Caribien – Tobago

27/12 kl.10.00 lokal tid ankom vi til Tobago. Vi fik smidt ankeret og 60 meter kæde i nærheden af Hanne og Jens fra Viau og en anden dansk båd Sinus, med Lene og Nicolai ombord.

Vi fik pustet dingyen op og gjorde klar til indklarering hos myndighederne her i byen. Jeg satte Gerda af på jettyen (bro) og sejlede ind mod stranden med dingyen. Det gik rigtig fint indtil der kom en stor bølge bagfra og tippede mig og dingyen rundt i vandkanten. Jeg var gennemblødt og lignede en druknet mus :-).Straks kom der 3 lokale og hjalp med at slæbe dingyen sikkert ind på stranden og jeg tog fat i forenden. Men efter 26 døgn på havet ville benene ikke helt som min hjerne ville og jeg endte på ryggen i sandet Men det lader man sig ikke slå ud af og vi (jeg) traskede drivvåd og fyldt med sand op ad ryggen hen i mod politistationen, hvor immigration og toldmyndigheder også har til huse. Men de lader sig heller ikke slå ud af den slags, så vi fik udfyldt en masse papirer og betalte 357 danske kroner i overtidsbetaling, cruissing permit og havneafgift.(100 kr. hos immigrationen og 257 hos toldvæsnet) Vi skulle jo ikke i havn men skulle alligevel betale havneafgift…Det var heller ikke en normal helligdag, men hvis helligdagen(Jul) falder i en weekend, så udløses der automatisk en ny helligdag, den første efterfølgende hverdag. Smart ikke?? Men inden vi kunne betale måtte vi lige i en pengeautomat og hæve kontanter. Sjovt nok ligger den lige ved siden af. Hvis man er heldig, så er der også penge i den- og vi var heldige. Der er ingen banker i byen. Den lokale valuta hedder Trinidad & Tobago dollar,(TT$) og svarer til knap en krone i danske penge (0,86 kr.) Så nu har vi fået et stempel i vores pas, der giver os tilladelse til at blive i 3 mdr. Begge myndighedspersoner havde en meget afslappet attitude og vi fik en del snak med dem inden vi vendte tilbage til Awareness – med lovligt ophold og næsten tørt tøj.

 28/12: Vi var noget trætte i betrækket oven på turen. Men vi tog dingyen ind til land og lod den ligge ved broen, med fare for at den kom i klemme under broen. Jeg skulle lige kigge den brænding lidt efter i sømmene inden jeg igen skulle prøve at lande på stranden. Vi gik lidt rundt og kiggede og vi var inde på en lille restaurant og få lidt koldt at drikke. Lidt efter rendte vi på Hanne og Jens, der var flyttet på hotel og havde overladt båden til de unge. Så gik vi tilbage til restauranten og fik lidt at spise og sad og snakkede det meste af eftermiddagen. Vi havde lige lidt vi skulle ha indhentet..

29/12: I dag var det tid til de praktiske opgaver. Der var igen diesel på den lokale tankstation. De var løbet tør op til jul og så var de lukket i helligedagene herefter. Her er det om at være på mærkerne når der er varer på hylderne. For det meste ligner det et russisk supermarked før muren faldt… Måske har vi varer, måske ikke..,Hvis vi har så koster de en go del mere end derhjemme i Føtex. Altså ikke det billigste sted at handle. Bortset fra diesel. Det har jeg ikke set så billigt siden jeg var ganske ung. 1 liter koster her på stedet 1,5TT dollar, hvilket svarer til 1,29 kr./L. Det er da billigt. Det vil sige at vi kan fylde vores 120 L tank for 155 danske kroner. Så det kan bringe smilet frem i ansigtet på enhver bilist eller sejler :-). Vi fik hentet 134 L i dunke ad 2 gange som vi fik bakset ned i dingyen og fik fyldt i vores slunkne tank.

