik vi besøg af den båd, der lå bag ved os. Det er 2 andre Danskere, der er kommet lidt i klemme med deres kreditkort, som er udløbet. De spurgte om vi ville hjælpe dem med at hæve kontanter, hvis de overførte pengene til vores konto. Det lovede vi at hjælpe dem med. Men de skulle lige først maile til deres bank og bede dem overføre pengene til vores konto. Påskens helligdage nærmer sig, så det haster. Medbringende vores kontonummer drog de af sted til den lokale sejlerbar, der holder happy hour tilbud med 2 øl til kun 3 US$. Det tilbud kunne de ikke sige nej til J. Vi blev inviteret med i morgen, men det takkede vi nej tak til…
Her i bugten er det ikke muligt at hoppe på et gratis net eller et anstændigt betalingsnet desværre. Det gør det hele noget mere besværligt, at vi er nødt til at tage på café eller internetcafé hver gang, vi vil på nettet. Ydermere drejer vi næsten hele kompasset rundt her på ankerpladsen, så det kan godt blive vanskeligt at få ladet nok op i løbet af dagen.
Vi ligger ret tæt på flyvepladsen, så ind imellem har vi ”fornøjelsen” af at høre de store fly afgå. De går ret stejlt op her på grund af bjergene.
19/4: En aktiv dag.. Vi blev vækket kl. 05.40 af vores Amerikanske nabo. Vores både var ved at støde sammen. Vind var der ingen af, så vi slaskede rundt blandt hinanden. Vi vidste godt at det var småt med pladsen, men vi har ikke ankret andre steder, hvor det er så tosset med vind og strøm. Heldigvis skete der ikke noget, men træls er det alligevel.
Nå men vi kom da tidligt op og så skulle vi ind og finde et net hvor vi kunne videre sende den mail som vi havde modtaget fra Lewmar til Budget Marine. Det blev Mc.Donalds hvor vi fandt en netforbindelse. Da det var gjort gik vi over til et firma, der servicerer watermakere. Det viste sig at det var de holdt op med, men en sød kvinde hjalp os alligevel. Det ser ud som om at vi måske har båret os forkert ad med konserveringen af watermakeren… Måske er membranen ødelagt… Det er en træls omgang. Her på øen er der ikke nogen forhandlere af Katadyn watermakere, så vi kan ikke en gang købe reservedele. Nu prøver vi at rense igen igen. Der er lidt syre i konserveringsstoffet og så prøver vi at skylle godt i gennem med havvand. Det var en lidt nedslående information, så vi er i gang med at tænke alternativer.
På vejen hen til dingyen kom vi forbi en forretning, der sælger sprut og smøger. Der fandt jeg sørme en pakke pibetobak, som jeg skal prøve.. knap 7 US$ for 20 smøger og en pakke pibetobak. Det er omkring 40 danske kroner. De fleste af butikkerne her på den Hollandske side af øen prissætter i US$ og giver tilbage i samme mønt. På den franske side er det Euro dollars.
Derefter gik turen til Budget Marine. Vi fik snakket med Dennis, som vi snakkede med i går. Han havde undersøgt sagen men kunne ikke finde pakken med vores ankerspil… Vi havde fået en bekræftelse fra Lewmar om at pakken var ankommet til Budget Marine. Hende som skulle tage sig af det var ikke på arbejde i dag… Nå men så måtte vi kigge efter de andre ting som vi skulle købe til båden. Vi fik købt et reservedels sæt til vores Whale vandpumpe og så købte vi en vandpumpe mere til saltvand. Det kan hjælpe os til at spare på ferskvandet f.eks. til at vaske hænder og skylle service og bestik af i. Mens vi gik rundt i forretningen kom Dennis og sagde at nu havde de fundet en dame som vidste noget om vores ankerspil og hvor det var. Det fik smilet frem igen. Pludselig stod jeg med vores nye ankerspil i hånden. Mange timers arbejde havde nu båret frugt J.
Da vi var færdige i Budget Marine satte jeg mig med pakkerne og Gerda gik til et nærliggende supermarked for at handle lidt ind – bl.a.2 tomater til godt 3 US$.. Det er vist ikke så billigt her.. Men vi kan snart ikke blive overrasket over noget mere, når det gælder indkøb. Vi glæder os til at handle ind hjemme i Netto, Fakta, Brugsen og Føtex. Det bliver den rene svir J.
Tilbage på Awareness fik vi en sen frokost og jeg fik snakket med Helge på Skandinavisk Sejlernet. Per på Azorerne kunne jeg ikke nå. Forbindelserne er ikke så gunstige lige nu. Men jeg fik dog hørt at foråret er kommet til Danmark med udsigt til sol og varme i Påsken. Det trænger I vist også til. Så rigtig god Påske til alle Jer hjemme i Danmark. Håber I får nogle dejlige helligdage med godt vejr. Måske er der nogle både som skal søsættes eller måske skal I ud på en lille sejltur? Måske skal græsplænen eller andre hjemlige sysler klares her i Påsken..
I dag har det været varmt og til tider overskyet. Det er lidt svært at få ladet ved hjælp af solcellerne, når båden hele tiden svajer rundt. Men her i eftermiddag fik jeg installeret vores nye saltvandspumpe ved køkkenvasken. Det virker bare og jeg tænker ikke lige at vi går tør for saltvand.. Nu er der nogle nye vaner som skal sættes i værk. Gerda er allerede glad for det nye tiltag J. Det er jo vigtigt at hun er tilfreds…. J.
Her til aften fik jeg en snak med vores Amerikanske nabo. Han er en flink fyr og der var no bad feelings. Vi snakkede lidt om steder vi havde været og andre relevante emner. Så vi skiltes i go ro og orden J. Han sejler videre i morgen formiddag, så kan vi måske brede os…
Dagene forsvinder som dug for solen. Vi skal bruge lidt tid og energi på at finde de ting som vi skal bruge og til fornuftige priser. Vi skal også ha fundet en marina som vi skal bruge nogle dage inden afsejlingen. Den er fastsat til mandag den15 maj, hvis vejret tillader det. Vi går efter et punkt på kortet som hedder 30 – 50. Det vil sige 30 grader nord og 50 grader vest. Der fra går vi direkte i mod Azorerne. Det har vi hørt fra en erfaren fransk sejler der har krydset Atlanten mere end 20 gange. Det bruger han, så det råd har vi tænkt os at følge. Ruten afviger ikke ret meget fra den direkte rute som vi havde overvejet. Turen er på omkring 2200 sømil og forventes at tage 3 uger. Nærmere følger når vi nærmer os afgang. Hvis I har input eller erfaringer lytter vi gerne J. Vi har jo ikke prøvet det før..
