Marstal til Kielerbugten
Solen skinnede fra en skyfri himmel, så vi havde en afslappet sejlads med overskud til lidt af hvert. Vi fandt et godt sted at kaste anker, og sad i cockpittet og nød en fantastisk solnedgang over Tyskland, mens vi undte os selv en lille kage til kaffen/theen og glædede os over den gode dag 🙂

10/7: Efter en nat hvor det var svært at falde i søvn, vi skulle lige vænne os til mange nye lyde på båden, vågnede vi til en ny solbeskinnet dag med svag vind. Vi var vendt 180 grader rundt i nattens løb uden at mærke noget til det :-). Så det var en god oplevelse at sove under ankring for første gang. Der havde sat sig en masse søgræs på ankeret, som John pillede af, mens jeg forsigtigt brugte knappen til det nye elektriske ankerspil. Afsejling lidt i 9 mod slusen til Kielerkanalen. Vi var mægtig spændte på det, for det var vores første sluse. Vi ventede næsten en time på ventepladsen foran slusen, før den åbnede sig, og vi sammen med fem andre både kunne sejle ind og lægge til i slusen. Piece of cake, der var masser af plads og øjer på brædder at fortøje ved. Efter fortøjning gik jeg op i tårnet til slusemesteren og betalte de 12 euro, det kostede at blive sluset igennem porten. Det tog ganske kort tid, så åbnede den anden port sig, og vi kunne fortsætte videre ind i kanalen.
Kielerkanalen er ret trafikeret, så skipper måtte have øje på sejladsen hele tiden. Det var en smuk solrig dag, så varm at vi måtte sidde i skygge med fødderne i en balje koldt vand for at holde til varmen. Der var hele tiden noget nyt at kigge på, små færger med regelmæssig afstand fragter biler og passagerer over vandet. Vi passerede under en otte til ti broer, som hver gang giver et lille sug i maven: kan vi nu passere under, uden at masten knækker…..? Et sted hang en ”hængefærge” under broen, pudsigt at se den. Rigtig mange ret store containerskibe fragter tonvis af gods gennem kanalen hver dag. Langs kanalen er der mange steder cykelstier/gangstier, folk der fisker og rullende kiosker, hvor der er mulighed lidt salg til sol og afslapningssøgende tyskere langs vandet.

Vi fik meget sol på den lange strækning til Brunsbüttel, hvor vi ankom ved halv titiden om aftenen. Den lille havn for ventende sejlskibe var godt og vel fyldt op, så vi fandt en bro lidt væk, som var helt gratis (og måske en lille smule forbudt..), hvor der oven i købet var el :-). Her lå vi i mere rolig afstand fra larmen fra slusningen og fik en god nats søvn.

11/7: Vi sov lidt længe og brugte formiddagen til at hente diesel og brød og overveje vores næste strækning. Det ville passe med tidevandet, hvis vi kom ud af slusen klokken ca. 14.30. Vi kunne desværre ikke komme på nettet og hente nye vejrfiler, men som vi huskede de sidste, vi havde set, ville vi kunne nå næsten til Delfzijl, før det blev lavtryksvejr. Så vi besluttede at springe Cuxhaven over i denne omgang.
Ved trettentiden lagde vi os i venteområdet sammen med en del andre både. Slusningen gik fint (nu havde vi jo prøvet det før :-)). Det var gråvejr lige til Cuxhaven, men så klarede det op og blev fint solskin resten af dagen. Der var megen trafik og kraftig strøm med tidevandet, så det krævede en del opmærksomhed. Mens skipper passede sejl og motor, fik jeg bikset en varm aftensmad sammen. Der var ikke megen vind, men genuaen og en del af tiden også storsejlet støttede farten, så vi somme steder gik 8 knob. Vi var enige om at komme så langt så hurtigt som muligt. Og det var godt det samme, for først på natten mens John hvilede sig, blæste det op, så jeg måtte kalde ham op, for jeg kunne ikke hale genuaen ind selv. Blæsten blev fulgt af masser af tordenvejr. Lyn næsten hvert sekund over en periode på flere timer, heldigvis ikke lige over os, og masser af regn!

John tog nattevagten i mørket og regnen, flot. Hen under morgenstunden overtog jeg vagten, så han kunne få en velfortjent lur. Der var pæne dønninger ind agten for tværs, så vi var blevet noget trætte, da vi efter en 30 sømil lang indsejling anduvede Delfzijl. Det var nemt at få en plads i Neptunus Marina, hvor vi ligger i vugge, nemt at fortøje. Der var ikke umiddelbart toilet og vand på grund af ledningsbrud, men ved halv syvtiden kunne vi komme i bad, uanset om vi trængte eller ej 🙂