Gerda havde som sædvanligt slappet den for meget og vasketøjet havde igen hobet sig op på turen over Atlanten… :-). Så vi stod med 4 poser vasketøj, der trængte til en kærlig omgang. Men det er der råd for her. Her findes en mængde små butikker rundt omkring i de små træskure. Der findes bl.a.en der er internetcafè, vaskeri, turguide o.m.a.. Vi fik bakset alt vores vasketøj op til butikken. Meeennn, der var lukket for han var ude som guide i regnskoven med en flok danskere fra skivet Youcon. Men i løbet af en go times tid dukkede der en svigerinde op, som overtog butikken og det snavsede vasketøj. Internettet har været nede siden Jul, men det tager man ikke tungt her på egnen, hvor alt foregår i et meget adstadigt tempo. Her bliver man helt bestemt ikke stresset, men mindre at byen løber tør for sprut eller andre stimulanser..

Mange af de lokale render rundt i en konstant blæser og måske ryger lidt tossetobak ved siden af.

Efter del timer og en frokost hos Sharon &Pheb´s og lidt gode råd til den gigtplagede Gerda fik vi endelig bakset vasketøjet om bord på Awareness – i tørt tilstand… Om eftermiddagen havde vi inviteret Lene og Nicolai fra den danske båd Sinus, over til en sundowner. Snakken gik ret livligt, så det blev lidt sent inden de drog tilbage til Sinus. hvor de skulle i gang med at lave ged til aftensmad(natmad).. Men det var en rigtig hyggelig aften – i godt selskab :-).

 30/12: I morges var vi tidligt oppe for vi havde besluttet at tage bussen til hovedstaden Scarborough. Da vi stillede ved busstoppestedet kl 8 var der ingen bus. Vi kunne heller ikke købe busbilletter dagen i forvejen. Dem kan man nemlig ikke købe i bussen, men de skal købes i de lokale små skurbutikker. Men de var udsolgt overalt..Men heldigvis har man en lokal løsning på det problem. Her findes en del små minibusser, der har licens til at lege busselskab. vi fik de sidste 2 pladser i minibussen, men chaufføren er altid frisk på at presse et par ekstra betalende passagerer ind bag i.. Såå til sidst sad vi urokkeligt fast i sæderne 🙂 Under vejs blev der skiftet passagerne ud og efter en god times tid og 26 TT$ fattigere ankom vi til hovedstaden. Turen gik gennem mindre kystbyer, der ligner Charlotteville. At beskrive byerne er et kapitel for sig, men det er en blanding af ruiner og pæne villaer, mest det første. Det er absolut ikke vedligeholdelse at de bruger flest penge på. Men mange af dem har en nyere bil. Det er lidt svært gennemskue, hvordan de får råd til at leve her, med de priser..

Vel ankommet til Scarborough blev vi mødt af et sandt sansebombadement: Der er larm alle steder fra. Masser af biler, der snegler sig rundt i de små gader og musik fra de små boder, der findes over alt i byen. Et lille træskur eller et telt, så kører forretningen. Som en stor kontrast, så lå der et kæmpe krydstogtskib i byen, hvor de væltede ud med 3000 pengestærke og indkøbshungrende turister, der var klar til at erobre byen. En stor mængde guider var klar med at svare på spørgsmål fra gæsterne. Men ud over larmen så er det et inferno af farver. Folk er meget farverige i deres påklædning og frisurer, der er meget flotte og til tider helt kunstneriske. Jeg ville gerne købe et simkort til computeren, så vi havde internetadgang. Men det er ikke helt let. Det er stort set de samme 2 teleselskaber, der sidder på alle de Caribiske øer, men du kan ikke bruge kortet uden at betale roamming afgifter i stor stil. Så efter at ha brugt nogle timer på det opgav vores forehavende. Det ville simpelthen blive for dyrt og for besværligt. Vi var inde i et par “supermarkeder” og fik handlet lidt ind, så vi ikke skal løbe spidsrod i de lokale boder her. At handle her er et kapitel for sig, der kræver god tid og masser af tålmodighed. En opgave som højst ville tage 20 min. i en dansk Netto, Fakta eller den lokale brugs. Så var det efterhånden blevet frokost, så vi gik ind på en “Subway” for at få lidt mad. Her var der en lang kø og hastigheden med betjeningen var ikke verdens hurtigste. Men vi fik vores mad og drikkevarer og det var bare rigtigt fint og smagte godt. Men vi gik og blev små stressede over det sansebombardement som vi var udsat for, så vi havde fået nok for i dag og besluttede at tage bussen tilbage til Charlotteville. Men først skulle vi lige finde busbilletter og busstationen. Billetter fandt vi ikke for de var udsolgt, men vi fandt stationen og der kunne vi købe billetter. Bussen gik 45min. Senere og vi gik ind i centret, der lå lige ved siden af. En sjov blanding af butikker og kontorer. Men pludselig var der en internetcafè og så smuttede vi lige ind og fik lagt lidt op på hjemmesiden og læst lidt i gæstebogen. Lærke havde løst opgaven som webmaster på en god måde, med de få oplysninger, som hun reelt havde til rådighed. Tusind Tak for det Lærke 🙂