Lige for tiden fiser der en masse lavtryk hen over Atlanten og laver lidt ballade. Det minder lidt om den gang vi skulle over i december. Forskellen er blot at vi skal sejle nord på denne gang.. Men vi skulle gerne kunne sejle i udkanten af de lavtryk, der kommer.
Vi mangler at få opdateret vores position på Google maps på hjemmesiden. Det må vi klare næste gang vi kommer på nettet..
20/4: En begivenhedsrig dag. Vi var tidligt oppe og lytte på sejlernetværket som kører på VHF radioen hver morgen kl 7.30. Vi har mødt en dansk sejlbåd som vi har lovet at hjælpe med en pengeoverførsel, så vi drog tidligt af sted til MC.Donald for at komme på nettet og tjekke om pengene var kommet, det var de ikke – og det er en længere historie…Efter det gik vi en tur op ad hovedgaden her i byen og prøvede at orientere os lidt om, hvor vi kan få hvad og til hvilke priser. Priserne ligger nok i den høje ende på mange madvarer, men vi fandt et lille (Vietnamesisk) supermarked, hvor vi kan købe drikkevarer til fornuftige priser. Her kunne vi bl.a. købe dåsecolaer til 9 US$ for 24 dåser. Det er billigt her på stedet. I går fandt vi et andet sted, hvor vi skal gi 15 US$ for det samme. Vi fandt også et gourmetsupermarked, men til helt andre priser…
Tilbage i dingyen besluttede vi at sejle til lufthavnen, hvor vi skal hente vores nye gaster den 7. maj. Der er pænt langt til lufthavnen…. Så vi besluttede, at det sikkert var en god idé at køre i taxa i stedet, når vi skal hente dem. Fra lufthavnen til Marigot Bay på fransk St. Martin tager det vel 3 kvarter i gummibåden, og det er møøørkt i lagoonen.
Efter et smut ud til lufthavnen fortsatte vi over mod fransk St. Martin. Der ligger en masse både for anker i Simsom Bay Lagoone, som i øvrigt er kæmpestor. Flere steder sejlede vi forbi både, der så forladte ud, og andre steder lå skibsvrag inde ved bredderne. Lige før ind/udsejlingen til Marigot Bay ligger et sejlskib, sunket, men med riggen over vandet. Masten er knækket, og det er bare et sørgeligt syn.
Vi sejlede ud i Marigot bay, hvor der er meget god plads, smukt klart vand, men mere uroligt vand end vi har i Simpson Bay. Til gengæld ligger alle bådene den samme vej på grund af vindens pres. Vi sejlede ind i Marina Fort Louis, dels for at tjekke forholdene ud, inden vi skal ind at ligge de sidste dage før afsejlingen mod Azorerne, dels for at kigge efter kendte både. Vi kiggede bl.a. efter ”Canace”, den finske båd, som vi mødte igen på St. Barts. Mens vi gik og tjekkede kajerne ud, kom de sejlende ind, så det blev et hyggeligt gensyn med dem. Tiden løb, som den gør i godt selskab, så klokken var allerede to, da vi sejlede derfra.
Vi havde fået at vide, at der lå en anden dansk båd i bugten, som også skulle over Atlanten snart. Vi fik øje på dem og satte kursen derover mod ”Pinton” fra København med Jesper og Dorthe om bord. Vi snakkede kort med dem og blev enige om, at vi måtte ses inden så længe. Vi havde desværre ikke tid til at tage imod deres invitation om at komme ombord i dag.
Hurtigt hjem til båden og have lidt mad og en hurtig dukkert, før turen gik tilbage til lagoonen til en bar, hvor vi kunne skype med vores nye gaster. Det var samtidig sejleraften på baren, så vi satsede på en hyggelig aften der bagefter.
Det var rigtig hyggeligt at snakke med vores unge gaster, så vi glæder os endnu mere til at få dem ombord J. Mens vi snakkede med Signe og Nils, kom der en email fra den norske båd ”Johanna”, fra Kenneth. Han inviterede på sundowner, så vi bestemte os hurtigt til at sejle videre til Simson Bay Marina, hvor ”Johanna” ligger lige nu. Kenneth og Ingolf blev godt overraskede over vores ankomst, men vi blev straks inviteret ombord på spicey rom J- og så gik der lige et par timer i hyggeligt selskab, hvor de sidste oplevelser blev fortalt. Vi så dem sidst på Dominica, hvorefter de sejlede til The Saints, Monserat og Saba.
Vel tilbage på Awareness ved 21 –tiden var det tid at få lidt fast føde. Det blev så ikke i aften, vi skulle spise på restaurant, men pyt… vi fik et herligt gensyn med søde mennesker, og det er meget bedre J.
21/4:I dag var vi igen tidligt oppe og lytte til radionettet på VHF kanal 14. Efter en omgang morgenmad og lidt soignering hoppede vi i dingyen og sejlede ind til Yachtklubben, hvor vi fortøjede dingyen. Kenneth og Ingolf havde omtalt et supermarked (Garten Market), hvor der skulle være et godt udvalg. Vi fandt det på højre side på vej ind i bugten. En flot butik med et stort og varieret udvalg. Priserne følger meget godt med størrelsen..
Derefter hoppede vi på bussen til Phillipsburg, der er hovedstad på den Hollandske side. Turen kostede 3 US$ for os 2 personer, hver vej. Der lå 2 krydstogtskibe i havnen, så der var fyldt godt op med turister. Byen er fyldt med alle mulige butikker, dog flest med luksusting, elektronik, smøger, sprit, parfume, ure og smykker. Her er det mest butikker med luksusting der fylder. Der er dog også fundet plads til flok cassinoer.
Der er en stor strandpromenade med en masse strandbutikker, hvor man kan købe alt muligt strandgøgl.. Mit primære fokus var at finde et kabel til min Icom HF radio, så den kan ”snakke” med vores computer. Jeg brugte mindst 4 timer på at søge rundt efter den slags butik. Det fandtes ikke i byen. Jeg fik gået omkring 5-7 km i min søgen… Det er jo godt med lidt motion, det er ikke det vi får mest af. Men varmen gør det til en udfordring. Gerda søgte også rundt efter bl.a. en badedragt, men fandt ikke noget, som hun kan bruge..
Jeg ledte også efter en ekstern harddisk til Lærke. Men de ligger næsten prismæssigt på niveau med de danske priser. Så jeg valgte ikke at købe. Men vi må ud og finde en til dig Lærke når vi kommer hjem. Der er jo så noget med garanti og den slags.. Vi fik dog købt et lille nyt kamera. Det er et Olympus, der kan tåle at komme under vand (3 meter). Det gamle Canon Ixus 65 er afgået ved døden efter en omgang strandsand i objektivet(uheld). Det kunne det ikke klare, det tog ellers nogle fantastiske billeder. Nå men det nye kan klare at dykke og så kan det vel også klare sig på en båd. Det er et barsk miljø her om bord for alt finmekanisk og elektronisk udstyr. Det nye kamera kan også optage video i go kvalitet. Vi optager lidt engang i mellem. Dem uploader vi ikke, for de fylder alt for meget. Beklager.
Rigtige mænd tager ikke back up… Men det gør vi!! Vi har medbragt en lille 500 GB usb harddisk som vi bruger til backup af alle vores billeder. Prismæssigt kan man få dem næsten lige så billigt hjemme i DK. Vores nye Olympus Tough TG310 kamera gav vi knap 1000 danske kroner for. Det er vist en ok pris.. Vi fik en del ekstraudstyr med til prisen.
Til middag flottede vi os og gik ind på en lokal restaurant og fik et måltid varmt mad. Gerda fik fisk og jeg fik kylling. Maden er en skønsom blanding af råvarer, men alligevel minder det meget om hinanden uanset hvor vi har spist her i Caribien. Det smagte godt og var tilpas krydret. Gerda kan spinde en længere ende over det her emne… Det skal jeg spare jer for. Vi gav 32 US$ for maden og 2 vand. Det svarer til 175 Dkr. Det ligger i den øvre ende rent prismæssigt, i forhold til det vi har betalt for det samme længere syd på.
Kl. 16.30 var vi trætte og tog bussen hjem til Simpson Bay. På vejen hjem blev bussen overhalet af mindst 8 politibiler med udrykning. I havnebassinet sejlede politiet rundt med maskinpistoler over skulderen… Det virkede ret voldsomt.
Tænker vi sover godt her i nat.. J.
22/4: Vi sov længe efter den lange udflugtsdag i går og har besluttet at komme hviledagen i hu. Det er langfredag, og det meste er lukket her. Vi smutter nok ind og får opdateret hjemmesiden, hvis vi kan finde et sted med net, der er åbent.
23/4: I morges var vi nogenlunde tidligt oppe. På kanal 14 fik vi efterkontakt med Dorthe og Jesper fra den danske båd Pinton. Vi fik lavet en aftale til i morgen, hvor vi skal besøge dem i Marigot Bay. Det glæder vi os til. I dag er der åbent i flere forretninger, og vi har planlagt at købe lidt til båden og lidt til os (proviant). Jeg skal bruge lidt til at forbinde kablerne til vores nye ankerspil og andre småting til de opgaver som vi skal ha klaret. Først besøgte vi Island Waterworld, hvor vi havde set en gasregulator. Det viste sig at det var ikke en regulator, men en kobling til flasken uden regulator… Mens vi gik rundt der, fik jeg øje på Cheryl fra den Canadiske båd Aries. Jeg fik fat på Gerda og Cheryl fik fat på David. De havde en gæst med der hedder Steven. Han har hjulpet dem med at få båden på land og rigge af. Det var skønt med et gensyn og vi fik lavet en aftale til i morgen aften, hvor vi skal besøge dem på deres hotel. Det glæder vi os også til.
Derefter gik turen til et stort elfirma, som også servicerer watermakere og sælger reservedele. De havde lukket… Gerda steg af og gik hen og handlede proviant. Så gik turen til Budget Marine, som har stort set alt. Her fik vi handlet det meste af det, som vi manglede af smådele. Vi fandt også nogle nye puder til cockpittet. De gamle er efterhånden helt flade. 26 døgn over Atlanten har taget hårdt på dem. Nu venter der snart 2 måneders sejlads tilbage til Danmark, hvor vi kommer til at sidde i rigtig mange timer. Nu skal vi se, om puderne duer, og så skal vi ha købt et par stykker mere.
Tilbage på Awareness fik vi lidt frokost. I disse dage er her rigtigt varmt! Solen står højt på himlen og varmer ubønhørligt. Det sidste stykke tid har vi haft svag eller ingen vind, så båden snurrer rundt med strøm og dønninger fra de både, som passerer forbi. Efter frokosten gik jeg i gang med at afmontere det gamle ankerspil. Det gik nogenlunde smertefrit. Så var det tid til en svalende dukkert, men vandet er også ret varmt, så det køler ikke så meget. Lige da vi kom op i båden, kom den Svenske båd Amelit forbi. Det er jo Kaj, som vi mødte første gang oppe i Spanien. Da han havde smidt ankeret, kom han over og hilste på. Vi fik lidt at drikke og så gik snakken om vores oplevelser siden vi sås sidst. Han har sin datter og hendes veninde med på tur. Det var hyggeligt med et gensyn med Kaj. Han bød på en sundowner en af de nærmeste dage.
Efter Kaj var sejlet tilbage gik jeg i gang med at montere det nye ankerspil. Så nu har Awareness igen elektrisk ankerspil J. Det glæder vi os til at bruge. Så med det blev sløjfen slået med Lewmar og vores kvaler med et defekt ankerspil. Bortset fra Josh i teknisk support har de ageret hjælpsomt og professionelt. Så måske får vi igen tillid til vores ankerspil og Lewmars produkter J.
I går aftes dukkede Kenneth og Ingolf fra den Norske båd Johanna lige op til en sundowner. Vi mødte Kenneth, da vi var inde på Mc. Donalds for at opdatere vores hjemmeside. Det var et hyggeligt gensyn og snakken går bare der ud af. Det er nogle søde og rare mennesker, som vi nyder at være sammen med. Vi fik også snakket om vores planer for hjemturen. De får måske en ekstra gast til turen hjem og han ankommer fredag i næste uge. Så de kommer ikke af sted inden da. Det kan vi så glæde os over J. Ingolf afmønstrer på Azorerne, hvor han flyver hjem til Norges land.
I går gik bakgearet til vores dingymotor i udu. Træls. Men vi når nok ikke at kigge på det inden vi kommer hjem til DK. Men har du et bud på hvad der kan være galt, må du gerne komme med en kommentar. Det lyder forfærdeligt, når vi forsøger at koble den i bakgear, og den kan ikke kobles helt ind. Det lyder som en gammel gearkasse uden syncromesh. Da vi ikke kan lave dobbelt udkobling, så kan vi ikke få den i gear… J Vores motor er en 4 HP Yamaha, fra 2009.