Halvanden times tid, med høj musik fra bilradioen og kulden fra airconditionen efter var vi tilbage i Charlotteville, hvor roen atter sænkede sig over vores stressede og trætte kroppe :-). Bussen kostede16 TT$ for 2 personer.

31/12: Om formiddagen fik vi besøg af Lene og Nicolai, der lige kom forbi. Inden de var taget afsted igen, så havde vi aftalt at spise sammen om aftenen. Gerda og jeg drog ind til byen for at tanke benzin til dingyen og se om vi kunne handle et eller andet interessant til aftnens menu. Men det lignede som sædvanligvis et bombet polsk supermarked før muren faldt… vi droppede ind på sailors bar, hvor der sad nogle franske sejlere og snakkede. Men de var mest interesserede I at snakke med landsmænd, så vi var hurtigt faset ud af snakken. Stort set over alt har de samme mønster I forhold til landsmænd. Et lidt mærkeligt folkefærd. Men det kan faktisk lykkes hvis vi antræffer dem på egen hånd. Kort efter kom der flere forbi som slog sig ned ved vores bord Engelske Antony og hans polske kæreste Anna og et midaldrende skotsk ægtepar. Det var hyggeligt selskab, så der gik nogle timer med go og hyggelig snak, hvorefter vi drog tilbage til Awareness for at få vores Nytårsbad. Kort før Klokken 19 ankom Lene og Nocolai. Det passede med at det var midnat og Nytår I Danmark, så det skålede vi på. Gerda havde lavet lækkert mad og vi havde pyntet op ned gaverne fra Annette og Henning. Efter lidt snak gik vi I gang med at spise og Lene havde kreeret dessertkage, som vi fik til dessert. Mums til begge retter!. Inden vi fik os set om var det midnat her og vi fik skålet igen. Så gik snakken igen og ved godt 3 brød vi op efter en fantastisk hyggelig aften I selskab med Lene og Nicolai. Tusind tak for det !!

 3/1-11: Så er det atter hverdag igen, selv her i Charlotteville. Efter en kæmpe opvask drog vi ind til byen for at undersøge, hvad vi kunne få i butikkerne her efter Nytår. .Landingen på stranden var en ret hård omgang i dag for dønningerne stod ind på stranden og truede med at kuldkaste dingyen og jeg. Men vi fik den landet uden den store vandgang. Op i de første butikker. Det var ret sparsomt, hvad der var at byde på. Vi søgte efter frisk brød, men der var kun plastikposebrød af en tvivlsom karakter. Diesel var heller på lager efter Nytår… Vi havde taget vanddunke med i land, for vores vandtank er lidt slunken. Dem fik vi fyldt uden det store besvær :-).