Men ellers er stemningen præget af planlægning af hjemturen og besøge sejlervenner. Vi får også sejlet lidt rundt og kigget på området her. Vores første plan var at rykke til Marigot Bay på den franske side, når vi har fået ordnet det vi skal. Men lige nu hælder vi til at blive her, til vi sejler hjemad. Bortset fra at vi nok tager en smuttur til naboøen Anguilla, bare sådan for at få det sidste indtryk af en ikke europæisk Caribisk ø. Her på den Hollandske side er vareudbuddet langt større end på den franske side.
25/4: I dag var vi lidt trætte oven på de sociale oplevelser. Vi var først tilbage på Awareness omkring 01.30. Så skulle vi lige læse lidt osv. Så klokken blev hen ad 3 inden vi kom til køjs. Det blev ikke så god en søvn og jeg havde også lidt ondt i hovedet… Der var mange indtryk at fordøje efter vores oplevelser i går. Så vi var begge lidt trætte i dag. Klokken 11 havde vi en aftale om at Skype med Emil, Vivi og Mads. Så vi tog dingyen ind på Mc. Donalds. For første gang fik vi set vores lille nye barnebarn ”live”. Hun er en skøn unge som vi glæder os til at lære at kende. Emil udvikler sig i rasende hastighed. Han kan sige mange nye ord og sætte dem sammen til små sætninger J. Han er også på tæerne når lillesøster græder, så er det ham, der skal gi hende sutten. Det er også rigtig dejligt at opleve forældrene og se familien udvikle sig J.
I dag har vi været her en uge, så det var tid til at komme ind og betale ankerpenge. Vi bliver nok en uges tid mere. I dag fik jeg renoveret vores Whale pumpe i køkkenet, så nu er der igen tryk på vandet. Men vores nye saltvandspumpe (Whale) er allerede utæt… Pakningen omkring stemplet lækker. Så den skal afmonteres igen og så skal vi reklamere den. Lidt træls at skulle bruge tid på den slags..
Der er en utæthed omkring mastekraven som jeg har kikket lidt på i dag. Den er sat på med kærvskruer og dem skifter jeg ud med umbracoskruer i stedet for. De er lidt lettere at spænde. Men det blev den ikke mere tæt af, så nu skal det hele ha en ny omgang Sicaflex, så vi kan holde vandet ude af kahytten.. J.
Vi arbejder stadig med at få vores watermaker til at køre ordentligt. Men jeg er bange for, at det er membranen, der er i udu. I morgen skal jeg ind og snakke med nogen, som har forstand på den slags. Men jeg er ikke sikker på at vi kan få reservedele her på øen. Der er stadig garanti på den, men kvitteringen ligger pakket sammen hjemme i Danmark…
I går formiddags gik vi i gang med at rydde lidt op i gemmerne, gjorde lidt rent og fik repareret lidt småting. Over middag tog vi dingyen op til Marigot Bay (den franske side), hvor vi besøgte Dorthe og Jesper fra den danske båd Pinton. Snakken gik livligt om mange forskellige emner. Inden vi fik set os om, så var klokken 16.30. Så vi tog afsked og sejlede tilbage til Awareness..Turen tager ca. 45 min.
Kl.18 havde vi en aftale med Cherryl og David fra den Canadiske båd Aries. Deres båd er kommet på land, og de er næsten klar til at flyve hjem. Mens de gør tingene færdige, var de flyttet på hotel lige i nærheden af lufthavnen og marinaen. Da vi landede dingyen på stranden foran deres lejlighed, var der gang i et beachparty. Høj musik, øl og masser af unge mennesker. Cheryl og David´s lejlighed havde en terrasse ud til stranden, så vi havde glæde af musikken det meste af aftenen, mens vi sad på terrassen og nød den lune aften. Snakken gik lystigt. og også her kom vi langt omkring J.
De havde arrangeret lidt forretter mens vi fik en sundowner og senere fik vi varm mad. Midt i madlavningen gik al strømmen ud i lejlighederne i hele hotellet. Stor ståhaj, for det kneb med at finde nogen, der vidste, hvordan det blev ordnet. Efter en stund kom der lys igen, så maden kunne blive færdig. Vi hyggede os meget sammen og glemte helt tiden i det gode selskab. Men det var dejligt at få denne sidste aften med dem. Det er som om, vi allerede kender hinanden ret godt. Så må vi gøre vores til at holde kontakten ved lige over internettet, og så håbe, vi kan mødes på et tidspunkt en anden gang.
Da de skal flyve hjem til Canada onsdag, tilbød Cheryl os at få en masse kolonialvarer, som de ikke kunne nå at forbruge, med hjem. Madvarerne kan de ikke slæbe med flyveren, og så ville de gerne glæde os med dem. Det var bare rigtig dejligt, at de tænkte på os lige her også.
26/4: Det er blæst noget op i dag, ca. 8-10 meter i sekundet. Vi fik en del regn i nat og vugger noget, men vindens styrke holder båden i nogenlunde samme retning. John har smidt 10 meter kæde mere ud, så vi skulle være sikret. Vinden er i øst, og på cruisernet (VHF kanal 14 kl. 7.30) lovede de, at vindens styrke og retning ville være den samme de næste 3-4 dage. Måske skal jeg gøre anstalter til at samle lidt regn i nat J.
Vi har været meget flittige i dag. John sejlede i dingyen i formiddags til lagooen, hvor der hos Electec skulle være en mand, der ved noget om watermakere. Imens han var væk, havde jeg så ro til at tømme forkahytten for ALT incl. madrasser oven på sengen. Så fjernede jeg en plade oven på et rum under sengebunden. Her fik jeg fyldt så meget ned af det, vi ikke skal bruge før vi kommer hjem: juleting, gamle kortlamper (der skal byttes), bøger, superflotte muslingeskaller og meget meget mere. Nu ligger det godt pakket, så det ikke vælter undervejs. Derefter vaskede jeg loft og vægge, så det er klar til at blive brugt som soverum den første uge, de unge gaster er ombord. Når vi sejler, skal forkahytten igen bruges til at opbevare cykler og meget proviant.
Lige efter jeg havde flyttet alt på plads igen, kom John tilbage med den besked, at det nok var membranen i watermakeren, der var i stykker. En ny koster ca.2000 kr. Vi startede med endnu engang at rense den gamle membran, nu med noget nyt pulver, men lige lidt hjalp det. Han havde haft vores nye saltvandspumpe med ind til Budget marine for at bytte den. De havde kun den samme, så forhandleren satte nye O-ringe i. Desværre viste det sig, at den var blevet endnu mere utæt. John mente, en pakning var gået i stykker under reparationen, så han måtte ind og klage igen.