 Vi havde hørt rygter om at internettet virkede igen, så vi gik op på det lokale bibliotek. Ganske rigtigt, der var netadgang- og det var gratis. Fin service!! :-). Vi fik opdateret hjemmesiden og hentet nye vejrkort og besøgt min konto hos Telmore…

Telefoni (ADVARSEL: TELMORE) I går fik jeg 4 smsèr i rap. Min konto var i underskud… Inden vi drog fra Puerto Rico havde jeg tanket 500 kr på og havde brugt nogle få smsèr inden afgang og i følge den sidste sms skyldte jeg godt 400 kr… Jeg hentede en opgørelse hos Telmore. Der tabte jeg skuffen. TDC`s grådighed har indtaget Telmore. Jeg havde lavet 6 opkald a`24,49 kr i opkaldsafgift!!!… Opkaldene kostede 24,49 kr i minuttet + 24,49 i opkaldsafgift!!! De er bare skingrende grådige. Samme opkald via et lokalt prepaid simkort(taletidskort) koster 6.85 TT$ /min, hvilket svare til 5,85 danske kr./min. Dyrt, men ikke grådigt. Prøvat gå ind på Telmores hjemmeside og se, hvor du kan finde priserne for opkald til Danmark fra udlandet. Det er ikke helt let og måske giver du op, og så har du en spændende overraskelse når kontoen gøres op…Når man så tager deres reklamepunchlines fra hjemmesiden frem: “Enkel og billig mobiltelefoni”, så er det dybt utroværdigt!! Gud ved, hvad forbrugerombudsmanden siger til den slags falsk reklame??? Priser er de samme, hvad enten du selv ringer op eller modtager et opkald fra Danmark, bortset fra opkaldsgebyret… En sms koster 2,50 kr.

Ud over de famøse priser, så har de lukket min telefon og pålagt mig et lukningsgebyr på 50 kr…. Jeg er dybt rystet og skide gal. Så nu må jeg lige tage fat i dem!!! Det vil sige at de korte Nytårshilsner har kostet knap 1000 danske kroner… God Jul og Godt Nytår… hos Telmore.

Nå, men det skal ikke ha lov at ødelægge min dag.. Her skinner solen og temperaturen er omkring 25-33 grader og stemningen er meget afslappet. De indfødte er imødekommende og hjælpsomme. Hvis vi kan komme afsted med det uploader vi snart nogle billeder her fra. Her er meget frodigt og en fantastisk smuk natur. Om morgenen kan vi høre alle fuglene synge inde i regnskoven tæt ved ankerpladsen. Et flot lydtæpppe på en smuk morgen.

5/1: I går besøgte vi igen det lokale bibliotek for at gå på nettet. Vi er ved at forberede vores afgang herfra og søger efter mulighederne for en god marina på Grenada. Det bliver godt at komme lidt i havn efter så lang tid på havet og ankerpladsen. Der er ting, der er nemmere, når vi ligger næsten stille 🙂 Båden skal gås efter og gøres ren, gemmerne skal ses efter for kakkelakker (vi har været forskånet for synet af dem ombord indtil nu, men vi har heller ikke ledt 🙂 ). Vi skal have nye forsyninger af drikkevarer som juice ombord, og alt skal lades helt op i havn. Det har været overskyet en del af dagene her på ankerpladsen, og så får vi ikke ladet nok op, men må have motoren til at køre en time om dagen.

  Vi spiste igen hos Sharon & Pheb´s, dejligt sted med god mad lavet i et rent køkken og serveret med et smil. I stedet for kylling, som de andre gange, fik jeg stegt tun mums.

 I dag har Telmore åbnet Johns telefon igen, der er forbindelse jubii. Det var de længe om. Men vi har ikke råd til at modtage opkald med de Telmore priser, så hvis I vil snakke med os, så send en sms eller en mail til kontakt@sy-awareness.dk Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. så må vi se om vi kan komme på Skype. Der skulle være mulighed for det i St. Gerorge i marinaen på Grenada, hvor vi bliver nogle dage. Hver gang vi har chancen for at gå på Skype, vil vi helt sikkert prøve, om der er nogen, vi kender, der er på og vil snakke lidt.

Også i dag vil vi tage dieseldunkene med ind for at prøve, om der skulle være kommet nye forsyninger. Til de priser er det bare med at få fyldt alle dunke op før afrejsen i morgen. Vi skal være ca. 20 timer undervejs, dvs. ankomst om formiddagen fredag. en liter diesel er billigere end en liter vand på flaske! Vi skal også lige tjekke mail en sidste gang før afsejlingen på biblioteket. Vi skal tjekke ud her fra Charlotteville samme dag, som vi afrejser, nemlig torsdag