Efter lidt frokost og rådslagning sejlede John ind igen for at investere i en ny membran. Imens fik jeg alt provianten fra gemmerne efterset, optegnet og omrokeret. Det viste sig, at nogle af melpakkerne fra Spanien var lettere levende, så de blev frasorteret. Alt det mel/færdigblandinger, vi har haft med fra Danmark, har holdt sig fint indtil nu. Måske er det noget med producenternes grad af hygiejne? Når vi får Signe og Nils ombord, skal der være et lille stuverum bag ryglænet til hver af dem. Indtil nu har der været kolonialvarer i det ene og værktøj i det andet. Jeg er rigtig god til at få mange ting til at fylde lidt (års træning for jeg hader at smide ting ud), så det lykkedes mig at få plads til det hele i to mindre stuverum J.
Jeg nåede også at lægge dej til brød og støvsuge, og bade inden John dukkede op med den nye ”guldstang” til watermakeren. Han var tændt på at sætte den i, og efter megen hiven og sliden og høj tale fik han den gamle ud. Ind kom den nye og så var spændingen stor: var den pengene værd??? Her klokken 10 aften ser det stadig noget sort ud. Pumpen laver måske ikke tryk nok… Watermakeren giver os grå hår i hovedet. Jeg kan desværre ikke hjælpe, for jeg fatter minus af den engelske brugsanvisning L. Men John er heldigvis meget vedholdende, så jeg sætter min lid til ham og hans problemløsningstalenter. Så må jeg være der med opbakning og forplejning. Alternativet er at fylde mange dunke vand, dvs. mange kilo ekstra på Awareness. Det vil vi helst undgå.
27/4:I løbet af natten har det blæst godt og regnet voldsomt. Jeg har ikke hørt noget. Jeg tror, jeg var lidt udmattet efter gårsdagens arbejde. Vores watermaker laver stadig bøvl. Det ser ud som om at den ikke laver tryk nok. I går skiftede jeg membranen uden at det gjorde en forskel. Det var ellers det bud som vi havde fået fra folk, der har forstand på den slags.. Nå, men jeg må på den igen… J.
Morgenen blev lidt mere spændende end vi havde regnet med. Mens vi sad og drak kaffe og spiste morgenmad lød der et opmærksomhedskald på radioen(security, security, security). Pludselig blev vores båds navn nævnt. Så fik vi ellers travlt. En svensk båd var drevet for ankeret og havde ramt en engelsk båd foran os. Den var nu på vej hen i mod os. Det blæste omkring 14 m/s, det er ret pænt. Vi gik i gang med at sætte fendere på siden. Jeg trykkede på hornet og lod det lyde i lang tid. Så skete der ellers noget: en række dingier satte kursen imod den drivende båd, mens en gik i mellem vores båd og den svenske. Med hans kraftige motor lykkedes det ham at skubbe den svenske båd væk fra vores.. Men nu havde den kurs i mod dem som lå bag ved. Vi startede motoren i fald at den svenske båd rev vores anker med op. Det var heldigvis ikke tilfældet J. Jeg benyttede lejligheden til at sende 10 meter kæde mere ud. Så nu er vi oppe på omkring 45 meter – 10 gange dybden, hvor vi ligger. Mens vi tjekkede om vi drev lavede jeg flere opkald på VHFèn hvor jeg efterlyste den svenske besætning. Men ingen svar, så de får sig nok nogle overraskelser, når de kommer tilbage. Deres båd er flyttet og der venter dem en regning for de skader som den har lavet under vejs.. Men heldigvis blev den reddet og det er jo det vigtigste.
Det lykkedes dem, der var gået ombord på den svenske båd at få ankeret op få startet motoren. Efter et par forsøg lykkedes det dem at få ankeret til at holde J. Godt sømandskab!!
Det var en fornøjelse at se hvordan folkene fra de forskellige både reagerede og hvor hjælpsomme de var. Det var som om at de lå klar til at gå til undsætning, så hurtigt gik det J. Som langturssejler er jeg stolt over deres hjælpsomhed og sømandskab !!!.
Vi skulle ellers ha været på marked og kigge efter, hvor vi kan få friske grøntsager, der ikke har været på køl, til vores tur over Atlanten og bagefter skulle vi Skype med Lærke. Men det må vi udsætte til senereL.
28/4. Det blæste stadig godt, men da vi har meget ankerkæde ud og har ligget stabilt de sidste dage, besluttede vi, at vi ville på tur i dag. Vi tog dingyen ind og ledte efter en bus, der kørte mod Marigot, som er hovedstaden på fransk St. Martin. Vi ville over og kigge et supermarked ud, som hedder US Market. Vi har ikke været imponerede over udvalget af ost her på den hollandske side, så vi håbede at finde noget større udvalg dér.
For at komme dertil viste det sig, at vi først skulle med en bus mod Philipsburg, 1½ dollar per person, derpå skifte til en anden bus mod Marigot, endnu 1½ dollar. Derfra gik der så en tredje bus mod US Market Det vidste vi dog ikke, da vi blev sat af midt i byen. Så vi startede gåturen langs Marigot Bay, hvor der var mange turistforretninger og et marked, hvor de solgte masser af ”handicraft”, turisttøj, smykker osv. Efter en lang gåtur fandt vi US market, et pænt stort supermarked med lidt af hvert og et pænt stort udvalg, incl en delikatesse med ost og patéer, og et stort udvalg i vin og spiritus. Vi prøvede at finde ting, det er sværere at finde på den hollandske side, samtidig med at vi skulle købe lidt ind til de næste 4 dage, hvor der er lukket p.gr.a. karneval og dronningens fødselsdag.
John tog nogle fotos, så det er nemmere at huske priser og sammenligne, hvor vi kan få tingene billigst. Det må man IKKE i US Market! En butiksvagt antastede ham og forbød ham det, men kunne ikke give en forklaring på, hvorfor det var forbudt. Så John bad om at tale med butiksbestyreren. Det kunne ikke umiddelbart lade sig gøre, for så skulle han have en aftale. Da John mente, at det var mærkeligt, at han ikke havde tid til at tale med sine kunder, så lykkedes det alligevel at få ham i tale. Butiksbestyreren var dog ikke interesseret i at lytte til Johns forklaring om, at billederne blev taget for at gøre det nemmere at huske, hvad han skulle købe ind til sejladsen. I forretningen havde de det princip, at man ikke måtte fotografere. Så havde John til gengæld det princip, at han ikke handlede sådant et sted. Det har jeg ikke, så jeg fik handlet færdig ind og betalt vores masser af ost…
Jeg var træt af den lange gåtur, så da det var gået op for os, at der ikke var nogen busser, der kørte rundt om vestsiden af lagoonen, var vi så heldige, at en buschauffør, vi stoppede, lovede at køre os tilbage den vej for kun 12 dollars. Så fik vi set den del af St. Martin og blev bragt tilbage til vores dinghy. John gik ind til Necol og købte et pakningssæt til watermakeren, ifald vi skulle bruge det, mens forretningerne har lukket de næste dage.
Efter en sen frokost på båden skulle vi ind til ”Lagoonis”, et mødested for langturssejlere. I morgennettet på radioen var der annonceret et arrangement for sejlere, der skal krydse Atlanten til Azorerne. Vi havde lovet at tage Kenneth og Ingolf fra Johanna med derind, da de kun har en robåd Der var allerede kommet mange mennesker, da vi ankom. Og også nogle vi kendte: Allie, Pinton, en dansk båd i Philipsburg, samt nogle vi kun har talt kort med før. Der var mødt 75 sejlere op til arrangementet, så der var fyldt godt op.
John måtte desværre sejle hurtigt, da vi havde en aftale med en mand, der skulle have forstand på watermakere. John samlede ham op i Yachtclubben og de fik kigget på Watermakeren. Bagefter kom han tilbage til Lagoonis.
Vi fik hørt en del om kommunikation, vejr, ruter, havne/ankerpladser på Azorerne. Sejlere der havde gjort turen flere gange, kom med gode råd og vi andre lyttede med store ører. Jeg fik byttet nogle danske bøger med dem fra Philipsburg, så nu har læsehesten, læs: Gerda ny litteratur, jubii! Efter arrangementets afslutning blev der udvekslet erfaringer rundt omkring. Vi var noget sultne, så sammen med Kenneth og Ingolf fandt vi en mexicansk restaurant, hvor fik noget lækkert mad og havde en hyggelig aften.
29/4: vi havde en aftale om at Skype med Johns datter i formiddag. Så efter en afslappet morgen, pakkede vi sammen og sejlede ind i lagoonen. Vi ankrede ved Yachtklubben, som ligger lige ved broen ind i lagoonen, og så gik vi det sidste stykke til MacDonalds, hvor der er godt internet. Det var rigtig dejligt at høre nyt hjemmefra. Skype hjælper lidt på savnet af vores kære. Men det bliver nu dejligt at komme hjem og være sammen med dem igen J.
Watermakeren fylder meget for tiden… John har brugt resten af dagen på at fejlsøge og skifte dele ud. I går havde vi en mand, der skulle have forstand på de dele, på besøg, men heller ikke hans ide til, hvad der kunne være galt, viste sig at holde stik. Så nu er der kun tilbage at skille den ad og tjekke alt fra en ende af. Jeg må indrømme, at jeg er lige her er en stor beundrer af Johns vedholdenhed J. Han helmer ikke, førend fejlen er fundet og rettet.
Så i dag har jeg bagt brød, vasket op, læst og forsøgt at undgå at gå i vejen. Vores kahyt var omdannet til et værksted, som så ofte før, så jeg priser mig lykkelig for det store cockpit. Er begyndt at glæde mig til vores hjems store rummelighed…. Jeg tror, det må være svært at forestille sig for jer derhjemme, at vi bor i en knap seks kvadratmeter stor stue/soverum/motorrum/køkken/værksted. Alt i eet som man siger J.Og som samtidig er en udfordring for vores balance ind imellem.
30/4: Vi ville en tur til et stort supermarked nær Philipsburg, hvor det skulle være mulig at købe ALT. Men da vi blev sat af bussen ved Grand Marché, var der lukket. Der er karneval i Philipsburg i disse dage, men vi troede, der var åbent i fødevareforretninger om formiddagen ligesom under karnevallet i Fort de Franche på Martinique. Snydt..
Vi besluttede at se os lidt om, når vi nu havde taget turen. Meget få butikker holdt åbent, bl.a. et kinesisk supermarked, hvor de havde utroligt meget forskelligt. Vi brugte lang tid på at tjekke udvalget og endte med at købe nogle rosiner og to lækre is. Da vi kom ud, var der meget politi i gaden, og noget af den var spærret for gennemkørsel. Politiet var kørende både i biler, på cykel og små firehjulstrækkere. Vi har ikke set politi på cykler herovre i Caribien før, oven i købet med cykkelhjelm på J. Så dem måtte vi lige fotografere.
Vi havde set en del mennesker i karnevalstøj på vores gåtur, men nu begyndt løjerne. Optoget begyndte simpelthen lige dér, hvor vi var. Der var mange store lastbiler med bands på, alle sammen sponsoreret af diverse firmaer, f.eks. teleselskaber og spiritusproducenter. De fleste deltagere i op toget var kvinder i lette gevandter, mange udsmykket med fjer og fantasifulde hovedbeklædninger i skrappe farver og glimmer. Jeg bliver så imponeret over den selvfølge, hvormed kvinder i alle aldre og ikke mindst vægtklasser naturligt fører sig frem, dansende og vrikkende gennem gaderne. Vi tog en masse billeder, mens vi sad i solen og stegte, og fik vores trommehinder udfordret til det yderste. Meget kan man sige om musikken, men HØJT spiller de. Jeg kunne mærke vibrationerne fra musikken i min krop, mens vi sad der. Optoget passerede os i løbet af en 1½ times tid. Det var ikke så flot som på Martinique, men sjovt at se.
Vi var heldige at få en bus med det samme mod Simpson Bay. Jeg var meget træt af at gå rundt og ikke mindst af alle de mange indtryk, så resten af dagen var i afslapningens tegn for mit vedkommende. John kæmpede videre med vores watermaker, men uden videre succés desværre.
1/5: Tiden flyver af sted her på ankerpladsen. John havde en aftale med Ingolf fra Johanna her i formiddag, Ingolf har været maskinmester i sit arbejdsliv, så John mente, det ville være godt at spille bold op af ham omkring watermakeren.
Mens John forberedte at arbejde med Ingolf og hentede ham, fik jeg bagt boller i Gasbageformen. Jeg havde sat speltkerner i blød i aftes, så de var klar til brødbagning i dag. Bollerne tog næsten lige så lang tid at bage som et brød sædvanligvis tager, så med den samme portion dej, bruger man mere gas end til et brød, for bollerne skal bage a to gange. Men gode var de og dejligt med lidt afveksling fra brød.
John og Ingolf arbejdede for at skille watermakeren ad, da de havde fundet ud af, at der var utætte steder. Det viste sig, at der var huller i metallet lavet ved fabrikationen. Det kunne være grunden til, at O-ringene ikke kunne slutte helt tæt og skabe det rette tryk. De arbejdede i et par timer og troede, de havde fundet fejlen. Desværre viste det sig, at den ikke var blevet bedre bagefter L. John arbejdede videre med watermakeren alene resten af dagen, men stadig uden succes.
3/5: Det blev noget sent inden vi faldt i søvn i går aftes. Jeg fandt noget nyt musik som Lærke havde lagt ind på vores eksterne harddisk. Inden vi drog af sted bad jeg hende om at kopiere nogle af vores CD`er hjemme fra samlingen. Det blev et kært genhør med masser af go musik J. Tak for det Lærke.
I dag har vi fået vasket 3 sække med tøj. Så nu kan vi igen få rent tøj på J. Lige indenfor i lagoonen ligger marina Palaga, hvor der er et vaskeri. Prisen er nogenlunde ensartet for at få vasket tøj. 12 US$ for en maskinfuld (ca. 5kg). Det var pænt arbejde denne gang. Forrige gang fik vi ødelagt noget af vores tøj fordi de havde tabt klor hen over det. Ikke fordi vi har så meget tøj (siger Gerda)… Men håndklæder, viskestykker og sengetøj fylder jo en del.
I dag fik vi Skypet med Gerdas datter Sille. Det tog sin tid, men både mor og datter trængte vist til det… J. Hyggeligt at høre lidt nyt fra Sille.
I eftermiddag inviterede vi vores Amerikanske naboer Moe og John fra ”Fiesta” på en sundowner. I går lånte jeg et umbracosæt i tommer af dem. Det var en hyggelig snak og samvær vi havde med dem. Skønt stadig at møde nye mennesker, der har den ”rette” langturssejlerånd. De har lige købt båden her ovre og pusler med en plan om, på sigt, at sejle et år, hvor de bl.a. kommer et smut til Europa. Vi blev inviteret over til dem en af de nærmeste dage J.
Efter snakken var det tid til et lækkert måltid fra Gerdas køkken J. Lige da vi var færdige med at spise bankede det på skibet. Det var Kenneth og hans nye besætningsmedlem Anders, der lige kom forbi til en aftersundowner. Vi havde inviteret dem i går, men de havde et besøg som de skulle ha klaret først. De sejler i mod Azorerne inden ugen er omme. Igen havde vi et hyggeligt samvær med dem. Inden de sejlede tilbage blev vi inviteret til afsejlingsfest i morgen aften på Johanna sammen med Svenskerne fra Allie. Det glæder vi os til J.
Føljetonen med vores watermakerproblemer ser ud til at fortsætte. Næsten alt hvad der kan skiftes er nu udskiftet, men stadig uden at det har givet mere vand af den grund… Der sidder en spoolventil indbygget som ikke er skiftet og det kan kun foregå på fabrikken, da den er plastikforseglet. Så som det ser ud lige nu, så bliver vi nok nødt til at undvære watermakeren på hjemturen…
5/5: Dagene forsvinder som sand mellem vores fingre. Vores fokus er nu næsten kun rettet på at få gjort klar til hjemturen, gøre klar til vores nye gaster og sociale aktiviteter. I går gik jeg og reparerede forskellige småting og lavede små vedligeholdelsesopgaver. Gerda var en tur i Phillipsburg og tjekke det store supermarked ”Grand Marche” ud. Udvalget er stort, men på mange af tingene er der ikke sparet noget i forhold til vores lokale vietnamesiske supermarked (”168”), det hedder det faktisk.. Så vi handler kun de ting ind i det store supermarked, som vi ikke kan få her. Eks større mængder af friske grøntsager og frugt etc.
Om aftenen var vi inviteret over på ”Johanna” til afrejseparty. Besætningen fra den svenske båd ”Allie” var også inviteret. Det blev til en hyggelig aften med snak om alt muligt og vores oplevelser her ovre. Allie er også snart på vej tilbage til Sverige. Så snart er vi alle på vej til Azorerne. Kenneth og Anders fra Johanna sejler måske i dag eller i morgen – afhængig af hvor sent det blev med de unge i går… Vi gamle sejlede tilbage til Awareness omkring midnat, medbringende en gave fra Kenneth. Det er en flaske spicey rom lavet på lokale krydderier. Fra starten var den lavet på 80 % hvid rom, men nu er den vist nede på omkring 50-60 %… J. Vi er lidt tunge i hovederne i dag.. Men det var et kært gensyn med de unge, som vi håber at møde på et senere tidspunkt.
Inden så længe skifter vi til en ny side på hjemmesiden. Den kommer til at ligge hvor ”Caribien2” nu ligger. Den kommer til at hedde ”tilbage til Europa” eller noget i den stil. Men I kan stadig finde Caribien 2 under sin egen undermenu til ”Sidste ny”.
15 maj, men vejret er som vejret er – ikke helt til at regne med.. Der er lovet meget lidt vind og regn fra tirsdag. Der ligger et højtryk eller 2 nord på, som påvirker vindforholdene. Azorerhøjtrykket er endnu ikke stabilt, så derfor har vi heller ikke stabile vindsystemer. Måske kommer det inden vi skal af sted… Men for dem som sejler af sted nu, betyder det 4-5 dages motorsejlads på næsten fladt vand, inden der skulle være vind i sigte.
Vi medbringer diesel til ca 6 døgns sejlads, så det vil være et dårligt udgangspunkt at starte nu. Der plejer også at ligge et højtryk omkring Azorerne, som betyder at man skal motorsejle de sidste par døgn..
Inden vi sejler offentliggør vi lige lidt HF frekvenser som vi lytter på over Atlanten. Men der kommer nærmere om det senere.
8/5: Så er Signe og Nils ankommet på Awareness. I går kl.16.22 ankom Signe og Nils til lufthavnen på den Hollandske side af Sint Maarten. Vi blev lidt overraskede, da vi ankom til lufthavnen for deres fly fremgik ikke af informationstavlerne i lufthavnen. Efter stykke tid gik vi hen til informationskontoret og spurgte til flyet fra Panama, der skulle ankomme 16.22. De kiggede på deres lister og sagde at det var korrekt at det ankom, men at det nok først senere ville komme på tavlen. Vi kunne se fly der ville ankomme dagen efter men ikke flyet fra Panama.. 20 min. før ankomst kom flyet på tavlen og knap 20 min. senere kom de ud i ankomsthallen. Gerda havde kreeret et skilt med Awareness, danske flag og velkommen. Men vi genkendte hinanden med det samme.
Vi gik ud og fandt busholdepladsen og snart efter kom bussen. Efter en kort køretur ankom vi til Yacht klubben, hvor dingyen var fortøjet. Så gik turen ud til Awareness og så var det tid til at sætte dem ind i den første tradition ”sundowneren”. Resten af aftenen gik hurtigt med snak, aftensmad og mere snak. Køjerne blev fordelt og en masse praktiske informationer formidlet. Nils nåede også lige en svømmetur inden han gik til køjs.
Omkring 22.30 var det tid at gå til køjs efter en intens dag, hvor spændingen blev udløst. Vi har brugt megen tid på at gøre klar til deres ankomst og nu var dagen allerede gået. Nu var det tid til at fordøje de mange indtryk og få læst lidt inden vi skulle sove. De havde heldigvis medbragt nogle danske bøger og Signes far havde medsendt et FTLF blad. Tusind tak for det J.
Klokken 6.30 var Signe ude af køjen og hyggede sig i cockpittet med en bog. Snart efter var vi alle på benene og drak morgenkaffe og the. Så gik snakken igen. Efter en svømmetur og morgenmad gik vi i gang med at snakke forventninger til hinanden og turen. Det ser ud til at vores forventninger ligger meget godt på linie og der er ikke noget der stritter i forskellige retninger. Nu må vi se hvordan vi får det udmøntet i daglig praksis J.
Efter middagsmaden var det tid til en tur i masten, men vi måtte afblæse det igen da Nils var næsten oppe i toppen. Der kom en frontpassage med en del vind. Så det må vi gentage i morgen. Så var det tid til opvask og efter den sejlede vi de unge ind til land, hvor de ville udforske området lidt på egen hånd. De har dog fået strenge ordre på at være tilbage til sundownertid J.
I aften skal vi lave indkøbslister og snakke kost. Både Signe og Nils spiser vegetarisk, så vi skal finde på nye retter, der passer ind i deres kostvaner. De har nogle ideer til menuer og pålæg. Mens vi ligger her er der også plads til lidt ekstra godt på menuen. Det skal jo også være godt for dem J.
Det er et par rigtig søde unge mennesker, som vi glæder os til at være sammen med den næste måneds tid.
9/5: Signe: Så er der også lige en hilsen til jer hjemme i København! Vi er jo ankommet rigtig godt, dejlig modtagelse i lufthavnen og har haft de første 2 nætter om bord på skibet. Det er virkelig dejligt endelig at være her, møde John og Gerda og kunne svømme i saltvand igen! I aften er vores første forsøg i skibskøkkenet – Nils er selvfølgelig på at genopfriske talenterne fra Thai Away. I dag er dagen ellers gået (lynhurtigt pludselig) med så småt at begynde at proviantere, der er også købt ind til at eksperimentere lidt med at lave bønnepostej og hummus ombord… Håber på succes. Håber I har det rigtig godt derhjemme alle sammen, vi vil sende jer en tanke omkring kl 6 når vi sidder med sundowneren og nyder de 30 grader!
12/5: Afsejlingsdatoen nærmer sig med hastige skridt….. Vejret viser sig fra en ikke energirigtig side: overskyet, overskyet, overskyet… så vi er nødt til at tænde motoren af og til for at holde spændingen oppe. John og Nils hentede ellers diesel i dingyen den anden dag, men vi er nok nødt til at sejle efter mere, for vi har brug for at have al den diesel ombord, der er plads til. Vi ved med næsten sikkerhed, at vi kommer ind i vinddøde områder undervejs. Lige nu ser vejrudsigterne nogenlunde ud for afsejling søndag; vindretning er ok, men der er ikke ret meget vind før senere på ugen. Men vi er meget opsatte på at komme af sted på søndag, så det skal ændre sig meget, hvis søndag ikke bliver sidste morgen i Simpson Bay.
Dagene bare flyver af sted med forberedelser. Der skal købes en del proviant ind, når vi er fire mennesker med forskellige ønsker ombord. Mændene har taget sig mest af de tunge opgaver i forbindelse med indkøb, nemlig hente juice, cola, vand og diesel. Kvinderne har planlagt indkøbene, powershoppet i de billigste butikker og arkiveret værdierne efter hjemkomsten. Mens vi ligger her for anker, skal vi bruge fire køjer, så vi må tage dækket til hjælp for at kunne opbevare alle tingene. De ryger så ud i forkøjen, når vi afgår. Den fugtige luft og varmen i ankerbugten lægger en dæmper på energien hos unge som gamle. Men ind i mellem tager vi en dukkert, hvilket liver os lidt op igen. Men nu er det ikke kun mig, Gerda, der sidder og nikker om aftenen J.
Der er dog blevet tid til en lille bustur til Philipsburg for Nils og Signe. Lidt sightseeing skulle der være tid til. Mens John og jeg var alene, fik vi kigget batterier efter for vand, hvilket indebærer at alt fra den store kistebænk skal op og ned igen på samme plads. Batterierne ligger allernederst i båden, så det kræve sin mand/kvinde at gøre i varmen. John fik også kigget på watermakeren en sidste gang og taget afsked med håbet om at få den til at fungere L.
De sidste tre dage har været kødløse, så i aften står den på røde bøffer efter min smag. Der skal lige smavses kød og friske grønsager, for selv om Signe og jeg har planlagt at tage på marked i Marigot by på lørdag, så holder grønsagerne ikke så lange undervejs desværre. Så den sidste 1½ uge bliver nok lidt ensformig for vegetarer, selv om vi gør vores bedste for at variere.
Ind imellem skal der være tid til at ordne ting i masten, forklare om skibet for de unge, Skype med børnene og sludre om lidt af hvert. Vi er ved at lære hinanden godt at kende, og jeg glæder mig til at sejle med de unge gaster J.
Dagne går bare rigtig hurtigt som sædvanligt, men nu har vi en deadline søndag. Så øges presset lige så stille og roligt. Alt skal være på plads ved afsejlingen og søklar til turen over Atlanten. I vores seneste periode har vi ikke fået skrevet så meget dagbog. Vi har været for trætte når vi er nået dertil..
Vi får nok heller ikke skrevet så meget mere inden afsejlingen. Vi har igen lavet en aftale med Lærke om at være webmaster. Så hun vil opdatere hjemmesiden under vejs. Men hun er afhængig af de informationer som vi ved hjælp af søde og hjælpsomme mennesker får fremsendt til hende.
Vi forventer at turen tager 3 uger og håber på passende vind fra passende retninger undervejs J. Vores mål er Horta på Azorerne. Under vejs vil vi igen lave dagbog som vi oploader når vi når frem. Og en mail er velkommen i vores mailboks når vi når frem J.
På gensyn når vi når frem 🙂